Mødedato: 27.04.2004, kl. 15:00

Valg af byg- og driftsherre til almene boliger i Ørestad City (Bygge- og Teknikudvalget og Økonomiudvalget)

Valg af byg- og driftsherre til almene boliger i Ørestad City (Bygge- og Teknikudvalget og Økonomiudvalget)

Økonomiudvalget

 

BESLUTNINGSPROTOKOL

fra ordinært møde tirsdag den 27. april 2004

 

 


J.nr. ØU 130/2004

 

8. Valg af byg- og driftsherre til almene boliger i Ørestad City (Bygge- og Teknikudvalget og Økonomiudvalget)

 

INDSTILLING OG BESLUTNING

Bygge- og Teknikforvaltningen og Økonomiforvaltningen indstiller, at Bygge- og Teknikudvalget og Økonomiudvalget overfor Borgerrepræsentationen anbefaler,

 

at  bedømmelsesudvalgets indstilling vedrørende valg af byg- og driftsherre til opførelse af almene familieboliger og en børneinstitution i Ørestad City tiltrædes i overensstemmelse med bilag 1 (lukket dagsorden), og

 

at  finansiering af 28,56 mio.kr. til kommunale grundkapitallån anvises fra Bygge- og Teknikudvalgets budget, Plan & Arkitektur, funktion 8.24.5 (Indskud i Landsbyggefonden).

 

Bygge- og Teknikudvalgets beslutning i mødet den 21. april 2004

Anbefalet.

 

Økonomiudvalgets beslutning i mødet den 27. april 2004

Anbefalet.

 

 

Behandling: Borgerrepræsentationen.

 

 

RESUME

Borgerrepræsentationen besluttede den 13. november 2003 i åben konkurrence at anmode om forslag til en byg- og driftsherre til et alment boligbyggeri af ca. 240 boliger i Ørestad City og en børneinstitution.

 

Forvaltningerne har modtaget 5 tilbud.

 

Hvis bedømmelsesudvalgets betænkning vedrørende valg af byg- og driftsherre familieboliger tiltrædes, vil der blive opført 240-260 almene familieboliger og en børneinstitution til i alt 60 børn. Opførelse af en børneinstitution i Ørestad City er i overensstemmelse med Børneplanen. Udgifterne til etableringen og indretning afholdes af Københavns Kommune.

 

Københavns Kommune får anvisningsret til 1/3 af de almene boliger. Samtidigt vil 480-520 må almene boliger i driftsherrens boligorganisation blive ommærket til ungdomsboliger.

 

Finansieringen af det kommunale grundkapitallån på 28,56 mio. kr. anvises fra Bygge- og Teknikudvalgets budget.


 


Til top