Tekniske ændringsforslag til budgetforslag 2023
Siden Borgerrepræsentationens førstebehandling af budgetforslag 2023 og budgetoverslagsårene 2024-2026 den 1. september 2022 er der sket ændringer i udvalgenes økonomiske rammer som følge af beslutninger i Borgerrepræsentationen, ændrede budgetteringsforudsætninger og lignende. Disse tekniske ændringer indarbejdes i budgetforslag 2023 med denne indstilling og indgik i beregningen af det finansielle råderum og servicemåltal i forbindelse med forhandlingerne om budget 2023. Korrektionerne, der indarbejdes med de tekniske ændringsforslag, sænker servicemåltallet med 3,0 mio. kr. i 2023 og sænker råderummet med 46,1 mio. kr. i 2023.
Indstilling
Økonomiforvaltningen indstiller, at Økonomiudvalget over for Borgerrepræsentationen anbefaler,
- at de tekniske ændringsforslag til budgetforslag 2023 godkendes.
Problemstilling
Siden Borgerrepræsentationens førstebehandling af budgetforslag 2023 og budgetoverslagsårene 2024-2026 den 1. september 2022 er der sket ændringer i udvalgenes økonomiske rammer som følge af beslutninger i Borgerrepræsentationen (BR), udmøntning af afsatte puljer i budgetforslaget 2023 til fagudvalgene, ændrede budgetteringsforudsætninger og lignende. Disse tekniske ændringer indarbejdes i budgetforslag 2023 med denne indstilling og indgik i beregningen af det finansielle råderum og servicemåltal i forbindelse med forhandlingerne om budget 2023.
Løsning
For at sikre et korrekt budget for 2023 indarbejdes de tekniske ændringer i budgetforslaget for 2023. Størstedelen af ændringsforslagene er udgiftsneutrale for kommunen.
Udgifter på service til fordrevne ukrainere i 2023 er undtaget for at indgå i opgørelsen af kommunernes serviceudgifter. I 2023 er der med TÆF i alt 25,1 mio. kr. på service til håndtering af modtagelse af fordrevne ukrainere, som ikke medregnes i serviceudgifterne.
De samlede konsekvenser af de korrektioner, der indarbejdes med de tekniske ændringsforslag (TÆF), sænker servicemåltallet med 3,0 mio. kr. i 2023. Samtidig er finansieringen reduceret med 46,1 mio. kr. i 2023, jf. tabel 1.
Tabel 1. Konsekvenser af TÆF og BR-beslutninger
(1.000 kr.,2023 p/l) |
2023 |
2024 |
2025 |
2026 |
Ændring i servicemåltal sfa. TÆF |
-28.122 |
4.856 |
4.056 |
3.047 |
Korrektion for udgifter til ukrainske fordrevne i budgetforslag 2023 |
9.202 |
|
|
|
Korrektion for udgifter til ukrainske fordrevne i indstilling om Leje af grund og pavilloner på Bådhavnsgade til fordrevne ukrainere |
15.881 |
|
|
|
Ændring i servicemåltal ekskl. servicepåvirkning fra fordrevne ukrainere |
-3.040 |
4.856 |
4.056 |
3.047 |
Ændring i finansiering |
-46.136 |
-1.563 |
-1.771 |
-3.057 |
Note: I tabellen angiver negative tal reduceret servicemåltal og finansiering og positive tal øget servicemåltal og finansiering.
Økonomi
De økonomiske konsekvenser er beskrevet ovenfor.
Videre proces
De tekniske ændringsforslag vil blive indarbejdet i kommunens vedtagne Budget 2023 sammen med de øvrige ændringer, der besluttes ved budgetvedtagelsen.
Beslutning
Dagsordenspunkt 5: Tekniske ændringsforslag til budgetforslag 2023 (2022-0274806)
Økonomiudvalgets beslutning i mødet den 27. september 2022
Indstillingen blev anbefalet over for Borgerrepræsentationen uden afstemning.
Socialdemokratiet og SF afgav følgende protokolbemærkning:
”Socialdemokratiet og SF tager forbehold for de dele af budget ’23, vi ikke har tilsluttet os.”