Mødedato: 26.11.2002, kl. 15:00

Udmøntning af pulje til fremme af mobiliteten på boligmarkedet - Boligrådgivning for ældre (Økonomiudvalget og Sundheds- og Omsorgsudvalget)

Udmøntning af pulje til fremme af mobiliteten på boligmarkedet - Boligrådgivning for ældre (Økonomiudvalget og Sundheds- og Omsorgsudvalget)

Økonomiudvalget

 

BESLUTNINGSPROTOKOL

fra ordinært møde tirsdag den 26. november 2002

 

 


J.nr. ØU 292/2002

 

14. Udmøntning af pulje til fremme af mobiliteten på boligmarkedet - Boligrådgivning for ældre (Økonomiudvalget og Sundheds- og Omsorgsudvalget)

 

INDSTILLING OG BESLUTNING

[s1] Sundhedsforvaltningen og Økonomiforvaltningen indstiller, at Sundheds- og Omsorgsudvalget og Økonomiudvalget overfor Borgerrepræsentationen anbefaler:

 

at Sundhedsforvaltningen etablerer et samarbejde med Boligtrivsel i Centrum (BIC) om en boligrådgivning for ældre på det nedenfor anførte grundlag.

    Det er herved forudsat, at der efter 1 år foretages en intern evaluering af indsatsen med deltagelse af repræsentanter for Sundhedsforvaltningen og Økonomiforvaltningen. Evalueringen forelægges Sundheds- og Omsorgsudvalget til godkendelse.

 

Sundhedsforvaltningen indstiller, at Sundheds- og Omsorgsudvalget

godkender:

 

at de hermed forbundne udgifter, der for en forsøgsperiode på 2 år og 4 måneder kan anslås til 4 mio kr., delvist finansieres med 1 mio kr. fra den pulje på 2 mio kr., der er afsat på Sundheds- og Omsorgsudvalgets budget for 2002 til etablering af bofællesskaber for ældre indvandrere.

 

Sundheds- og Omsorgsudvalgets beslutning i mødet den 21. november 2002

Punktet blev behandlet sammen med punkt 7 og 9.

 

Indstillingen blev tiltrådt, idet det bemærkes, at BIC i deres arbejde vil understøtte ønsker om etablering af bofællesskaber evt. i ældreboligkomplekser, samt at Sundheds- og Omsorgsudvalget snarest forelægges en plan for evalueringen i det første år, med angivelse af  prioriteringer og mål.

 

Carl Christian Ebbesen, O, ønskede følgende ført til protokols:

 

"Dansk Folkeparti tager forbehold for at ældre københavnere med anden etnisk baggrund skal udgøre en særlig målgruppe. Dansk Folkeparti er modstander er denne positive særbehandling".

 

Økonomiforvaltningen indstiller, at Økonomiudvalget overfor Borgerrepræsentationen anbefaler:

 

at der i Sundheds- og Omsorgsudvalgets budget for 2003 indarbejdes en tillægsbevilling på 1.281 t. kr. samt at der i Sundheds- og Omsorgsudvalgets budget 2004 og 2005 indarbejdes henholdsvis 1.281 t. kr. og 510 t. kt. (2002 p/l). Der anvises kassemæssig dækning på Økonomiudvalgets budget, bevillingen Fælles anlægspuljer, funktion 6.51.3 i 2002-2004 (Pulje til fremme af mobiliteten på boligmarkedet).

 

 

Økonomiudvalgets beslutning: [s2] Anbefalet.

 

O videreførte bemærkningerne fra fagudvalgsbehandlingen.

 

 

[s3] Behandling: Til Borgerrepræsentationen.

 

 

RESUME

[s4] I forbindelse med vedtagelsen af "Boliger for alle, Boligpolitisk strategiplan for Københavns Kommune, 2001-2004" (BR 297/01) besluttede Borgerrepræsentationen den 13. juni 2001 at afsætte 3 mio. kr. i årene 2001-2004 til at hjælpe ældre københavnere, som ønsker en mere egnet bolig og dermed fremme mobiliteten på boligmarkedet.

 

Endvidere besluttede Sundheds- og Omsorgsudvalget på mødet den 17. september 2001 (SOU 310/2001 J.nr. 49/2001), at Sundhedsforvaltningen udarbejder forslag til senere forelæggelse om etablering af en boligrådgivning for ældre i samarbejde med Boligtrivsel i Centrum ( BIC ).

 

Sundhedsforvaltningen har nu i samarbejde med BIC udarbejdet et forslag til bolig­rådgivning for ældre, der skal tilbyde telefonrådgivning, personlig rådgivning, forebyggende arbejde og opsøgende virksomhed og en særlig indsats over for ældre med anden etnisk baggrund.

 

Det foreslås, at der efter 1 år foretages en intern evaluering af indsatsen med deltagelse af repræsentanter for Sundhedsforvaltningen og Økonomiforvaltningen. Evalueringen forelægges Sundheds- og Omsorgsudvalget. Ved forsøgsperiodens afslutning foretages en ekstern evaluering.

 

Boligrådgivningen, der foreslås opstartet som en forsøgsordning med en varighed på 2 år og 4 måneder, er åben for alle ældre københavnere, men af ressourcemæssige grunde vil rådgivningens opsøgende virksomhed indtil videre blive koncentreret om 2 udvalgte bydele, nemlig Indre Østerbro og Indre By.

 

Udgifterne i forsøgsperioden  kan anslås til 4 mio. kr. Til formålet foreslås anvendt Økonomiudvalgets samlede pulje til fremme af mobiliteten på boligmarkedet på 3 mio. kr. over 3 år og en del på 1 mio kr. af de 2 mio. kr. på Sundheds- og Omsorgsudvalgets budget 2002 til etablering af bofællesskaber for ældre indvandrere.

 

For de 3 mio. kr. afsat fra puljen til fremme af mobilitet på boligmarkedet indstiller Økonomiforvaltningen til Økonomiudvalget, at der i Sundheds- og Omsorgsudvalgets budget for 2003 indarbejdes en tillægsbevilling på 1.281 t. kr., samt at der i Sundheds- og Omsorgsudvalgets budget 2004 og 2005 indarbejdes henholdsvis 1.281 t. kr. og 510 t. kt. (2002 p/l). Der anvises kassemæssig dækning på Økonomiudvalgets budget, bevillingen Fælles anlægspuljer, funktion 6.51.3 i 2002-2004 (Pulje til fremme af mobiliteten på boligmarkedet).

 

Af den samlede pulje til nærværende formål afsættes i startfasen 300 t. kr. til en eventuel udvidelse af flyttetilskudsreglerne i overensstemmelse med kommunens forslag. Efter 1 år evalueres indsatsen, og det vurderes, om det direkte tilskud til flytninger skal justeres op eller ned. Det vurderes således på dette tidspunkt, om der – som i det første år - også i de to følgende år skal afsættes op til 0,3 mio. kr. pr. år til direkte flyttetilskud.


 


 [s1]00106923DOC

 [s2]00109106DOC

 [s3]00109105DOC

 [s4]00106924DOC

Til top