Principbeslutning om Københavns Energis deltagelse i fælles vandselskab

Borgerrepræsentationen gav på mødet den 31. marts 2011 (BR 2010-175908) mandat til Økonomiforvaltningen og Københavns Energi (KE) til at indgå i forhandlinger om etablering af et fælles vandselskab. Nærværende indstilling om en principtilslutning til et fælles vandselskab er i overensstemmelse hermed.

Økonomiforvaltningen indstiller, at Økonomiudvalget over for Borgerrepræsentationen anbefaler, 

1. at der træffes principbeslutning om Københavns Energis deltagelse i et fælles vandselskab med udgangspunkt i de rammer, der fremgår af nærværende indstilling samt bilag 1,
2. at Økonomiforvaltningen og Københavns Energis bemyndiges til at forhandle de nærmere vilkår for en deltagelse og
3. at sagen vedrørende et fælles vandselskab forelægges til endelig beslutning for Borgerrepræsentationen primo 2012, forventeligt januar måned, samt    
4. at der igangsættes en proces med henblik på snarest muligt at etablere et fælles spildevandsselskab. 

Der er et stort behov for at fremtidssikre vandressourcerne og vandselskabernes økonomiske grundlag - opgaver der med fordel kan løftes i fællelsskab. Det skyldes særligt, at vandressourcerne trues, hvilket kræver øgede og koordinerede investeringer i fremtiden, og at vandsektorlovens prisloftregulering stiller øgede krav om effektivisering.

De selskaber, der forhandles med om etablering af et fælles vandselskab, aftager alle væsentlige mængder vand fra KE Vand A/S, hvilket spiller en stor rolle for vandselskabets økonomi. Etableringen af et fælles vandselskab vil være med til at sikre det fremtidige afsætningsgrundlag for selskabet.

KE og Københavns Kommune har en interesse i, at renter og afdrag på den gæld, som KE Vand A/S har til KommuneKredit på ca. 1,7 mia.  kr. i forbindelse med etableringen af KE, kan afvikles over taksterne. Det giver lovgivningen i dag ikke mulighed for. Muligheden for indfrielse af gælden vil blive opretholdt. Der vil blive etableret en incitamentsstruktur, hvorved de øvrige deltagende kommuner også kan etablere lån og dermed på tilsvarende vis få mulighed for at realisere værdier, der i dag er bundet i deres vandselskaber, hvis lovgivningen senere åbner op herfor.

Der er ligeledes et behov for at fremtidssikre afløbsselskabernes økonomier og skabe et stærkt og fælles grundlag for at imødegå konsekvenserne af de ændrede nedbørsforhold - senest illusteret ved sommerens skybrud og oversvømmelser i københavnsområdet. Et snarligt samarbejde også på spildevandsområdet er derfor meget relevant.  

I fælles selskabsregi vil der være fokus på vand- og eventuelt også spildevandsområdet. KE vil dog fortsat være i stand til at understøtte Københavns Kommunes ambitioner på andre områder, bl.a. grøn vækst og opnåelse af CO2-neutralitet.

Borgmestrene fra kommunerne bag Vandsamarbejde Sjælland og Københavns Kommune besluttede i februar 2011, at det skulle undersøges, om der er mulighed for at etablere et fælles vandselskab. Frederiksberg Kommune har efterfølgende tilsluttet sig arbejdet. En fælles styregruppe og en fælles arbejdsgruppe har vurderet mulige samarbejdsformer og er kommet frem til en model, som hermed forelægges til principbeslutning i samtlige deltagerkommunernes kommunalbestyrelser. Endelig beslutning om deltagelse forventes forelagt i januar 2012.

Der er et betydeligt og påtrængende behov for at sikre grundvandsressourcerne. Dette kræver omfattende investeringer, koordination af tiltagene, og at det enkelte vandselskab er i stand til at tiltrække og fastholde kompetencer på et meget højt fagligt niveau. Et fælles selskab vurderes at være i stand til at løfte disse udfordringer bedre fremadrettet. Vandsektorlovens prisloftregulering betyder endvidere, at der stilles krav om effektiviseringer samtidig med, at det har vist sig endog ganske vanskeligt at få godkendt de omkostninger, der medgår til at opnå miljø- og servicemål. Samlet set er mange vandselskabers økonomier under pres. Samlet set vil et fælles vandselskab bl.a. kunne:

• optimere driften og høste betydelige synergier
• styrke mulighederne for at sikre grundvandsressourcen samt sikre fortsat høj forsyningssikkerhed og vandkvalitet
• forbedre muligheden for at tilpasse kapacitet til efterspørgsel
• skabe en organisation med stor gennemslagskraft i forhold til de statslige myndigheder 

Beskrivelse af samarbejdet
Samarbejdet om et fælles vandselskab vil blive tilrettelagt sådan, at de kommuner, der træffer endelig beslutning om at deltage, indskyder deres vandselskaber i et nyt holdingselskab. Kommunerne bliver herved indirekte ejere af det fælles vandselskab, med forholdsmæssige ejerandele i forhold til værdien af det enkelte indskud. For Københavns vedkommende udmøntes ejerskabet gennem KE-koncernen.

Københavns ejerandel ventes – hvis alle deltager - at udgøre omkring 56%.  Det skal bemærkes, at for at Københavns Kommune fortsat kan tilføre midler til KE Vand til at servicere rentebetalingerne på gælden til KommuneKredit, jf. tidligere, uden negative skattemæssige konsekvenser for selskabet, er det afgørende, at KE har bestemmende indflydelse i det fælles selskab. Modellen for fastlæggelsen af ejerandelene vil skulle godkendes af Forsyningssekretariatet. Ejerfordelingsmodellen har vist sig robust for inddragelse af andre variable, der kun har medført mindre forskydninger i ejerandelene.

De overordnede beslutninger om investeringer, takster, gennemførelse af miljø- og servicemål mv. vil blive truffet af bestyrelsen i det fælles vandselskab. Hver kommune får én plads i bestyrelsen af holdingselskabet i en etableringsfase på 2-4 år. 

Produktionsanlæggene vil blive samlet i ét produktionsselskab, der ligeledes ejes af det fælles vandselskab. Der vil blive fastsat ét prisloft for dette selskab, og den nye (ens) takst vil udgøre engros-prisen for alle vandselskaberne. Det skal bemærkes, at indtil videre opretholdes den selskabsmæssige adskillelse af de enkelte vand´netselskaber (distributionsselskaber), og de beholder derfor hvert deres prisloft og hver deres takst, der som hidtil skal godkendes af den stedlige kommune. Et fælles serviceselskab vil stå for driften af vandselskaberne og produktionsselskabet, hvilket vil medføre et effektiviseringspotentiale. Serviceselskabet placeres i holdingkonstruktionen og udfører service for vandselskaberne. Kunderne vil således alene få ét kontaktpunkt i forhold til vandforsyningerne. De administrative funktioner forudsættes fysisk placeret i én samlet enhed, mens driftsafsnittene tænkes placeret på decentrale enheder. Den planlagte juridiske struktur fremgår af bilag 1.

For KE gælder det særlige forhold, at samtlige medarbejdere i det nuværende bemandingsselskab, KE A/S, overgår til det nye serviceselskab. De medarbejdere, der i dag er knyttet til vandrelaterede aktiviteter vil fortsat varetage sådanne aktiviteter - men nu relateret til alle vandselskaberne under det fælles vandselskab og i samarbejde med de medarbejdere, der kommer fra de øvrige vandselskaber fra de andre kommuner. De øvrige medarbejdere vil som i dag skulle servicere den resterende KE-koncerns selskaber - d.v.s. KE Varme, KE Bygas, KE Afløb, KE Fjernkøling, KE Vind og KE Afløb. Ligeledes kan de øvrige kommuner vælge at overføre deres afløbsrelaterede medarbejdere til serviceselskabet og således få deres afløbsselskaber driftet herfra.

Det er muligt i den valgte model, at det samarbejde, som KE og Københavns Kommune i dag har omkring en bred vifte af klimatiltag, fortsat kan finde sted. Sam-arbejdet omfatter bl.a. konvertering af fjernvarme fra damp til vand, omlægning fra kul til biobrændsel på værkerne, udbredelse af fjernkøling, håndtering af øgede nedbørsmængder fx gennem forsinkelsesbassiner.

De overordnede rammer for det fælles vandsamarbejde er fastlagt. I perioden fra, at nærværende principbeslutning tiltrædes og frem til der kan træffes endelig beslutning om deltagelse i det fælles vandselskab, skal det konkrete indhold af vedtægter og ejeraftale fastlægges. Kun de kommuner, der tiltræder princip-beslutningen, indgår i disse forhandlinger. Forhandlingerne herom varetages af Økonomiforvaltningen og KE. En deltagelse betinges af at de nærmere vilkår er i overensstemmelse med Københavns Kommunes og Københavns Energis interesser, herunder

• at selskabet får en beslutningsdygtig og kompetent ledelse,
• at der høstes så store synergier som muligt samt at omfanget af dissynergier er så få som mulige,
• at det tilskud, som Københavns Kommune yder for at KE Vand A/S kan betale renter på gælden til KommuneKredit fortsat kan ydes uden negative skattemæssige konsekvenser.
• at muligheden for at indløse de obligationer, som Københavns Kommune har deponeret i forbindelse med Københavns Vand A/S' lån i  KommuneKredit, ikke forringes,
• at et tilstrækkeligt stort antal vandelskaber vælger at deltage i et fælles selskab.
• at KE fortsat kan understøtte Københavns Kommunes arbejde om fx CO2-neutralitet, Grøn Vækst og Klimatilpasning.   

Spildevand
Parterne er endvidere enige om, at det er hensigtsmæssigt at udvide samarbejdet til også at omfatte kommunernes spildevandsselskaber. En sådan udvidelse vil skabe grundlaget for opnå yderligere stordriftsfordele samtidig med, at de negative driftseffekter ved at opsplitte nuværende vand- og spildevandsdriftsorganisationer undgås. Et samarbejde vil desuden styrke mulighederne for at skabe fælles løsninger på de udfordringer, som de ændrede nedbørsforhold afstedkommer. Snarest muligt efter tiltrædelsen af nærværende indstilling igangsættes derfor en proces med henblik på at etablere et fælles spildevandsselskab.

Omstrukturering af Københavns Energi
I løbet af 4. kvartal 2011 vil der uafhængig af nærværende sag blive forelagt en indstilling om en omstrukturering af KE, således at koncernens selskaber samles under én juridisk enhed. Københavns Kommunes ejerskab til det fælles vandselskab vil i givet fald indgå i denne struktur.  

Omkostningerne i forbindelse med etableringen af det fælles selskab afholdes af de berørte vandselskaber og har ingen konsekvenser for kommunens økonomi.

Under forudsætning af, at et tilstrækkeligt antal kommuner tilslutter sig, vil forberedelsesarbejdet fortsætte med de interessese kommuner, hvor der blandt disse vil blive nedsat en interim-bestyrelse. Denne skal arbejde videre med at gennemføre forberedelsen af etableringen, her-under afklare tvivlsspørgsmål med offentlige myndigheder, forberede fusionsgodkendelse, forhandle ejeraftale samt gennemføre yderligere beregninger af de økonomiske konsekvenser, herunder for takster.

I januar 2012 vil kommunerne skulle træffe endelig beslutning om, hvorvidt de ønsker at deltage i det fælles vandselskab. Det fælles vandsselskab forventes at blive etableret i forsommeren 2012 med regnskabsmæssig effekt pr. 1.1.2012.  Efterfølgende kan nye medejere optages i forbindelse med ét årligt "open window", første gang i efteråret 2013.


Claus Juhl                Bjarne Winge    

Økonomiudvalgets beslutning den 27. september 2011

Indstillingen blev anbefalet.