Forslag til tillæg til Kommuneplan 2001 for et område ved Tagensvej
Forslag til tillæg til Kommuneplan 2001 for et område ved Tagensvej
Økonomiudvalget
DAGSORDEN
for ordinært møde tirsdag den 27. april 2004
J.nr. ØU 138/2004
5. Forslag til tillæg til Kommuneplan 2001 for et område ved Tagensvej
INDSTILLING
Økonomiforvaltningen indstiller, at Økonomiudvalget overfor Borgerrepræsentationen anbefaler,
at forslag til tillæg til Kommuneplan 2001 for et område ved Tagensvej vedtages
med henblik på offentliggørelse
at indsigelsesfristen fastsættes til 2 måneder samt juli måned
at offentliggørelse annonceres i områdets lokalpresse
RESUME
Forslaget til kommuneplantillæg er udarbejdet på baggrund af den af Borgerrepræsentationen den 11. juni 2003 tiltrådte udbygningsplan for daginstitutionsområdet.
I udbygningsplanens 1. etape indgår en ny vuggestue med 60 pladser på en del af kommunalt ejede havearealer ved Tagensvej. Institutionen opføres som et let byggeri ligesom de 8 øvrige institutioner af samme type i børneplanens 1. etape, og forventes taget i brug i begyndelsen af 2005.
I Kommuneplan 2001 indgår det udpegede ca. 3.500 m² store areal i et stort O1-område, der udover et tilgrænsende mindre areal med skolehaver omfatter Lersøparken, som blev fredet i 1969. Etableringen af den planlagte vuggestue forudsætter en ændring af kommuneplanens rammer, og det foreslås, at det udpegede areal til institutioner ved Tagensvej udtages af O1-området og fastlægges til offentlige formål - O2-område.
SAGSBESKRIVELSE
Baggrund
Borgerrepræsentationen har i mødet den 11. juni 2003 tiltrådt en udbygningsplan for daginstitutionsområdet. I udbygningsplanens 1. etape indgår en ca. 850 m² stor institution med 60 vuggestuepladser på en del af de kommunalt ejede havearealer nord for Bispebjerghjemmet ved Tagensvej. Institutionen opføres som let byggeri i lighed med de 8 øvrige institutioner, der indgår i børneplanens 1. etape. Institutionen forventes taget i brug i begyndelsen af 2005.
På
Bispebjerg er der behov for at udvide institutionsdækningen med både vuggestuepladser
og børnehavepladser. Udover den planlagte nye vuggestue ved Tagensvej er der indgået
aftale om etablering af ny børneinstitution i forbindelse med det planlagte nye
boligbyggeri på det tidligere mejeri "Enigheden" og åbnet mulighed for at
indpasse en institution i det planlagte boligbyggeri på en del af Teknisk Skoles
arealer langs Rentemestervej.
Den
planlagte nye vuggestue ved Tagensvej placeres på et ca. 3.500 m² stort areal,
som frem til 1. april 2004 har været udlejet til Kvartercenter Nordvest til
økologisk havebrug. Det er besluttet at flytte det økologiske havebrug til et
kommunalt ejet areal i Lersøparken ved Bispebjerg Bakke.
Vuggestuen
kommer til at ligge et større område langs Tagensvej, som rummer skolehaver,
børnehave, fritidshjem og Bispebjerg Kulturcenters Ungdomscenter.
Institutionen vil blive opført som en
1-etagers vinkelbygning, med hovedfacade mod institu
tionens friarealer langs
den eksisterende sti ved Lersøparken. Institutionen vil ved sin udformning
fungere som "lydbuffer" mod Tagensvej. Der etableres parkering til
institutionen langs Tagensvej.
Institutionsgrunden og et tilgrænsende areal med
skolehaver er i Kommuneplan 2001 fastlagt til fritidsformål (O1-område). Dette
område grænser mod nord og syd op til O2-områder til offentlig institutioner,
som bl.a. rummer Bispebjerg Kulturcenters Ungdomscenter og Bispebjerghjemmet.
Mod øst ligger Lersøparken, som blev fredet i 1969.
De generelle rammebestemmelser for O1-områder muliggør ikke etablering af daginstitutioner. Den planlagte daginstitution kan derfor først etableres, når der er tilvejebragt et kommuneplantillæg som tillader denne anvendelse.
Forslag til kommuneplantillæg
Det vurderes, at det udpegede ca. 3.500 m² store areal giver en naturlig og attraktiv placering af den planlagte vuggestue, og institutionen kan her få et godt samspil med Lersøparken og de øvrige institutioner i området.
I forslaget til Kommuneplantillæg foreslås det udpegede areal til vuggestuen ved Tagensvej derfor udtaget af O1-området med Lersøparken m.m., og fastlagt til O2-område til offentlige formål og institutioner m.m. af almen karakter, som naturligt kan indpasses i det pågældende område.
Økonomi
Forslaget skønnes ikke at have økonomiske konsekvenser for kommunen, udover de der er forudset i udbygningsplan for daginstitutionsområdet.
Miljøvurdering
Kommuneplantillægget vurderes ikke at have miljømæssige konsekvenser.
Høring
Der er ikke foretaget høring af andre forvaltninger m.v. om forslaget til kommuneplantillæg, der har baggrund i udbygningsplanen for daginstitutionsområdet og drøftelser af mulige institutionsplaceringer i forbindelse med planens realisering. Bygge- og Teknikforvaltningen har vurderet, at byggeriet ikke kræver lokalplan.
Økonomiforvaltningen vurderer, at der er tale om en mindre væsentlig ændring af rammerne i Kommuneplan 2001, der ikke strider mod planens hovedprincipper, hvorfor der ikke forudgående er indkaldt ideer og forslag til planlægningsarbejdet, jf. bestemmelsen i planlovens § 23 c, stk. 1.
BILAG VEDLAGT
Bilag 1: Forslag til kommuneplantillæg
Erik Jacobsen
Holger Bisgaard