Status vedrørende Beredskab Storkøbenhavns forholdsregler i forbindelse med den aktuelle terrorsituation
Status vedrørende Beredskab Storkøbenhavns forholdsregler i forbindelse med den aktuelle terrorsituation
Økonomiudvalget
DAGSORDEN
for ordinært møde tirsdag den 27. november 2001
J.nr. ØU 340/2001
10. Status vedrørende Beredskab Storkøbenhavns forholdsregler i forbindelse med den aktuelle terrorsituation
INDSTILLING
Økonomiforvaltningen indstiller, at Økonomiudvalget drøfter Beredskab Storkøbenhavns forholdsregler i forbindelse med den aktuelle terrorsituation.
RESUME
Miljø- og Forsyningsborgmester Bo Asmus Kjeldgaard har med udgangspunkt i repræsentantskabsmødet i Beredskab Storkøbenhavn bedt om, at Økonomiudvalget drøfter beredskabet i forbindelse med den aktuelle terrorsituation.
SAGSBESKRIVELSE
Miljø- og Forsyningsborgmester Bo Asmus Kjeldgaard har med udgangspunkt i repræsentantskabsmødet i Beredskab Storkøbenhavn d. 24. oktober 2001 (jf. vedlagte brev af 26. oktober 2001) bedt om, at Økonomiudvalget drøfter beredskabet i forbindelse med den aktuelle terrorsituation.
Der henvises i den forbindelse til vedlagte notat fra Beredskab Storkøbenhavn om sagen, som vil blive drøftet på et ekstraordinært møde i Beredskabskommissionen d. 28. november 2001.
Det kan endvidere oplyses, at der d. 8. og 22. oktober har været afholdt møde mellem indenrigsministeren, sundhedsministeren, KLs formand og borgmestrene fra de største danske byer om beredskabssituationen i forbindelse med den aktuelle terrorsituation. Fra København deltog overborgmesteren og bygge- og teknikborgmesteren (kun 8. oktober).
--
--
--
--
BILAG VEDLAGT
- Brev af 26. oktober 2001 fra borgmester Bo Asmus Kjeldgaard til overborgmester Jens Kramer Mikkelsen og borgmester Søren Pind
- Notat fra Beredskab Storkøbenhavn til Beredskabskommissionen vedrørende Beredskab Storkøbenhavns forholdsregler i forbindelse med den aktuelle terrorsituation [eftersendes].
Erik Jacobsen
/ Paul Sax Møller