Mødedato: 27.08.2002, kl. 15:00

Redegørelse om udviklingen i kommunens økonomi for 2002

Redegørelse om udviklingen i kommunens økonomi for 2002

for mødet «MDAT» kl

Økonomiudvalget

BESLUTNINGSPROTOKOL

fra ordinært møde tirsdag den 27. august 2002


J.nr. ØU 212/2002

2. Redegørelse om udviklingen i kommunens økonomi for 2002

INDSTILLING OG BESLUTNING

Økonomiforvaltningen foreslår, at Økonomiudvalget indstiller til Borgerrepræsentationen:

  1. Redegørelsen om udviklingen i kommunens økonomi for 2002 tages til efterretning.
  2. De i bilag 1 til budget 2002 foreslåede tekniske bevillingsmæssige omplaceringer uden kassemæssig virkning tiltrædes.
  3. De i bilag 2, 3 og 4 til budget 2002 foreslåede tillægsbevillinger på i alt –517,0 mill. kr. vedrørende DUT-reguleringer, indberettede afvigelser samt overførsler fra 2001 tiltrædes.
  4. Redegørelsen om statusposteringer tages til efterretning, jf. bilag 5.
  5. Kommunens bevillingsregler vedrørende den interne deponeringsordning ændres som anført i bilag 6 og administreres som beskrevet i indstillingens afsnit 6.

 

 

Økonomiudvalgets beslutning: Punkt 1 – 4: Anbefalet.

Punkt 5: Udsat.

 

Behandling: Punkt 1 – 4 fremsendes til Borgerrepræsentationen.

Punkt 5 behandles i Økonomiudvalget i et senere møde.

RESUME

Formålet med nærværende redegørelse er at orientere om status for kommunens økonomi i 2002. I forlængelse heraf fremlægges endvidere i henhold til bevillingsreglerne forslag om tillægsbevilling til budget 2002.

Der redegøres for kommunens økonomi for 2002 på baggrund af udvalgenes indberetninger pr. 22. juli 2002, herunder en forventning til kommunens likviditet.

Københavns Kommune forventes at komme ud af 2002 med en forbedring på 1,1 mia. kr. Forbedringen skyldes især forventede merindtægter under skatter og udligning, forventede mindreudgifter på drift og anlæg samt merindtægter under finansposterne. 403 mill. kr. af merindtægterne på skatter og udligning ventes udmøntet i år til engangsudgifter. Mindreudgifterne på drift og anlæg kan forventes søgt overført til budget 2003.

Borgerrepræsentationen har i 2002 givet tillægsbevillinger for 0,9 mia. kr. Heraf vedrører 0,6 mia. kr. overførsel af mindreforbrug i 2001 til budget 2002, 0,1 mia. kr. vedrører tillægsbevilling til dækning af merudgifter ved genoptagelse af førtidspensionssager og yderlige knap 0,1 mia. kr. vedrører lån optaget i kommunens kasse bl.a. til kloakering af Ørestaden og ombygnings- og renoveringsarbejder på Sankt Joseph. Tillægsbevillinger i forbindelse med merafdrag på kommunens gæld samt tillægsbevillinger, der modsvares af engangsindtægter, udgør 0,1 mia. kr.

Udvalgene har indberettet en regnskabsprognose pr. 22. juli 2002. Udvalgene forventer at overholde budgetrammerne. Der er indberettet følgende afvigelser:

På de rammestyrede driftsområder viser prognosen et mindreforbrug på 77 mill. kr. primært på Familie- og Arbejdsmarkedsudvalgets område.

På det rammebelagte anlægsområde forventes mindreudgifter på 117 mill. kr. Heraf vedrører 85 mill. kr. merindtægter vedrørende frikøb af tilbagekøbsrettigheder, og 26 mill. kr. vedrører udskydelse af anlægsprojekter på biblioteksområdet.

På de indtægtsdækkede driftsområder forventes samlet merindtægter på 9 mill. kr. På det indtægtsdækkede anlægsområde er der indberettet merudgifter på 8 mill. kr. som følge af etableringen af Prøvestensdepotet.

På det lovbundne område forventes merudgifter på 60 mill. kr. Merudgifterne kan primært henføres til sygesikringsområdet.

Under skatter og udligning forventes merindtægter på 654 mill. kr. Merindtægterne skyldes efter- og midtvejsreguleringer af skatter, tilskud og udligning.

På finansposterne forventes merindtægter på 327 mill. kr. hovedsageligt som følge af ekstraordinære betalingsforskydninger mellem 2001 og 2002 under Økonomiudvalget og Miljø- og Forsyningsudvalget samt færre renteudgifter på kommunens gæld.

Kommunens reelle kasse forventes at udgøre 638 mill. kr.

I denne redegørelse stilles forslag om omplaceringer uden kassemæssig virkning, jf. bilag 1, herunder anmodning om omplaceringer under Økonomiudvalget, Uddannelses- og Ungdomsudvalget, Sundheds- og Omsorgsudvalget samt Miljø- og Forsyningsudvalget i forlængelse af regnskabsprognosen pr. 22. juli 2002 (bilag 8).

Endvidere stilles forslag om tillægsbevillinger på i alt –517,0 mill. kr. , jf. bilag 2-4.

Tillægsbevillingerne vedrører:

  • Midtvejs- og efterregulering af tilskud og udligning på 440,2 mill. kr.
  • Midtvejs- og efterregulering af skatter på –1.079,5 mill. kr.
  • Tillægsbevilling på –23,9 mill. kr. som følge af DUT-sager i 2002.
  • Tillægsbevilling på 60,5 mill. kr. vedrørende merudgifter på sygesikringsområdet.
  • Overførsel af resterende mindreforbrug i 2001 på 83,7 mill. kr. under Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget.
  • Tillægsbevilling på 2,0 mill. kr. til Uddannelses- og Ungdomsudvalget vedrørende bydelsinstitutionernes overførselsadgang.

Herudover redegøres der for statusposteringer som følge af en justering af Københavns Kommunes gæld vedrørende udskudt skattegæld for 1989 og 1990 samt for den endelige overdragelse af rådgivningsaktiviteter fra KE Forsyningen til KE Marked.

Endelig stilles der forslag om ændring af kommunens bevillingsregler vedrørende den interne deponeringsordning ved indgåelse af lejemål.

Samlet viser redegørelsen om udviklingen i kommunens økonomi 2002, at kommunen fortsat er inde i en sund udvikling. Økonomiudvalget vil følge udviklingen løbende i de kommende regnskabsprognoser.

 

 

 

Til top