Mødedato: 27.09.2022, kl. 15:30
Mødested: Rådhuset, Udvalgsværelse F på 2. sal

Godkendelse af dagsorden

Beslutning

Dagsordenspunkt 1: Godkendelse af dagsorden

Økonomiudvalgets beslutning i mødet den 27. september 2022

 

Mødet startede kl. 15.30 og sluttede kl. 17.35.

 

I mødet deltog:

Overborgmester Sophie Hæstorp Andersen (A)

Lars Weiss (A)

Jonas Bjørn Jensen (A)

Teknik- og miljøborgmester Line Barfod (Ø)

Socialborgmester Karina Vestergård Madsen (Ø)

Sinem Demir (Ø)

Stine Finné Toft (Ø)

Børne- og ungdomsborgmester Jakob Næsager (C)

Kultur- og fritidsborgmester Mia Nyegaard (B)

Christopher Røhl (B)

Sundheds- og omsorgsborgmester Sisse Marie Welling (F)

Beskæftigelses- og integrationsborgmester Jens-Kristian Lütken (V)

Ole Birk Olesen (I)

 

Fraværende med afbud:

Ingen.

 

Beskæftigelses- og integrationsborgmester Jens-Kristian Lütken (V) forlod lokalet kl. 16.28 under behandlingen af dagsordenspunkt 9 om ”Statusrapport vedr. udviklingsplan for Tingbjerg/Utterslevhuse 2022, Brønshøj-Husum”, og kom retur kl. 16.35 under behandlingen af samme punkt.

 

Dagsorden:

Der blev fredag den 23. september 2022 udsendt en tillægsdagsorden indeholdende indstillingen: ”Københavns Kommunes håndtering af energispareplanen”.

Økonomiudvalget besluttede at behandle indstillingen som nyt dagsordenpunkt 2. Det oprindelige dagsordenpunkt 2 om ” Kirkeligning 2023” blev herefter dagsordenpunkt 3 osv.

 

Dagsordenen blev herefter godkendt.

 

I forlængelse af mødet afholdt Økonomiudvalget i tidsrummet kl. 17.35-18.35 temamøde om kommunens større selskaber med deltagelse af henholdsvis fra By & Havn; bestyrelsesformand Pia Gjellerup og adm. direktør Anne Skovbro og fra Metroselskabet; adm. direktør Carsten Riis og økonomichef Lasse Kåre Jessen.

Kontorchef i Økonomiforvaltningen, Per Justesen, deltog også i temamødet.

Til top