Evaluering af Miljøtrafikugen 2000 og forslag til Miljøtrafikugen 2001 (Økonomiudvalget, Miljø- og Forsyningsudvalget og Bygge- og Teknikudvalget)
Evaluering af Miljøtrafikugen 2000 og forslag til Miljøtrafikugen 2001 (Økonomiudvalget, Miljø- og Forsyningsudvalget og Bygge- og Teknikudvalget)
Økonomiudvalget
BESLUTNINGSPROTOKOL
fra ordinært møde tirsdag den 27. marts 2001
J.nr. ØU 60/2001
14. Evaluering af Miljøtrafikugen 2000 og forslag til Miljøtrafikugen 2001 (Økonomiudvalget, Miljø- og Forsyningsudvalget og Bygge- og Teknikudvalget)
INDSTILLING OG BESLUTNING
Økonomiforvaltningen, Bygge- og Teknikforvaltningen og Miljø- og Forsyningsforvaltningen indstiller, at Økonomiudvalget, Bygge- og Teknikudvalget og Miljø- og Forsyningsudvalget tager evalueringen af Miljøtrafikugen i 2000 til efterretning.
Økonomiforvaltningen, Bygge- og Teknikforvaltningen og Miljø- og Forsyningsforvaltningen indstiller endvidere, at Økonomiudvalget, Bygge- og Teknikudvalget og Miljø- og Forsyningsudvalget godkender,
at Københavns Kommune afholder en Miljøtrafikuge i uge 38, 2001
at Københavns Kommune deltager i den europæiske trafikdag lørdag den 22. september 2001
at organiseringen af Miljøtrafikugen 2001 varetages af en styregruppe med repræsentanter fra Bygge- og Teknikforvaltningen og Miljø- og Forsyningsforvaltningen
at de øvrige udvalg opfordres til at fremme initiativer, der understøtter intentionerne i Miljøtrafikugen
Bygge- og Teknikudvalgets beslutning i mødet den 21. februar 2001
Indstillingen blev sat til afstemning:
For |
Imod |
Stemte ikke |
|
Søren Pind (V) |
x |
||
Tine Peters (V) |
x |
||
Ole Hentzen (C) |
x |
||
Lars Rimfalk Jensen (B) |
x |
||
Johannes Nymark (A) |
x |
||
Taner Yilmaz (A) |
x |
||
Manja Sand (A) |
x |
||
Lubna Elahi (A) |
|||
Jens Johansen (F) |
x |
||
Jens Kjær Christensen (Ø) |
x |
||
Mikkel Warming (Ø) |
x |
Indstillingen blev herefter taget til efterretning henholdsvis godkendt.
Miljø- og Forsyningsudvalgets beslutning i mødet den 5. februar 2001
Tiltrådt med en tilføjelse om, at sagen skal forelægges for udvalget til orientering inden sommerferien.
Økonomiudvalgets beslutning i mødet den 13. marts 2001
Udsat
Økonomiudvalgets beslutning: Lars Hutters (L) fremsatte følgende forslag:
"SOL foreslår, at lørdag den 22. september 2001 bliver bilfri dag i København indenfor "sø-ringen", idet adskillige storbyer i Europa arrangerer bilfri by".
Der blev begæret afstemning:
For stemte: Ø, F, B, L (6 medlemmer)
Undlod at stemme: A (4 medlemmer)
Forslaget blev således vedtaget.
Herefter fremsatte Jens Kramer Mikkelsen (A), Winnie Larsen-Jensen (A), Peter Martinussen (A) og Lars Engberg (A) følgende forslag:
"Socialdemokratiet foreslår, at Bygge- og Teknikudvalget udarbejder et konkret forslag til en bilfri dag i forbindelse med Miljøtrafikugen".
Der blev begæret afstemning:
For stemte: A (4 medlemmer)
Imod stemte: Ø, F, B og L (6 medlemmer)
Forslaget blev således forkastet.
Jens Johansen (F) og Bo Asmus Kjeldgaard (F) fremsatte herefter følgende ændringsforslag til det vedtagne forslag fra Lars Hutters:
"Det overlades til Bygge- og Teknikudvalget at konkretisere Økonomiudvalgets vedtagelse om at holde bilfri dag den 22. september 2001"
Der blev begæret afstemning:
For stemte: Ø, F, B og L (6 medlemmer)
Undlod at stemme: A (4 medlemmer)
Ændringsforslaget blev således vedtaget.
Indstillingen blev taget til efterretning henholdsvis godkendt uden afstemning, men med bemærkning om, at der skal være en repræsentant for Økonomiforvaltningen i den styregruppe, som skal varetage organiseringen af Miljøtrafikugen 2001.
Behandling: Iværksættes.
RESUME
Økonomiforvaltningen, Bygge- og Teknikforvaltningen og Miljø- og Forsyningsforvaltningen har i fællesskab stået for afviklingen af Miljøtrafikugen 2000.
På baggrund af erfaringerne med gennemførelsen af Miljøtrafikugen i København og afviklingen af den europæiske trafikdag anbefaler de 3 forvaltninger, at kommunen atter gennemfører en Miljøtrafikuge i uge 38 i år 2001 og deltager i den europæiske trafikdag lørdag den 22. september 2001. Det foreslås, at der bygges videre på erfaringerne fra de lokale projekter, at der rettes henvendelse til HUR om at tage de nødvendige initiativer til et regionalt samarbejde om en kampagne for at få flere til at benytte de offentlige transportmidler, og at der sættes ekstra fokus på optakten til Miljøtrafikugen.
Der afsættes 1,9 mio. kr. til Miljøtrafikugen 2001 og den gennemføres i et samarbejde mellem Bygge- og Teknikforvaltningen og Miljø- og Forsyningsforvaltningen.