Etnisk iværksætteri i Københavns Kommune
Etnisk iværksætteri i Københavns Kommune
Økonomiudvalget
BESLUTNINGSPROTOKOL
fra ordinært møde tirsdag den 27. april 2004
J.nr. ØU 131/2004
3. Etnisk iværksætteri i Københavns Kommune
INDSTILLING OG BESLUTNING
Økonomiforvaltningen
indstiller ,
at Økonomiudvalget overfor
Borgerrepræsentationen anbefaler,
at Københavns
Kommune indgår en aftale med Erhvervscentret for Vækst og Udvikling (EVU), som
opretter og bemander en etnisk rådgivningsenhed pr. 1. januar 2005.
Rådgivningsenheden skal forankres i EVU. Der skal ansættes minimum 5 rådgivere,
som skal udføre opsøgende rådgivning overfor eksisterende etnisk ejede
virksomheder indenfor alle brancher i Københavns Kommune. Rådgivningsenhed er
et 3-årigt projekt, og det ansøgte beløb er 2,5 mio. kr. årligt i 2005, 2006 og
2007, der søges indarbejdet i forbindelse med budgetvedtagelsen.
at sætte
fokus på iværksætterkulturen –
herunder unge på byens uddannelsesinstitutioner gennem et 3-årigt projekt.
Udgifter hertil vil beløbe sig til 200 t.kr årligt i 2005, 2006 og 2007. Udgifterne afholdes indenfor det indeværende budget for
Økonomiforvaltningens drift, 06.62.1. Erhvervsfremme.
Økonomiudvalgets beslutning i mødet den 27. april 2004
Økonomiforvaltningen arbejder videre med sagen på det foreliggende grundlag med inddragelse af arbejdsgruppen. Sagen forelægges Økonomiudvalget med fornyet indstilling før sommerferien 2004.
Ø og F afgav følgende bemærkning: "Enhedslisten og SF beklager, at flertallet ikke umiddelbart kunne støtte det foreliggende, udmærkede projekt."
Behandling: -
RESUME
Økonomiudvalget behandlede på
møde den 13. januar 2004 et medlemsforslag fra borgmester Bo Asmus Kjeldgaard
om at iværksætte en idé-konkurrence for etablering af en særlig rådgivning for
iværksættere af anden etnisk herkomst end dansk.
Der blev truffet beslutning om at
sende forslaget i høring i Københavns Erhvervsråd samt i Det Rådgivende
Integrationsudvalg, inden sagen genoptages i Økonomiudvalget.
Med denne indstilling er der
således taget stilling til medlemsforslaget, idet det er vurderet, at de forslåede
konkrete indsatsområder erstatter en idé-konkurrence.
En arbejdsgruppe under Københavns
Erhvervsråd blev indkaldt til møde af Økonomiforvaltningen med det formål at
drøfte oplæg til indstilling. På mødet den 17. februar 2004 blev der både
drøftet erfaringer fra den hidtidige indsats i Københavns Kommune overfor
etniske iværksættere samt forslag til den fremtidige indsats.
Den hidtidige indsats har primært
været:
·
Butikskonsulent på Nørrebro
·
EVU
·
New Insights analyse "Flere og bedre virksomheder
ejet af etniske minoriteter i København"
Derudover blev idéer til den
fremtidige indsats drøftet.
På mødet i arbejdsgruppen var der
bred enighed om, at Københavns Kommune skal sikre kontinuiteten i de
eksisterende aktiviteter samt styrke indsatsen overfor de eksisterende
virksomheder med en opsøgende direkte rådgivning. Der var endvidere stor
enighed om, at der skal være en én-strenget rådgivningsmodel i København for
iværksættere og små virksomheder.
Derudover blev det vurderet, at der
er behov for øget fokus på iværksætterkulturen i København blandt borgere med
anden etnisk baggrund, og at der er behov for at hjælpe disse til at etablere
sig indenfor andre brancher end de traditionelle "indvandrer-virksomheder".
Arbejdsgruppens forslag om dels
at oprette en etnisk rådgivningsenhed og dels at styrke iværksætterkulturen
generelt blandt borgere med anden etnisk herkomst er senere drøftet på møder i
henholdsvis Københavns Erhvervsråd, Integrationsrådet og Det Rådgivende
Integrationsudvalg. Bemærkninger herfra er indarbejdet i denne indstilling.
Det forslås derfor, at Københavns
Kommune indgår en aftale med Erhvervscentret for Vækst og Udvikling om
oprettelse af en etnisk rådgivningsenhed pr. 1. januar 2005. Der bør som
minimum være 5 rådgivere. Projektet er et 3-årigt projekt, der udløber pr. 31.
december 2007.
Den etniske rådgivningsenhed skal
yde opsøgende rådgivning til etnisk ejede virksomheder indenfor alle brancher i
Københavns Kommune med hensyn til f.eks. momsregnskaber, miljøregler, hygiejne,
juridiske spørgsmål. Rådgiverne skal i deres arbejde løbende gøre opmærksom på
øvrige offentlige rådgivningsinstanser.
Derudover forslås det, at
Københavns Kommune sætter øget fokus på iværksætterkulturen blandt borgere med
anden etnisk baggrund. Det er målet at flere etablerer sig indenfor
vækstorienterede brancher. Der skal målrettes tilbud om uddannelse, kurser og
oplysning til etniske iværksættere. Specielt skal der sættes fokus på de unges
iværksætterlyst, og der skal etableres et samarbejde med byens uddannelsesinstitutioner
om at motivere flere unge – specielt med anden etnisk baggrund – til at blive
selvstændige erhvervsdrivende.