Uddannelse og integration for unge i Københavns Kommune (Økonomiudvalget, Uddannelses- og Ungdomsudvalget og Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget)
Uddannelse og integration for unge i Københavns Kommune (Økonomiudvalget, Uddannelses- og Ungdomsudvalget og Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget)
Økonomiudvalget
DAGSORDEN
for ordinært møde tirsdag den 27. januar 2004
J.nr. ØU 403/2003
3. Uddannelse og integration for unge i Københavns Kommune (Økonomiudvalget, Uddannelses- og Ungdomsudvalget og Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget)
INDSTILLING
Økonomiforvaltningen, Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen og Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen anbefaler, at Økonomiudvalget, Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget og Uddannelses- og Ungdomsudvalget indstiller til Borgerrepræsentationen:
at Borgerrepræsentationen tager den vedlagte
redegørelse til efterretning
at Borgerrepræsentationen godkender en
målsætning om at 95 % af alle 16 – 29 årige københavnere skal gennemføre en
ungdomsuddannelse
at Borgerrepræsentationen godkender en
målsætning om, at Københavns Kommune skal være en af de 10 bedste kommuner
blandt de 40 danske kommuner med flest 16 – 29 årige indvandrere og
efterkommere fra ikke vestlige lande til at få unge indvandrere og efterkommere
i arbejde
at Borgerrepræsentationen godkender forslagene i
denne indstilling til udmøntning af en pulje på 9 mill. kr. til øget fokus på
uddannelse og integration for unge i Københavns Kommune
at Borgerrepræsentationen anbefaler, at der
udarbejdes en redegørelse i 2006 om status på området.
Økonomiudvalgets beslutning i mødet den 9.
december 2003
Sagen sendes i
høring i Det Rådgivende Integrationsudvalg forud for Familie- og
Arbejdsmarkedsudvalgets og Uddannelses- og Ungdomsudvalgets behandlinger af
sagen. Sagen forudsættes herefter behandlet i Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen.
Uddannelses-
og Ungdomsudvalgets beslutning i mødet den 21. januar 2004
Indstillingen blev
godkendt, idet udvalget dog ønskede overvejet, om ungdomsskolen kan indgå i
uddannelsesrådet.
Pia Allerslev
ønskede følgende tilført til beslutningsprotokollen: "V er ikke imponeret over
integrationsindsatsen i København. Alt for mange dyre projekter sættes i værk
uden synlige resultater. De unge, der burde være i fokus, drukner i velmenende
pædagoger og projekter, der virker som prestigeprojekter for de ansvarlige
borgmestre, mere end reelle, nyttige tiltag. Fokus på uddannelse og integration
er fornuftigt, og det støtter vi gerne, men V vil gerne understrege vigtigheden
af, at der sættes målrettet ind over for hvert enkelt individ."
Louise Frevert
ønskede følgende tilført til beslutningsprotokollen: "O mener som udgangspunkt,
at der ikke bør være særbehandling af indvandrere eller andre grupper i
København eller for så vidt andre steder. Dog ser vi med bekymring på den negative
udvikling i København med arbejdsløshed, vold, kriminalitet, drop-ud af uddannelserne
etc., at vi mener, at en forøget indsats på disse områder for indvandrere og
efterkommere er yderst relevant. Dog må integrationsindsatsen aldrig gå ud over
vores egne svage grupper, så de bliver ladt i stikken på bekostning af
indvandrergruppen. Der bliver brugt mange kræfter på at øge integrationen, men
jeg er ikke imponeret over resultaterne, men O tager indstillingen til
efterretning og stemmer for redegørelsen."
Familie-
og Arbejdsmarkedsudvalgets beslutning i mødet den 21. januar 2004
Kontorchef Kaj Ove
Christiansen deltog under punktets behandling.
Indstillingen blev
tiltrådt af et enigt udvalg.
Carl Christian
Ebbesen (O) ønskede følgende protokolleret:
"Dansk Folkeparti mener
som udgangspunkt, at der ikke bør være særbehandling af indvandrere eller andre
grupper i København eller for så vidt andre steder.
Dog ser vi med
bekymring på den negative udvikling i København med arbejdsløshed, vold,
kriminalitet, drop-ud af uddannelserne etc., at vi mener, at en forøget indsats
på disse områder for indvandrere og efterkommere er yderst relevant.
Dog må indsatsen
aldrig gå ud over vores egne svage grupper, så de bliver ladt i stikken på
bekostning af indvandrergruppen.
Der bliver brugt
mange kræfter på at øge integrationen, men jeg er ikke imponeret af resultaterne,
men Dansk Folkeparti tager indstillingen til efterretning og stemmer for redegørelsen."
RESUME
Forvaltningernes borgmestre har sammen med arbejdsmarkedets parter drøftet uddannelses- og integrationsproblematikken i forhold til de 16 - 29 årige i Københavns kommune. Det blev i den sammenhæng besluttet at udarbejde vedlagte fælles redegørelse til brug for en drøftelse i Borgerrepræsentationen om, hvordan indsatsen på uddannelses- og integrationsområdet kan styrkes.
Redegørelsen er udarbejdet i et samarbejde mellem Økonomiforvaltningen, Ungdoms- og Uddannelsesforvaltningen og Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen samt Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Industri, LO og FTF.
Redegørelsen indeholder en beskrivelse af den hidtidige indsats for at styrke tilgangen og gennemførelsen på ungdomsuddannelserne og for at få indvandrere i arbejde og uddannelse. Den indeholder endvidere en vurdering af de opnåede resultater og disse resultater set i forhold til niveauet hos sammenlignelige kommuner.
På denne baggrund stilles følgende 2 forslag til overordnede målsætninger for Københavns Kommunes videre arbejde på området:
1. 95 % af alle unge københavnere skal gennemføre en ungdomsuddannelse. Denne målsætning skal ses uafhængigt af, at især mange uddannelsessøgende flytter til byen fra andre kommuner. Målsætningen tager derfor udgangspunkt i andelen af 25-årige københavnere, der har gennemført grundskole (8. klasse) i Københavns Kommune. Andelen er i dag 73 % mod 79 % på landsplan.
2. Af de 40 danske kommuner med flest unge indvandrere og efterkommere fra ikke vestlige lande skal Københavns Kommune være en af de 10 bedste kommuner til at få unge indvandrere og efterkommere i arbejde. Med en beskæftigelses- og uddannelsesfrekvens på 61% har København i dag en 29. plads.
For at bidrage til at nå de opstillede mål foreslås det, at følgende 6 projekter igangsættes hurtigst muligt i 2004.
1. Forsøgsprojekt med forlængelse af vejledningen af de unge fra det 19. til det 25. år.
- Uddannelses-
og Ungdomsudvalget tildeles 3.340.000 kr.
2. Pilotprojekt med fælles mentorordning for 15–29-årige.
-
Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget tildeles 3.400.000
kr.
-
Uddannelses- og Ungdomsudvalget tildeles 1.000.000 kr.
3. Indkredsning af den gruppe unge indvandrere, der ikke er omfattet af arbejdsmarkedsforanstaltninger.
-
Økonomiudvalget tildeles 800.000 kr.
4. Etablering et uddannelsesråd i Københavns Kommune.
- Uddannelses-
og Ungdomsudvalget tildeles 200.000 kr.
5. Styrket samarbejde mellem grundskole og erhvervsliv for at styrke elevernes grundlag for uddannelses- og erhvervsvalg.
- Uddannelses-
og Ungdomsudvalget tildeles 200.000 kr..
6. Udvikling og afprøvning af 2-3 modeller for øget involvering af forældrene i unges valg af uddannelse i grundskolens udskoling.
- Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen tildeles 60.000 kr.
Finansieringen af de foreslåede projekter sker ved udmøntning at en 9. mill. kr.'s pulje, der er afsat i Københavns Kommunes budgetaftale (selvbudgetteringspuljen 2002).
Der udarbejdes i 2006 i samarbejde mellem de tre forvaltninger og arbejdsmarkedets parter en redegørelse med en status generelt på området og på evalueringsresultaterne fra de nævnte projekter.
SAGSBESKRIVELSE
Det er en væsentlig
opgave for Københavns Kommune at skabe de bedst mulige betingelser for, at
byens unge kan få en relevant uddannelse og at ingen unge fra etniske grupper
marginaliseres på arbejdsmarkedet.
Da
befolkningsprognoserne viser, at der vil opstå mangel på arbejdskraft inden for
den nærmeste fremtid, bør bestræbelserne yderligere forstærkes for at sikre erhvervslivets
udviklingsmuligheder ved at undgå barrierer for den fremtidige udvikling og
vækst i København.
Næsten alle unge i
Københavns Kommune påbegynder en ungdomsuddannelse efter skolen, men der er
mange, der fa
lder fra undervejs, både fra erhvervsskolerne og fra gymnasiet.
Disse unge har vanskeligt ved at få fodfæste på arbejdsmarkedet, og det bør
derfor være et væsentligt element i kommunens praksis, at tilrettelægge uddannelser
og vejledning på en sådan måde, at de unge finder sig til rette i uddannelsessystemet.
Der er allerede
igangsat mange initiativer i København, men de er ikke styret af en samlet
målsætning. Overborgmesteren indkaldte derfor i sommeren 2002 til et møde med
deltagelse af ledende politiske repræsentanter fra arbejdsmarkedets parter og Københavns
Kommune.
På dette møde blev
der enighed om, at en fælles redegørelse kan være et nyttigt redskab for at
sikre en koordineret indsats. Vedlagte redegørelse beskriver derfor status og udfordringer
samt opstiller forslag til målsætninger og indsatsområder.
Til at lede arbejdet
med redegørelsen har været nedsat en styregruppe med følgende sammensætning:
Formand Poul V. Larsø, DA Region Hovedstadsområdet
Næstformand Janicke Schultz-Petersen, DI Storkøbenhavn
Chefanalytiker Flemming G. Jørgensen, DI Storkøbenhavn
Formand Joan Jensen, LO-Storkøbenhavn
Konsulent Susan Hedlund, LO-København
Formand Jan Trojaborg, Københavns Lærerforening/FTF
Borgmester Per Bregengaard
Borgmester Bo Asmus Kjeldgaard
Overborgmester Jens Kramer Mikkelsen (formand)
Kommissoriet
for arbejdet var at udarbejde en redegørelse til Borgerrepræsentationen om
ungdomsuddannelse og integration med følgende indehold:
1. Beskrivelse af den hidtidige indsats for at
styrke tilgangen og gennemførelsen på ungdomsuddannelserne og for at få
indvandrere i arbejde og uddannelse.
2. Vurdering af de opnåede resultater, bl.a. set
i forhold til niveauet hos sammenlignelige kommuner.
3. Forslag til målsætninger for Københavns
Kommunes videre arbejde på området, samt
4. Forslag til konkrete initiativer
Blandt 140.000
16-29-årige københavnere er der ca. 10.000 indvandrere og 3000 efterkommere
efter indvandrere.
I alt godt 20.000 af
byens unge er hverken i uddannelse eller job. Blandt dem er godt de 5.000
indvandrere og ca. 700 efterkommere efter indvandrere.
På uddannelsesområdet viser redegørelsen, at andelen af unge, der som
25 årige har gennemført eller er i gang med en ungdomsuddannelse, er lavere i
København (73 %) end i landet som helhed (79 %). De fleste unge påbegynder en uddannelse,
men mange falder fra undervejs – mere end hver 5. 15 – 18 årig er hverken i
uddannelse eller beskæftigelse. Kommunens indsats kompliceres af, at mange unge
flytter til byen: 5/6 af de 25 årige københavnere er tilflyttere.
På integrationsområdet fremgår det, at 9,5 % af de unge i København er
indvandrere eller efterkommere mod 5,7 % på landsplan. Godt 60 % af indvandrerpigerne
og knap 40 % af indvandrerdrengene i København er hverken i uddannelse eller
job. Det tilsvarende tal for efterkommere er godt 20 % og for øvrige
københavnere godt 10 %, uafhængig af køn. Uddann
elses- og
beskæftigelsesfrekvensen for indvandrere og efterkommere er steget kraftigt fra
51,1 % til 61,3 % i perioden 1998 – 2002, og København ligger i dag på en 29.
plads i uddannelses- og beskæftigelsesfrekvens blandt de 40 danske byer med
flest unge indvandrere og efterkommere.
På denne baggrund gennemgår redegørelsen kort den kommunale og
statslige indsats for unge på uddannelses- og integrationsområdet. En lang
række af de igangsatte initiativer viser positive resultater, men der er stadig
en række uløste problemer, der kræver en samlet indsats. Der foreslås derfor 2
overordnede målsætninger for Københavns Kommunes indsats.
·
95 % af alle unge københavnere skal
gennemføre en ungdomsuddannelse (erhvervsuddannelse, gymnasial uddannelse eller
lignende).
Denne målsætning skal ses uafhængigt af, at især mange uddannelsessøgende
flytter til byen fra andre kommuner. Målsætningen tager derfor udgangspunkt i
25-årige københavnere, der også har gennemført 8. klasse i Københavns Kommune.
Med dette udgangspunkt havde 73 % af de 25-årige den 1. januar 2002
afsluttet (eller var i gang med) en ungdomsuddannelse. Det tilsvarende tal på
landsplan er 79 %.
·
Af de 40 danske kommuner med flest unge
indvandrere og efterkommere fra ikke vestlige lande skal Københavns Kommune
være en af de 10 bedste kommuner til at få unge indvandrere og efterkommere i
arbejde eller i et uddannelsesforløb.
Målet indebærer, at Københavns Kommune andel af de 16 – 29 årige
indvandrere der er i beskæftigelse eller under udannelse skal ligge på et
niveau, der bringer byen blandt de 10 bedste af de 40 kommuner i Danmark med
flest unge indvandrere og efterkommere fra ikke vestlige lande. 1. januar 2002
lå København på en 29. plads i denne rangordning. Med en andel beskæftigede
eller under uddannelse på 61,3 % lå byen lidt over landsgennemsnittet. Til
sammenligning havde København i 1998 en andel på 51,9 % for denne gruppe, svarende
til en 27. plads.
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Rangorden blandt de 40
byer med flest unge indvandrere mv. |
Beskæftigede og/eller under
uddannelse i pct. af gruppen pr. 1.1. |
||||
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
1998 |
2002 |
1998 |
2002 |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Hele landet |
|
|
52,5 |
60,8 |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Kommune |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Farum |
1 |
1 |
65,3 |
75,2 |
|
|
|
Ishøj |
7 |
2 |
60,7 |
74,2 |
|
|
|
Brøndby |
11 |
3 |
59,2 |
71,9 |
|
|
|
Høje Taastrup |
19 |
4 |
56,1 |
70,2 |
|
|
|
Herlev |
12 |
5 |
58,8 |
70,0 |
|
|
|
Køge |
15 |
6 |
58,0 |
69,8 |
|
|
|
Ballerup |
2 |
7 |
64,5 |
69,6 |
|
|
|
Rødovre |
23 |
8 |
54,7 |
69,5 |
|
|
|
Glostrup |
4 |
9 |
62,4 |
69,5 |
|
|
|
Gladsaxe |
3 |
10 |
64,3 |
69,4 |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
København |
27 |
29 |
51,9 |
61,3 |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Aalborg |
36 |
32 |
45,1 |
60,1 |
|
|
|
Odense |
33 |
33 |
47,9 |
59,8 |
|
|
|
Randers |
37 |
36 |
44,6 |
57,0 |
|
|
|
Esbjerg |
35 |
38 |
46,4 |
56,1 |
|
|
|
Århus |
38 |
40 |
44,5 |
54,7 |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Der gennemføres i København en meget lang række initiativer og
projekter med henblik på at sikre såvel uddannelse som integration på
arbejdsmarkedet. Men det generelle indtryk er, at der savnes en styrket
koordinering af de offentlige tilbud.
Udfordringen er derfor, at såvel uddannelsessøgende, arbejdsløse som
virksomhederne i det daglige oplever tilbuddene fra den offentlige sektor som
sammenhængende, umiddelbart anvendelige og personligt tilpassede.
Endelig foreslås iværksættelse af 6 konkrete initiativer inden for
rammerne af puljen i selvbudgetteringsaftale 2002:
1.
Vejledningen af de unge forlænges fra det 19. til det 25. år – 1. årigt forsøgsprojekt
i 3 lokalområder.
Unge vælger senere uddannelse og mange unge falder fra en påbegyndt
uddannelse og har derfor behov for personlig, opsøgende uddannelsesvejledning
ud over det 19. år. Fokus er på unge uden uddannelse og med risiko for social
og etnisk marginalisering samt unge med særlige vejledningsbehov.
Målet med udvidelsen er, at andelen af unge som påbegynder og
gennemfører en ordinær ungdomsuddannelse øges markant. Disse unge bliver dermed
personligt og økonomisk selvhjulpne, og kommunen får en forøgelse i udbuddet af
veluddannet arbejdskraft.
Målet er tillige en afdækning af en samlet kommunal indsats, som kan
danne baggrund for en fælles, koordineret uddannelses- og vejledningindsats for
unge. De 3 pilotprojekter forankres i Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen
/Center for vejledning. De evalueres i relation til den samlede
vejledningsindsats.
Pilotprojekterne skal afdække problemstillinger og muligheder for
implementering af den netop vedtagne vejledningsreform "Ungdommens
Uddannelsesvejledning" med særlig fokus på opsøgende vejledning af de 19-24
årige.
Projekterne:
1. Udvikling af samarbejdsmodeller/aftaler
mellem UUF og FAF generelt.
2. Modeller for en intensiveret opsøgende
indsats for fastholdelse af de unges uddannelsesperspektiver i overgangen
mellem grundskole og ungdomsuddannelse.
3. Øget opsøgende ungdomsvejledning i samarbejde
med ungdomsuddannelserne. Kortest mulig vej fra vejledning til
uddannelsesstart.
4. Modeller for helhedsorienteret og koordineret
vejledning med uddannelsessigte for unge, der starter forløb på kontanthjælp.
5. Sikring af en samordnet uddannelses- og
vejledningsstrategi mellem KKB, CU og den lokale indsats.
Der foreslås flg. lokalområder i pilotprojektet: Tingbjerg, Indre
Nørrebro og Bispebjerg. Det vil blive muligt at indhente differentierede
indgangsvinkler til Ungdommens Uddannelsesvejlednings kommende opgaveportefølje.
2. Der afsættes midler til en mentorordning som etårigt pilotprojekt
for unge på 15–29 år.
Erfaringsopsamling bl.a. fra Formidlings
Center Århus viser, at mentorordninger kan føre til en bedre og hurtigere
integration af udlændinge på arbejdspladsen. Via mentorernes sociale, praktiske
og faglige indkøring af udlændinge, kan mentorordninger bidrage til at skabe
nogle bedre og mere konstruktive praktik/jobtræningsforløb for udlændinge. De
erfaringer der er fra UUF's samarbejde med socialfondsprojektet Vejledning i
Praktik, der også arbejder med mentorordninger, taler for at satse på et
pilotprojekt mellem UUF og FAF om mentorordninger som et redskab både på uddannelses-
og jobtræningsområdet. Ordningen etableres som en samarbejdsmodel mellem Uddannelses-
og Ungdomsforvaltningen og Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen med en
projektperiode på 1 år.
Målsætningen er, at alle unge i så vid
udstrækning som muligt skal gennemføre en ordinær uddannelse. For at fastholde
eller genskabe uddannelsesmotivationen har en gruppe unge med usikre personlige
og sociale kompetencer behov for udvidet vejledning samt praktik og ordinær
beskæftigelse med tæt samvær med voksne rollemodeller også efter de unges
fyldte 19. år. Dette kan understøttes via en mentorordning.
For en del af de 18-24-årige og i særlig grad for de 25-29-årige
kontanthjælpsmodtagere må uddannelsesperspektivet vurderes ikke at indgå i det
realistiske handlingsplanmål. Disse grupper vil dog ofte have en del af de
samme karakteristika som gruppen ovenfor. En mentorordning vil derfor også for
denne gruppe i vid udstrækning kunne understøtte introduktionen til
arbejdsmarkedet og efterfølgende fastholdelse i ordinær beskæftigelse.
Mål:
-
Iværksættelse
af i alt 165 forløb med henblik på udslusning til uddannelse eller ordinær
beskæftigelse
-
Erfaringsopsamling
med henblik på etablering af varige mentorordninger.
3. Der afsættes midler til
konsulentbistand med henblik på at indkredse den gruppe unge indvandrere, der
ikke er omfattet af kontanthjælpslovgivningen eller andre arbejdsmarkedsforanstaltninger.
Som det fremgår af redegørelsen ovenfor, har unge indvandrere og
efterkommere fra mindre udviklede lande
en betydelig lavere beskæftigelsesfrekvens end unge af dansk herkomst
Knap 20 % af unge indvandrere og efterkommere fra de mindre udviklede
lande hører statistisk set til gruppen "øvrige uden for arbejdsstyrken". Det
vil sige, at de ikke modtager kontanthjælp eller anden form for understøttelse
og at de derfor heller ikke er omfattet af nogen form for
arbejdsmarkedsforanstaltninger - f.eks.
aktiverings- og uddannelsestilbud. Næsten halvdelen af gruppen er 16-29
år og to tredjedele af dem er kvinder.
Denne gruppe er "usynlig" set i relation til de offentlige systemer og
foranstaltninger og lever således i en situation, der kan have store
menneskelige omkostninger, såfremt de ikke på en eller anden måde kan visiteres
ind i uddannelses- og arbejdsmarkedssystemerne. De er samtidig en
arbejdskraftressource, som København sandsynligvis får brug for i de kommende
år, særligt inden for SOSU-områderne, hvor alle prognoser viser, at der bliver
mangel på arbejdskraft.
Det foreslås derfor, at der afsættes midler til et 1½ års projekt med
konsulentbistand til opsøgende arbejde, der har til formål at:
-
indkredse
gruppen
-
afdække
allerede erhvervede kvalifikationer
-
indkredse
hvilke jobmuligheder der er interesse for
-
afdække
kvalifikationsbehov
-
undersøge
hvilke særlige foranstaltninger der evt. kan tænkes at være behov for.
I den omtalte gruppe vil det være relevant at sætte fokus på:
-
hjemmearbejdende
husmødre/husfædre
-
personer,
der udelukkende lever af sort arbejde
-
personer
der har opgivet at søge arbejde og som ikke er registreret som arbejdsløse
-
personer
der opfylder kriterierne for at være arbejdsløs, men som ikke er registreret,
f.eks. efter endt uddannelse.
4. I en fireårig
forsøgsperiode etableres et uddannelsesråd i Københavns Kommune med henblik på
at koordinere aktiviteterne for uddannelse og beskæftigelse.
Københavns Kommunes Uddannelsesråd etableres med deltagelse fra
samtlige ungdomsuddannelser, arbejdsmarkedets parter, relevante
erhvervsorganisationer og Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen. Formand for
rådet er uddannelses- og ungdomsborgmesteren, medens Center for Vejledning er
rådets sekretariat.
Uddannelsesrådets formål er bl.a.
·
at
arbejde for en øget tiltrækning af relevante uddannelsestilbud til unge
·
at
fremme øget samarbejde mellem uddannelse, arbejdsmarkedets parter og Københavns
Kommune for så vidt angår uddannelse og beskæftigelse af unge op til 25 år
·
at
medvirke ved dokumentation af unges uddannelse og beskæftigelse.
Der afsættes midler til opstart, baggrundsanalyser og etablering af
opkoblinger til diverse databaser.
Uddannelsesrådet skal supplere de 3 eksisterende råd og udvalg, der alle
har fokus på arbejdsmarkedet. Det drejer sig om:
Det regionale arbejdsmarkedsråd
Storkøbenhavn hvis opgave
det er at tilrettelægge og koordinere regionens arbejdsmarkedspolitiske
indsats.
Koordinationsudvalget for
den forebyggende arbejdsmarkedsindsats. Udvalget rådgiver og støtter
kommunen i forhold vedrørende udvikling af det rummelige arbejdsmarked. Der
fokuseres på arbejdsmarkedsintegration, fastholdelse på arbejdsmarkedet og forebyggelse
mod udstødning fra arbejdsmarkedet.
Københavns Erhvervsråd. Rådets formål er at udvikle byens erhvervsliv
gennem dialog mellem Københavns Kommune og erhvervslivets parter.
Uddannelsesrådet skal supplere disse aktiviteter ved at have fokus på
unge i uddannelse med særlig vægt på de unges overgang fra grundskole til
uddannelse, deres fravalg og omvalg i ungdomsuddannelserne samt udviklingen på
praktikpladsområdet. Uddannelsesrådet skal tillige medvirke til at øge de
relevante uddannelsesmuligheder for unge i regionen.
5. Der etableres et samarbejde
mellem grundskole og erhvervsliv for at styrke elevernes grundlag for
uddannelses- og erhvervsvalg.
I en periode på et år igangsættes et projekt, der omhandler
erhvervspraktikforløb bl.a. inden for iværksætteri. Projektet omfatter
etablering af virksomhedskontaktordninger, og en database på Internettet, hvor
virksomhederne kan "præsentere sig". Målgruppe vil være elever,
forældre og vejledere.
I projektet deltager repræsentanter fra erhvervspraktikken,
virksomhederne, Erhvervscenteret, arbejdsmarkedets parter samt fra Center for
Vejledning.
6. Der afsættes midler til
udvikling og afprøvning af 2-3 modeller for øget involvering af forældrene i
unges valg af uddannelse i grundskolens udskoling.
I den stadig stigende kompleksitet ved unges valg af uddannelse samt
ændringer i uddannelserne er det en nødvendighed, at forældre involveres i hele
vejledningsprocessen. Unge fra uddannelsessvage miljøer har øget behov for, at
forældrene kan støtte deres uddannelsesvalg - et vigtigt element i
mønsterbrydningen.
Uddybning af
indstilling og evt. alternativer hertil
-
Der anvises kassemæssig dækning i 2003 fra en 9. mill. kr.'s pulje, der
er afsat i Københavns Kommunes budgetaftale (selvbudgetteringspuljen 2002)
under Økonomiudvalget, bevilling fælles driftspuljer, funktion 6.51.1.
Puljen fordeles på følgende måde:
Forsøgsprojekt med forlængelse af
vejledningen af de unge fra det 19. til det 25. år
Der gives en tillægsbevilling i 2004 på
3.340.000 kr. til Uddannelses- og Ungdoms- udvalget, bevilling
Folkeskoleområdet funktion 3.01.1.
Pilotprojekt med fælles mentorordning for
15–29-årige
Der gives en tillægsbevilling på i alt 4.400.000 kr. fordelt på
følgende måde:
En tillægsbevilling i 2004 på 3.400.000 kr. til Familie- og
Arbejdsmarkedsudvalget, bevilling Voksne med behov for serviceydelser, fordelt
med 500.000 kr. på funktion 6.51.1, 5,800.000 kr. på 5.98.1 og –2,900.000 kr.
på 5.98.2. Samt en tillægsbevilling i 2004 på 1.000.000 kr. til Uddannelses- og
Ungdomsudvalget, bevilling Folkeskoleområdet funktion 3.01.1.
Indkredsning af den gruppe unge indvandrere,
der ikke er omfattet af arbejdsmarkedsforanstaltninger
Der gives tillægsbevilling i 2004 på 800.000
kr. til Økonomiudvalget, bevilling økonomisk forvaltning, drift, funktion
6.51.1.
Etablering et uddannelsesråd i Københavns
Kommune
Der gives tillægsbevilling i 2004 på 200.000
kr. til Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen, bevilling Folkeskoleområdet
funktion 3.01.1
Styrket samarbejde mellem grundskole og
erhvervsliv for at styrke elevernes grundlag for uddannelses- og erhvervsvalg
Der gives en tillægsbevilling i 2004 på
200.000 kr. til Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen, bevilling
Folkeskoleområdet funktion 3.01.1.
Der afsættes midler til udvikling og
afprøvning af 2-3 modeller for øget involvering af forældrene i unges valg af
uddannelse i grundskolens udskoling.
Der gives en bevilling i 2004 på 60.000 kr.
til Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen, bevilling Folkeskoleområdet funktion
3.01.1
-
Miljøvurdering
Forslaget har ikke miljømæssige konsekvenser
-
BILAG
VEDLAGT
·
Redegørelse
om uddannelse og integration for unge i Københavns Kommun
e (Er udleveret på mødet den 9. december 2003)
·
Skrivelse
af 9. januar 2004 om høring vedr. indstilling om Uddannelse og integration for
unge i Københavns Kommune
·
Skrivelse
af 19. december 2003 om høringssvar vedr. uddannelse og integration for unge i
Københavns Kommune
Erik Jacobsen Grethe
Munk Peter Rasmussen