Ændret praksis ved omlægning af afdragsfrie lån for pensionister ved lån til betaling af grundskyld

Økonomiudvalget vedtog på dets møde den 2. april 2019 medlemsforslag fra Det Konservative Folkeparti om, at Økonomiforvaltningen skulle undersøge og forelægge forslag om, at Københavns Kommune respekterer fornyelse af afdragsfrie lån, så pensionister med lån til betaling af grundskyld til Københavns Kommune, kan få forlænget og fornyet deres afdragsfrie lån.

Medlemsforslaget vil medføre en lempelse af kommunens nuværende praksis fra 2003 for pensionisters mulighed for at omlægge private lån, når kommunen har givet lån til betaling af grundskyld. I praksis betyder gennemførelse af medlemsforslaget, at Københavns Kommune fremadrettet vil give pensionisterne en rykningspåtegning, såfremt den samlede sikkerhed for lånet i ejendommen ikke overstiger den seneste ejendomsvurdering.

Det blev desuden med Økonomiudvalgets behandling af medlemsforslaget pålagt Økonomiforvaltningen at undersøge, om der er øvrige kommunale pantehæftelser, som står i vejen for, at pensionister kan opnå nedsparingslån eller andre pantefordele, uden at kommunens pant bringes i fare. På baggrund af forespørgsel i forvaltningerne er det vurderingen, at der ikke er øvrige kommunale pantehæftelser, hvor dette gør sig gældende.

Det er Økonomiforvaltningens vurdering, at medlemsforslaget således ikke rummer økonomiske risici for Københavns Kommune, idet det antals- og beløbsmæssigt er ganske få sager, som har betydning for kommunens pantesikkerhed samlet set.

Indstilling

Økonomiforvaltningen indstiller over for Økonomiudvalget,

1. at det godkendes, at Københavns Kommune respekterer fornyelse af afdragsfrie lån, så pensionister med lån til indefrysning af grundskylden, kan få fornyet og forlænget deres afdragsfrie lån, under forudsætning af, at det sker på anmodning fra pensionister, at relevante betingelser i grundskyldslånelovens § 4, stk. 3, er opfyldt og endelig, at kommunes pantesikkerhed ikke bringes i fare,
2. at det godkendes, at medlemsforslaget fra Det Konservative Folkeparti på Økonomiudvalgets møde den 2. april 2019, jf. bilag 2, hermed er håndteret.

Problemstilling

Grundskyldslåneloven forpligter kommunerne til at give pensionister, der ejer fast ejendom, lån til betaling af grundskylden. Denne indefrysningsordning har til formål at give pensionister mulighed for en form for økonomisk aflastning, så de kan blive i egen bolig, selvom deres indkomst er mindsket.

Kommunerne er underlagt lovgivning om lån til betaling af grundskyld, herunder regelsæt for, hvornår kommunen er forpligtet til rykning i prioritetsrækkefølgen for pantet, og hvornår det er op til kommunen selv at beslutte det.

Kommunen tinglyser som hovedregel et skadesløsbrev som sikkerhed for lånet, eller har undtagelsesvis fået sikkerhed i ejerpantebrev.

Normalt er det således, at et skadesløsbrev eller ejerpantebrev skal respektere – det vil sige – ligge efter de pantehæftelser, der er i forvejen og dermed rykker op i rækkefølgen, efterhånden som disse panthæftelser afvikles. Der er dog undtagelser til dette, hvor kommunen enten kan eller skal tillade andre lån at ”rykke forbi”. Kommunen opnår dermed en forringelse af sin sikkerhed i ejendommen.

Kommunen er forpligtet til at lade skadesløs- eller ejerpantebreve, der er anvendt til sikkerhed for den indefrosne grundskyld rykke tilbage for lån, som senere ydes efter reglerne i realkreditloven. Det nye låns løbetid og afdragsprofil skal være uændret i forhold til hidtidige lån. Pligten for kommunen til at rykke tilbage for realkreditlån gælder, selvom kommunens sikkerhed ligger ud over den seneste ansatte ejendomsværdi, jf. grundskyldsloven § 4, stk. 4.

Økonomiudvalget besluttede i 2003, at Københavns Kommune ikke kan give pensionister, der ønsker at få foretaget (kreditforenings)lån med ændring i låns løbetid og afdragsprofil, mulighed herfor, jf. bilag 1. Kommunen har således siden 2003 ikke accepteret, at pensionister med indefrosne lån til betaling af grundskyld, kan forlænge eller forny afdragsfrie lån, såfremt afdragsprofilen ændres i forhold til hidtidige lån.

Fremover vil pensionisterne få mulighed for at ændre løbetid og afdragsprofil på deres lån under forudsætning af, at kommunens sikkerhed i skadeløs- eller ejerpantebrevet holder sig inden for den seneste ansatte ejendomsvurdering, jf. grundskyldlovens § 4, stk. 3.

Øvrige kommunale pantehæftelser

Med vedtagelse af medlemsforslaget blev Økonomiforvaltningen pålagt at undersøge, om der er øvrige kommunale pantehæftelser, som står i vejen for, at pensionister kan opnå nedsparingslån eller andre pantefordele, uden at kommunens pant bringes i fare.

I denne forbindelse har Økonomiforvaltningen sendt forespørgsel til alle fagforvaltningerne i Københavns Kommune ang. kommunale pantehæftelser i kommunen, som kan stå i vejen for lempelse af kommunens praksis, som er forudsat i medlemsforslaget.

Gennemførelse af medlemsforslaget vil således medføre, at pensionister, der ønsker låneomlægning, der indeholder en anden løbetid og afdragsprofil, får en rykningspåtegning af kommunen. Dette vil lette adgangen for låneomlægning for borgerne. Dette modsat i dag, hvor denne mulighed ikke er tilgængelig for pensionister i Københavns Kommune.

Med implementering af medlemsforslaget følger, at lån til betaling af grundskyld skal stoppes, før det kommer over den offentlige ejendomsvurdering. Det forventes dog, at dette sjældent vil være tilfældet, eftersom ejendomsværdier normalt forbliver på samme niveau eller sættes op.

Tilsvarende vil gennemførelse af medlemsforslaget gøre det nemt at gennemskue, hvor stor værdi i en ejendom, der kan belånes, eftersom lån til betaling af grundskyld altid skal have sikkerhed inden for den seneste ansatte ejendomsværdi.

Økonomiforvaltningen vurderer på denne baggrund af forvaltningernes tilbagemeldinger, at medlemsforslaget ikke rummer betydelige økonomiske risici for kommunen, idet det antals- og beløbsmæssigt er ganske få sager, som har betydning for kommunens pantesikkerhed samlet set.

Øvrige kommunale pantehæftelser

Socialforvaltningen har gjort opmærksom på, at forvaltningen i henhold til lovgivningen under visse betingelser er forpligtet til at yde lån til boligindretning til personer med varig nedsat psykisk eller fysisk funktionsevne mod pant i fast ejendom. Socialforvaltningen har i 2012, i forbindelse med en låntagers omprioritering, betinget sig en uændret prioritetsstilling og (rest)løbetid, og gør opmærksom på, at der kan være andre sager herom, som det kræver længere tid at fremsøge.

På denne baggrund af tilbagemeldingen fra Socialforvaltningen er det ligeledes vurderingen, at der ikke er øvrige kommunale pantehæftelser, som står i vejen for kommunens pantesikkerhed ved lempelse af kommunens praksis på området, så pensionister med indefrosne lån til betaling af grundskyld, kan forlænge eller forny afdragsfrie lån.

I 2018 var det samlede udlån til indefrosset grundskyld i Københavns Kommune i alt 608,2 mio. kr. bevilliget til 2.234 låntagere.

Når staten overtager ejendomsskatteopgaven, vil lån til betaling af grundskylden ikke længere være en kommunal opgave, og Københavns Kommune vil således også afgive eventuelle økonomiske risici forbundet hermed.

Låneordningen vedrører dog også øvrige bidrag opkrævet på ejendomsskattebilletten, hvilket fortsat vil være en del af den kommunale låneordning, herunder f.eks. lån til betaling af blandt andet renovation, skorstensfejningsafgift, rottebekæmpelsesgebyr m.v.

Ændringen træder i kraft straks efter vedtagelse i Økonomiudvalget i forbindelse med ansøgninger om rykningspåtegning.

Peter Stensgaard Mørch                                    /Mads Grønvall

Dagsordenspunkt 5: Ændret praksis ved omlægning af afdragsfrie lån for pensionister ved lån til betaling af grundskyld (2019-0165403)

Økonomiudvalgets beslutning i mødet den 27. august 2019

Indstillingen blev godkendt uden afstemning.