Mødedato: 27.04.2004, kl. 15:00

Kapitalbevilling til undersøgelse og oprensning af forurenet jord og grundvand (Miljø- og Forsyningsudvalget)

Kapitalbevilling til undersøgelse og oprensning af forurenet jord og grundvand (Miljø- og Forsyningsudvalget)

Økonomiudvalget

 

BESLUTNINGSPROTOKOL

fra ordinært møde tirsdag den 27. april 2004

 

 


J.nr. ØU 133/2004

 

12. Kapitalbevilling til undersøgelse og oprensning af forurenet jord og grundvand (Miljø- og Forsyningsudvalget)

 

INDSTILLING OG BESLUTNING

Miljø- og Forsyningsforvaltningen indstiller, at Miljø- og Forsyningsudvalget over for Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen anbefaler,

at der gives en kapitalbevilling på 13,87 mio. kr., til udførelse af en række jordoprensninger og forureningsundersøgelser og

at et eventuelt mindreforbrug anvendes til gennemførelse af en eller flere supplerende forureningsundersøgelser på adresser, hvor der ved indledende undersøgelser har vist sig at være forurening med flygtige stoffer.

 

Miljø- og Forsyningsudvalgets beslutning i mødet den 29. marts 2004

Udvalget tiltrådte indstillingen, herunder at der gives en kapitalbevilling på 13,87 mio. kr. til udførelse af en ræk­ke jordop­rens­ninger og forureningsundersøgelser, idet der anvises kassemæssig dækning på konto 0.81.3 "oprensning af grunde".

 

Økonomiforvaltningen indstiller,

 

at Økonomiudvalget oversender sagen til Borgerrepræsentationen med følgende erklæring:

"Økonomiudvalget har ingen bemærkninger til, at nærværende sag søges gennemført i den foreliggende form"

 

Økonomiudvalgets beslutning i mødet den 27. april 2004

Anbefalet.

 

 

Behandling: Borgerrepræsentationen.

 

 

RESUME

Den 6. oktober 2003 (MFU 202/2003) vedtog Miljø- og Forsyningsudvalget en ny strategi for indsatsens mod jord- og grundvandsforurening.

Med denne kapital bevilling gennemføres følgende jordoprensninger

og forureningsundersøgelser:

·        supplerende forureningsundersøgelser og skitseprojektering på 13 adresser, hvor det er vurderet at der er forurening, som kan være problematiske i forhold til indeklima og grundvand

·        indledende forureningsundersøgelser på 18 adresser, hvor det er vurderet, at der er risiko for forurening af indeklima og/eller grundvand 

·        oprensning af forurenet jord på legearealer ved 31 dagplejere, hvor jorden er forurenet

·        undersøgelse af jordforurening på 22 døgninstitutioner

·        aflønning af 3 medarbejdere, der skal gennemføre ovennævnte aktiviteter.

Som led i gennemførelsen af strategien øges undersøgelsesindsatsen overfor flygtige og mobile stoffer. Derfor indstilles det, at der anvendes i alt 5,2 mio. kr. til gennemførelse af undersøgelser og skitseprojekteringer overfor flygtige og mobile stoffer.

Ligeledes i overensstemmelse med strategien indstiller Miljøkontrollen, at der anvendes 7,43 mio. kr. til oprensning af legearealer ved dagplejere og undersøgelser af døgninstitutioner.

Til gennemførelse af disse aktiviteter indstiller Miljøkontrollen at der anvendes 1,24 mio. kr. til aflønning af 3 medarbejdere.


 


Til top