Valg mellem statsgaranti og selvbudgettering

Danske kommuner kan vælge mellem at budgettere deres skatter, tilskud og udligning på baggrund af egne beregninger eller på baggrund af statens beregninger for udviklingen i hele landet. Indstillingen indeholder en vurdering af gevinsten og risikoen ved at vælge selvbudgettering i 2012 og en anbefaling om at vælge statsgarantien.

Økonomiforvaltningen indstiller over for Økonomiudvalget, 

1.       at kommunen vælger statsgarantien for skatter, tilskud og udligning i 2012.

Kommunerne har mulighed for at vælge mellem en af staten på forhånd garanteret indtægt fra indkomstskatten og tilskuds- og udligningssystemet eller en af kommunen budgetteret indtægt fra indkomstskatten og tilskuds- og udligningssystemet (selvbudgettering). Vælger kommunen at selvbudgettere, vil kommunen i 2015 få en efterregulering på baggrund af en opgørelse af de faktiske beløb i 2012. Såfremt valget af statsgarantien tiltrædes, vil Københavns Kommune fortsat anvende det statsgaranterede grundlag for tilskud og udligning samt for fastsættelsen af indkomstskatten i 2012.

Valget mellem statsgaranti eller selvbudgettering vurderes ud fra følgende: Den foreløbige opgørelse af udskrivningsgrundlaget i 2010 samt Finansministeriets skøn for udviklingen i 2011 og 2012 fra maj 2011, Koncernservices skøn for folketallet i 2012 og skøn for kommunens grundskyldsindtægter i 2012 fra Borgerservice.

I vurderingen af provenuet ved valg af selvbudgettering analyseres to hovedeffekter:

1. En effekt der vedrører den ændrede indtægt fra indkomstskat korrigeret for udligning, hvis kommunens egen opgørelse af udskrivningsgrundlaget afviger fra det statsgaranterede udskrivningsgrundlag.

2. En tilskuds- og udligningseffekt, hvis kommunens egen opgørelse af grundværdier og befolkningstal for Københavns Kommune samt udskrivningsgrundlag i hovedstadsområdet og hele landet afviger fra det statsgaranterede niveau.

KL anbefaler, at kommuner bruger Finansministeriet skøn fra maj til beregning af gevinsten ved selvbudgettering, da usikkerheden om Finansministeriets opdaterede skøn er stor. Økonomiforvaltningen har derfor med udgangspunkt i Finansministeriets prognose fra maj vurderet, at kommunens samlede gevinst ved valg af selvbudgettering vil udgøre ca. 150 mio. kr. jf. nedenstående tabel. Denne gevinst skyldes ene og alene, at folketallet forventes at være større end i statsgarantien. Skønnet for gevinsten ved selvbudgettering er behæftet med betydelig usikkerhed, da det bygger på vurderinger af udviklingen frem til 2012. Især skønnene for udviklingen i udskrivningsgrundlagene er forbundet med stor usikkerhed, og gevinsten ved selvbudgettering er følsom overfor udviklingen i udskrivningsgrundlaget i det øvrige land.

* Kommuner, der vælger selvbudgettering skal anvende eget skøn for grundskyldsværdier i 2012. Derfor vil tabet på 5 mio. kr. allerede blive hjemtaget i 2012. Midlerne placeres i kommunekassen således at valg mellem statsgaranti eller selvbudgettering ikke får økonomiske konsekvenser for budget 2012.

Usikkerheden omkring konjunktursituationen er dog usædvanlig stor lige nu, hvilket i høj grad skyldes, at udsigterne for den internationale økonomi er blevet betydeligt forværret i løbet af august. Derfor anbefaler økonomiforvaltningen, at Københavns Kommune vælger statsgarantien for skatter, tilskud og udligning i 2012.

De dårlige udsigter for den internationale økonomi og den forøgede usikkerhed herom kan få betydning for væksten i Danmark. Bliver væksten i udskrivningsgrundlaget på landsplan 0,8 procentpoint lavere end forventet i maj, forvandles gevinsten ved selvbudgettering til et tab. I 2008 blev væksten 1,2 procentpoint lavere end forventet i maj 2007, mens den i 2009 blev 6,1 procentpoint lavere end forventet i maj 2008. I 2008, hvor Københavns kommune selvbudgetterede, forvandlede en beregnet gevinst på godt 210 mio. kr. sig til et tab på godt 220 mio. kr. på grund af en lavere vækst i udskrivningsgrundlaget på landsplan. I 2009 valgte kommunen statsgarantien. Havde kommunen valgt at selvbudgettere indtægterne fra tilskud, udligning og indkomstskatten, ville det have resulteret i et tab på 1.150 mio. kr. I 2010 valgte kommunen statsgaranti, mens kommunen i 2011 valgte at selvbudgettere. De foreløbige beregninger viser, at der i 2010 ville have været en gevinst på godt 250 mio. kr. ved selvbudgettering, mens gevinsten ved selvbudgettering i 2011 vurderes at blive omkring 390 mio. kr., hvilket også var den forventede gevinst i efteråret 2010.   

I Aarhus forventes et udskrivningsgrundlag og et folketal over det statsgaranterede niveau og derved en betydelig gevinst ved selvbudgettering, hvis den økonomiske udvikling bliver som forudsagt. På grund af usikkerheden om den økonomiske udvikling vælger Aarhus Kommune imidlertid statsgaranti i 2012. Dette gør sig også gældende for Esbjerg, Odense, Randers og Aalborg, der alle forventes at vælge statsgaranti, da risikoen ved selvbudgettering vurderes at være stor.

Fra 2012 forventer KL, at kommunernes samlede efterregulering ikke længere bliver indregnet i balancetilskuddet i økonomiaftalen. Derfor bliver et uventet konjunkturtilbageslag, som reducerer skatterne, ikke længere delvis kompenseret via et større balancetilskud fra staten. Den enkelte selvbudgetterende kommune må derfor bære hele tabet ved en uventet lavere vækst i udskrivningsgrundlaget på landsplan, men vil også i tilfælde af et uventet økonomisk opsving høste hele gevinsten. Risikoen ved selvbudgettering i tilfælde af et uventet konjunkturtilbageslag er derfor større end i tidligere år.

Opblusningen i statsgældskrisen, de forøgede spændinger i nogle af de finansielle markeder, de faldende aktiekurser samt nye centrale nøgletal, der indikerer lavere vækstforventninger, betyder, at der er ekstraordinær stor usikkerhed om udsigterne for dansk og international økonomi. Økonomiforvaltningen foreslår på den baggrund statsgarantien. 

Såfremt Borgerrepræsentationen tiltræder valget af statsgarantien, vil dette ikke få konsekvenser for kommunens indtægtsgrundlag i 2012.

Claus Juhl                    Bjarne Winge

Økonomiudvalgets beslutning den 27. september 2011

Indstillingen blev anbefalet.