Høringssvar vedrørende "kommissorium for Københavns Kommunes Børne- og familiepolitik"
Høringssvar vedrørende "kommissorium for Københavns Kommunes Børne- og familiepolitik"
Økonomiudvalget
BESLUTNINGSPROTOKOL
fra ordinært møde tirsdag den 27. april 2004
J.nr. ØU 134/2004
4. Høringssvar vedrørende "kommissorium for Københavns Kommunes Børne- og familiepolitik"
INDSTILLING OG BESLUTNING
Økonomiforvaltningen indstiller, at Økonomiudvalget
· Tilslutter sig, at Økonomiforvaltningens kommentarer til kommissoriet for Københavns Kommunes Børne- og familiepolitik fremsendes til Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen.
Økonomiudvalgets beslutning i mødet den 27. april 2004
Godkendt.
Ø afgav følgende bemærkning: "Vi henholder os til Uddannelses- og Ungdomsudvalgets bemærkning om, "at der skelnes mellem børne-, unge- og familiepolitik, da der er tale om unikke problemstillinger for hvert af områderne. Endvidere foreslås det, at Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen er tovholder for ungdomspolitikken"."
Behandling: -
RESUME
Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget godkendte den 3. marts 2004 indstillingen om kommissorium for udarbejdelsen af Københavns kommunes Børne- og Familiepolitik.
Kommissoriet blev sendt til andre politiske udvalg bl.a. Økonomiudvalget til høring.
Høringssvaret vil blive forelagt Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget, der tager stilling til om svarene giver anledning til ændringer i kommissoriet.
Med et generelt forbehold i forhold til de politiske beslutninger, som udvalgsarbejdet måtte munde ud i, kan Økonomiudvalget på baggrund af nedenstående kommentarer i sagsbeskrivelsen tilslutte sig kommissoriet.