Københavns Kommune oplæg til Erhvervspolitisk Strategi 2001-2004 og Erhvervspolitisk Handlingsplan 2001 i offentlig høring
Københavns Kommune oplæg til Erhvervspolitisk Strategi 2001-2004 og Erhvervspolitisk Handlingsplan 2001 i offentlig høring
Økonomiudvalget
BESLUTNINGSPROTOKOL
fra ordinært møde tirsdag den 27. februar 2001
J.nr. ØU 51/2001
7. Københavns Kommune oplæg til Erhvervspolitisk Strategi 2001-2004 og Erhvervspolitisk Handlingsplan 2001 i offentlig høring
INDSTILLING OG BESLUTNING
Økonomiforvaltningen foreslår, at Økonomiudvalget indstiller,
at Borgerrepræsentationen tiltræder de nedenfor beskrevne ændringsforslag til Erhvervspolitisk Strategi 2001-2004 og Erhvervspolitisk Handlingsplan 2001 på baggrund af den offentlige høring af Københavns Kommunes oplæg til Erhvervspolitisk Strategi og Handlingsplan.
Økonomiudvalgets beslutning: Anbefales, idet
- de to nye kvarterløftsområder inddrages i netværksarbejdet,
- der udarbejdes en bench-mark på skatte- og afgiftstryk til erhvervsbarometeret, samt
- der udarbejdes en samlet oversigt over de direkte og indirekte omkostninger, der afholdes i forbindelse med erhvervspolitikken i Københavns Kommune.
Behandling: Til Borgerrepræsentationen.
RESUME
Borgerrepræsentationen godkendte på møde den 21. september 2000 Københavns Kommunes oplæg til Erhvervspolitisk Strategi 2001-2004 og Erhvervspolitisk Handlingsplan 2001. Det blev desuden besluttet, at oplægget skulle sendes i offentlig høring.
Ved fristens udløb den 31. december 2000 var der kommet 10 høringssvar/kommentarer.
Høringssvarene foreholder sig generelt positivt til oplægget til Erhvervspolitisk Strategi 2001-2004 og Erhvervspolitisk Handlingsplan 2001. På baggrund af indkomne høringssvar forslås et nyt initiativ til Erhvervspolitisk Handlingsplan 2001 om "Kvarterløftsområder og erhvervspolitik". Ligeledes stilles der forslag om konkrete præciseringer og uddybninger i Erhvervspolitisk Handlingsplan 2001.