Mødedato: 27.03.2007, kl. 15:15

Evaluering af prøvetid for direktør Christine Wydojnik, Børne- og Ungdomsforvaltningen

Evaluering af prøvetid for direktør Christine Wydojnik, Børne- og Ungdomsforvaltningen

Økonomiudvalget

BESLUTNINGSPROTOKOL

fra ordinært møde tirsdag den 27. marts 2007

 

 


J.nr. ØU 107/2007

 

8. Evaluering af prøvetid for direktør Christine Wydojnik, Børne- og Ungdomsforvaltningen

Økonomiudvalget skal træffe beslutning om direktør Christine Wydojniks fortsatte ansættelse.

 

 Beslutning

Økonomiforvaltningen indstiller,

at Økonomiudvalget tager stilling til forløbet af "prøvetiden" for direktør Christine Wydojnik.

 

Økonomiudvalgets beslutning på mødet den 27. marts 2007:

Økonomiudvalget besluttede at fortsætte ansættelse af direktør Christine Wydojnik.

 

Problemstilling

Christine Wydojnik blev ansat som direktør i Børne- og Ungdomsforvaltningen den 1. marts 2006 på åremålsvilkår.

 

I henhold til Økonomiudvalgets beslutning af 26. juni 2001 skal forløbet af pågældendes "prøvetid" på 1 år evalueres.

 

Det påhviler den administrerende direktør for den pågældende forvaltning – i det foreliggende tilfælde Børne- og Ungdomsforvaltningen – at gennemføre evalueringen og udarbejde indstilling til borgmesteren for den pågældende forvaltning, der på dette grundlag videresender indstilling til Økonomiudvalget.

 

Hvis Økonomiudvalget finder, at ansættelsen bør fortsætte, foretages ikke yderligere. I modsat fald skal der indledes afskedssag mod den pågældende.

 

Løsning

Borgmester Bo Asmus Kjeldgaard har fremsendt vedlagte evaluering af direktør Christine Wydojnik.

 

Borgmesteren konkluderer, at direktør Christine Wydojnik har løst sine opgaver godt under meget vanskelige vilkår og anbefaler, at ansættelsesforholdet fortsætter ud over prøvetiden.

 

Christine Wydojnik er bekendt med prøvetidsudtalelsen og har ingen bemærkninger hertil.

 

Det bemærkes, at prøvetidsevalueringen i det foreliggende tilfælde ikke er sket så betids, at evt. afsked ville kunne ske inden for prøvetidsperioden. En evt. afsked vil derfor alene kunne ske, hvis der indgås aftale om vilkårene for opsigelsen med den forhandlings-berettigede organisation.

 

 

Økonomi

-

 

 

 

Videre proces

Hvis Økonomiudvalget finder, at ansættelsen bør fortsætte, foretages ikke yderligere. I modsat fald skal der indledes en afskedssag mod den pågældende.

 

 

Bilag

Borgmester Bo Asmus Kjeldgaards prøvetidsudtalelse af 5. marts 2005 vedr. Christine Wydojnik.

 

 

Claus Juhl

                                                         /Bjarne Winge

 

 


 

Til top