Mødedato: 27.03.2012, kl. 15:00
Mødested: Rådhuset, Udvalgsværelse F på 2. sal

Økonomiforvaltningens årsregnskab 2011

Se alle bilag

Indberetning af Økonomiudvalgets bidrag til Københavns Kommunens regnskab for 2011 samt anmodning om overførsler fra 2011 til 2012.

Indstilling

Økonomiforvaltningen indstiller, at Økonomiudvalget over for Borgerrepræsentationen anbefaler,

1.                  at Økonomiudvalgets årsregnskab for 2011 og underbilag godkendes,

2.                  at lade overførselsønskerne (bilag 2-5) indgå i Borgerrepræsentationens prioritering den 10. maj 2012,

3.                  at de bilagte anlægsregnskaber (bilag 16), godkendes.

Problemstilling

Økonomiudvalget godkendte den 1. november 2011 regnskabscirkulæret for Københavns Kommunes årsregnskab 2011. Jævnfør regnskabscirkulæret har Økonomiforvaltningen den 22. februar 2012 indberettet forklaringer til resultatet for 2011 med forbehold for Økonomiudvalgets godkendelse. På baggrund heraf forelægges regnskabsforklaringer samt underbilag til Økonomiudvalgets behandling.

I sagen indgår regnskabsforklaringer (bilag 1), Økonomiforvaltningens bidrag til overførselssagen (bilag 2-5), obligatoriske oversigter (bilag 6-15), anlægsregnskaber vedr. projekter gennemført i 2011 (bilag 16) samt Økonomiforvaltningens bidrag til det omkostningsbaserede regnskab (bilag 17).

Løsning

Økonomiforvaltningen har i overensstemmelse med regnskabscirkulæret udarbejdet regnskabet for året 2011 med tilhørende bilag.

Det samlede regnskab for 2011 for Økonomiforvaltningen viser et samlet mindreforbrug på 194,7 mio. kr. (7,0 % af årets samlede budget), fordelt med mindreforbrug på henholdsvis 95,7 mio. kr. og 114,1 mio. kr. på forvaltningens rammebelagte driftsområder og anlægsområder samt et merforbrug på 15,1 mio. kr. på efterspørgselsstyrede overførsler.

Af tabel 1 fremgår de væsentligste afvigelser på hhv. driftsrammen, anlægsrammen og de efterspørgselsstyrede overførsler. Der henvises i øvrigt til bilag 1, hvoraf der fremgår en detaljeret beskrivelse af de samlede afvigelser.

Tabel 1: Væsentlige afvigelser på hhv. drifts- og anlægsrammen samt efterspørgselsstyrede overførsler i regnskab 2011 (t. kr., 2011 p/l)

Styringsområde

Bevilling

Område

Afvigelse

Forklaring

Rammebelagt drift

Økonomisk forvaltning, service

HR-ydelser

8.820

Mindreforbruget dækker over aktivitetsændringer på en række aktiviteter, herunder blandt andet kompetenceudvikling af administrative medarbejdere samt etablering af seniorordninger

 

Øvrige administrative ydelser

13.283

Mindreforbruget skyldes aktivitetsændringer på en række aktiviteter, herunder reservationshusleje

Fælles rammepulje

Barselsfonden

49.603

Mindreforbruget skyldes primært to faktorer: i) fald i antallet af barselsforløb og ii) fald i gennemsnitslængden af disse.

Københavns Borgerservice, service

Opkrævning og ejendomsskatter samt staben  

           

10.528

Mindreforbruget/merindtægten dækker over en række aktiviteter, herunder mindreforbrug på it-driftsaftaler samt øgede gebyrindtægter.

Fælles servicepulje

Pulje til uforudsete udgifter

11.678

Mindreforbruget skyldes færre uforudsete udgifter.

Fælles forsikringer, service

-29.781

Merforbruget/mindreindtægten dækker over en række aktiviteter, herunder udgifter til løsøre og interne forsikringsordninger, udestående indbetalinger fra TRYG samt at skadesudgifter i højere grad er konteret på drift end forventet.

Anlæg

Salg af rettigheder m.v.

Frikøb

18.127

Merindtægten skyldes øgede indtægter ved frikøb og udskydelse af hjemfaldspligt.

 

Miljøoprensning

13.664

Mindreforbruget skyldes forskydning i miljøoprensning af Grøndalsvænge Allé.

Fælles anlægspuljer

Pulje til uforudsete udgifter

33.279

Mindreforbruget skyldes færre uforudsete udgifter.

Fælles forsikringer, anlæg

39.282

Mindreforbruget dækker over en række aktiviteter, dels forsinkelse af anlægsprojektet vedr. etablering af automatiske brandalarmeringssystem, dels en fejlkontering i forbindelse med Koncernservice, anlæg, samt at skadesudgifter i højere grad er konteret på drift end forventet.

Koncernservice, anlæg

-10.258

Merforbruget skyldes primært fejlplacering af tillægsbevilling i december 2011.

Efterspørgsels-styrede overførsler

Københavns Borgerservice, Efterspørgsels-styrede overførsler

Afskrivninger boligstøtte

-11.034

Merforbruget skyldes, at der er sket forlods afskrivninger for årene 2006 – 2008, som KBS ikke havde budgetteret med.

Personlige tillæg

-4.076

Merforbruget skyldes, at Socialforvaltningens udgifter fejlagtigt er konteret her.

 

Overførsler

Tabel 2 viser en oversigt over Økonomiforvaltningens samlede overførselsønsker med regnskab 2011 (bilag 2-5).

Tabel 2: Oversigt over mindreforbrug og overførselsønsker i regnskab 2011 fordelt på overførselsønsker (t.kr., 2011p/l)

Område

Samlet afvigelse 2011

Ønskes ikke overført

Overførsels-ønsker (bilag2-4)

Rammebelagt drift

95.176

86.307

8.869

Rammebelagt anlæg

114.139

69.906

44.233

Efterspørgselsstyrede overførsler

-15.110

-15.110

0

Finansposter

-329.259

331.594

2.335

I alt

-135.054

190.491

55.437

Anlægsregnskaber

Af bilag 16 fremgår 13 ordinære anlægsregnskaber for anlægsprojekter gennemført i 2011, som indstilles godkendt af Økonomiudvalget. Efter godkendelsen vil de blive fremsendt til Deloitte og Intern Revision.

Det omkostningsbaserede regnskab

Økonomiforvaltningens aktiver og passiver er steget fra 33.520,7 mio. kr. til 33.618,6 mio. kr. i 2011. Se bilag 17 for uddybende forklaringer.

Afkast på finansielle aktiver

De realiserede finansindtægter er steget fra 374 mio. kr. i 2010 til 410 mio. kr. i 2011. Heraf udgør udbytte fra kommunens investe­ringsforening 195 mio. kr., mens renteindtægter på kommunens obligationsbeholdning udgør 69 mio. kr. Derudover blev der i 2011 modtaget udlodninger, hovedsageligt ifm. likvidering af Prøvestensselskabet, på 139 mio. kr.

De finansielle udgifter var i 2010 på 199 mio. kr. Heraf er 143 mio. kr. renteudgifter og 56 mio. kr. reali­serede kurstab.

Renteudgifterne er faldet med 54 mio. kr. fra 2010 til 2011, og på baggrund af det ekstraordinært store gældafdrag i 2011 forventes udgifterne at falde yderligere i 2012. Desuden er renten på kommunens variabelt forrentede gæld ved udgangen af 2011 faldet til 1 pct.

Økonomi

Indstillingen har ikke i sig selv økonomiske konsekvenser for Økonomiforvaltningen.

Videre proces

Kommunens samlede regnskab behandles af Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen henholdsvis den 24. april og 10. maj 2012.

 

         Claus Juhl                                         /Bjarne Winge

Beslutning

Økonomiudvalgets beslutning den 27. marts 2012
Indstillingen blev anbefalet.

Til top