Uddannelse og integration for unge i Københavns Kommune (Økonomiudvalget, Uddannelses- og Ungdomsudvalget og Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget)
Uddannelse og integration for unge i Københavns Kommune (Økonomiudvalget, Uddannelses- og Ungdomsudvalget og Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget)
Økonomiudvalget
BESLUTNINGSPROTOKOL
fra ordinært møde tirsdag den 27. januar 2004
J.nr. ØU 403/2003
3. Uddannelse og integration for unge i Københavns Kommune (Økonomiudvalget, Uddannelses- og Ungdomsudvalget og Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget)
INDSTILLING OG BESLUTNING
Økonomiforvaltningen, Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen og Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen anbefaler, at Økonomiudvalget, Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget og Uddannelses- og Ungdomsudvalget indstiller til Borgerrepræsentationen:
at Borgerrepræsentationen tager den vedlagte
redegørelse til efterretning
at Borgerrepræsentationen godkender en
målsætning om at 95 % af alle 16 – 29 årige københavnere skal gennemføre en
ungdomsuddannelse
at Borgerrepræsentationen godkender en
målsætning om, at Københavns Kommune skal være en af de 10 bedste kommuner
blandt de 40 danske kommuner med flest 16 – 29 årige indvandrere og
efterkommere fra ikke vestlige lande til at få unge indvandrere og efterkommere
i arbejde
at Borgerrepræsentationen godkender forslagene i
denne indstilling til udmøntning af en pulje på 9 mill. kr. til øget fokus på
uddannelse og integration for unge i Københavns Kommune
at Borgerrepræsentationen anbefaler, at der
udarbejdes en redegørelse i 2006 om status på området.
Økonomiudvalgets beslutning i mødet den 9.
december 2003
Sagen sendes i
høring i Det Rådgivende Integrationsudvalg forud for Familie- og
Arbejdsmarkedsudvalgets og Uddannelses- og Ungdomsudvalgets behandlinger af
sagen. Sagen forudsættes herefter behandlet i Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen.
Uddannelses-
og Ungdomsudvalgets beslutning i mødet den 21. januar 2004
Indstillingen blev
godkendt, idet udvalget dog ønskede overvejet, om ungdomsskolen kan indgå i
uddannelsesrådet.
Pia Allerslev ønskede
følgende tilført til beslutningsprotokollen: "V er ikke imponeret over
integrationsindsatsen i København. Alt for mange dyre projekter sættes i værk
uden synlige resultater. De unge, der burde være i fokus, drukner i velmenende
pædagoger og projekter, der virker som prestigeprojekter for de ansvarlige
borgmestre, mere end reelle, nyttige tiltag. Fokus på uddannelse og integration
er fornuftigt, og det støtter vi gerne, men V vil gerne understrege vigtigheden
af, at der sættes målrettet ind over for hvert enkelt individ."
Louise Frevert
ønskede følgende tilført til beslutningsprotokollen: "O mener som udgangspunkt,
at der ikke bør være særbehandling af indvandrere eller andre grupper i
København eller for så vidt andre steder. Dog ser vi med bekymring på den negative
udvikling i København med arbejdsløshed, vold, kriminalitet, drop-ud af uddannelserne
etc., at vi mener, at en forøget indsats på disse områder for indvandrere og
efterkommere er yderst relevant. Dog må integrationsindsatsen aldrig gå ud over
vores egne svage grupper, så de bliver ladt i stikken på bekostning af
indvandrergruppen. Der bliver brugt mange kræfter på at øg
e integrationen, men
jeg er ikke imponeret over resultaterne, men O tager indstillingen til
efterretning og stemmer for redegørelsen."
Familie-
og Arbejdsmarkedsudvalgets beslutning i mødet den 21. januar 2004
Kontorchef Kaj Ove
Christiansen deltog under punktets behandling.
Indstillingen blev
tiltrådt af et enigt udvalg.
Carl Christian
Ebbesen (O) ønskede følgende protokolleret:
"Dansk Folkeparti
mener som udgangspunkt, at der ikke bør være særbehandling af indvandrere eller
andre grupper i København eller for så vidt andre steder.
Dog ser vi med
bekymring på den negative udvikling i København med arbejdsløshed, vold,
kriminalitet, drop-ud af uddannelserne etc., at vi mener, at en forøget indsats
på disse områder for indvandrere og efterkommere er yderst relevant.
Dog må indsatsen
aldrig gå ud over vores egne svage grupper, så de bliver ladt i stikken på
bekostning af indvandrergruppen.
Der bliver brugt
mange kræfter på at øge integrationen, men jeg er ikke imponeret af resultaterne,
men Dansk Folkeparti tager indstillingen til efterretning og stemmer for redegørelsen."
Økonomiudvalgets beslutning i mødet den 27. januar 2004
Anbefalet med den ændring i afsnittet om økonomi, at der anvises kassemæssig dækning for udgiften i 2004 på kassen (8.05), idet de afsatte midler i 2003 vil blive søgt overført i forbindelse med sagen om bevillingsmæssige ændringer januar/februar 2004.
V tog forbehold.
O videreførte sine bemærkninger fra henholdsvis Familie- og
Arbejdsmarkedsudvalgets møde den 21. januar 2004 og Uddannelses- og
Ungdomsudvalgets møde den 21. januar 2004.
Behandling: Borgerrepræsentationen.
RESUME
Forvaltningernes borgmestre har sammen med arbejdsmarkedets parter drøftet uddannelses- og integrationsproblematikken i forhold til de 16 - 29 årige i Københavns kommune. Det blev i den sammenhæng besluttet at udarbejde vedlagte fælles redegørelse til brug for en drøftelse i Borgerrepræsentationen om, hvordan indsatsen på uddannelses- og integrationsområdet kan styrkes.
Redegørelsen er udarbejdet i et samarbejde mellem Økonomiforvaltningen, Ungdoms- og Uddannelsesforvaltningen og Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen samt Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Industri, LO og FTF.
Redegørelsen indeholder en beskrivelse af den hidtidige indsats for at styrke tilgangen og gennemførelsen på ungdomsuddannelserne og for at få indvandrere i arbejde og uddannelse. Den indeholder endvidere en vurdering af de opnåede resultater og disse resultater set i forhold til niveauet hos sammenlignelige kommuner.
På denne baggrund stilles følgende 2 forslag til overordnede målsætninger for Københavns Kommunes videre arbejde på området:
1. 95 % af alle unge københavnere skal gennemføre en ungdomsuddannelse. Denne målsætning skal ses uafhængigt af, at især mange uddannelsessøgende flytter til byen fra andre kommuner. Målsætningen tager derfor udgangspunkt i andelen af 25-årige københavnere, der har gennemført grundskole (8. klasse) i Københavns Kommune. Andelen er i dag 73 % mod 79 % på landsplan.
2. Af de 40 danske kommuner med flest unge indvandrere og efterkommere fra ikke vestlige lande skal Københavns Kommune være en af de 10 bedste kommuner til at få unge indvandrere og efterkommere i arbejde. Med en beskæftigelses- og uddannelsesfrekvens på 61% har København i dag en 29. plads.
For at bidrage til at nå de opstillede mål foreslås det, at følgende 6 projekter igangsættes hurtigst muligt i 2004.
1. Forsøgsprojekt med forlængelse af vejledningen af de unge fra det 19. til det 25. år.
- Uddannelses-
og Ungdomsudvalget tildeles 3.340.000 kr.
2. Pilotprojekt med fælles mentorordning for 15–29-årige.
-
Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget tildeles 3.400.000
kr.
-
Uddannelses- og Ungdomsudvalget tildeles 1.000.000 kr.
3. Indkredsning af den gruppe unge indvandrere, der ikke er omfattet af arbejdsmarkedsforanstaltninger.
-
Økonomiudvalget tildeles 800.000 kr.
4. Etablering et uddannelsesråd i Københavns Kommune.
- Uddannelses-
og Ungdomsudvalget tildeles 200.000 kr.
5. Styrket samarbejde mellem grundskole og erhvervsliv for at styrke elevernes grundlag for uddannelses- og erhvervsvalg.
- Uddannelses-
og Ungdomsudvalget tildeles 200.000 kr..
6. Udvikling og afprøvning af 2-3 modeller for øget involvering af forældrene i unges valg af uddannelse i grundskolens udskoling.
- Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen tildeles 60.000 kr.
Finansieringen af de foreslåede projekter sker ved udmøntning at en 9. mill. kr.'s pulje, der er afsat i Københavns Kommunes budgetaftale (selvbudgetteringspuljen 2002).
Der udarbejdes i 2006 i samarbejde mellem de tre forvaltninger og arbejdsmarkedets parter en redegørelse med en status generelt på området og på evalueringsresultaterne fra de nævnte projekter.