22-9-98 Økonomiudvalget: Dagsorden

22-9-98 Økonomiudvalget: Dagsorden kl. 15.00 - 18.00, på udvalgsværelse F. 1. Meddelelser fra overborgmesteren. 2. Budgetforslag 1999 og flerårige budgetoverslag fra Hovedstadens Sygehusfællesskab (H:S), samt status for sygehusplan H:S 2000 med forslag til den videre planlægning - ændringsforslag fra Lars Hutters. Udsat fra mødet den 15. september 1998. Der henvises til bilagsmateriale i forbindelse med BR 433/98 samt til det materiale, der var udsendt i forbindelse med mødet den 15. september. (Ø239/98)[#239] 3. Besvarelse af budgetspørgsmål. Der vedlægges Økonomiforvaltningens besvarelser af de budgetspørgsmål, der vedrører Økonomiforvaltningen. En mappe indeholdende besvarelser af samtlige budgetspørgsmål eftersendes. (Ø269/98)[#269] 4. Delegation af kompetence til at bevilge orlov. (Ø265/98)[#265] 5. Forslag til Københavns Kommunes udtalelse vedrørende Kollektiv Trafikplan 1998 for hovedstadsområdet. (Ø268/98)[#268] 6. Oprettelse af produktionsskole på Indre Nørrebro. (Ø267/98)[#267] 7. Udtalelse til regeringen med en opfordring til at øge bestræbelserne mest muligt for at få nedlagt atomkraftværket ved Barsebäck. (Ø270/98)[#270] LUKKET DAGSORDEN. 8. Afskedssager (Ø266/98) _________ 9. Eventuelt. Endvidere vedlægges til orientering: · Notat af 15. september 1998 fra H:S Direktionen vedrørende H:S budgetforslag 1999 og overgrænser for ventetid til behandling for lungekræft og tarmkræft. · Notat af 16. september 1998 fra Økonomiforvaltningen vedrørende Københavns Kommunes besparelser på aftalen med Kommunedata. · Orientering om Kultur- og Idrætsplan for Holmbladsgadekvarteret. · Notat vedrørende indslag i TV2-nyheder 30. august om betaling for hofteoperationer og frit sygehusvalg m.m. Notat om fødeafdelingen på Frederiksberg Hospital eftersendes. J.nr. Ø239/98 SOU 81/98 1. Forslag til budget for 1999 og flerårige budgetoverslag for H:S ( ændringsforslag fra Lars Hutters). INDSTILLING Sundhedsforvaltningen indstiller, at Sundheds- og Omsorgsudvalget svarer Økonomiudvalget, at ændringsforslaget ikke giver udvalget anledning til bemærkninger ud over de, der er fremført på Sundheds- og Omsorgsudvalgets møde den 17.august 1998, hvor budgetforslaget blev videresendt til Økonomiudvalget. BESLUTNING fra Sundheds- og Omsorgsudvalgets møde den 14. september 1998. Tiltrådt. Der var forbehold fra Bente Møller, Birthe Nødgaard, Vagn Hindkjær Pedersen og Marlene Krogh. ØKONOMIFORVALTNINGENS INDSTILLING Økonomiforvaltningen indstiller, at Økonomiudvalget oversender sagen til Borgerrepræsentationen med følgende erklæring: "Økonomiudvalget skal bemærke, at en gennemførelse af ændringsforslaget vil medføre merudgifter for København på følgende beløb: Mio. kr. (Ændring i forhold til 1998) 1999 2000 2001 2002 I alt Merudgifter ved bevarelse af KH 140 150 184 204 678 KK andel v. 85 pct. 119 128 156 173 576 Herudover har Økonomiudvalget intet at bemærke til Sundheds- og Omsorgsudvalgets forslag." RESUMÉ Lars Hutters har i Borgerrepræsentationens møde den 7. september 1998 fremsat ændringsforslag til det fremlagte forslag til budget for H:S for 1999, om at " H:S- budgettet ikke kan vedtages førend det er sikret, at Kommunehospitalet bliver bevaret." Forslaget til budget for 1999 og flerårige budgetoverslag for H:S, incl. ændringsforslaget, er efter mødet i Økonomiudvalget den 8. september 1998 oversendt til høring i Sundheds- og Omsorgsudvalget. Problemstillingen er indeholdt i det for Borgerrepræsentationen forelagte budgetforslag for 1999, og sagen tilbagesendes derfor til Økonomiudvalget med en henvisning til Sundheds- og Omsorgsudvalgets tidligere bemærkninger til budgetforslaget, således som vedtaget i udvalgets møde den 17. august 1998. Det fremsatte ændringsforslag giver således ikke anledning til yderligere bemærkninger. SAGSBESKRIVELSE Se under resumé. ØKONOMI Der henvises til det fremlagte budgetforslag. HØRING Ingen bemærkninger. DATO: 10. september 1998 . BILAG Der vedlægges kopi af Lars Hutters brev af 7. september 1998 til Borgerrepræsentationen med beslutningsforslaget. Poul-Erik Daugaard Jensen ]Ø269/98 Besvarelse af budgetspørgsmål for Økonomiforvaltningens område. INDSTILLING Økonomiforvaltningen indstiller, at budgetspørgsmålene besvares i overensstemmelse med vedlagte bilag. RESUMÉ Som bilag er vedlagt besvarelse af de spørgsmål, der i forbindelse med behandlingen af budgetforslaget for 1999 er stillet til Økonomiforvaltningens område. SAGSBESKRIVELSE Der henvises til resumeet. BILAG VEDLAGT Kopi af de stillede budgetspørgsmål samt Økonomiforvaltningens svar. Kurt Bligaard Pedersen /Vibeke Iversen []Københavns Kommune Økonomiforvaltningen 7. september 1998 6. kontor/TJO J.nr. Ø265/98 Delegation af kompetence til at bevilge orlov Indstilling Økonomiforvaltningen indstiller, at Økonomiudvalget godkender, at Økonomiudvalgets kompetence til at bevilge orlov med løn i 3 måneder eller derover til tjenestemænd m.fl. delegeres til vedkommende forvaltning. Resumé Meddelelse af orlov med løn i 3 måneder og derover sker for såvel tjenestemænd som overenskomstansatte efter forelæggelse for Økonomiudvalget. Vedrører orloven en kortere periode end 3 måneder, eller ydes den uden løn tilkommer kompetencen vedkommende forvaltning. Det foreslås, at kompetencen til at bevilge orlov med løn, uanset orlovsperiodens længde, delegeres til vedkommende forvaltning. Sagsfremstilling I Københavns Kommune opstår – som i andre såvel offentlige som private virksomheder – af og til behov for at meddele medarbejdere orlov, typisk med henblik på deltagelse i relevant efteruddannelse. I de tilfælde, hvor der er tale om meddelelse af orlov med løn i 3 måneder eller derover, gælder – i henhold til regelsættet om orlov til tjenestemænd m.fl. -, at sådan orlov kun kan meddeles efter forelæggelse for Økonomiudvalget. Vedkommende forvaltning har kompetence til at bevilge orlov uden løn uanset periodens længde, ligesom der er kompetence til at bevilge orlov med løn i indtil 3 måneder uden forelæggelse. Udgiften til afholdelse af løn er indarbejdet i forvaltningernes budgetter. I overensstemmelse med den igangværende decentralisering bør kompetencen til at bevilge orlov med løn derfor mest hensigtsmæssigt delegeres til vedkommende forvaltning uanset orlovsperiodens længde. Økonomi Der vil ikke være tale om merudgifter, idet udgifter til løn under orlov allerede er indregnet i de enkelte forvaltningers budgetter. Høring - Andre konsekvenser - Bilag - Kurt Bligaard Pedersen / Hans Simmelkjær []J.nr. Ø268/98 15. september 1998 8. kontor/SE Ob 85.02.002/98 Forslag til Københavns Kommunes udtalelse vedrørende Kollektiv Trafikplan 1998 for hovedstadsområdet INDSTILLING Økonomiforvaltningen foreslår, at Økonomiudvalget indstiller til Borgerrepræsentationen, at Københavns Kommune svarer HT som fremgår af vedlagte udkast til bemærkninger til forslaget til Kollektiv Trafikplan 1998 for hovedstadsområdet. RESUMÉ HT har den 11. juni 1998 fremsendt et forslag til Kollektiv Trafikplan 1998 til kommuner og amter i HT-området med frist til at fremsætte bemærkninger til den 1. oktober 1998. Forslaget er udarbejdet af HT, DSB og Banestyrelsen i fællesskab under inddragelse af Ørestadsselskabet, Privatbanerne, Trafikministeriet, Københavns Kommune, Frederiksberg kommune, Københavns Amt, Frederiksborg Amt og Roskilde Amt. I planen opstilles trafikselskabernes kvalitative og kvantitative mål for trafikudviklingen frem til år 2010, der formuleres en handlingsplan for perioden, og virkningerne af de foreslåede tiltag vurderes. Økonomiforvaltningen har med skrivelser af 16. juni 1998 udbedt sig Bygge- og Teknikforvaltningens, Miljø- og Forsyningsforvaltningens og Sundhedsforvaltningens bemærkninger til planen. De fremkomne udtalelser vedlægges som bilag. Hovedsynspunkterne i de fremførte bemærkninger er indarbejdet i vedlagte udkast til Københavns Kommunes bemærkninger til Kollektiv Trafikplan 1998 for hovedstadsområdet. SAGSBESKRIVELSE Baggrund Planforslaget er udarbejdet af trafikselskaberne under inddragelse af bl.a. de 5 regionplanenheder. Planforslaget, der er udarbejdet i henhold til Lov om Kollektiv Trafik i Hovedstadsområdet, skal afløse den gældende Kollektiv Trafikplan 1993. Det understreges i fremsendelsesskrivelsen, at Kollektiv Trafikplan 1998 skal være mere forpligtende for parterne end tidligere planer. Uddybning af indstillingen Bygge- og Teknikudvalget har i sin udtalelse anbefalet, at Københavns Kommune tilslutter sig planforslagets hovedintention om at styrke den kollektive trafik i Hovedstadsområdet, og at kommunen tilkendegiver at man i samarbejde med trafikselskaberne vil arbejde for at forbedre passagergrundlaget. Det er imidlertid Bygge- og Teknikudvalgets holdning, at Københavns Kommune ikke kan forpligtige sig til at sikre, at de i planforslaget opstillede præcise kvantitative mål vil blive nået i planperioden. Københavns Kommune kan heller ikke forpligtige sig til at sikre, at der gennem trafikpolitiske tiltag sikres den vækst i den kollektive trafik, som planforslaget forudsætter. I planforslaget opstilles som målsætning, at den kollektive trafiks markedsandel skal øges fra 20% i dag til 24% i år 2010. Denne af trafikselskaberne opstillede målsætning indebærer ifølge forslaget en vækst i antallet af kollektive rejser i Hovedstadsområdet på 34%. Trafikselskaberne skønner, at hovedparten af denne vækst vil kunne opnås gennem de allerede besluttede forbedringer af den kollektive trafik, gennem forøgelse af service- og kvalitetsniveauet og gennem yderligere - endnu ikke besluttede - udbygninger af den kollektive trafik i Hovedstadsområdet. Det vil dog ifølge planforslaget også være nødvendigt at gennemføre trafikpolitiske tiltag over for biltrafikken i form af f.eks. kørsels- og parkeringsafgifter. Trafikpolitiske tiltag over for biltrafikken må overvejes i en større sammenhæng, sammen med bl.a. Trafikministeriet. Miljø- og Energiministeriet og de amtslige enheder. Trafikministeriet vil i den nærmeste fremtid som opfølgning på forhandlingsresultatet med regeringen om Københavns Kommunes økonomi i 1999 tage initiativ til at iværksætte et udvalgsarbejde med henblik på udarbejdelse af en Trafik- og Miljøplan for hovedstadsområdet omfattende alle trafikarter. Hvilke initiativer der eventuelt kan blive tale om, og hvilken effekt sådanne eventuelle tiltag vil kunne få på antallet af kollektive rejser i Hovedstadsområdet, er det selvsagt for tidligt at udtale sig om. Det er Bygge- og Teknikudvalgets holdning, at Københavns Kommune ikke på det foreliggende grundlag kan forpligte sig til at opfylde trafikselskabernes kvantitative målsætning, ligesom kommunen ikke kan forpligte sig til gennemførelse af trafikpolitiske tiltag mod biltrafikken ud over de allerede med Trafik og Miljøplanen for Københavns Kommune vedtagne virkemidler. Økonomi Forslaget til Kollektiv Trafikplan 1998 har ikke umiddelbart konsekvenser for kommunens økonomiske engagement i den kollektive trafik. Der er i forvejen afsat midler til forbedring af en række terminaler og til busprioritering mv. HT ønsker ifølge planforslaget, at vejmyndighederne afsætter betydeligt flere midler til busprioriterende foranstaltninger. Det er Bygge- og Teknikudvalgets holdning, at Københavns Kommune hidtil har ofret meget betydelige midler på busprioritering og fortsat bør afsætte midler hertil, men at væsentlig flere midler til busprioritering ikke vil hjælpe bussernes fremkommelighed, sålænge vejnettets kapacitetsreserve stort set er udfyldt. Miljø Miljø- og Forsyningsforvaltningen finder ikke planforslagets målsætning om en halvering af bussernes udslip af NOX, PAH og partikler inden år 2005 for tilstrækkelig ambitiøst, idet det anføres, at emissionerne vil kunne nedbringes med op mod 80-90%, jf. i øvrigt vedlagte udtalelse fra Miljøkontrollen. Det anføres desuden, at man gerne havde set nogle mere konkrete forslag til tiltag mod bussernes og banernes støjudsendelse, ligesom en miljømæssig vurdering af den foreslåede kraftige forøgelse af den kollektive trafik savnes. BILAG VEDLAGT Udkast til Københavns Kommunes bemærkninger til forslaget til Kollektiv Trafikplan 1998 for hovedstadsområdet. Kollektiv Trafikplan 1998 for hovedstadsområdet. Forslag. Bedre kollektiv trafik i hovedstadsområdet. Resumé af forslag til Kollektiv Trafikplan 1998. Kopi af HT's fremsendelsesskrivelse af 11. juni 1998. Sundhedsforvaltningens udtalelse af 6. august 1998. Miljø- og Forsyningsforvaltningens udtalelse af 21. august 1998. Bygge- og Teknikudvalgets udtalelse af 9. september 1998. Kurt Bligaard Pedersen /Paul Sax Møller []Københavns Kommune Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen Rådhuset, den 26. august 1998 J.nr. Ø267/98 U79/98 (j.nr. 10.101-85/98) Oprettelse af produktionsskole på Indre Nørrebro. INDSTILLING Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen indstiller, at udvalget overfor Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen indstiller, at oprettelsen af en økologisk produktionsskole i Indre Nørrebro Bydel med vedlagte vedtægter godkendes. Uddannelses- og Ungdomsudvalgets beslutning den 19. august 1998: Udvalget tiltrådte Forvaltningens indstilling. ØKONOMIFORVALTNINGENS INDSTILLING Økonomiforvaltningen indstiller, at Økonomiudvalget oversender sagen til Borgerrepræsentationen med følgende erklæring: "Økonomiforvaltningen har ingen bemærkninger til, at nærværende forslag søges gennemført med den foreslåede finansiering. For så vidt angår vedtægterne forudsættes det, at "Indre Nørrebro Bydelsråd" i §7 erstattes med "Københavns Kommune". Endvidere skal det påpeges, at Borgerrepræsentationen, ved tilslutning til denne indstilling, i henhold til regulativets §3, stk. 2., delegerer kompetencen til at oprette og drive den økologiske produktionsskole til Indre Nørrebro Bydelsråd i perioden frem til udløbet af bydelsforsøget 31. december år 2001. Dette sker i henhold til §6 i lov om daghøjskoler og produktionsskoler m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 61 af 26. januar 1998. Delegeringen indebærer samtidig, at det er Indre Nørrebro der, indtil udløbet af bydelsforsøget, skal betale det årlige grundtilskud til den økologiske produktionsskole. Delegeringen ændrer ikke ved tilskuddet til Indre Nørrebro, jf. regulativets kapitel 4". ./. Der henvises i øvrigt til vedlagte notat. RESUMÉ Indre Nørrebro Bydel har ved skrivelse af 28. maj 1998, som er underskrevet af bydelsrådsformand Jesper Langebæk, anmodet om oprettelse af en produktionsskole i Indre Nørrebro Bydel. En produktionsskole har som formål at give kombinerede undervisnings- og produktionsprogrammer til unge under 25 år, som ikke har gennemført en ungdomsuddannelse, jf. lov om daghøjskoler og produktionsskoler m.v. SAGSBESKRIVELSE Det følger af § 6 i lov om daghøjskoler og produktionsskoler m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 61 af 26. januar 1998, at det er en forudsætning for etablering af en produktionsskole, at Borgerrepræsentationen både godkender skolens oprettelse og skolens vedtægter. Denne kompetence er ikke blevet delegeret ud til bydelene - heriblandt Indre Nørrebro Bydel - hvorfor oprettelsen skal forelægges Uddannelses - og Ungdomsudvalget, Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen til godkendelse. Det er Uddannelses- og Ungdomsforvaltningens opfattelse, at produktionsskolens vedtægter er egnede til at sikre, at skolens virksomhed vil falde indenfor lov om daghøjskoler og produktionsskoler m.v. Dog skal det bemærkes, at der er foretaget en enkelt rettelse i udkastet til vedtægt. Udkastet indeholdt i § 3 bestemmelse om, at de enkelte bestyrelsesmedlemmer skulle næves ved navn. Bestemmelsen foreslås slettet udfra den begrundelse, at det ikke i loven er et krav, at bestyrelsesmedlemmerne nævnes ved navn i vedtægten, og at bestemmelse herom indebærer, at vedtægten skal godkendes i Uddannelses- og Ungdomsudvalget, hver gang et bestyrelsesmedlem udskiftes. Indre Nørrebro ønsker med anmodningen om en produktionsskole at fremme en lokal indsats overfor økologi samt beskæftigelse. En produktionsskole har i den sammenhæng den fordel, at produktionsskolens undervisningsform inddrager praktisk arbejde, således at den kan appellere til unge, som ellers ikke er parate til det eksisterende uddannelsessystem. Det er hensigten, at produktionsskolen skal give eleverne mulighed for at kvalificere sig indenfor økologi, samt styring af projekter indenfor økologien. Årsagen til det specifikt økologiske sigte er, at det efter forslagsstillernes opfattelse dels er et emne, som det etablerede uddannelsessystem ikke beskæftiger sig intensivt med, dels at kompetence indenfor økologi i fremtiden kan vise sig at være en mangelvare. Det overvejes på længere sigt at udføre forsøg med teknologier og procedurer m.m., som eventuelt kan munde ud i etablering af egentlige virksomheder. Økonomi Indre Nørrebro giver i sin skrivelse af 28. maj 1998 tilsagn om at ville afholde det grundtilskud, som produktionsskoler modtager fra kommunen jf. lovens § 11, af eget budget. Det forventes således, at godkendelsen af produktionsskolen ikke umiddelbart har nogen økonomiske konsekvenser for Københavns Kommune. Høring Ingen bemærkninger. Andre konsekvenser Ingen bemærkninger. BILAG VEDLAGT · Skrivelse af 28. maj 1998 til borgmester Per Bregengaard. · Udkast til vedtægter for Den økologisk Produktionsskole på Indre Nørrebro. Peter Rasmussen []J.nr. Ø270/98 Punkt 9 31. august 1998 J.nr. M 75/98 (M&FFs j.nr. M 2200-1/98) Udtalelse til regeringen med en opfordring til at øge bestræbelserne mest mulig for at få nedlagt atomkraftværket ved Barsebäck. INDSTILLING Miljø- og Forsyningsforvaltning foreslår, at Miljø- og Forsyningsudvalget godkender at sende en udtalelse til regeringen om nedlæggelse af Barsebäck snarest. Miljø- og Forsyningsudvalgets beslutning i mødet den 7. september 1998: Tiltrådt og vidersendes til Økonomiudvalget med en opfordring til at der sker en hurtig behandling af sagen. ØKONOMIFORVALTNINGENS INDSTILLING Økonomiforvaltningen indstiller at Økonomiudvalget oversender sagen til Borgerrepræsentationen med følgende erklæring: "Økonomiudvalget kan tilslutte sig, at der sendes en udtalelse til regeringen som beskrevet i indstillingen fra Miljø- og Forsyningsudvalget. Under hensyn til at der er tale om en udtalelse fra Københavns Kommune til regeringen forelægges indstillingen for Borgerrepræsentationen. Økonomiudvalget indstiller på denne baggrund, at Borgerrepræsentationen tiltræder indstillingen og vedlagte udkast til skrivelse til indenrigsministeren." Udkast til skrivelse til indenrigsministeren vedlægges, med henblik på afsendelse umiddelbart efter behandlingen i Borgerrepræsentationen. SAGSBESKRIVELSE Baggrund Forslag fra Helle Sjelle om, at Miljø- og Forsyningsforvaltningen fremsender en udtalelse til regeringen med opfordring til at øge bestræbelserne mest muligt for at få nedlagt atomkraftværket ved Barsebäck. På Miljø- og Forsyningsudvalgets møde den 17. august 1998 rejste Helle Sjelle spørgsmålet om, hvorvidt Miljø- og Forsyningsudvalget burde fremsende en udtalelse til regeringen med en opfordring om at øge bestræbelserne mest muligt for at få lukket atomkraftværket ved Barsebäck. Udvalget tilsluttede sig, at sagen tages op i næste møde. Ib Larsen / Peter Haugwitz