Ændring af regulativ om klinisk risikoaffald (Teknik- og Miljøudvalget)
Ændring af regulativ om klinisk risikoaffald (Teknik- og Miljøudvalget)
Økonomiudvalget
DAGSORDEN
for ordinært møde tirsdag den 27. februar 2007
J.nr. ØU 66/2007
8. Ændring af regulativ om klinisk risikoaffald (Teknik- og Miljøudvalget)
Ændring af regulativ
om klinisk risikoaffald
Regulativet skal ændres, fordi, aftalen med R98 om afvikling af koncessionen betyder, at R98 ikke længere skal varetage indsamlingen af klinisk risikoaffald.
BESLUTNING
Teknik- og Miljøudvalget anbefaler
overfor Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen,
1) at ændring af regulativ om håndtering af klinisk risikoaffald godkendes, jf. bilag 1
. Økonomiforvaltningen
indstiller overfor Økonomiudvalget, At Økonomiudvalget oversender sagen til Borgerrepræsentationen med følgende erklæring: "Økonomiudvalget anbefaler, at følgende tre at-punkter tilføjes: At Borgerrepræsentationen godkender, at betalingen for indsamling og transport af klinisk risikoaffald i 2007 fastsættes til at være de "takster for afhentning af klinisk risikoaffald i Københavns Kommune", som Borgerrepræsentationen vedtog 29. november 2001. Taksterne er vedlagt i bilag 1. At der gives en indtægtsbevilling på 2,5 mio. kr. i 2007 til Teknik- og Miljøudvalget, Miljøkontrollen, funktion 1.38.64.1 svarende til de forventede gebyrindtægter til dækning af omkostningerne ved drift af ordningen. At der gives en udgiftsbevilling på 2,5 mio. kr. i 2007 til Teknik- og Miljøudvalget, Miljøkontrollen, funktion 1.38.64.1 svarende til de forventede udgifter til drift af ordningen. Økonomiudvalget har ikke yderligere bemærkninger til sagen". |
PROBLEMSTILLING
R98 har under koncessionen på indsamling af husholdningsaffald også varetaget indsamling af storkøkkenaffald og klinisk risikoaffald.
Ordningen for storkøkkenaffald blev afviklet i 2004, da den særlige bekendtgørelse for storkøkkenaffald blev ophævet. Ordningen for klinisk risikoaffald er som et led i afviklingen af koncessionen opsagt således, at R98 ophører med at indsamle fra 1. januar 2007.
Rammerne for R98´s varetagelse af opgaven har været fastlagt i regulativ for klinisk risikoaffald, og det er derfor nødvendigt at tilpasse regulativet, således at andre end R98 kan løse opgaven.
Regulativ om håndtering af klinisk risiokoaffald foreslås ændret, så det
fremgår af regulativet, at det nu er kommunen, eller en transportør kommunen
bemyndiger hertil, der har ansvaret for drift af ordningen.
Da aftalen med R98 om indsamling af klinisk risikoaffald blev opsagt, var
det hensigten, at klinisk risikoaffald skulle håndteres lige som andet
erhvervsaffald i Københavns Kommune. Andet erhvervsaffald, herunder også
farligt affald fra erhverv, er organiseret som indsamlingsordninger, hvor alle
tranportører og modtageanlæg, som opfylder nogle objektive kriterier, kan få en
privatretlig aftale med Københavns Kommune om transport eller modtagelse af
erhvervsaffald fra kommunen.
Der har imidlertid været uenighed mellem Kommunernes
Landsforening/Københavns Kommune og Miljøstyrelsen om, hvorvidt, der
overhovedet er hjemmel i Miljøbeskyttelseloven til at etablere
indsamlingsordninger efter en sådan aftalemodel.
Først her i 2006 er der kommet en afklaring på denne uenighed, idet det nu
af en udtalelse fra kammeradvokaten fremgår, at der ikke er hjemmel til, at
etablere indsamlingsordninger efter denne aftalemodel. Som en konsekvens heraf
er affaldsbekendtgørelsen blevet ændret således, at der nu ikke længere er krav
om, at kommunerne skal etablere indsamlingsordninger for farligt affald (også
klinisk risikoaffald). Disse ændringer i affaldsbekendtgørelsen er først
udstedt den 2. november 2006 med ikrafttræden 1. december.
Det er vigtigt, at kunderne ikke kommer til at opleve alt for mange
ændringer ved omlægningen. Miljøkontrollen har derfor aftalt med Kommune Teknik
København (KTK), at KTK overtager indsamlingsopgaven med virkning fra 1. januar
2007 for at sikre en rimelig kontinuitet. Aftalen fortsætter i hvert fald
indtil udgangen af 2007.
Ordningen bliver en ren kommunal indsamlingsordning, hvor kommunen selv
forestår indsamlingen af affaldet. Kunderne betaler fortsat gebyr for ydelsen,
som opkræves i henhold til "Takster for
afhentning af klinisk risikoaffald i Københavns Kommune", som er vedtaget af
Borgerrepræsentationen den 29. november 2001.
I løbet af 2007 vil det nøjere blive vurderet, om ordningen for klinisk
risikoaffald skal ændres til en anvisningsordning, om KTK skal fortsætte med at
køre ordningen eller om det vil være mere hensigtsmæssigt at udbyde
indsamlingsopgaverne. Under alle omstændigheder skal der sikres en fremtidig
funktionsduelig ordni
ng, hvor alle potentielle kunder er tilsluttet.
ØKONOMI
VIDERE PROCES
Når regulativet er vedtaget, skal det offentliggøres for at få virkning. Under de kommende års budgetbehandlinger skal Borgerrepræsentationen godkende eventuelle takstændringer.
BILAG
Øvrige bilag:
1. Forslag til regulativ om håndtering af klinisk risikoaffald
2. Aftale mellem Miljøkontrollen og Kommune Teknik København om indsamling af klinisk risikoaffald
3. Oversigt over politisk beslutning
Jørgen Lund Madsen