Mødedato: 27.03.2001, kl. 15:00

Endelig vedtagelse af lokalplan "Musikhuset Utterslev Mose" med tilhørende kommuneplantillæg (Bygge- og Teknikudvalget og Økonomiudvalget)

Endelig vedtagelse af lokalplan "Musikhuset Utterslev Mose" med tilhørende kommuneplantillæg (Bygge- og Teknikudvalget og Økonomiudvalget)

for mødet «MDAT» kl

Økonomiudvalget

BESLUTNINGSPROTOKOL

fra ordinært møde tirsdag den 27. marts 2001


J.nr. ØU 79/2001

12. Endelig vedtagelse af lokalplan "Musikhuset Utterslev Mose" med tilhørende kommuneplantillæg (Bygge- og Teknikudvalget og Økonomiudvalget)

INDSTILLING OG BESLUTNING

Bygge- og Teknikforvaltningen indstiller, at Bygge- og Teknikudvalget over for Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen anbefaler,

at lokalplan "Musikhuset Utterslev Mose" vedtages endeligt med de under sagsbeskrivelsen foreslåede ændringer af bestemmelser i § 5 om bebyggelsens omfang og placering, § 6 om bebyggelsens ydre fremtræden samt § 9 om ubebyggede arealer

Økonomiforvaltningen indstiller, at Økonomiudvalget over for Borgerrepræsentationen anbefaler,

at det til lokalplan "Musikhuset Utterslev Mose" hørende tillæg til Kommuneplan 1997 vedtages endeligt

Bygge- og Teknikudvalgets beslutning i mødet den 7. marts 2001

Anbefalet

 

Økonomiudvalgets beslutning: Anbefales.

 

Behandling: Til Borgerrepræsentationen.

RESUME

Efter den offentlige høring foreslås forslagene til lokalplan og kommuneplantillæg, der muliggør genopførelse af Bispebjerg Kirkegårds Østre Kapel samt opførelse og indretning af et naturværksted ved Utterslev Mose, vedtaget endeligt. Lokalplanen muliggør brug af kapellet som musik- og kulturhus under hensyntagen til det omgivende fredede parkareal.

Der er modtaget i alt syv henvendelser i den offentlige høringsperiode. Tre af disse henvendelser indeholder indsigelser som følge af parkerings- og trafikforhold, der er kommenteret af Vej & Park. MusikhusGruppen, der står bag flytningen af kapellet, har i sin henvendelse anmodet om en formuleringsændring i lokalplanen i tilfælde af en omfattende brand i musikhuset. De øvrige tre henvendelser, der er fra offentlige myndigheder, indeholder ikke indsigelser mod lokalplanen. Vej & Park har i perioden fremsat ønske om ændring af bestemmelserne om naturværkstedet på grund af et nu udarbejdet dispositionsforslag. Henvendelsen fra MusikhusGruppen og Vej & Parks nu foreliggende dispositionsforslag har ført til forslag om enkelte ændringer i lokalplanbestemmelserne.

 

Til top