Mødedato: 27.01.2016, kl. 11:00
Mødested: Metalskolen

Indkaldelsescirkulæret for budget 2017

Se alle bilag

Indkaldelsescirkulæret for budget 2017 fastsætter rammer og tidsfrister for Københavns Kommunens budgetproces.

Indstilling

Økonomiforvaltningen indstiller over for Økonomiudvalget,

  1. at alle udvalg anmodes om at udarbejde budgetbidrag for 2017 indenfor de i bilag 1 beskrevne budgetrammer, samt at udvalgene indsender bidraget til Økonomiforvaltningen senest den 2. maj 2016,
  2. at tidsplanen for budget 2017 godkendes, jf. bilag 8,
  3. at Økonomiforvaltningen bemyndiges til at udmelde justeringer af de udmeldte budgetrammer som følge af beslutninger i Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen, herunder justeringer som følge af den nye befolkningsprognose for 2016,
  4. at udvalgene anmodes om at følge de retningslinjer, der er opstillet i bilag 1 samt de retningslinjer for skabeloner, som Økonomiforvaltningen udsender efter vedtagelsen af Indkaldelsescirkulæret,
  5. at proces for budgetnotater på need to områder mv. frem mod budget 2017 godkendes,
  6. at måltallet for effektiviseringsstrategien i budget 2017 fastsættes til 558,4 mio. kr. fordeles med forvaltningsspecifikke effektiviseringer for 533,4 mio. kr. og tværgående indkøbseffektiviseringer for 25,0 mio. kr., jf. bilag 5,
  7. at der afsættes investeringspuljer i 2017 på i alt 450 mio. kr., fordelt med 325 mio. kr. i anlæg og 125 mio. kr. i drift,
  8. at der afsættes pulje til grundkøb på 100 mio. kr., jf. budgetaftale 2016,
  9. at der afsættes puljer til at imødegå yderligere nedslidning af hhv. bygninger på 200 mio. kr. samt veje og broer mv. på 153 mio. kr.

 

Problemstilling

Københavns Kommunes økonomi

Der kan i lighed med tidligere år forventes stramme rammer for kommunernes udgiftsudvikling. Det skal særligt ses i sammenhæng med regeringens omprioriteringsbidrag, der med ændring af lov om fastsættelse af udgiftslofter den 17. december 2015 sænkede kommunernes serviceudgifter med 1 pct. årligt i 2017-2019. For Københavns Kommune medfører omprioriteringsbidraget et fald i servicemåltal og finansiering på ca. 247,1 mio. kr. årligt i 2017-2019.

Den stadigt stigende befolkning i København påvirker samtidig kommunens økonomiske rammer på både indtægts- og udgiftssiden. Væksten indebærer bl.a. et udgiftspres på de demografiregulerede områder i størrelsesordenen 153,2 mio. kr. i 2017.

For at finansiere de demografibetingede udgifter samt for at give mulighed for at prioritere nye tiltag på kernedriften inden for en sænket serviceramme, vil der i 2017 og de kommende år være behov for effektiviseringer, som ligger over niveauet i tidligere år. De stramme rammer sætter samtidig fokus på, hvordan kommunen prioriterer midlerne, så københavnerne sikres mest mulig nytte indenfor de økonomiske rammer. Det bemærkes, at prioritering af nye midler til serviceudgifter samt niveauet for effektiviseringsstrategien har betydning for kommunens finansielle råderum og dermed muligheden for at investere i anlæg mv.

Løsning

Proces
Med Indkaldelsescirkulæret igangsættes arbejdet med Københavns Kommunes budget for 2017.

Udvalgene bedes indsende budgetbidrag senest den 2. maj 2016. Budgetbidragene skal udarbejdes på baggrund af de budgetrammer, der fremgår af bilag 1, samt de justerede budgetrammer, der udsendes af Økonomiforvaltningen den 16. marts 2016. I bilag 1 fremgår desuden retningslinjer for udarbejdelse af budgetbidragene. Udvalgene anmodes om at aflevere budgetforslag inden for disse retningslinjer. For øvrige tidsfrister mv. ifm. budgetprocessen henvises til bilag 1 og 8.

Effektiviseringer
Med budget 2016 besluttede Borgerrepræsentationen at fortsætte effektiviseringsstrategien i 2017. Set i sammenhæng med omprioriteringsbidraget og væksten i kommunens demografibetingede udgifter samt for at Borgerrepræsentationen har mulighed for at prioritere ny kernevelfærd mv. indstilles det, at det samlede måltal for 2017 fastsættes til 558,4 mio. kr. i 2017 p/l. Niveauet svarer til en fastholdelse af det hidtidige effektiviseringsniveau på 311,2 mio. kr. tillagt Københavns Kommunes andel af omprioriteringsbidraget på 247,1 mio. kr. i 2017 (2017 p/l).

Det samlede måltal fordeles med tværgående indkøbseffektiviseringer for 25,0 mio. kr. og forvaltningsspecifikke effektiviseringer for 533,4 mio. kr.  Forvaltningernes måltal korrigeres for stigende profiler fra tidligere års effektiviseringsforslag på i alt 135,0 mio. kr. Forvaltningerne forventes dermed samlet set at levere nye effektiviseringer for 398,4 mio. kr, jf. tabel 1.

Tabel 1: Fordeling af måltal for effektiviseringer i 2017

1.000 kr., 2017 p/l

Fordelingsnøgle

Fordeling af samlet måltal

Stigende profil

Måltal inkl. stigende profil

Borgerrådgivningen

0,04 %

-205

-1

-204

Revisionsudvalget

0,06 %

-299

-2

-297

Økonomiudvalget inkl. koncernenheder

4,14 %

-22.065

-5.814

-16.251

Kultur- og Fritidsudvalget

6,25 %

-33.352

-11.548

-21.804

Børne- og Ungdomsudvalget

42,19 %

-225.041

-80.855

-144.186

Sundheds- og Omsorgsudvalget

17,94 %

-95.678

-7.663

-88.015

Socialudvalget

22,28 %

-118.842

-19.510

-99.332

Teknik- og Miljøudvalget

3,59 %

-19.159

-5.218

-13.941

Beskæftigelses- og Integrationsudvalget

3,51 %

-18.729

-4.404

-14.324

Forvaltningsspecifikke effektiviseringer

100,00 %

-533.371

-135.015

-398.356

Indkøbseffektiviseringer

   -25.000    

I alt

  -558.371    

For at understøtte effektiviseringsstrategien blev det med budget 2016 besluttet, at der med IC 2017 og de kommende år afsættes nye puljer målrettet langsigtede investeringer i kernevelfærden. Investeringspuljerne er et offensivt svar på kommunens strukturelle udfordringer . Puljernes størrelse blev med budget 2016 fastsat til niveauet i 2015 på 200 mio. kr. tillagt minimum 250 mio. kr. Samlet set svarer det til 450 mio. kr. i 2017, fordelt med 325 mio. kr. til anlæg og 125 mio. til drift. Investeringspuljerne udmøntes i overensstemmelse med de kriterier, som også lægges til grund for investeringspuljen i 2016, jf. Økonomiudvalgets beslutning af 3. november 2015 og bilag 7.

For yderligere om effektiviseringsstrategien 2017 og investeringspuljerne henvises til bilag 1 og 5-7.

Afsatte puljer samt øvrige korrektioner

Med Indkaldelsescirkulære 2017 indarbejdes puljer og øvrige korrektioner i budgetrammerne. En række af de væsentligste korrektioner kan karakteriseres som need to:

  • Nye investeringspuljer til at understøtte effektiviseringsstrategien på i alt 450 mio. kr. i 2017.
  • Pulje på 100 mio. kr. til grundkøb mv. for at erhverve m2 til nødvendige kommunale funktioner i rette tid og til en rimelig pris, jf. budgetaftale 2016.
  • Pulje til at imødegå yderligere nedslidning af bygninger på 200 mio. kr.
  • Pulje til at imødegå yderligere nedslidning af veje mv. på 153 mio. kr.
  • Movias budget til busdrift sænkes med 21,9 mio. kr. i 2017 pba. foreløbige skøn fra Movia, herunder udviklingen i oliepriser, renten samt passagerindtægter.

Budgetnotater til forhandlingerne om budget 2017

Det indstilles, at forvaltningerne anmodes om at udarbejde budgetnotater vedrørende need to (risikolisten, kapacitet, renovering) samt 1-3 budgetnotater om udfordringer inden for fagforvaltningens område. Der kan ligeledes udarbejdes tværgående budgetnotater, såfremt det ønskes administrativt eller politisk.

Notaterne udarbejdes frem mod Økonomiudvalgets budgetseminar i august. Arbejdet koordineres i kredsen af administrerende direktører.

Økonomi

Indstillingen har økonomiske konsekvenser for budget 2017 og frem, jf. sagsfremstillingen. Der henvises til bilag 1 og 3 for yderligere.

Videre proces

På baggrund af de udmeldte budgetrammer i bilag 1 og senere budgetkorrektioner besluttet af Borgerrepræsentationen, bl.a. som følge af aktivitetstilpasningen i marts/april på baggrund af den nye befolkningsprognose, fremsender hvert udvalg et budgetforslag til Økonomiforvaltningen senest den 2. maj 2016.

Økonomiforvaltningen står til rådighed for alle Borgerrepræsentationens medlemmer, såfremt der er spørgsmål til kommunens budget, produkterne til budgettet, processen for vedtagelsen af budgettet mv. Medlemmerne kan henvende sig herom til Økonomiforvaltningens direktion.

Mikkel Hemmingsen

                                                 /       Bjarne Winge                          

Beslutning

Dagsordenspunkt 5: Indkaldelsescirkulæret for budget 2017 (2015-0285696)

Økonomiudvalgets beslutning i mødet den 27. januar 2016

SF fremsatte følgende ændringsforslag:

ÆF1:

”At den kommunale skatteprocent i 2017 hæves med 0,3 procentpoint til 24,1 pct.”

 

SF og Enhedslisten fremsatte følgende ændringsforslag:

ÆF2:

”At annullere de planlagte reduktioner af gebyrer og afgiftsfritagelser i 2017 og frem på følgende: ”fastholdelse af afgiftsfritagelse for vareudstillinger, fastholdelse af afgiftsfritagelse for stader, halvering af byggesagsgebyr, reduktion af byggesagsgebyr samt reduktion af erhvervsadministrationsgebyr" og i 2018 på følgende: ”halvering af byggesagsgebyr og reduktion af byggesagsgebyr.””

Radikale Venstre fremsatte følgende ændringsforslag:

ÆF3:

”at Børne- og Ungdomsforvaltningens daginstitutioner og skoler friholdes fra de årlige effektiviseringer, således at Børne- og Ungdomsforvaltningens effektiviseringsbidrag reduceres med 108 mio. kr.”

 

Enhedslisten og SF fremsatte følgende ændringsforslag:

ÆF4:

”At måltallet for effektiviseringsstrategien i budget 2017 fastsættes til 153,2 mio. kr., svarende til Københavns Kommunes intern omstillingsbehov og fordeles med forvaltningsspecifikke effektiviseringer for 128,2 mio. kr. og tværgående indkøbseffektiviseringer for 25,0 mio. kr.”

 

Socialdemokraterne fremsatte følgende ændringsforslag:

ÆF5:

”At 6. at-punkt med følgende ordlyd:

”at måltallet for effektiviseringsstrategien i budget 2017 fastsættes til 558,4 mio. kr. fordeles med forvaltningsspecifikke effektiviseringer for 533,4 mio. kr. og tværgående indkøbseffektiviseringer for 25,0 mio. kr., jf. bilag 5,”

udgår og erstattes af følgende at-punkter:

”6) at måltallet for effektiviseringsstrategien i budget 2017 fastsættes til 311,2 mio. kr., svarende til Københavns Kommunes interne omstillingsbehov og fordeles med forvaltningsspecifikke effektiviseringer for 286,2 mio. kr. og tværgående indkøbseffektiviseringer for 25,0 mio. kr., jf. nedenstående tabel.

Fordelingsnøgle

Samlet måltal

Borgerrådgivningen

0,04%

-110

Revisionsudvalget

0,06%

-161

Økonomiudvalget inkl. koncernenheder

4,14%

-11.840

Kultur- og Fritidsudvalget

6,25%

-17.896

Børne- og Ungdomsudvalget

42,19%

-120.754

Sundheds- og Omsorgsudvalget

17,94%

-51.340

Socialudvalget

22,28%

-63.769

Teknik- og Miljøudvalget

3,59%

-10.280

Beskæftigelses- og Integrationsudvalget

3,51%

-10.050

Forvaltningsspecifikt i alt

100,00%

-286.201

 

 

 

Indkøb

-

-25.000

 

 

 

Effektiviseringer totalt

-

-311.201

 

7) at Københavns Kommunes andel af regeringens omprioriteringsbidrag svarende til 247,1 mio. kr. indarbejdes i budgettet som en pulje under Økonomiudvalget, og at Økonomiudvalget på mødet den 24. august 2016, når resultatet af økonomiforhandlingerne foreligger, drøfter behovet for yderligere effektiviseringer i budget 2017 samt omprioriteringen af de i indkaldelsescirkulæret opstillede forudsætninger.

Den oprindelig indstillings 7.-9. at-punkt bliver herefter 8.-10. at-punkt.”

 

Det af SF fremsatte ændringsforslag (ÆF1) blev forkastet med 8 stemmer mod 1. 2 medlemmer undlod at stemme.

For stemte: F.

Imod stemte: A, B, V, O og C.

Undlod at stemme: Ø.

 

Det af SF og Enhedslisten fremsatte ændringsforslag (ÆF2) blev forkastet med 8 stemmer mod 3. Ingen medlemmer undlod at stemme.

For stemte: Ø og F.

Imod stemte: A, B, V, O og C.

 

Det af Radikale Venstre fremsatte ændringsforslag (ÆF3) blev forkastet med 9 stemmer mod 2. Ingen medlemmer undlod at stemme.

For stemte: B.

Imod stemte: A, Ø, F, V, O og C.

 

Det af Enhedslisten og SF fremsatte ændringsforslag (ÆF4) blev forkastet med 8 stemmer mod 3. Ingen medlemmer undlod at stemme.

For stemte: Ø og F.

Imod stemte: A, B, V, O og C.

 

Det af Socialdemokraterne fremsatte ændringsforslag (ÆF5) blev godkendt med 11 stemmer mod 0. Ingen medlemmer undlod at stemme.

For stemte: A, Ø, B, F, V, O og C.

 

Den således ændrede indstilling blev herefter godkendt med 9 stemmer mod 0. 2 medlemmer undlod at stemme.

For stemte: A, B, F, V, O og C.

Imod stemte: -

Undlod at stemme: Ø.

 

SF afgav følgende protokolbemærkning:

”Regeringen og Dansk Folkeparti har underlagt landets kommuner minusvækst. Det kommer til at gå ud over kernevelfærden. Det er SF imod.”

 

Enhedslisten afgav følgende protokolbemærkning:

”Enhedslisten stemmer ikke for indkaldelsescirkulæret, da vi ikke kan se, hvordan det er muligt at spare flere hundrede millioner på kommunens drift i 2017. Den interne omprioritering, der har kørt i København gennem 20 år, kan ikke fortsætte, når regeringen gennem sit sparekrav til kommunerne fjerner næsten en milliard fra byen over fire år. Øvelsen med at i foråret finde besparelser for et trecifret millionbeløb for at bruge dem på nye initiativer i efteråret og lade som om, at de underliggende besparelser ikke medfører forringelser, må gentænkes. Enhedslisten medvirker gerne til de budgetforandringer, der bunder i demografiske forhold.

De erhvervsskattesænkninger, der er gennemført i de senere år, og som udhuler kommunens økonomi, ønsker Enhedslisten at fjerne, så der kan skabes et økonomisk råderum til at undgå forringelser og nedskæringer.”

 

Det Konservative Folkeparti og Venstre afgav følgende protokolbemærkning:

”Vi finder, at der i budget 2017 bør findes penge til at nedsætte københavnernes udgifter bl.a. til grundskyld.”

Til top