Byudviklingspulje 2003: Status og behandling af 3. ansøgningsrunde (Bygge- og Teknikudvalget og Økonomiudvalget)
Byudviklingspulje 2003: Status og behandling af 3. ansøgningsrunde (Bygge- og Teknikudvalget og Økonomiudvalget)
Økonomiudvalget
DAGSORDEN
for ordinært møde tirsdag den 27. januar 2004
J.nr. ØU 21/2004
2. Byudviklingspulje 2003: Status og behandling af 3. ansøgningsrunde (Bygge- og Teknikudvalget og Økonomiudvalget)
INDSTILLING
Bygge- og Teknikforvaltningen indstiller, at Bygge- og
Teknikudvalget godkender
at der gives tilsagn om støtte fra
Byudviklingspuljen til realisering af 15 projekter, at 2 projekter indstilles
til viderebehandling, og at 9 ansøgere gives afslag som beskrevet i nærværende
indstilling.
at
2 tidligere støttede projekter fra 1. og
2. runde gives yderligere tilsagn om støtte som beskrevet i nærværende indstilling.
Bygge- og Teknikforvaltningen og Økonomiforvaltningen
indstiller, at Bygge- og Teknikudvalget og Økonomiudvalget godkender
at
vedlagte Status for Byudviklingspuljen 2002-2003
tages til efterretning
Bygge- og Teknikudvalgets beslutning i mødet den 14. januar 2004
Godkendt.
RESUME
Byudviklingspuljen er skabt i forlængelse af "Boliger
for alle – Boligpolitisk strategiplan for København Kommune 2001-2004".
Borgerrepræsentationen vedtog den 16. maj 2002 at etablere Byudviklingspuljen
og at tilføre puljen 45,814 mio. kr. til fordeling i 2002-2004 (BR 253/02)
"Disponering af midler fra Byudviklingspulje".
Puljens formål er at styrke lokale initiativer, som kan
forbedre de eksisterende boligområder og at støtte udviklingen af lokale
partnerskaber mellem københavnerne og Københavns Kommune.
Der er i 3. ansøgningsrunde den 1. oktober 2003 indkommet 26
ansøgninger med et samlet ansøgt støttebeløb på 21.595.157 kr. ekskl. moms.
Projektansøgningerne er kvalificeret med bistand fra Bygge- og
Teknikforvaltningen.
Et embedsmandsudvalg med to repræsentanter fra
Økonomiforvaltningen og to repræsentanter fra Bygge- og Teknikforvaltningen har
vurderet de indkomne ansøgninger. Embedsmandsudvalget anbefaler, at 15
projekter indstilles til at modtage støtte fra puljen for i alt kr. 5,534 mio.
kr. ekskl. moms, at 2 projekter indstilles til viderebehandling, og at 9
indstilles til afslag.
Projekterne er beskrevet i denne indstillings
sagsbeskrivelse. De indstillede anlægsprojekter omhandler forskønnelse,
trafiksanering og anlæggelse af lege-, bevægelses- og opholdarealer – og
repræsenterer altså et bredt spektrum inden for Byudviklingspuljens prioriteringsområder.
Til alle projekter vil der være offentlig adgang.
Den konkrete udformning af vejprojekter på såvel offentlige
som private veje samt pladsprojekter på
kommunale arealer vil efterfølgende blive fremlagt til godkendelse i Bygge- og
Teknikudvalget. Det drejer sig om følgende projekter:
·
Nr. 8. Renovering af fortove og
trekantsareal ved Breidablik Allé, nr. 17. Trafiksanering og begrønning i
Harald Jensens Gade, nr. 21. Trafiksanering og forskønnelse af Vilhelm Thomsens
Allé, nr. 24 Rulleskøjtebane ved Toftegårds Plads, nr. 26 Trafiksanering og
forskønnelse i Peter Fabers Gade.
Baggrunden for de 9 foreslåede afslag er, at arealerne ikke
er offentligt tilgængelige, og at der søges til forprojekter.
Embedsmandsudvalget har i 3. runde ønsket at korrigere en
tidligere beslutning omhandlende facadebeplantning på offentlige arealer.
Tidligere er projekter støttet som privat areal begrundet i, at facaden er
privat. Fremover ønskes projekterne støttet som offentligt areal begrundet i
planterøddernes placering på offentligt areal. Beslutningen kræver korrektion
af bevilling til projekt nr. 15-2002
Kollektivhuset - grøn facade og projekt nr. 23-2003a Slyngplantestativer og cykelstativer i Stefansgade.
Det indstilles, at projekt nr. 15-2002 Kollektivhuset - grøn facade tildeles
yderligere 122.000 kr. (i alt 183.000 kr. i stedet for 61.000 kr.), og at
projekt nr.
23-2003a Slyngplantestativer og cykelstativer i Stefansgade tildeles yderligere
38.000 kr. (i alt 57.000 kr. i stedet for 19.000 kr.).
Status efter 3. runde
Status
for Byudviklingspuljen 2002-2003 viser, at der med de indstillede projekter i 3.
runde er disponeret 25,666 mio. kr. (budget 29,324 mio. kr.) til projekter. Af
disse forventes ca. 2,8 mio. kr. udbetalt ved udgangen af 2003. Forskellen
mellem disponeret forbrug og forventet regnskab skyldes, at projekternes
opstarts- og udviklingsfase frem til færdigt anlæg typisk varer 1-2 år. Det må
forventes, at der primo 2005 er disponeret ca. 22 mio. kr. til ca. 45-50
projekter, som endnu ikke er realiseret. Til sekretariatsbetjening samt
informationsvirksomhed forventes udbetalt ca. 680.000 kr. (budget 1,160 mio. kr.)
for perioden 2002-2003.
Bygge- og Teknikforvaltningen skal
henlede opmærksomheden på, at forskellen i disponeret forbrug og forventet regnskab
skyldes, at sekretariatsstillingen først blev besat juni 2002 og ikke som
forventet januar 2002, og at informationsmidler ikke er anvendt i et omfang som
forventet.
SAGSBESKRIVELSE
Baggrund
Disponering af midler fra
Byudviklingspulje
Byudviklingspuljen er skabt i forlængelse af "Boliger
for alle – Boligpolitisk strategiplan for København Kommune 2001-2004".
Borgerrepræsentationen vedtog den 16. maj 2002 at etablere Byudviklingspuljen
og at tilføre puljen 45,814 mio. kr. til fordeling i 2002-2004 (BR 253/02)
"Disponering af midler fra Byudviklingspulje".
Puljens formål er at styrke lokale initiativer, som kan
forbedre de eksisterende boligområder og at støtte udviklingen af lokale
partnerskaber mellem københavnerne og Københavns Kommune.
Der er i 3. ansøgningsrunde den 1. oktober 2003 indkommet 26
ansøgninger med et samlet ansøgt støttebeløb på 21.595.157 kr. ekskl. moms.
Projektansøgningerne er kvalificeret med bistand fra Bygge- og
Teknikforvaltningen.
Et embedsmandsudvalg med to repræsentanter fra
Økonomiforvaltningen og to repræsentanter fra Bygge- og Teknikforvaltningen har
vurderet de indkomne ansøgninger. Embedsmandsudvalget anbefaler, at 15
projekter indstilles til at modtage støtte fra puljen for i alt kr. 5,534 mio.
kr. ekskl. moms, at 2 projekter indstilles til viderebehandling, og at 9
indstilles til afslag.
De indstillede anlægsprojekter omhandler forskønnelse,
trafiksanering og anlæggelse af lege-, bevægelses- og opholdarealer – og
repræsenterer altså et bredt spektrum inden for Byudviklingspuljens
prioriteringsområder. Til alle projekter vil der være offentlig adgang.
Ansøgningerne udspringer næsten alle af et lokalt behov for
forbedringer i nærmiljøet, og repræsenterer en god bredde. Blandt ansøgerne er
15 beboerforeninger (boligselskaber og grundejerforeninger/vejlaug), 1 skole, 1
børneinstitution og 4 enkeltpersoner. Således vil der kunne etableres en række
nye partnerskaber mellem Københavns Kommune og kommunens lokalområder.
Ansøgningerne fordeler sig geografisk over hele byen.
De indstillede projekter på offentlige arealer vil muligvis
medføre mindre ændringer i forvaltningens driftsudgifter, men vil ikke medføre
en væsentlig forøgelse, da der i overvejende grad tale om forbedringer af
belægninger. I projekt nr. 12. Høje
Torv - byrum på taget af Magasin du Nord er driften endnu ikke afklaret.
Årlige driftsomkostninger anslået af ansøger til kr. 335.000 forekommer
underbudgetteret. Vej & Park har ikke mulighed for at finde midler til en
sådan opgave inden for sit driftsbudget.
Den konkrete udformning af vejprojekter på såvel offentlige
som private veje samt pladsprojekter på kommunale arealer vil efterfølgende
blive fremlagt til godkendelse i Bygge- og Teknikudvalget. Det drejer sig om
følgende projekter:
·
Nr. 8. Renovering af fortove og trekantsareal
ved Breidablik Allé, nr. 17. Trafiksanering og begrønning i Harald Jensens
Gade, nr. 21. Trafiksanering og forskønnelse af Vilhelm Thomsens Allé, nr. 24
Rulleskøjtebane ved Toftegårds Plads, nr. 26 Trafiksanering og forskønnelse i
Peter Fabers Gade.
De indstillede støttebeløb kan være mindre end det søgte,
hvilket kan afspejle, at støtten gives til delprojekter eller at projektets
budget ved projektrevision er formindsket.
Baggrunden for de 9 foreslåede afslag skyldes, at arealerne
ikke er offentligt tilgængelige, og at der søges til forprojekter.
Embedsmandsudvalget har i 3. runde ønsket at
korrigere en tidligere beslutning omhandlende facadebeplantning på offentlige
arealer. Tidligere er projekter støttet som privat areal begrundet i, at
facaden er privat. Fremover ønskes projekterne støttet som offentligt areal
begrundet i planterøddernes placering på offentligt areal. Beslutningen kræver
korrektion af bevilling til projekt nr. 15-2002 Kollektivhuset - grøn facade og
projekt nr. 23-2003a Slyngplantestativer og cykelstativer i Stefansgade. Det
indstilles, at projekt nr. 15-2002 Kollektivhuset - grøn facade tildeles yderligere
122.000 kr. (i alt 183.000 kr. i stedet for 61.000 kr.), og at projekt nr.
23-2003a Slyngplantestativer og cykelstativer i Stefansgade tildeles yderligere
38.000 kr. (i alt 57.000 kr. i stedet for 19.000 kr.).
Status efter 3. runde
Status for Byudviklingspuljen 2002-2003 viser, at der med de
indstillede projekter i 3. runde er disponeret 25,666 mio. kr. (budget 29,324
mio. kr.) til projekter. Af disse forventes ca. 2,8 mio. kr. udbetalt ved
udgangen af 2003. Forskellen mellem disponeret forbrug og forventet regnskab
skyldes, at projekternes opstarts- og udviklingsfase frem til færdigt anlæg
typisk varer 1-2 år. Det må forventes, at der primo 2005 er disponeret ca. 22
mio. kr. til ca. 45-50 projekter, som endnu ikke er realiseret. Til
sekretariatsbetjening samt informationsvirksomhed forventes udbetalt ca.
680.000 kr. (budget 1,160 mio. kr) for perioden 2002-2003.
Bygge- og Teknikudvalget har tidligere den 4. december 2002
(BTU 591/2002) vedtaget at give tilsagn om støtte på i alt kr. 17, 307 mio. kr.
ekskl. moms fra Byudviklingspuljen til realisering af 20 projekter og at give
20 ansøgere afslag. Af disse er 17 ved at blive realiseret. Bygge- og
Teknikudvalget har den 18. juni 2003 (BTU 294/2003) vedtaget at give tilsagn om
støtte på i alt 6,854 mio. kr. ekskl. moms fra Byudviklingspuljen til
realisering af 15 projekter, og at give 11 ansøgere afslag.
Bygge- og Teknikforvaltningen skal
henlede opmærksomheden på, at forskellen i disponeret forbrug og forventet
regnskab skyldes, at sekretariatsstillingen først blev besat juni 2002 og ikke
som forventet januar 2002, og at informationsmidler ikke er anvendt i et omfang
som forventet.
Krav og kriterier for udvælgelse af
projekter
For at kunne opnå støtte fra Byudviklingspuljen er der i
indstillingen fastlagt en række krav samt en række kriterier for udvælgelse.
Det er udvalgets opfattelse, at de 15 indstillede projekter
opfylder de krav, som er opstillet som en forudsætning for at opnå støtte. Kravene
er, at projekterne skal:
·
tilsigte forskønnelse, beplantning og/eller
nyanlæg
·
have medfinansiering fra lokalområdet
·
ikke kunne være gennemført uden midler fra Byudviklingspuljen
·
være gennemførlige inden for en kort
tidshorisont
·
fra start have indtænkt nødvendige driftshensyn
og fremtidig forankring
·
have et samlet budget på mindst kr. 50.000
·
have afklaret hvilken form for rådgivning, der
skal knyttes til projektet
Det skal dog bemærkes, at flere projekter har endnu ikke
tilvejebragt tilstrækkelig medfinansiering, men det er embedsmandsudvalgets
opfattelse, at projekterne vil kunne tilvejebringe denne. I tilfælde af
manglende medfinansiering bortfalder tilsagn, og tilbageførte midler vil kunne
uddeles efterfølgende. I projekt nr. 12.
Høje Torv - byrum på taget af Magasin du Nord er driftsforholdene ikke
afklaret.
De fleste projekter indeholder indtil flere af de
sideordnede kriterier, som ansøgningerne ønskes prioriteret efter.
Prioriteringer gives til projekter, der:
·
tilstræber forskønnelse og/eller nyindretning af
eksisterende legepladser, parker/torve
·
gør kvarteret mere familievenligt
·
tilsigter byøkologiske principper
·
sikrer helhedsorientering
·
udføres i områder/ved ejendomme, hvor der i
forvejen er udført eller er ved at blive udført bygningsfornyelse, samt udføres
ved ejendomme, hvor der er sket eller sker lejlighedssammenlægninger
·
ligger i kvarterløftområder og byfornyelsesområder
·
omhandler trafikal fredeliggørelse
·
kan stå som et eksempel til efterfølgelse
·
ligger i forlængelse af allerede eksisterende og
vedtagne politiske handlingsplaner indenfor de syv forvaltningsområder –
herunder Folke-sundhedsplanen, Grønne Gaderum samt aktuelle trafik og
bymiljøplaner og kvarterplanerne fra kvarterløftprojekterne
Der er indkommet 3 ansøgninger fra kvarterløftområder, som
alle er indstillet til støtte. I næste ansøgningsrunde den 1. april 2004
forventes ansøgninger fra kvarterløftsområderne Nord-Vest, Tingbjerg og
Remisevænget.
Ansøgninger
1. Smedejernshegn Oxford Allé, Amager
Beboere i Husejerforeningen Arbejdernes Byggeforening
ansøger om tilskud til renovering af smedejernshegn fra 1930'erne. Hegnet
omkranser et mindre grønt anlæg med buske og skulptur (Kvinde, der kæmmer sig, Poul
Hammerich - opsat af Købehavns kommune 1941). Anlægget er angiveligt
bevaringsværdigt. Anlægget er udlagt som fællesareal under Husejerforeningen
Arbejdernes Byggeforening. Anlægget er omkranset af private fællesveje.
Foreningen varetager driften af hegnet og anlægget. Foreningen medfinansierer.
Forventes realiseret foråret 2004.
·
Projektet er forskønnende og er placeret
synligt i gadebilledet til glæde for offentligheden. Projektet støttes med
ansøgt støttebeløb svarende til 47 %.
Tilsagn: Kr.
50.000 (ansøgt kr. 50.000).
2. Udearealer ved Rådmandsgades
Skole, Nørrebro
Have- & Landskabsrådet ansøger om tilskud til indretning
af skoleuderummet med grønne områder og mulighed for oplevelser omkring
botanik, lokale kredsløb, frugtbarhed og havekultur. Den konkrete udformning
afventer afholdelse af konkurrence. Vinderprojekt offentliggøres forår 2004.
Miljøministeriet og puljer medfinansierer. Forventes realiseret sommer/efterår
2004.
·
Projektet er for løst beskrevet. Have- &
Landskabsrådet har efterfølgende overdraget projektet til Københavns Kommune,
der oplyser, at projektet som ansøgt er skrinlagt. Det er hensigten, at
Rådmandsgade Skole vil søge igen med et mere konkret projekt.
Afslag.
3. Trafiksanering med bump i
Gammeltoftsgade, Indre By
Beboere og grundejere i Gammeltoftsgade ansøger om tilskud
til etablering af tre hastighedsbegrænsende asfaltcirkelbump i gaden med
henblik på en 40 km/t fartbegrænsning. Formålet er fredeliggøre gaden, der har
stor udskiftning af biler på grund af institutioner og Parkering København, der
ligger i gaden. Formålet er endvidere at skabe større sikkerhed og tryghed for
den store daglige trafik af bløde trafikanter på vej til og fra gadens
vuggestuer, børnehave, fritidshjem, klub og musikskole. Der er tilsagn om
medfinansiering fra beboerne. Forventes realiseret forår 2004.
·
Projektet er i overensstemmelse med
intentionerne i kommunens hastighedsplan, som forudsætter zoner med 40 km/t i
byens lokale boligveje. Antallet af bump samt de skitserede placeringer og
udformningen er udført i samråd med Vej & Park. Projektet fjerner ikke
parkeringspladser.
Tilsagn: Kr. 90.000
(ansøgt kr. 90.000). Forudsætter godkendelse i Bygge- og
Teknikudvalget.
4. Grønt areal Geislersgade,
Amager
Beboere i E/F Geislershus ansøger om støtte renovering af
forareal til foreningen med nye belægninger og beplantning. Formålet er primært
at etablere et privat, hyggeligt forareal for beoerne - sekundært forskønnelse
af vejen. Der anlægges hæk mod vej i 80-100 cm højde. Beboerne medfinansierer.
Forventes realiseret 2003.
· &nbs
p;
Kriterier ikke opfyldt, idet ansøger ikke
ønsker offentligt adgang til arealet, hvilket er baggrunden for den skitserede
udformning med hæk.
Afslag.
5. Udvidelse af
disc golf bane i Valbyparken
Købehavns Frisbee
Klub (KFK) ansøger om tilskud til udvidelse af 12-hullersbane, i 'den grønne
frøpark', som der tidligere er givet støtte til. Anlægget ønskes udvidet med
yderligere 6 huller placeret på areal omkring temahaverne således, at anlægget
bliver en fuldt udbygget bane. Projektet kan realiseres i 2 etaper. Fonde
medfinansierer. 1. etape forventes realiseret februar 2004. 2. etape forventes
realiseret maj 2004.
·
Der er tidligere givet støtte til etablering
af 12-hullers bane. Udvidelsen kan ikke placeres i Valbyparken på det angivne
sted omkring temahaverne. Nogle af 'hullerne' vil dog kunne placeres i parkens
nordøstlige del. Ibrugtagning af 12-hullersbanen må dog vise, om der vil være
behov for en større bane.
Afslag.
6.
Trafiksanering og højbede i Dybbølsgade, Vesterbro
Beboere i Øvre Dybbølsgade Gadelaug c/o Dybbølhus ansøger om
tilskud til renovering af den øvre del af Dybbølsgade fra Sdr. Boulevard til
rundkørslen ved Dybbølsbro St. Hensigten er at omdanne gaden til en grøn gade
med stillevejsstatus ved at inddrage hjørnerne til opholdspladser og ved at
indsnævre vejbanen. Der anlægges 12 større højbede og 8 mindre bede,
opholdsarealer og 8 cykelstativer. Bedene anlægges som højbede, der er
præfabrikeret efter byøkologisk design af
·
Projektet har til hensigt at skabe en
fredeligere, sikrere og venligere vej. Begrønning og trafikfredeligørelse kan
støttes. Den skitserede løsning skaber trafiksikkerhedsmæssige problemer idet
køreveje og sigtbarheden forringes. Sikkerhedsmæssigt er der ligeledes
ansvarsmæssige problemer med at etablere møblerede halv-private opholdspladser
på offentligt vejareal. Projektet bør i stedet revideres og udformes som
kantstensafgrænsede fortovsøer omkring hjørner, hvorpå bede og stativer kan
placeres. Bed mod Sønder Boulevard kan ikke støttes, da det er for tæt på
trafiksignalet. Bredden på kørebanen skal være 5,20 m, når der køres 30-40
km/t, og der skal dimensioneres efter, at en lastbil og en personbil skal kunne
passere hinanden. Projektudviklingen af gadebedet kan ikke støttes.
Viderebehandling. (Ansøgt kr. 960.000).
7.
Trafiksanering og forskønnelse i Asminderødgade, Nørrebro
Beboere i
Arbejdsgruppen for Forskønnelse af Asminderødgade ansøger om tilskud til at
betale fordyrelse af tidligere støttet projekt (kr. 673.000) samt moms på egen
medfinansiering. Fordyrelsen skyldes, at projektet har været underbudgetteret
samt indexregulering af budget. Hensigten med projektet er, at skabe sikrere
trafikafvikling og et smukkere og grønnere gaderum. Der er oprettet et vejlaug.
Der er tilslutning fra beboerne og kvarterløft medfinansierer. Forventes realiseret
foråret 2004.
·
Projektet ligger i Kvarterløft Nørrebro Park
Kvarter og tilsigter trafikal fredeliggørelse, er forskønnede og
helhedsorienteret. Revideret budget er eftersendt, og viser, at
underbudgettering samt indexregulering andrager kr. 551.779 ekskl. moms. Dette
beløb kan støttes med 25%. Moms på egen medfinansiering kan ikke
støttes.
Tilsagn: 138.000
(ansøgt kr. 210.000).
Forudsætter godkendelse i Bygge-og Trafikudvalget.
8. Renovering
af fortove ved Breidablik Allé, Amager
Beboere i G/F
Villabyen Dyvekes bestyrelse ansøger om støtte til opretning af kantsten og
fortove på Breidablik Allé samt renovering af belægning ved Vatnavej, således
at der opstår en sammenhæng med et grønt trekantsareal. Der er i forvejen investeret
i stilleveje i kvarteret med hastighedsdæmpende bump. Breidablik Allé fungerer
som stiforbindelse for skoleelever til og fra Højdevangens Skole, Sundby Idrætspark
og Sundbybadet. I Trafikplan for Amager er strækningen udlagt som planlagt
stiforbindelse, der forbinder den østlige og vestlige del af Amager. Der søges
om 75 % støtte. Beboerne medfinansierer 25%. Forventes realiseret sommer 2005.
·
Forslaget tilsigter trafikal fredeliggørelse,
forskønnelse og er helhedsorienteret. Belægning ved Vatnavej kan støttes,
således at der opstår en sammenhæng med et grønt trekantsareal. Renovering af
fortove på private veje kan ikke støttes, idet dette betragtes som en
almindelig, privat vedligeholdelsesopgave. Budget for trekantsareal andrager i
alt kr. 210.00.
Tilsagn: Kr. 53.000 (ansøgt kr. 570.000). Forudsætter godkendelse i Bygge- og Teknikudvalget.
9. Lege- og
opholdspladser ved Husumgård
Beboere i Husumgård
Afdelingsbestyrelse, Boligselskabet FSB ansøger om tilskud til at renovere
eksisterende legeplads i privat boligbebyggelse. Der etableres blandt andet
klatreborg, gyngestativer, sandkasser og legehuse. Der er offentlig adgang til
området ad sti, der for forbinder Frederikssundvej med Gadelandet. Der søges om
75% støtte. Beboerne medfinansierer. Forventes realiseret efteråret 2004.
·
Forslagets sigte er rekreativt og
familievenligt. Revideret budget anslår udgifter til kr. 882.280. Forudsætter
deklaration tinglyst på skøde om offentlig adgang til arealet.
Tilsagn: Kr. 221.000 (ansøgt kr. 400.000).
10.
Naturlegeplads ved vuggestuen Børneøen Bonsai, Amager
Vuggestuen Børneøen
Bonsai ansøger om tilskud til at omdanne eksisterende legeplads til en
naturlegeplads med klatreborg, gyngestativ, stier, opholdsmøbler og bakke.
Legepladsen er offentlig tilgængelig og er beliggende på privat grundareal i
boligkarreen Brigadegården først på Amager mellem Røsågade og Lerforsgade, der
er private veje. Der er anlagt køreveje gennem karreen, som bruges om
offentligt byrum. Driften foretages af grundejer. Vuggestuen, forældre og fonde
medfinansierer.
·
Legepladsen er beliggende i privat gård, der
administreres af ejendomskontoret. Forudsætter deklaration tinglyst på skøde om
offentlig adgang til arealet. Kan støttes med 25%.
Tilsagn: Kr.
39.000 (ansøgt kr.117.000).
11. Plads ved
Sandbjergsgade, Nørrebro
Beboere i A/B Ørholm
ansøger om tilskud til renovering af grønt areal ved Sandbjergsgade 15-21, der
er et offentligt areal. Arealet har i mange år fremstået uinspirerende og
forsømt med en rodet beplantning. Der etableres et nyt anlæg med ny belægning i
græs og granit, bøgehække, bænke til kortere ophold, skakborde, papirkurve,
fodhegn mv. A/B Ørholm medfinansierer. Forventes realiseret maj 2004.
·
Forslaget ligger i Kvarterløft Nørrebro Park Kvarter
og er rekreativt. Arealet er i dag nedslidt og en renovering af arealet er
yderst tiltrængt. I stedet for specialdesignede bænke og affaldskurve skal Vej
& Parks standardudstyr anvendes, og belægninger, belysning o.a. skal
justeres. Forudsætter afklaring af driftsforhold.
Tilsagn: Kr. 387.000 (ansøgt kr. 387.000). Forudsætter godkendelse i Bygge- og Teknikudvalget.
12. Høje Torv -
byrum på taget af Magasin du Nord
Arkitekttegnestuen Plot ansøger om midler til etablering af byrum på
taget af Magasin. Projektet omfatter såvel bygningsmæssige ændringer som
etablering af udearealer. De bygningsmæssige ændringer omfatter blandt
etablering af trapper, facader, cafébygning, toiletter mv. Udearealerne
omfatter indretning af trædæk i forskellige planer, hvorpå der anlægges: Et
beplantet areal – en park; en plads med trappe til teater og koncerter;
kælkebakke; soldæk; et sportsbur; et adgangsareal med adgang til Magasin. Der
vil være adgang til arealet ad rulletrappeforbindelse fra blomstertorvet/gadeplanet
via Magasin, fra P-pladsen ovenpå P-huset og fra Magasin i åbningstiden.
Projektet er tildelt støtte i RealDanias kampagne om Bedre Byrum. Bedømmelsesudvalget
i kampagnen stiller sig tøvende overfor, om projektet lader sig realisere inden
for den skitserede økonomiske ramme. Plot oplyser, at projektet kan realiseres
for et mindre beløb. Eksempelvis kan boldburet eller caféen udelades. Udearealerne
vil som udgangspunkt være offentligt tilgængelige formodentlig i dag- og
aftentimer, men ikke om natten. Af hensyn til driftsudgifterne kan der være lukket
ved snefald. Plot forestiller sig, at Vej & Park står for driften af parken
herunder adgangsveje til og fra til trædækket. Magasin er angiveligt indstillet
på medfinansiering af drift. Magasin oplyser, at indtægter fra lejere af
anlægget kan indgå i driften, og oplyser, at de forestiller sig, at de selv
driver caféerne – dog uden at betale leje af disse. Der er tilsagn fra
RealDania med max. 50%. Magasin bidrager angiveligt med 25%. Forventes realiseret
sommer 2005.
·
Projektet skaber et helt nyt byrum i
Københavns midte. Projektet er udviklet sammen med aktører i dansk kulturliv,
men er ikke lokalt forankret. Udearealerne kan støttes, men ikke de
bygningsmæssige forandringer, idet kriterier herfor ikke er opfyldt. Plot
oplyser, at udgifter til udearealer andrager 7.628.899 kr., og at driften af
hele anlægget koster 335.000 kr. årligt, hvilket forekommer underbudgetteret.
Driften er ikke afklaret. Vej & Park har ikke mulighed for at finde midler
til en sådan opgave inden for sit driftsbudget. Da endelig finansiering
af anlæg og drift endnu ikke er faldet på plads indstilles projektet til
viderebehandling. Støtte til projektet kræver: At der indgås en
partnerskabsaftale mellem Magasin, RealDania og Københavns Kommune om
realisering af projektet; at drifen afklares; at der vil være offentlig adgang
til arealet som min. i tidsrummet 07.00-23.00 uanset vejrlig, og at dette tinglyses
ved deklaration på skøde.
Viderebehandling.
(ansøgt kr. 5.250.000).
13.
Skulpturpark ved Nationalbanken
David John Duffus
ansøger om midler til etablering af skulpturpark ved Slotsholms Kanalen i
Havnegade over for Nationalbanken. Der etableres en fast fodgængersti ved kajen.
Nogle træer og P-pladser skal fjernes for at give plads til 2-3 nicher, hvor
der placeres skulpturer, hvilebænke samt ny belysning.
·
Forslaget omhandler forskønnelse af
offentligt byrum. Projektet er for løst skitseret og underbudgetteret. Vej
& Park ønsker ikke en skulpturpark og nedlæggelse af P-pladser på det
angivne sted.
Afslag.
14.
Legeplads og byrumsforskønnelse ved G/F Danas Park
Beboere i G/F Danas
Park ansøger om tilskud til etablering af legeplads og forskønnelse af 50 kvm.
stort byrum på det grønne areal Kansager, etablering af rosenbed på græsareal
på Åvendingen samt blomsterkumme og beplanting af veje og hjørner. Arealerne
tilhører G/F Danas Park. Legepladsen indrettes med legetårn (gynger, rutschebane
og legehus). Forventes realiseret ultimo 2004.
·
Projektet er rekreativt. En prioritering af
indsatsen må dog forventes, da det vurderes, at ikke alle forslag kan realiseres
inden for budgettet.
Tilsagn: Kr.
10.000 (ansøgt kr. 10.000).
15.
Blomsterudsmykning på Husum – og Brønshøj Torv
Handels- &
Erhvervsforeningen i Brønshøj-Husum-Tingbjerg og Brønshøj-Husum-Tingbjerg
Lok
alråd ansøger om tilskud til opsætning af 2 blomstertårne på Brønshøj Torv
og Husum Torv. Drift varetages af Handelsforeningen og med tilskud fra lokalrådet.
Ansøger medfinansierer. Forventes realiseret foråret 2004.
·
Forskønnelse med blomster kan støttes på
Husum Torv, men ikke på Brønshøj Torv, hvor der i forvejen er
rosenbeplantninger. De foreslåede blomstertårne ønskes ikke anvendt. I stedet
bør vælges mere homogene beplantninger i overensstemmelse med Vej & Parks
retningslinier for beplantningsinventar.
Tilsagn: Kr.
30.000 (ansøgt kr. 30.000).
16.
Legearealer ved Sjællandsgades Skole
Forældre,
Fritidshjemmet Pingvinen samt skolebestyrelsen, elevrådet og lærergruppen på
Sjællandsgade Skole ansøger om tilskud til forbedring og forskønnelse af eksisterende
skolegård. Der søges om støtte til ny belægning, scene til musik, belysning,
cykelstativer, renovering af uderum, væksthus samt interaktive legeredskaber.
Fonde ansøges om medfinansiering. Forventes realiseret sommeren 2004.
·
Projektet er rekreativt. Skolegården er
stærkt nedslidt. Belægninger, scene, belysninger, cykelparkering og væksthus
kan støttes. Forslag om interaktive legeredskaber er beskrevet som projektidé
og er for løst beskrevet. Projektet kan søge igen om dette. Overdækket udeareal
kan ikke støttes, da dette har bygningsmæssig karakter.
Tilsagn: Kr.
1.139.000 (ansøgt kr. 1.518.000).
17.
Trafiksanering og begrønning i Harald Jensens Gade
Beboere ved AKB,
Afd. 108 og AKB, Afd. 109 ansøger om tilskud til trafiksanering og forskønnelse
af gaden. Vejen ensrettes, P-pladser markeres i siderne og gaden forskønnes med
ny belægning, belysning og pergola'er for planter. Forventes realiseret efterår
2004.
·
Projektet er forskønnede og
helhedsorienteret, og skaber sikrere veje for de bløde trafikanter. Med
anlægget skabes en anderledes begrønning af gaderummet.
Tilsagn: Kr.
282.000 (ansøgt kr. 281.600).
18.
Undersøgelse af grønne elementer i Nørre Kvarter, Indre By
Arkitekt Jens Hvass ansøger om støtte til gennemførelse af
en undersøgelse af de grønne elementers rolle og udviklingspotentiale i et
kvarter med historisk bevaringsværdige kvaliteter. Formålet er at tilvejebringe
et grundlag for en systematisk byforgrønnelse af Nørre Kvarter. Forventes
realiseret september 2004.
·
Kriterier ikke opfyldt, idet forprojekter
ikke støttes.
Afslag.
19.
Gyngestativer ved Havneparken
Arkitekterne Ditte Bjerregaard og Elisabeth A.P. Eriksen
ansøger om tilskud til etablering rammekonstruktion under Langebro i
forlængelse af Havneparken. I rammekonstruktionen er ophængt 37 gynger. Det
foreslås, at der indrettes café i lokale under broen, og at denne er investor
til projektet. Forventes realiseret maj 2004.
·
Projektet er nyskabende og forfriskende. Den
anviste placering kan dog ikke anvendes. Arealet mod Islands Brygge anvendes
dels til Havneparken dels til privat parkering - og arealet mod Christianshavn
ligger i skygge. Projektet kan søge igen med en anden placering.
Afslag.
20.
Lege- og opholdsarealer i Folkets Park, Nørrebro
Folkets Park Initiativet ansøger om tilskud til renovering,
forskønnelse og udvikling af Folkets Park. Projektet omfatter blandt andet
renovering af opholdsmiljøer, renovering og udbygning af legeplads, udvikling
af sportsplads, udvidelse af skateboardrampe samt renovering af bede med
henblik på at åbne parken mere op, og skabe større diversitet. Legepladsen
udføres af Den Økologiske Produktionsskkole. Øvrigt arbejdet udføres som
frivilligt arbejde på udvalgte arbejdsdage og genbrug af materialer fra bede
indgår i anlæggelse af bl.a. sportsplads. Folkets Park Initiativet medfinansierer
projektet. Forventes realiseret forår 2005.
·
Projektet er rekreativt og
vil skabe et tiltrængt løft af parken til glæde for de lokale beboere. Bygge- og
Teknikudvalget har den 12. november 2003 anbefalet, at Tillæg til
lokalplanforslag nr. 215 "Stengade II" med kommuneplantillæg foreslås vedtaget
endeligt uden ændringer, hvilket betyde at der vil blive anlagt en offentligt
park på det pågældende sted. Der er afsat midler hertil, og parken forventes
realiseret 2005-06.
Afslag.
21.
Trafiksikring og forskønnelse af Vilhelm Thomsens Allé, Valby
Beboere i A/F VilhelmThomsens Allé 5-7 & 4-40, Valby
ansøger om trafikregulering og genopretning af den private vej. Der etableres
nye belægninger på parkeringsarealer, vejbane og fortove samt
hastighedsdæmpende foranstaltninger 3 steder med niveaufrie
krydsningsmuligheder. Endvidere genetableres de karakteristiske trærækker med
udskiftning af træer. Der søges 75% i tilskud begrundet i, at Vilhelm Thomsens
Allé er tilkørselsvej til bolig-, institutions- og erhvervsområde beliggende ud
til Høfdingsvej. Beboerne medfinansierer. Forventes realiseret juni 2004.
·
Forslaget er helhedsorienteret og sikrer
trafikal fredeliggørelse. Nye krydsningsmuligheder samt træer kan støttes. Nye
belægninger på vej og fortove kan ikke støttes, da dette betragtes som en
almindelig, privat vedligeholdelsesopgave. Projektet kan støttes med 25% for
private arealer.
Tilsagn: Kr.
90.000 (ansøgt kr. 1.080.000).
22.
Udviklingsprojekt ved Dybbølshus, Kgs. Enghave
Beboere i Dybbølshus v/ Samvirkende Boligselskaber ansøger
støtte til et anlægsprojekt på udealer, der endnu ikke er udviklet. Projektet
skal udvikles med beboerne og eksperter. Forventes realiseret august 2005.
·
Kriterier ikke opfyldt, idet der ikke gives
til forprojekter. Anlægsprojektet er for løst beskrevet. Er placeret i
kvarterløftområde.
Afslag.
23.
Legeplads ved Sankt Hans Gade/Ravnsborggade
Beboere på Nørrebro, Agenda 21 Center Indre Nørrebro og en
handlende ansøger om støtte til renovering af legeplads på hjørnet af Sankt
Hans Gade og Ravnsborggade. En multi-boldbane anlægges som omdrejningspunkt.
Endvidere anlægges ny beplantning og der opsættes ny belysning og en klatrevæg.
Projektet inddrager vejareal i legepladsen. Lokale og Anlægsfonden er
angiveligt interesseret i at støtte boldburet/ aktiviteter med bevægelse, men
ønsker at boldburet drejes 90 grader for at få en større bane. Forventes
realiseret forår 2006.
·
Projektet er rekreativt og forbedrer
eksisterende legeplads, der er meget nedslidt. Vejarealet kan ikke inddrages,
da P-pladser ikke kan nedlægges. Støttes gives som anlægsramme til anlæggelse
af legepladsen som helhed dog primært anlæggelse af boldbur. Renovering af
toiletbygning og bygningsgavl kan ikke støttes.
Tilsagn: Kr.
1.800.000 (ansøgt kr. 2.319.614).
24.
Rulleskøjtebane på Toftegårds Plads
Projektgruppen for "Toftegårdsplads" v/Valby Medborgerhus,
Vesterbro Rulleskøjteklub, Danmarks Rulleskøjte Union ansøger om tilskud til
anlæggelse af syv meter bred rulleskøjtebane i rød asfalt med midterbane i sort
asfalt. I tilknytning til området etableres bænke og blomsterkasser. Projektet
forventes realiseret forår 2004.
·
Projektet er rekreativt. En byrumspolitik vil
klarlægge fremtidsplanerne for Toftegårds Plads. En midlertidig bane kan dog
anlægges indtil pladsen fremtid kendes. Investeringen ønskes begrænset ved kun
at støtte selve kørebanen (og ikke midterfeltet, hvor der i forvejen er asfalt)
samt sikkerhedsafskærmningen. Dansk Rulleskøjte Union har fremsendt revideret
budget herfor. Ligeledes støttes ikke løst inventar. Københavns Kommune, Fritid
& Idræt arbejder også med en realisering af rulleskøjteprojekt med midler
fra Lokale- og Anlægsfonden. De to projekter søges samordnet. Taxaholderpladser
skal evt. flyttes.
Tilsagn: 483.000
Kr. (ansøgt kr. 946.777).
Forudsætter godkendelse i Bygge- og Teknikudvalget.
25.
Plads ved Jesper Brochmanns Gade / Struenseegade
Beboere fra A/B Jojo ansøger om støtte til etablering af
plads ved Jesper Brochmanns Gade og Struenseegade. Det inddragne stykke af
Jesper Brochmanns gade bruges i dag udelukkende som P-plads for 12 biler. Der
etableres en blandet belægning i sten, fliser, grus og græs og opsættes
frugttræer, ny belysning og siddepladser. Pladsen skal bruges til beboervenlige
aktiviteter. Pladsen inddrager Struenseegade ved at hæve belægningen – der
bibeholdes et 5 meter bredt kørespor i gaden.
Borgere og fonde medfinansierer. Forventes realiseret foråret 2006.
·
Arealet ved Jesper Brochmanns Gade og
Struenseegade er i dag nedslidt, men fremtræder stilfærdigt med en egen
kvalitet og beplantning. Projektet er kun løseligt skitseret, og forekommer
ikke arkitektonisk overbevisende. Det kræver en yderligere bearbejdning, som
samordner projektet med trafikale løsninger og tilgodeser hensynet til stedet
og til den nærliggende Hans Tavsens Park. Frugttræer ønskes ikke på offentlige
pladser af hensyn til drift. Projektet kan søge igen med mere gennemarbejdet
projekt.
Afslag.
26.
Trafiksanering med hævede pladser i Peter Fabers Gade
Beboere i Peter Fabers Gade og Agenda 21-centret for Indre
Nørrebro ansøger om støtte til trafiksanering af gaden. Der etableres to mindre
hævede pladser med nye belægninger, ny belysning, beplantning langs facader, 24
nye cykelstativer, 4 bænke og 6 affaldsspande, ny solcellebelysning og kunst på
pladser samt alternativ kunst. Driften overdrages til Gårdlavet Guld Peters
Mølle. Beboerne medfinansierer. Forventes færdig sommer 2004.
·
Projektet er
helhedsorienteret og vil skabe sikrere trafikforhold. Trafiksanering med to
hævede pladser med nye belægninger, beplantning langs facader, 24 nye
cykelstativer, samt 6 affaldsspande kan støttes. Da Peter Fabers Gade er en
gennemkørselsvej og ikke en stillegade kan de anviste bænke ikke støttes af hensyn
til trafiksikkerheden. Ligeledes ønskes belysningen ikke ændret til parkbelysning, da gaden
er en vigtig trafikåre. De skitserede kunst-kummer med beplantning kan ikke
støttes. Begrønning i anden form kan dog støttes evt. som plantestativer.
Tilsagn Kr.
569.000 (ansøgt kr. 1.125.000).
Økonomi
Med indstillede projekter fra 3. ansøgningsrunde på 5,534
mio. kr. og ved korrektion af 2 facadebegrønningsprojekter indstillet med kr.
160.000 er der tilsammen disponeret 25,666 mio. kr. (afsat 29,324 mio. kr.).
Tilsagn om støtte i 1. runde er givet af Bygge- og
Teknikudvalget den 4. december 2002 (BTU 591/2002), hvor udvalget vedtog at
give tilsagn om støtte på i alt kr. 17, 307 mio. kr. ekskl. moms fra
Byudviklingspuljen til realisering af 20 projekter, og at give 20 ansøgere
afslag. Fra 1. runde er der tilbageført 4,189 mio. kr. til puljen og fratrukket
det disponerede beløb i nedenstående skema. Midlerne hidrører fra projekter,
der enten helt (3 projekter svarende til 2,877 mio. kr.) eller delvist (3 projekter)
ikke har kunnet skaffe medfinansiering. Tilsagn om støtte i 2. runde er givet
af Bygge- og Teknikudvalget den 18. juni 2003 (BTU 294/2003), hvor udvalget
vedtog at give tilsagn om støtte på i alt 6,854 mio. kr. ekskl. moms f
ra
Byudviklingspuljen til realisering af 15 projekter, og at give 11 ansøgere
afslag.
Disponerede midler for 1., 2. og 3. ansøgningsrunde |
|
|
|
|
||
|
|
|
|
|
|
|
|
Projekter |
Løn |
Annoncer |
Pjece |
Konsulent |
I alt |
Afsat til 1.runde/2002 |
14.544.000 |
400.000 |
50.000 |
60.000 |
20.000 |
15.074.000 |
Afsat til 2.+3.runde/2003 |
14.780.000 |
400.000 |
100.000 |
60.000 |
20.000 |
15.360.000 |
Afsat i alt |
29.324.000 |
800.000 |
150.000 |
120.000 |
40.000 |
30.434.000 |
Disp/forbrug 1. runde/2002 |
-13.118.000 |
-186.047 |
-14.734 |
-15.201 |
0 |
-13.333.982 |
Disp/forbrug 2+3. runde/ 2003 |
-12.388.000 |
-400.000 |
-60.651 |
0 |
0 |
-12.848.651 |
Korrektion 1.+2.runde |
-160.000 |
|
|
|
|
-160.000 |
Til overførsel 2004 |
3.658.000 |
213.953 |
74.615 |
104.799 |
40.000 |
4.091.367 |
Miljøvurdering
Byudviklingspuljen forventes at have positiv konsekvens for
miljøet. Det er ikke fundet relevant at vurdere ansøgningernes
miljøkonsekvenser hver for sig eller samlet på projektstadiet. Projekterne skal overholde en række miljøkrav
- som beskrevet i retningslinjerne i den af Borgerrepræsentationen vedtagne Miljøorienteret
Byfornyelse og Nybyggeri, Bygge- og
Teknikforvaltningen 2001, som er forpligtende for alt byggeri, der støttes
af Københavns Kommune. For at skærpe overholdelsen skal fremsende en Tro &
Love erklæring, der beskriver hvorledes projektet har overholdt kravene. Det
indskærpes overfor projekterne, at en misligeholdelse af miljøkravene kan
medføre inddragelse af støtten.
BILAG VEDLAGT
Bilag 1: Ansøgninger til Byudviklingspuljen, december 2003.
Bilag 2: Status for Byudviklingspuljen 2002-3003, december
2003.
Bilag 3: Høringssvar fra Valby Lokaludvalg vedr. projekt nr.
24 Rulleskøjtebane på Toftegårds Plads.
Mette Lis Andersen Erik Jacobsen