Mødedato: 27.09.2005, kl. 15:00

Tekniske ændringsforslag til budgetforslag 2006 (eftersendes)

Tekniske ændringsforslag til budgetforslag 2006 (eftersendes)

Økonomiudvalget

 

DAGSORDEN

for ordinært møde tirsdag den 27. september 2005

 

 

 

J.nr.             ØU 403/2005

 

 

2.                   Tekniske ændringsforslag til budgetforslag 2006 (eftersendes)

 

 

INDSTILLING

Økonomiforvaltningen indstiller, at Økonomiudvalget overfor Borgerrepræsentationen anbefaler

 

at de i indstillingen angivne tekniske ændringsforslag til budgetforslag 2006 tiltrædes (jf. Bilag 1)

at de i indstillingen omtalte takstændringer mv. tiltrædes, idet det bemærkes, at takstændringerne ikke medfører ændrede udgifter, bortset fra takstændringen vedr. daginstitutionsområdet (jf. Bilag 2-4)

 

 

RESUME

I det følgende gennemgås e n række tekniske ændringsforslag til budgetforslag 2006. Størstedelen af ændringsforslagene er udgiftsneutrale for kommunen, men der er en række ændringsforslag, som indebærer mer- eller mindreudgifter.

 

Det skal bemærkes, at priser, mængder og dækningsgrader i kommunens ydelser, jf. budgetforslag 2006, vil blive påvirket af de tekniske ændringsforslag, samt af øvrige korrektioner til budgetforslaget. Det følger af den nye budgetmodel, at der skal ske en genberegning til kommunens budget 2006, på baggrund af de ved budgetvedtagelsen vedtagne korrektioner til budgetforslag 2006. Genberegningen sker med henblik på at sikre overensstemmelse mellem de vedtagne budgetter og priserne på ydelser/områder i budgettet.

 

I tabellen nedenfor er vist merudgiften som følge af de tekniske ændringsforslag:

 

De enkelte sager er uddybende forklaret nedenfor.

 

Budget 2006. Tekniske ændringer til budgetforslag

Mill. kr., 2006-P/L

Endelig udmelding af satsreguleringsprocenten (efterspørgselsstyrede overførsler)

-5,6

Merudgift som følge af lovforslag vedr. takster på daginstitutionsområdet

10,7

Merudgifter vedr. ændring i reglerne for momsrefusion

44,85

Efterregulering af HUR-bidrag vedr. 2003 (Københavns bidragsandel)

-2,2

Justering af HUR-bidrag vedr. 2006 (Københavns bidragsandel)

0,5

Tilbageførsel af grundskyld og dækningsafgift til Ørestadsselskabet

4,1

Justering af den foreløbige korrektion i DUT-skattesagen

3,7

Ændring af reservationen i kassen vedr. parkeringsindtægt som følge af revideret P/L

0,1

Driftsmidler til Idræts- og kulturhus i Holmbladsgade

0,3

Tryghedsplan (BR 355/05) – psykisk syge og handicappede

7,5

Justering af Satsreguleringspuljen

-7,3

Merudgifter i alt

56,7

 

 

Finansiering via råderum (momssag)

-44,85

Finansiering via puljen til uforudsete udgifter (øvrige)

-11,8

Finansiering i alt

-56,7

 

Det fremgår at de tekniske ændringsforslag indebærer merudgifter for kommunen på ca. 56,7 mill. kr. i 2006-P/L. Heraf er de 44,85 mill. kr., svarende til merudgifterne vedr. ovenstående momssag, i budgetforliget aftalt finansieret via råderummet. Finansiering af de resterende udgifter af de ikke-neutrale tekniske ændringsforslag på ca. 12 mill. kr. sker via Økonomiudvalgets pulje til uforudsete udgifter, jf. Bilag 1.

De udgiftsneutrale tekniske ændringsforslag er dels omplaceringer mellem udvalg, dels omplaceringer indenfor et enkelt udvalg. Korrektionerne er indarbejdet på baggrund af politiske beslutninger eller med baggrund i tekniske ændringer som fx ændring af pris-skøn.

Det skal endvidere bemærkes, at denne indstilling ikke omhandler korrektioner som følge af budgetaftalen vedr. budget 2006.

 

SAGSBESKRIVELSE

I det følgende gennemgås en række tekniske ændringsforslag til budgetforslag 2006. Korrektionerne er indarbejdet på baggrund af politiske beslutninger eller med baggrund i tekniske ændringer som fx ændring af pris-skøn.

Det skal endvidere bemærkes, at denne indstilling ikke omhandler korrektioner som følge af budgetaftalen vedr. budget 2006.

 

De tekniske ændringsforslag kan opdeles i 3 typer:

 

1.      De ændringsforslag, der ikke er udgiftsneutrale for kommunen

2.      De ændringsforslag der vedrører udgiftsneutrale omflytninger mellem udvalg

3.      De ændringsforslag der vedrører udgiftsneutrale omflytninger indenfor et udvalg

I det følgende gennemgås de tekniske ændringsforslag til budgetforslaget for 2006, opdelt efter ovenstående oversigt.

 

Det skal bemærkes, at priser, mængder og dækningsgrader i kommunens ydelser, jf. budgetforslag 2006, vil blive påvirket af de tekniske ændringsforslag, samt af øvrige korrektioner til budgetforslaget. Det følger af den nye budgetmodel, at der skal ske en genberegning til kommunens budget 2006, på baggrund af de ved budgetvedtagelsen vedtagne korrektioner til budgetforslag 2006. Genberegningen sker med henblik på at sikre overensstemmelse mellem de vedtagne budgetter og priserne på ydelser/områder i budgettet.

 

1. Tekniske ændringsforslag der ikke er udgiftsneutrale

Størstedelen af ændringsforslagene er udgiftsneutrale for kommunen, men der er en række tekniske ændringsforslag, som indebærer mer- eller mindreudgifter.

 

I tabellen nedenfor er vist merudgiften som følge af de tekniske ændringsforslag:

 

Budget 2006. Tekniske ændringer til budgetforslag

Mill. kr., 2006-P/L

Endelig udmelding af satsreguleringsprocenten (efterspørgselsstyrede overførsler)

-5,6

Merudgift som følge af lovforslag vedr. takster på daginstitutionsområdet

10,7

Merudgifter vedr. ændring i reglerne for momsrefusion

44,85

Efterregulering af HUR-bidrag vedr. 2003 (Københavns bidragsandel)

-2,2

Justering af HUR-bidrag vedr. 2006 (Københavns bidragsandel)

0,5

Tilbageførsel af grundskyld og dækningsafgift til Ørestadsselskabet

4,1

Justering af den foreløbige korrektion i DUT-skattesagen

3,7

Ændring af reservationen i kassen vedr. parkeringsindtægt som følge af revideret P/L

0,1

Driftsmidler til Idræts- og kulturhus i Holmbladsgade

0,3

Tryghedsplan (BR 355/05) – psykisk syge og handicappede

7,5

Justering af Satsreguleringspuljen

-7,3

Merudgifter i alt

56,7

 

 

Finansiering via råderum (momssag)

-44,85

Finansiering via puljen til uforudsete udgifter (øvrige)

-11,8

Finansiering i alt

-56,7

 

Det fremgår at de tekniske ændringsforslag indebærer merudgifter for kommunen på ca. 56,7 mill. kr. i 2006-P/L. Heraf er de 44,85 mill. kr., svarende til merudgifterne vedr. ovenstående momssag, i budgetforliget aftalt finansieret via råderummet. Finansiering af de resterende udgifter af de ikke-neutrale tekniske ændringsforslag på ca. 12 mill. kr. sker via Økonomiudvalgets pulje til uforudsete udgifter, jf. Bilag 1.

 

De enkelte ikke-neutrale tekniske ændringsforslag uddybes i det følgende:

 

Endelig udmelding af satsreguleringsprocenten (Efterspørgselsstyrede overførsler)

I Indkaldelsescirkulæret er satsreguleringsprocenten, der anvendes ved P/L-fremskrivning af de efterspørgselsstyrede overførsler, udmeldt til at være på 2,1 pct. Finansministeriet har i forbindelse med Finanslovsforslaget for 2006 udmeldt den endelige satsreguleringsprocent til 2,0. På denne baggrund er de Efterspørgselsstyrede overførsler nedjusteret med 5,6 mill. kr. i forhold til budgetforslaget, jf. nedenstående tabel:

Udvalg

Bevilling

1.000 kr.

Sundheds- og Omsorgsudvalget

Sikringsydelser til ældre

-177

Sundheds- og Omsorgsudvalget

Praksissektoren

-1.655

Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget

Efterspørgselsstyrede overførsler

-3.738

I alt

 

-5.570

Note: Sygesikring, der ligeledes er en del af de Efterspørgselsstyrede overførsler, fremskrives med den sammenvejede P/L for hele kommunen. Den sammenvejede P/L er nedjusteret fra 3,4 pct. til 3,3 pct. som følge af de endelige skøn for pris- og lønskøn. 

 

Det skal i øvrigt bemærkes, at ændringen i satsreguleringsprocenten bevirker, at Sundheds- og Omsorgsudvalget og Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget skal justere de takster der berøres heraf. De reviderede takster vil blive indarbejdet i budget 2006. 

 

Merudgift som følge af lovforslag vedr. takster på daginstitutionsområdet

Københavns Kommune har den 31. august 2005 modtaget et brev fra Familie- og Forbrugerministeriet samt KL om, at regeringen forventes at fremsætte et lovforslag om

·        at sænke taksten for 0-2 årige til 25 pct.

·        at fastfryse taksten for 3-årige og frem til skolestart fra 2005 til 2006

 

Dette betyder at de forudsatte takststigninger i budgetforslag 2006 ikke kan realiseres.

 

2005 (06 p/l)

Budgetforslag 2006 (06 p/l)

2006 efter lovforslag (06 p/l)

 

Takst (kr.)

Forældrebetlingspct.

Takst (kr.)

Forældrebetalingspct.

Takst (kr.)

Forældrebetalingspct.

Vuggestue

2669

26,7 %

2950

28,8 %

2580

25 %

Dagpleje

2669

24,2 %

2950

26,5 %

2580*

23 % *

Børnehave

1925

30 %

2116

32,4 %

1925

  30 %

*: Taksten på 2.580 kr. svarer til en forældrebetalingsandel på vuggestuepladser på de maksimale 25 pct. Idet der er forudsat en enhedstakst for vuggestue og dagplejen, bliver forældrebetalingsandelen på dagpleje mindre.

 

Familie- og Arbejdsmarkeds mistet provenu som følge af lovændringsforslaget.

 

2006

 

2007 og frem

Samlet merudgift  for Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget som følge af takstreduktioner

59.522

101.524

Forventet DUT-kompensation

48.830

99.231

Manko

10.692

2.293

Note: Udgangspunktet for beregningen af de økonomiske konsekvenser er taksterne i vedtaget  

 budget 2005, som FAF i deres beregning har P/L-fremskrevet til 2006 niveau.  

 

Kommunen har fået 38,9 mill. kr. i 2006 i kompensation som følge af lovforslaget, og forventer at få en yderligere kompensation i form af en efterregulering på 9,95 mill. kr. i sommeren 2006. Det skal bemærkes, at de 38,9 mill. kr. er placeret i DUT-puljen under ØU, som vil blive udmøntet til Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen i forbindelse med DUT-indstillingen.

Familie- og arbejdsmarkedsforvaltningen har en merudgift som følge af lovforslaget på 59,522 mill. kr. Der udestår således finansiering af 10,7 mill. kr., som finansieres over puljen til uforudsete udgifter. Familie- og Arbejdsmarkedsudvalgets bliver derved ikke berørt økonomisk af lovforslaget.

De af Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen reviderede takster på daginstitutionsområdet vil blive indarbejdet i budget 2006.

 

Merudgifter vedr. ændring i reglerne for momsrefusion

Der er indarbejdet en merudgift på 44,85 mill. kr. som følge af en ændring i momsrefusionsordningen på området for personlig og praktisk hjælp. Heraf udgør merudgifter hos Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget 7,3 mill. kr. og merudgifter hos Sundheds- og Omsorgsudvalget 37,5 mill. kr. Merudgiften under Sundheds- og Omsorgsudvalget består dels af merudgifter på hjemmeplejeområdet, som Sundhedsforvaltningen har opgjort til 23,7 mill. kr., dels af et skøn for madservice på 13,8 mill. kr. Det skal bemærkes, at SUF har endnu ikke opgjort effekten af ændringerne i momsreglerne vedr. madservice nøjagtigt. Dette sker først i forbindelse med oktober kalkulen. Beløbet er derfor et skøn.

 

Det skal endvidere generelt bemærkes, at merudgifterne vedr. moms er foreløbige, og skal kvalitetssikres. Økonomiforvaltningen forventer at fremlægge endelige tillægsbevillinger vedr. denne sag i forbindelse med sagen om de bevillingsmæssige ændringer, som forelægges for Økonomiudvalget i november 2005, og Borgerrepræsentationen i december 2005.

 

Efterregulering af HUR-bidrag vedr. 2003 (Københavns bidragsandel)

Kommunens bidrag til HUR efterreguleres 3 år efter bidragsåret på baggrund af det faktiske udskrivningsgrundlag i bidragsåret. Efterreguleringen udgør en mindreudgift på 2,2 mill. kr. i 2006. Det skal bemærkes, at Københavns Amt har klaget til Indenrigs- og Sundhedsministeriet over at der sker en efterregulering vedr. 2003. Indenrigs- og Sundhedsministeriet har endnu ikke taget stilling til klagen. Såfremt Københavns Amt får medhold i klagen, vil det betyde, at Københavns Kommune ikke får mindreudgiften på 2,2 mill. kr. Såfremt dette sker, vil Økonomiforvaltningen fremlægge en sag herom for Borgerrepræsentationen.

 

Justering af HUR-bidrag vedr. 2006 (Københavns bidragsandel)

Som følge af 2. behandlingen af budgettet i HUR, skal kommunens bidrag vedr. 2006 justeres med en merudgift i forhold til Budgetforslag 2006 på 0,5 mill. kr. Kommunens andel af HUR´s budget opgøres på baggrund af kommunens udskrivningsgrundlag i forhold til de andre bidragsyderes udskrivningsgrundlag. Justeringen kan henføres til de seneste forventninger for Københavns andel af udskrivningsgrundlaget.

 

Tilbageførsel af grundskyld og dækningsafgift til Ørestadsselskabet

Københavns Kommune tilbagefører hvert år opkrævet grundskyld og dækningsafgift i Ørestaden til Ørestadsselskabet, som led i den lovgivning, der blev vedtaget med Ørestadsselskabets oprettelse. På baggrund af de seneste skøn fra Skatte- og Registerforvaltningen skal der afsættes 4,1 mill. kr. mere i 2006, end forudsat i budgetforslaget.

 

Justering af den foreløbige korrektion i DUT-skattesagen

I kommunens budgetforslag for 2006 indgik en foreløbig dut-korrektion til Økonomiudvalgets ramme i 2006 og fremefter som følge af oveflytningen til staten. Denne korrektion medførte en forventet økonomisk ramme til de resterende opgaver i kommunen på 60,8 mio.kr. (2005 p/l). Efterfølgende er skønnet for omkostninger til de resterende opgaver i kommunen for 2006 blevet revideret til 64,4 mio.kr. (2005 p/l), og med dette tekniske ændringsforslag reguleres Økonomiudvalgets ramme i 2006 i overensstemmelse hermed. Med dette tekniske ændringsforslag kan budgettet til de tilbageværende skatteopgaver i 2006 opst illes som:

Lønbudget 53,9 mio.kr. (2005 p/l), som tager udgangspunkt i lønnen til de tilbageværende 169 årsværk.

Huslejebudget på 7,4 mio.kr. som er beregnet forholdsmæssigt.

IT-budget på 13,6 mio.kr. som er konkret skøn.

Administrationsbudget på 3,2 mio.kr. som er konkret skøn herfor.

Udgifter til skadesløsebreve på 1,7 mio.kr.

Diverse indtægter fra rykkere mm. 13,5 mio.kr. som er beregnet forholdsmæssigt.

Omstillingsbidrag på 1,9 mio.kr. som er beregnet forholdsmæssigt.

I alt 64,4 mio.kr. (2005 p/l) til løsning af de resterende skatteopgaver fra 2006 og fremefter.

 

Ændring af reservationen i kassen vedr. parkeringsindtægter som følge af revideret P/L

I budgetforslaget er indarbejdet konsekvenserne af parkeringsaftalen. Udmøntningen af de reviderede P/L-takster vil have som konsekvens, at udgifterne vedr. parkering i 2006 bliver 63 t.kr. mindre end forventet. Der vil derfor som følge af aftalen blive lagt 63 t.kr. mere i kassen i 2006.

 

Driftsmidler til Idræts- og kulturhus i Holmbladsgade

Borgerrepræsentationen har i en sag vedr. Køb af ejendom (BR 4/2003, 16. januar 2003) besluttet at tilføre Kultur- og Fritidsudvalget driftsmidler til Idræts- og kulturhus i Holmbladsgade. I beslutningen indgår ikke et varigt rammeløft, men merudgiften er permanent, hvorfor udvalgets ramme forøges med 0,3 mill. kr.

Tryghedsplan – psykisk syge og handicappede

I budgetforliget for 2005 (BR 369/04) indgår at der iværksættes en plan for psykisk syge og handicappede, der medfører en reduktion af ventetiden til boliger til 4 måneder i 2007, mv. Tryghedsplanens implementering indebærer, at Familie- og Arbejdsmarkedsudvalgets budgetramme forøges med yderligere driftsmidler i årene 2006 på 7,3 mill. kr., og i budgetoverslagsårene 2007 på 0,8 mill. kr., 2008 på 15,2 mill. kr. og ved fuld implementering i 2009 og frem på 40,9 mill. kr. årligt (BR 355/05).

 

 

Justering af satsreguleringspuljen

I budgetforslaget er indarbejdet en pulje vedr. Socialministeriets satsreguleringspulje til socialt udsatte på 10,5 mill. kr. Familie- og Arbejdsmarkedsudvalgets udgifter til satspuljeprojekterne finansieres gennem et direkte satspuljetilskud samt et særtilskud fra Socialministeriet. Projekterne er imidlertid blevet forsinket. På baggrund af dette samt ministeriets tilførsel af tilskud, justeres Familie- og Arbejdsmarkedsudvalgets udgifter, således at de samlede udgifter er på 3,2 mill. kr. Kommunen har således mindreudgifter på 7,3 mill. kr.

 

2. Udgiftsneutrale omplaceringer mellem udvalg

De følgende ændringsforslag af teknisk karakter er udgiftsneutrale for kommunen, og omfatter ændringer mellem udvalg.

 

Justering af pris-fremskrivning

Udvalgenes budgetbidrag i budgetforslaget er udarbejdet med de pris- og lønskøn, der blev meldt ud i Indkaldelsescirkulæret (ØU 32/2005, 25. januar 2005). I indstillingen til Økonomiudvalgets 1. behandling af budgetforslag 2006 (ØU 305/2005, 9. august 2005) indgik, at den tilbageholdte lønpulje under Økonomiudvalget blev justeret, svarende til de nye pris- og lønskøn, som følger af KTO-forliget og den økonomiske aftale mellem regeringen og kommunerne (KL). Økonomiforvaltningen har efterfølgende i et brev af 12. august 2005 anmodet forvaltningerne om at indberette udmøntning af justeringen af pris-fremskrivningen i budgetforslaget. Samlet udmøntes 14,5 mill. kr., og udmøntningen er udgiftsneutral, idet den finansieres over den justerede tilbageholdte løn-pulje, der er placeret under Økonomiudvalget i budgetforslaget. Af tabellen nedenfor fremgår de enkelte udvalgs pris-fremskrivning.

 

1.000 kr.

Borgerrådgiveren

5

Revisionen

5

Økonomiudvalget

658

Kultur- og Fritidsudvalget

1.089

Uddannelses- og Ungdomsudvalget

3.785

Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen

4.980

Sundheds- og Omsorgsudvalget

2.854

Bygge- og Teknikudvalget

848

Miljø- og Forsyningsudvalget

227

I alt udmøntning

14.450

Finansieret via afsat løn-pulje under Økonomiudvalget

-14.450

I alt, hele kommunen

0

 

Det skal bemærkes, at der herefter udestår en uudmøntet lønpulje under Økonomiudvalget på 218 mill. kr. Der foreligger imidlertid ikke pt. et beregningsgrundlag som de tilbageholdte lønmidler kan fordeles efter, idet der skal tages højde for, at overenskomsten indeholder elementer, som belaster udvalgene i forskelligt omfang.

Økonomiforvaltningen forventer, at lønkørslen pr. januar 2006 kan benyttes som beregningsgrundlag, og at udmøntning af puljen kan ske når lønkørslen er foretaget.

Det skal i øvrigt bemærkes i tilknytning til ovenstående, at Økonomiforvaltningen snarest vil udarbejde en indstilling vedr. tillægsbevilling til budget 2005, der udmønter en tidligere tilbageholdt lønpulje på ca. 25 mill. kr. til udvalgene. 

 

Ejendomsenheden

Korrektionerne vedr. Ejendomsenheden omfatter bl.a. kvalitetssikring af overførte vedligeholdelsesmidler, justering af de i budgetforslaget overførte lønmidler i forhold til de faktisk opgjorte lønudgifter for de medarbejder, som overføres til Københavns Ejendomme, herunder medarbejdere omfattet af indtægtsdækket virksomhed (rengøringssektionerne i FAF og KFF). Endelig indeholder korrektionerne også overførsler af mindre beløb i forhold til huslejebidrag og personafhængige betalingsordninger. Korrektionerne påvirker udvalgenes budgetmæssige rammer, men er samlet udgiftsneutrale for kommunen. Eventuelle yderligere omflytninger mellem forvaltningerne og Københavns Ejendomme vil ske i forbindelse med den løbende budgetopfølgning. 

 

Korrektioner til huslejemodellen 

Med etablering af Ejendomsenheden - Københavns Ejendomme indføres der en huslejemodel, så forvaltningerne frem over skal afholde en huslejeudgift, som de ikke hidtil har afholdt. Udvalge ne kompenseres for denne merudgift, som samlet vil være udgiftsneutral for kommunen, idet Købehavns Ejendomme tildeles en modsvarende indtægtsbevilling.

 

Korrektionerne vedr. huslejemodellen i de tekniske ændringsforslag omfatter de ejendomme, som overføres til Københavns Ejendomme pr. 1. januar 2006, hvor forvaltningerne har oplyst, at ejendommen benyttes af forvaltningen selv. Det betyder, at de ejendomme som overføres til Københavns Ejendomme, hvor ejendommen i dag benyttes helt eller delvist af en anden forvaltning eller af tredjemand ikke indgår i den beregnede korrektion. Kompensation herfor vil ske i takt med udformningen af de konkrete lejekontrakter baseret på fordelingstal for ejendommen.

 

Ovenstående afgrænsning er bl.a. valgt, da der på nuværende tidspunkt ikke er fuldt overblik over samtlige eksisterende huslejebetalinger mellem forvaltningerne indbyrdes og med tredjemand. Desuden er der en væsentlig del af ejendommene, hvor der enten ikke foreligger oplysninger om ejendomsvurdering og/eller areal, eller hvor det er usikkert, om de foreliggende oplysninger er korrekte. Derfor vil der i den løbende budgetopfølgning skulle foretages efterreguleringer af den til udvalgene tildelte kompensation i takt med at oplysningerne kvalitetsikres, så det sikres, at den tildelte kompensation svarer til den faktiske merudgift ved huslejemodellen.

 

 

Konvertering af energipulje

De tekniske ændringsforslag er en udmøntning af Borgerrepræsentationens beslutning om, at konvertere Energipuljen til miljø- og energiledelse i de enkelte forvaltninger (BR 234/05). Med det tekniske ændringsforslag udmøntes et beløb svarende til 0,4 mill. kr. til hvert udvalg.

 

Refusionssag vedr. KE's udskillelse

I forbindelse med behandlingen af Refusionssagen (BR 506/2005) som opfølgning på KEs udskillelse, har Bygge- og Teknikforvaltningen overtaget myndighedsansvaret vedligeholdelse og drift af brandhaner samt ekstra vedligeholdelse af arealer, som er opgaver der tidligere er blevet løst af KE. Merudgiften på 7,1 mill. kr. modregnes i afdraget i den langfristede gæld, på baggrund af principperne om at udskillelsen skulle være udgiftsneutral for kommunens forvaltninger (jf. BR 603/2004).

I forbindelse med refusionsopgørelsen er kommunens indtægter til de fremadrettede pensioner for KE nedjusteret med 8,8 mill. kr. Den manglende indtægt modregnes ligeledes i gældsafdraget, jf. ovenstående.

Det bemærkes at det tekniske ændringsforslag er indarbejdet under forudsætning af, at Refusionssagen godkendes på Borgerrepræsentationens møde den 22. september 2005.

 

Udlevering af sprøjter og kanyler – opgaveflytning fra Sundheds- og Omsorgsudvalget til Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget 

Med forslaget flyttes 2,3 mill. kr. til løsning af opgaven fra Sundheds- og Omsorgsudvalget til Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget. Det bemærkes at det tekniske ændringsforslag er indarbejdet under forudsætning af, at indstillingen BR 520/2005 godkendes på Borgerrepræsentationens møde den 22. september 2005.

 

Sundhedscenter for ryglidelser tilføres midler fra Familie- og Arbejdsmarkedsudvalgets sygedagpenge-budget

Med forslaget flyttes 3 mill. kr. Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget til Sundheds- og Omsorgsudvalget, jf. BR 438/2005, 25. august 2005.

 

 

 

3. Udgiftsneutrale omplaceringer internt i udvalg

De følgende ændringsforslag af teknisk karakter er udgiftsneutrale for kommunen, og endvidere udgiftsneutrale inden for et enkelt udvalg.

Der er omplaceringer indenfor Økonomiudvalget, Kultur- og Fritidsudvalget, Sundheds- og Omsorgsudvalget, Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget samt Miljø- og Forsyningsudvalget, herunder ændringer til takstbilagene til budgetforslag 2006 fra Sundheds- og Omsorgsudvalget, Uddannelses- og Ungdomsudvalget, Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget, Bygge- og Teknikudvalget og Miljø- og Forsyningsudvalget. Der er endvidere ændringer til Investeringsplanen i budgetforslaget, jf. nedenfor.

Det skal bemærkes, at kun få af de tekniske ændringer der omplacerer internt i udvalgene er omtalt nedenfor. En fuldstændig oversigt over ændringerne fremgår af Bilag 1.

 

Østamagerbaneselskabet, metroens 3. etape

Revisionen har i protokollatet til Regnskab 2004 udtalt til BR187/2002, hvori der afsættes en ramme på 220 mill. kr. i 1999-priser til ekstraordinære foranstaltninger i forbindelse med udformning af metroens 3. etape, at det forudsættes, at fremtidige udgifter der dækkes af finansieringen indgår i bevillingsregnskabet, frem for som hidtil, på finansposterne. Som følge heraf flyttes finansieringen under Økonomiudvalget på 21 mill. kr. årligt fra finansposterne til anlæg (på hovedkonto 00).

 

 

Tilføjelse af note til bevillingstabel i budgetforslag 2006

Der er følgende tilføjelse til bevillingstabellen Økonomiforvaltningen drift, side 53 i Økonomiudvalgets afsnit i budgetforslag 2006:

Note: Bevillingen anvendes bl.a. til dækning af Økonomiforvaltningens udgifter til internationale aktiviteter, herunder udgifter til 1. og 2. næstformandens rejseaktiviteter. (Da der ikke er knyttet beløbsmæssige ændringer til dette forslag, fremgår det ikke af Bilag 1).

 

Bidrag til forbrændingsanlæg

Ændringsforslaget indebærer, at både indtægter og udgifter vedrørende forbrændingsanlæg (1.52.1 Konverteringsanlæg) under Miljø- og Forsyningsudvalget forhøjes med 3.380 t.kr. om følge af ændringer i de takster og faste bidrag, som anlæggene opkræver hos Københavns Kommune i 2006. Ændringsforslaget medfører tillige tilretning af takstbilaget. Revideret takstbilag vedr. disse takster er vedlagt som Bilag 3. 

Ændringsforslaget stilles efter bemyndigelse fra Miljø- og Forsyningsudvalget, jf. MFU 98/2005, 2. behandling af budget 2006, den 25. april 2005.

Takster fra Bygge- og Teknikudvalget

Det fremgår af budgetforslag 2006 s. 446, i Bygge- og Teknikudvalgets takstbilag, at taksterne for 2006 vedr. Vej & Park eftersendes. Økonomiforvaltningen har nu modtaget taksterne fra Bygge- og Teknikforvaltningen. Taksterne er vedlagt som Bilag 2, og indarbejdes i budget 2006.

 

Øvrige ændringer i takster samt investeringsplanen

Som tidligere nævnt i indstillingen ovenfor, skal det bemærkes, at ændringen i satsreguleringsprocenten bevirker, at Sundheds- og Omsorgsudvalget og Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget skal justere de takster der berøres heraf. De reviderede takster vil blive indarbejdet i budget 2006. 

 

Derudover er der i budgetforslaget 2006 i forbindelse med korrekturrunden blevet indarbejdet forkerte takster på fritids-, junior- og ungdomsklubber under Uddannelses- og Ungdomsudvalget og Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget. De korrekte takster, som også ligger til grund for budget, svarer til de af Uddannelses- og Ungdomsudvalget besluttede takster. Der er således ingen økonomiske konsekvenser heraf. Vedlagte bilag 4, som er rettelsesblade til Budgetforslag 2006, indeholder de korrekte takster, disse vil ligeledes blive indarbejdet i budget 2006.

 

Endelig bemærkes det, at Økonomiforvaltningen har bedt Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen undersøge Familie- og Arbejdsmarkedsudvalgets investeringsplan, da den af Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget indberettede investeringsplan ikke svarer til investeringsoversigten. Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen vil udarbejde en ny investeringsplan, som vil blive indarbejdet i budget 2006. Der er ingen økonomiske konsekvenser heri.

*

Økonomiforvaltningen skal afslutningsvist bemærke, at forvaltningerne har indberettet en række tekniske ændringsforslag til Økonomiforvaltningen, som forvaltningerne forud har fået godkendt i deres fagudvalg, men som Økonomiforvaltningen ikke har medtaget i denne indstilling.

 

Miljø- og Forsyningsforvaltningen har fremsendt et ændringsforslag vedr. Agenda 21-centre. Ændringsforslaget er ikke medtaget, da det er en del af overførselssagen.

 

Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen har fremsendt en række ændringsforslag, der omplacerer midler i størrelsesordenen 21 mill. kr. fra folkeskoleområdet til primært vidtgående specialundervisning og ungdomsuddannelser. Forslagene er ikke medtaget i denne indstilling om tekniske ændringsforslag, da Borgerrepræsentationen efter Økonomiforvaltningens opfattelse ikke i omplaceringssagen (BR 502/2005, den 22. september 2005) tager stilling til omplaceringer fsva. 2006, men alene til 2005.

Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen har ligeledes fremsendt en række ændringsforslag. En del af disse forslag påvirker efter Økonomiforvaltningens opfattelse pris er mv. på bl.a. de efterspørgselsstyrede serviceområder i budgetforslaget. Konsekvenserne på priser mv. fremgår ikke af den indstilling, som er blevet forelagt for Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget. Forslagene er udgiftsneutrale indenfor Familie- og Arbejdsmarkedsudvalgets budgetramme. Med indførelsen af den nye budgetmodel, som er indarbejdet i bevillingsreglerne, skal Borgerrepræsentationen imidlertid i en særskilt indstilling tage beslutning om sådanne ændringer i priser mv. Økonomiforvaltningen har derfor ikke medtaget de pågældende ændringsforslag i denne indstilling om tekniske ændringsforslag.

 

For alle de ikke-indarbejdede sager gælder, at det er Økonomiforvaltningens vurdering at fagudvalgene, Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen bør forelægges indstillinger om de enkelte ændringer, hvori virkningerne af omprioriteringerne er beskrevet.

 

 

ØKONOMI

-

 

MILJØVURDERING

-

 

ANDRE KONSEKVENSER

-

 

HØRING

-

 

 

 

 

BILAG

Bilag 1: Tekniske ændringsforslag til budgetforslag 2006

Bilag 2: Revideret takstbilag fra Bygge- og Teknikudvalget

Bilag 3:Revideret takstbilag fra Miljø- og Forsyningsudvalget

Bilag 4: Rettelsesblade til budgetforslag 2006 med korrekte takster

              fritids-, junior- og ungdomsklubber

 

 

 

 

 

Erik Jacobsen

 

 

/ Bjarne Winge

 

Til top