Anlægsoversigten - oktober 2016
Indstilling
Økonomiforvaltningen indstiller, at Økonomiudvalget over for Borgerrepræsentationen anbefaler,
-
at den ændrede periodisering af udvalgenes budgetter og de deraf følgende bevillingsmæssige ændringer i 2015 -2019 (bilag 2) godkendes,
-
at status på kommunes anlægsprojekter (bilag 1) tages til efterretning.
Problemstilling
De fire årlige anlægsoversigter giver en status på fremdriften i kommunens anlægsprojekter (bilag 1) og bruges desuden til at sikre, at budgetterne for de enkelte projekter er placeret i de år, hvor de skal anvendes (bilag 2).
Københavns Kommune arbejder aktivt for at udvikle og forbedre byen til gavn for borgerne og andre, der bruger og færdes i byen. Formålet med anlægsoversigten er desuden at give en status på kommunens samlede anlægsbudgetter, samt at fremhæve forhold vedrørende eksekveringen nogle af kommunens vigtigste anlægsprojekter og give en status på overholdelse af servicemålene for byggesager og lokalplaner.
Ændring i den administrative behandling
Anlægsoversigten behandles i øjeblikket i både Byggeforum, Plankredsen og kredsen af administrerende direktører, inden den behandles på Økonomiudvalget. Dette giver en uhensigtsmæssig administrativ proces, hvorfor behandlingen af anlægsoversigten fremadrettet alene forankres i Plankredsen. Dette er blevet vedtaget af både kredsen af administrerende direktører og Plankredsen.
Løsning
I det følgende gennemgås hovedresultaterne i anlægsoversigterne, og der følges op på budget og eksekvering.
Opfølgning på anlægsbudgetter
Københavns Kommune har i perioden 2016-2020 et samlet bruttoanlægsbudget på ca. 16,4 mia. kr. Heraf ligger 3.742 mio. kr. i 2016 efter ny periodisering, mod 3.927 mio. kr. ved sidste opfølgning.
Niveauet i 2016 ligger nu 455 mio. kr. over vedtaget budget på 3.287 mio. kr. Erfaringerne fra tidligere år viser dog, at niveauet i 2016 løbende vil falde i løbet af året. Regnskabet for 2015 viste et forbrug på 2,9 mia. kr. på bruttoanlæg.
Bruttoanlæg periodisering
(mio. kr. i løbende priser) |
2016 |
2017 |
2018 |
2019 |
2020 |
I alt |
Sidste opfølgning |
3.927 |
6.564 |
2.638 |
1.735 |
1.445 |
16.308 |
Denne opfølgning |
3.742 |
3.139 |
5.693 |
2.013 |
1.789 |
16.376 |
Ændringer |
-185 |
-3.425 |
3.055 |
278 |
344 |
67 |
Efter denne periodisering ligger der 3,1 mia. kr. i bruttoanlæg i 2017. Forvaltningerne har tilpasset deres budgetter, så der er mulighed for at tilføre nye anlægsmidler i forbindelse med vedtagelsen af budgettet for 2017.
Opfølgning på eksekvering
I bilaget ’Styr på eksekvering’ (se bilag 1) gives en status på eksekveringen af kommunes anlægsprojekter. Fokus er her på store projekter /projekter med høj risiko, der følges op på den gældende politisk vedtagne tidsplan.
Bilaget viser, at der ved denne opfølgning er 133 røde projekter ud af i alt 360 ikke-ibrugtagne projekter, svarende til 37 procent. Ved den seneste opfølgning var 123 ud af 361 projekter røde, svarende til 34 procent.
Vigtigste forsinkede anlægsprojekter
Ved den seneste behandling af anlægsoversigten blev det besluttet, at forvaltningerne fremadrettet skal oplyse deres vigtigste forsinkede anlægsprojekter. Blandt disse kan nævnes:
- Helhedsrenoveringen af Amagerbrogade (Teknik- og Miljøforvaltningen), der blandt andet er blevet forsinket, da projektet er blevet udvidet med anden etape, hvilket betyder, at dele af projektet forsinkes. Projektet forventes afsluttet i november 2018 og vil dermed være 35 måneder forsinket.
- Daginstitutionen i Prinsessegade (Børne- og Ungdomsforvaltningen), hvor 1. etape forventes afsluttet i løbet af efteråret 2016. Indtil da er der etableret tidlig opstart i Njalsgade på Islands Brygge. Projektet forventes afsluttet i oktober 2016 og vil dermed være 26 måneder forsinket.
Andre væsentlige anlægsprojekter med forsinkelser
Ud over de anlægsprojekter, som forvaltningerne har valgt at fremhæve, ønsker Økonomiforvaltningen at fremhæve Skolen på Artillerivej (budget 2015) og Europaskolen (budget 2013), der begge er oplyst til være forsinkede.
Der er for Skolen på Artillerivej planlagt tidlig opstart af skole i midlertidige pavilloner i 2017. Indtil da huses skolen på Skolen på Islands Brygge, hvortil den fremtidige skole kommer til at fungere som overbygningsskole. Projektet forventes afsluttet i august 2020 og vil dermed være 24 måneder forsinket.
Byggeriet af Europaskolen i Carlsbergbyen er endnu ikke afsluttet, og skolen er midlertidigt placeret på skolen i Sydhavnen. Der blev i budgettet for 2016 afsat midler til midlertidige pavilloner, indtil skolen står endeligt færdig. Projektet forventes afsluttet i august 2018 og vil dermed være 12 måneder forsinket.
Siden sidste opfølgning er der blevet ibrugtaget en række større projekter, heriblandt Inderhavnsbroen i Teknik- og Miljøforvaltningen og stofindtagelsesrummet på Halmtorvet 17 under Økonomiforvaltningen.
Opfølgning på servicemål
Den 15. juni 2010 vedtog Økonomiudvalget servicemål vedrørende lokalplaner og byggesagsbehandling i Teknik- og Miljøforvaltningen. Status på de to områder er følgende:
Opfølgning på måltal for lokalplaner
Type sager |
Måltal/uger |
Antal sager |
Gnm. uger |
Aftalt tid |
- |
5 |
101 |
Underlagt måltal |
52 |
9 |
44 |
Opfølgning på måltal for byggesagsbehandling
Type sager |
Måltal/dage |
Antal sager |
Gnm. brugte arbejdsdage |
Aftalt tid |
- |
3 |
16,7 |
Lette sager |
5 |
16 |
4,9 |
Svære sager |
20 |
2.978 |
21
|
Opfølgning på praktikantårsværk
Den 16. juni 2010 vedtog Borgerrepræsentationen, at der skal stilles krav om beskæftigelse af praktikanter til private virksomheder, der udfører opgaver for Københavns Kommune. I forlængelse heraf følges der med denne indstilling op på krævede praktikantårsværk.
Der er pr. 1. juni 2016 blevet stillet krav om i alt 490,4 praktikantårsværk siden ordningen blev etableret i 2010. Der er i perioden fra 1. januar 2016 til 1. juni 2016 stillet krav om 70,1 praktikantårsværk vedr. projekter i Teknik- og Miljøforvaltningen og Økonomiforvaltningen. Herudover er der indgået én kontrakt med frivilligt tilbud om beskæftigelse eller uddannelsesforløb og én kontrakt med beskæftigelse som konkurrenceparameter.
Økonomi
Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser ud over de bevillingsmæssige ændringer, som ses af bilag 2.
Videre proces
Efter godkendelse i Borgerrepræsentationen vil Økonomiforvaltningen offentliggøre oversigterne på kommunens hjemmeside.
Beslutning
Dagsordenspunkt 2: Anlægsoversigten - oktober 2016 (2016-0286454)
Økonomiudvalgets beslutning i mødet den 27. september 2016
Indstillingen blev anbefalet over for Borgerrepræsentationen uden afstemning.