Forslag om geografimodel (Bygge- og Teknikudvalget)
Forslag om geografimodel (Bygge- og Teknikudvalget)
Økonomiudvalget
DAGSORDEN
for ordinært møde tirsdag den 27. september 2005
J.nr. ØU 390/2005
16. Forslag om geografimodel (Bygge- og Teknikudvalget)
INDSTILLING
Bygge- og Teknikforvaltningen indstiller hermed, at Bygge- og Teknikudvalget overfor Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen anbefaler,
at der i forbindelse med budgetforhandlingerne træffes beslutning om
at indføre en geografimodel, hvor driftsudgifterne til ren- og vedligehold
reguleres i takt med ændringen af den arealmæssige udbygning - svarende til
principperne for reguleringen af budgetområderne omfattet af demografimodellen
Bygge- og Teknikudvalgets beslutning i mødet den 24. august 2005
Afstemning
|
For |
Imod |
Stemte ikke |
Søren
Pind (V) |
|
X |
|
Wallait
Khan (V) |
|
|
|
Ole
Hentzen (C2) |
|
|
|
Monica
Thon (B) |
X |
|
|
Kim
Christensen (A) |
X |
|
|
Joan
Jensen (A) |
X |
|
|
Winnie
Larsen-Jensen (A) |
X |
|
|
Karin
Storgaard (O) |
|
X |
|
Jens
Johansen (F) |
|
X |
|
Sven
Milthers (F) |
|
X |
|
Mikkel
Warming (Ø) |
|
X |
|
Forslaget blev ikke tiltrådt.
Der blev stemt om
indstillingen i sin helhed.
Afstemning
|
For |
Imod |
Stemte ikke |
Søren
Pind (V) |
X |
|
|
Wallait
Khan (V) |
|
|
|
Ole
Hentzen (C2) |
|
|
|
Monica
Thon (B) |
X |
|
|
Kim
Christensen (A) |
|
|
X |
Joan
Jensen (A) |
|
|
X |
Winnie
Larsen-Jensen (A) |
|
|
X |
Karin
Storgaard (O) |
X |
|
|
Jens
Johansen (F) |
X |
|
|
Sven
Milthers (F) |
X |
|
|
Mikkel
Warming (Ø) |
X |
|
|
Indstillingen blev anbefalet.
Økonomiforvaltningen
indstiller,
At Økonomiudvalget oversender sagen til Borgerrepræsentationen med følgende erklæring:
"Det skal bemærkes, at der i forbindelse med budgetforliget for 2006 er blevet afsat en pulje på 5 mio. kr. i 2006 til finansiering af nettomerudgifter til renhold og vedligehold af nye arealer. Såfremt Borgerrepræsentationen tiltræder, at puljen afsættes, vil Bygge- og Teknikudvalget løbende kunne søge puljemidler til renhold og vedligehold frigivet ved indstilling til Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen i forbindelse med projekter vedrørende udvikling af nye byområder. På baggrund heraf anbefaler Økonomiudvalget, at indstillingen ikke tiltrædes. Der henvises til vedlagte notat."
RESUME
Byens vækst og udvikling har skabt en række problemstillinger, der giver et misforhold mellem en stadigt voksende opgavemængde og de bevillingsmæssige rammer, der er afsat til dækning af udgifter til drift af renhold og vedligeholdelse af færdselsarealer, parker og grønne områder m.v.
I indstillingen beskrives problemstillingerne som følge af dels et arealmæssigt udgiftspres, hvor udgifterne til vedligehold og renhold er steget i takt med den arealmæssige udbygning af byen. Dels et udgiftspres som følge af ændringer i indholdet af hidtidige ren- og vedligeholdelsesopgaver. Dels et opgavemæssigt udgiftspres, hvor udgifterne er øget i takt med løsningen af en række nye driftsopgaver.
Bygge- og Teknikforvaltningen indstiller, at Bygge- og Teknikudvalget overfor Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen anbefaler, etableringen af en geografimodel, hvor driftsudgifterne til ren- og vedligehold reguleres i takt med ændringen af den arealmæssige udbygning - svarende til principperne for reguleringen af budgetområderne omfattet af demografimodellen.
SAGSBESK RIVELSE
Baggrund
De udgiftsmæssige rammer til
dækning af drift af vedligeholdelse og renhold af færdselsarealer, parker og
grønne områder m.v. har gennem længere tid været karakteriseret af følgende overordnede
problemstillinger.
Den fortsatte udvikling af nye
byområder har skabt et arealmæssigt
udgiftspres, der er øget i takt med, at den arealmæssige udbygning af veje,
cykelstier, grønne områder m.v. skal håndteres indenfor en stadigt mere
reduceret bevillingsmæssig ramme.
Omlægning og renovering af pladser og veje vil ofte medføre ændrede driftsudgifter til ren- og vedligehold.
Borgernes krav og forventninger til byens standard og andre udefrakommende krav og betingelser, har medført et opgavemæssigt udgiftspres, der ligeledes skal håndteres indenfor samme bevillingsmæssige ramme.
Det understreges, at en
øjeblikkelig håndtering er påkrævet, hvis man skal undgå et permanent
vedligeholdelses- og renholdelsesefterslæb af byens arealer.
2. Problemstilling 1 og 2, det areal- og ændringsmæssige udgiftspres
2.1 Baggrund
København er en by i vækst. Byen er de seneste år vokset med nye boligområder, en rekordomsætning i turisme og en ændring i ejendomsmarkedet i retning mod større og mere attraktive boligområder. Kommunen udgav i 2004 pjecen "Fremtidens København og Københavnere". Blandt andet heri redegøres for at der er blevet 40.000 flere Københavnere, at byen benyttes mere i fritiden og at dette stiller ændrede krav til byens indretning.
Under overskrifterne "Byens liv og Boliger" samt "Fritid og Mødesteder", redegøres bl.a. for ambitioner om at indrette nye byområder, at forbedre kvaliteten af byens rum og at nytænke brugen af nogle områder til gavn for børn og unge.
Bygge og Teknikudvalget har gennem en lang række initiativer understøttet denne udvikling, bl.a. gennem byudvikling, gennem vedtagelsen af byrumshandlingsplanen samt en række konkrete initiativer som f.eks. renovering af Prags Boulevard, Etablering af Temahaver, og omlægning af mange af byens pladser de senere år.
Forvaltningen indretter disse steder efter mange hensyn. Ofte indrettes med oplevelse og udfoldelse for øje, og det accepteres administrativt at et omlagt byrum indeholder løsninger der medfører øgede driftsomkostninger og på længere sigt forøgede vedligeholdelsesomkostninger. Baggrunden herfor er bl.a. en forøget og forbedret anvendelse af byrummet, f.eks. ved etablering af springvand, belægninger, belysning mv. der ud fra et rent driftsøkonomisk synspunkt kunne gøres mere rentabelt.
Forvaltningen har det seneste år i større grad redegjort for det driftsmæssige og vedligeholdelsesmæssige udgiftspres denne strategi påfører forvaltningen.
I forbindelse med indstillinger er der redegjort for de afledte driftsmæssige konsekvenser. Det er forvaltningens opfattelse at der bør afsættes midler til en drift for at fastholde standarden af de besluttede forbedringer i byrummet, uden at dette skal finansieres gennem reduktion i serviceniveauet andre steder i byen.
Den driftsmæssige opgave med at
vedligeholde og renholde disse nye, renoverede eller omlagte arealer tilfalder
naturligt Bygge- og Teknikforvaltningen; men de bevillingsmæssige rammer for
løsningen af opgaven er ikke udvidet i takt med opgavernes ændrede omfang.
Alene i 2005 har anlægsprojekter
der har renoveret eller omlagt arealer medført øgede årlige driftsudgifter på
knap 1,4 mio.kr.
Nedenstående tabel viser udviklingen i areal, tilførte midler samt kr. pr. m2 - tilført til renhold og vedligehold i alt.
Tabel 1. Udvikling i areal
2003-2006, m2.
m2 |
B2003 |
B2004 |
B2005 |
BF2006 |
Areal, i alt |
38.750.026 |
40.452.532 |
40.444.000 |
40.540.000 |
-parker og grønne områder |
10.899.000 |
11.569.000 |
11.575.000 |
11.622.000 |
-kørebaner, cykelstier og fortove |
8.476.013 |
8.646.704 |
8.647.000 |
8.648.000 |
-tekniske anlæg, bygværker |
19.375.013 |
20.236.82
8 |
20.222.000 |
20.270.000 |
Anm.:
For 2005 og 2006 er angivet estimeret areal.
Fra 2003 til 2006 skønnes det samlede
areal, der skal renholdes og vedligeholdes at være forøget med 1.789.974 m2. (ca. 5 pct.). Det er
særligt parker og grønne områder, hvor der er sket en betydelig arealforøgelse.
Arealforøgelsen kan primært
tilskrives udbygningen af Ørestaden; men dertil kommer også en række mindre
arealudvidelser på Holmen og Islands Brygge/Havnestaden
Tabel 2. Tilførte midler 2003-2006, mio.kr.
Mio.kr. |
B2003 |
B2004 |
B2005 |
BF2006 |
Midler i alt |
389,0 |
396,6 |
384,3 |
370,6 |
Renhold, i alt |
146,0 |
154,0 |
153,4 |
147,7 |
-parker og grønne områder |
20,0 |
18,8 |
22,2 |
18,9 |
-kørebaner, cykelstier og fortove |
106,2 |
111,8 |
112,8 |
108,4 |
-tekniske anlæg, bygværker |
19,9 |
23,5 |
18,5 |
20,3 |
Vedligehold, i alt |
243,1 |
242,5 |
230,9 |
222,9 |
-parker og grønne områder |
60,3 |
54,3 |
57,0 |
50,0 |
-kørebaner, cykelstier og fortove |
109,4 |
113,7 |
104,8 |
107,2 |
-tekniske anlæg, bygværker |
73,4 |
74,5 |
69,2 |
65,8 |
For at sikre sammenlignelighed mellem ovennævnte år,
anvendes Vej & Parks budget – renset for enkeltårs-tillægsbevillinger
– udgiftsgrundlag. Beløbene er opgjort ekskl.
administration og bygningsdrift.
De tilførte midler er i samme
periode reduceret med samlet 18,4 mio.kr.
Tabel 3. Tilførte midler pr. m2. 2003-2006
Kr./m2 |
B2003 |
B2004 |
B2005 |
BF2006 |
Renhold |
|
|
|
|
-parker og grønne områder |
1,84 |
1,62 |
1,92 |
1,62 |
-kørebaner, cykelstier og fortove |
12,53 |
12,93 |
13,04 |
12,54 |
-tekniske anlæg, bygværker |
1,02 |
1,16 |
0,91 |
1,00 |
Vedligehold |
|
|
|
|
-parker og grønne områder |
5,53 |
4,69 |
4,92 |
4,30 |
-kørebaner, cykelstier og fortove |
12,91 |
13,15 |
12,12 |
12,40 |
-tekniske anlæg, bygværker |
3,79 |
3,68 |
3,42 |
3,24 |
Kombineres det omfattede areal
med de tilførte midler vil det fremgå, at der – med undtagelse af renhold af
kørebaner, cykelstier og fortove – er sket en generel reduktion af tilførte
midler pr. m2
til renhold og vedligehold. Mest betydelig er reduktionen i tilførte midler til
vedligehold af parker og grønne områder og kørebaner, cykelstier, fortove.
I den netop afsluttede
vejanalysen konstateres på samme vis, at der har været et fald i de tilførte
midler til vejvedligeholdelse i vedtaget og korrigeret budget på henholdsvis 9
pct. og 14 pct. i perioden 2000-2004.
2.2 Geografimodel
Der er et åbenbart behov for en
budgetmæssig regulering, hvor de afsatte midler til renhold og vedligehold –
løbende - justeres i takt med byudviklingen, og ideen om en geografi-model, hvor driftsudgifterne
reguleres i takt med ændringen i omfattede arealer, er oplagt.
Indbygges en budgetmæssig
regulering i takt med udvidelser og omlægninger af areal omfattet af renhold og
vedligehold, vil serviceniveauet kunne opretholdes uden yderligere
forringelser.
Samme udgangspunkt er lagt til
grund for kommunens demografimodel, hvor udgifter til børnepasning,
hjemmepleje, folkeskole mv. løbende er blevet reguleret i takt med udviklingen
i befolkningstallet. Derved fastholdes serviceniveauet på disse områder på
trods af ændringer i de bevillingsmæssige forudsætninger.
Sammenhængen mellem byens
geografiske størrelse, udvikling og anvendelse og udgifterne til
vedligeholdelse indeholder samme snævre sammenhænge som de demografisk styrede
områder. Sikres der ikke en økonomiske styring, der afspejler disse forhold vil
den nuværende nedslidning og faldende kvalitetsstandard i byens vedligehold og
renholdelse fortsætte.
For ikke at sænke serviceniveauet
ved udvidelser eller omlægning af arealer, skal der skabes en tilsvarende
mekanisme, der kan fastholde serviceniveauet mht. renhold og vedligehold, når
der sker lignende ændringer i de bevillingsmæssige forudsætninger på dette område.
Den konkrete regulering kunne
enten foregå som en fast årlig mekanisme, der indgår i budgetprocessen – på
samme vis som demografimodellen – eller som en fast indbygget regulering, der
fastlægges i forbindelse med stillingtagen til de projekter, der medfører
udvidelser af arealer omfattet af renhold og vedligehold (eks. lokalplan for
Ørestaden).
Ønsket om en geografimodel er
fremført af Bygge- og Teknikudvalget ved flere lejligheder. Således har ønsket
om en geografimodel været fremført i forbindelse med fremsendelse af Bygge- og
Teknikudvalgets budgetforslag siden BF2002 – enten som en del af indstilling,
følgebrev eller ønskeliste - og senest i forbindelse med høring af principperne
for ny budgetmodel (BTU 383/04).
Herfra indgår følgende afsnit i
Bygge- og Teknikudvalgets høringssvar. Indstilling med det samlede høringssvar
er vedlagt i bilag.
… Besvarelsen af de stillede spørgsmål er foretaget under henvisning
til at Bygge- og Teknikforvaltningen ikke vurderer at have
efterspørgselsstyrede ydelser som de er beskrevet. Det skal i denne sammenhæng
understreges, at Bygge- og Teknikforvaltningen finder det helt afgørende, at
tankerne om en direkte kobling mellem serviceniveau, enhedsomkostninger og
udviklingen i faste definerede nøgletal udvides til andre områder end snævert
demografisk styrede områder, således fx at geografiske forhold, byens udvikling
m.v. også inddrages. Sammenhængen mellem byens geografiske størrelse, udvikling
og anvendelse og udgifterne til vedligeholdelse indeholder samme snævre sammenhæng
e
som de demografisk styrede områder.
Sikres der ikke en økonomisk styring, der afspejler disse forhold vil
den nuværende nedslidning og faldende kvalitetsstandard i byens vedligehold og
renholdelse fortsætte. Bygge- og Teknikforvaltningen skal henlede
opmærksomheden på at denne manglende dimension i budgetlægningen har resulteret
i, at der kun i meget begrænset omfang er tilført midler til
vejvedligeholdelse, parker og renholdelse på trods af at byen er udbygget med
Ørestad, Havnestad, Holmen og nye udviklingsområder er i støbeskeen.
Det foreslås konkret, at nøgletal der afspejler Københavns geografiske
udvikling inddrages. Der er i det følgende anført eksempler på "geografiske
nøgletal" der kunne inddrages. En endelig opstilling vil skulle aftales
konkret, ligesom kvalitetsparametre og enhedsomkostninger skal defineres
nærmere. Et argument for at inddrage forhold som demografi eller geografi el. i
budgetlægningen er at det er områder, der udvikler sig over tid. Københavns
Kommune vokser ikke i samlet størrelse, men det fortættede byområde vokser.
Sammen med eksemplerne på geografiske nøgletal er anført væksten på området
imellem regnskab 2003 og det forventede regnskab 2004. Ses der på det første
forslag til nøgletal forventes en vækst i antal m2. der
skal vedligeholdes med 6,1 pct. Sker der ikke en regulering af budgettet vil
det resulterer i en tilsvarende kvalitetsnedgang. Helt som systematikken i den
foreslåede budgetmodel beskriver for det definerede efterspørgselsstyrede
områder.
§
Antal m2
parker og lege-pladser, der vedligeholdes (vækst 6,1 pct.)
§
Antal m2
veje, der vedligeholdes (vækst 2,0 pct.)
§
Antal m2
cykelstier, der vedligeholdes (vækst 3,9 pct.)
§
Antal m2.
fortove, der vedligeholdes (vækst 1,4 pct.)
I en endelig version af en geografisk model vil nøgletallene kunne
forfines udover de her anførte eksempler. Således kan veje fx kategoriseres
efter nuværende vedligeholdelsesstand, vejenes anvendelse …
I det samlede høringssvar har
Økonomiforvaltningen hertil bemærket, at: "Økonomiforvaltningen
finder umiddelbart, at udgiften hertil [driftsmidler til vedligehold] altid bør
være afhængig af de politiske beslutninger på områder. Driftsmidler til
vedligeholdelses bør således efter Økonomiforvaltningens opfattelse, altid
tænkes med i indstillinger på disse områder".
Det kan dog konstateres, at der i
praksis ikke er nogen sammenhæng mellem fremstillingen af de driftsøkonomiske
konsekvenser ved arealudvidelser, og den budgetmæssige regulering. Alene i 2005
har Bygge- og Teknikudvalget behandlet 12 anlægsprojekter, der medfører øgede –
beskrevne – driftsudgifter, svarende til en årlig merudgift efter 2 år på knap
1,4 mio.kr, jf. vedlagte bilag X (seneste opdatering)
Disse udgifter er dog forudsat
afholdt indenfor Bygge- og Teknikudvalgets ramme ved den senere behandling i
Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen.
3. Problemstilling 3 - det opgavemæssige udgiftspres
3.1 Baggrund
Borgernes krav og forventninger til byens standard og andre udefrakommende krav og betingelser, har medført et opgavemæssigt udgiftspres, der ligeledes skal håndteres indenfor samme bevillingsmæssige ramme.
Borgernes forventninger til byens standard med hensyn til rengøring og vedligeholdelsestand giver et konstant og øget pres på disse opgaver. Vej & Parks eget kvalitetsregnskab[1] viser også, at sammen med parkering, er renhold og vedligehold af byen de områder, hvor tilfredsheden hos borgerne med byrummet er lavest.
I 2004 og 2005 har det via ekstrabevillinger været muligt at gennemføre renholdelse af byen i weekends. Denne ydelse koster ca. 6 mio. kr. årligt, penge der ikke fast er på budgettet. Ved at have gjort rent i byen i weekender to år i træk, opstår der forv entninger hos borgerne om, at sådan skal det være, og hvis ikke denne service opretholdes, vil borgernes tilfredshed med byens renhold kunne falde yderligere. Denne type af serviceforbedringer, der er finansieret af engangsbevillinger, kan kaldes irreversible serviceforbedringer.
Af andre irreversible serviceforbedringer kan nævnes forsøg med støjdæmpende asfalt, der er dyrere at vedligeholde end almindeligt asfalt og et engangsløft i 2004 på den daglige vedligeholdelse af boldbaner.
Flere arrangementer og events i byrummet giver øgede udgifter til renhold, der skal afholdes inden for den årligt beskårede budgetramme.
Miljøkrav i forbindelse med fx materialevalg, hvor anvendelsen af certificeret tropisk træ til bolværker, giver ligeledes øgede udgifter til vedligeholdelse, hvor man så at sige får "mindre vedligehold for de samme penge", når der også skal tages hensyn til miljøet.
Der et vedligeholdelsesmæssigt
efterslæb både på veje og broer & bolværker. På vejområdet viser
konsulentundersøgelse, at for at holde kvaliteten af kørerbanerne nogenlunde
uændret, kræves en forøgelse af det nuværende budget med 8 mio.kr. årligt.
MILJØVURDERING
Sagstypen er ikke omfattet af Bygge-
og Teknikforvaltningens positivliste over sager, der skal miljøvurderes.
ØKONOMI
Konsekvenser er
beskrevet i indstilling.
BILAG VEDLAGT
· Bilag X – øgede driftsudgifter ved anlægsprojekter (seneste udgave).
BILAG VEDLAGT TIL GENNEMSYN I BORGMESTERENS
FORKONTOR, RÅDHUSET, 1. SAL VÆRELSE 36
·
Fremtidens København og Københavnere, pjece
udgivet af Københavns Kommune, 2004 – kan endvidere ses på:
(http://www.kbhbase.kk.dk/kbhbase/gfx.nsf/Files/Fremtidens_Kobenhavn_pixi.pdf/$file/Fremtidens_Kobenhavn_pixi.pdf)
· Bygge- og Teknikudvalgets høringssvar vedr. principper i ny budgetmodel (BTU 25. august 2004 383/04)
Mette Lis Andersen