Mødedato: 27.03.2001, kl. 15:00

Miljøvurdering af forslag der forelægges udvalgene (Miljø- og Forsyningsudvalget)

Miljøvurdering af forslag der forelægges udvalgene (Miljø- og Forsyningsudvalget)

for mødet «MDAT» kl

Økonomiudvalget

BESLUTNINGSPROTOKOL

fra ordinært møde tirsdag den 27. marts 2001


J.nr. ØU 77/2001

22. Miljøvurdering af forslag der forelægges udvalgene (Miljø- og Forsyningsudvalget)

INDSTILLING OG BESLUTNING

Miljø- og Forsyningsforvaltningen foreslår,

at Miljø og Forsyningsudvalget godkender forslag til retningslinier og arbejdsredskaber til brug for forvaltningerne i forbindelse med miljøkonsekvensvurdering af indstillinger

at Miljø- og Forsyningsforvaltningen forelægger en redegørelse efter udgangen af 2002, der evaluerer forvaltningernes foreløbige erfaringer med miljøvurdering af indstillinger herunder de ressourcemæssige konsekvenser, og

at sagen videresendes til Økonomiudvalget i høring og Borgerrepræsentationen til godkendelse.

 

Miljø- og Forsyningsudvalgets beslutning i mødet den 5. marts 2001

Tiltrådt med en tilføjelse om , at Miljø- og Forsyningsforvaltningen skal gøre status over implementeringen af "Miljøorienteret byfornyelse" på baggrund af en rundspørge hos de øvrige forvaltninger.

 

Økonomiforvaltningen indstiller,

at Økonomiudvalget oversender sagen til Borgerrepræsentationen med følgende erklæring:

"Økonomiudvalget har ingen bemærkninger til, at nærværende sag søges gennemført i den foreliggende form."

Økonomiudvalgets beslutning: Anbefales.

Økonomiudvalget skal på foranledning af borgmester Bo Asmus Kjeldgaard (F) bemærke, at der er en teknisk korrektion til indstillingen for så vidt angår "økonomi", idet der rettelig skal anvises kassemæssig dækning på Miljøkontrollens konto 0.80.1.

 

Behandling: Til Borgerrepræsentationen.

RESUME

Miljø- og Forsyningsudvalget godkendte den 14. juni 1999 forslaget om miljøvurdering af forslag der forelægges udvalgene. Sagen har efterfølgende været sendt i høring i de stående udvalg.

Økonomiudvalget besluttede, at Miljø- og Forsyningsforvaltningen i samarbejde med de øvrige forvaltninger udarbejdede retningslinier og arbejdsredskaber til brug for forvaltningernes arbejde med miljøvurderinger af indstillinger, og at effektopgørelsen og den foreslåede årlige rapportering blev koordineret med og indarbejdet i Københavns Kommunes Grønne Regnskab.

De øvrige udvalgs udtalelser har indgået i dette arbejde og er kommenteret i bilag 1.

Miljø- og Forsyningsforvaltningen har sammen med de øvrige forvaltninger udarbejdet forslag til retningslinier og arbejdsredskaber. Disse forelægges nu til godkendelse i Miljø- og Forsyningsudvalget.

Miljø- og Forsyningsforvaltningen foreslår, at miljøvurdering af indstillinger igangsættes i alle forvaltninger, og at Miljø- og Forsyningsforvaltningen følger og understøtter arbejdet i forvaltningerne. Ifølge Miljø- og Forsyningsudvalgets indstilling til Økonomiudvalget skal forvaltningen udarbejde en årlig status for miljøvurderinger i de 7 forvaltninger samt en forsøgsvis effektopgørelse efter 1 år. Økonomiudvalget har i deres behandling af sagen foreslået, at den foreslåede årlige rapportering og effektopgørelse til Borgerrepræsentationen koordineres og indarbejdes i Københavns Kommunens Grønne Regnskab. I forbindelse med afprøvning af retningslinier og arbejdsredskaber i tre forvaltninger har det vist sig, at det er vanskeligt at opgøre effekten af miljøvurderinger af indstillinger kvantitativt f.eks. i form af sp aret CO2 eller lignende. Miljø- og Forsyningsforvaltningen foreslår derfor, at forvaltningen efter udgangen af 2002 fremlægger en evaluering med forvaltningernes foreløbige erfaringer i forbindelse med anvendelsen af retningslinier og arbejdsredskaber, og forvaltningernes brug af ressourcer i forbindelse med miljøvurderinger af indstillinger. Desuden vil Miljø- og Forsyningsforvaltningen spørge de øvrige forvaltninger hvordan miljø indgår i indstillingerne.

Evalueringen koordineres med Københavns Kommunes Grønne Regnskab for år 2002, som udkommer i maj 2003.

Miljø- og Forsyningsforvaltningen foreslår, at forslag til indstillinger som er omfattet af regler for VVM (vurderinger af virkninger på miljøet) ikke omfattes af retningslinier for miljøvurderinger, da disse regler er mere omfattende end retningslinierne.

Miljø- og Forsyningsforvaltningen vil i perioden frem til 2003 sammen med Økonomiforvaltningen undersøge mulighederne for at miljøvurdere kommuneplan og budgettet, herunder eventuelt udarbejde de nødvendige redskaber til brug herfor.

Endvidere vil Miljø- og Forsyningsforvaltningen i samarbejde med de øvrige forvaltninger forbedre og udvikle retningslinierne og arbejdsredskaberne i det omfang det viser sig at være nødvendigt f.eks. indenfor byggesagsområdet.

 

 

 

Til top