Mødedato: 26.11.2002, kl. 15:00

Redegørelse om udarbejdelse af lokalplan med tilhørende kommuneplantillæg for området ved Kvæsthusbroen (Det Kongelige Teater) (Økonomiudvalget og Bygge- og Teknikudvalget)

Redegørelse om udarbejdelse af lokalplan med tilhørende kommuneplantillæg for området ved Kvæsthusbroen (Det Kongelige Teater) (Økonomiudvalget og Bygge- og Teknikudvalget)

Økonomiudvalget

 

BESLUTNINGSPROTOKOL

fra ordinært møde tirsdag den 26. november 2002

 

 


J.nr. ØU 301/2002

 

12. Redegørelse om udarbejdelse af lokalplan med tilhørende kommuneplantillæg for området ved Kvæsthusbroen (Det Kongelige Teater) (Økonomiudvalget og Bygge- og Teknikudvalget)

 

INDSTILLING OG BESLUTNING

[s1] Nærværende redegørelse om de planmæssige og trafikale forudsætninger m.v. fremsendes til Bygge- og Teknikudvalgets og Økonomiudvalgets drøftelse med henblik på iværksættelse af arbejdet med forslag til lokalplan med tilhørende kommuneplantillæg som muliggør opførelse af et nyt skuespilhus for Det Kongelige Teater på Kvæsthusbroen.

 

Bygge- og Teknikudvalgets beslutning i mødet den 6. november 2002

Sagen blev udsat

 

Bygge- og Teknikudvalgets beslutning i mødet den 20. november 2002

Udsat.

 

 

Økonomiudvalgets beslutning: [s2] Drøftet.

 

O og F tog forbehold.

 

 

[s3] Behandling: Iværksættes.

 

 

RESUME

[s4] I 2001 sikrede et flertal i Folketinget, at Kulturministeriet kunne afholde en konkurrence om udformning og placering af et nyt skuespilhus på Kvæsthusbroen i Københavns Inderhavn. Vinder af konkurrencen blev i maj 2002 arkitektfirmaet Boje Lundgaard & Lene Tranberg ApS.

En af forudsætningerne for konkurrencen var, at Københavns Kommune ville medvirke til realiseringen af projektet, hvilket et flertal af partierne i Københavns Borgerrepræsentation tiltrådte med brev af 31. maj 2001 til Kulturministeren. Det blev aftalt, at Københavns Kommune skulle etablere udenomsarealer i tilknytning til skuespilhuset svarende til en værdi af 20 mio. kr., og at kommunen skulle stille et offentligt vejareal i Kvæsthusgade til en værdi af ca. 5 mio. kr. til rådighed for byggeriet. Det indgik endvidere i aftalen, at Københavns Kommune skulle stille et provenu på 32 mio. kr. fra salg af Elværksgrunden i Borgergade til rådighed for staten. Forudsætningen for de nævnte kommunale bidrag var, at staten tilvejebringer den nødvendige hjemmel, og at Folketinget endeligt beslutter at etablere skuespilhuset. Det er endvidere aftalt, at kommunen skal medvirke til etablering af en parkeringskælder med 500 pladser ved Kvæsthusbroen, et andet anlæg med 200 parkeringspladser i konstruktion på Elværksgrunden samt en cykel- og fodgængerforbindelse fra Kvæsthusbroen til Dokøen, ligesom muligheden for metrobetjening af skuespilhuset efterfølgende er aftalt at skulle belyses.

I vinderprojektet foreslås det nye skuespilhus placeret som en fortsættelse af den eksisterende karréstruktur på Kvæsthusbroens areal syd for Sankt Annæ Plads, hvor facaden mod Sankt Annæ Plads følger facadeflugten langs pladsen ud til kajkanten. Huset er tænkt med en bymæssig facade mod Kvæsthusgade og med en glasfacade mod havnen, hvor bl.a. foyeren er placeret. Som afslutning mod havnen etableres en brygge på søjler. Denne brygge, der strækker sig fra kaj til kaj rundt om huset, er adgangsvejen til teatrets foyer, og fungerer samtidig som passage for offentligheden langs havnen.

I vinderprojektet foreslås udenomsarealerne udformet således, at de fremstår rolige og med en ensartet overfladestruktur, der som element i byen strækker sig fra Nyhavn til Kvæsthusbroens spids. Det foreslås endvidere, at selve Kvæsthusbroen udformes som en åben plads med mindre bystrukturelle elementer såsom pavilloner eller lignende.

Til- og frakørselsrampeanlægget til den planlagte parkeringskælder tænkes placeret i forbindelse med Sankt Annæ Plads. Eksisterende underjordiske ledningsforbindelser og et overløbsbassin i området samt planer om etablering af endnu et underjordisk overløbsbassin, indgår i vurderingen af rampeanlæggets endelige placering og udformning. I den forbindelse kan det vise sig nødvendigt at etablere rampeanlægget i en opfyldning i Kvæsthusgraven.

Mellem Kvæsthusbroen og Dokøen har Borgerrepræsentationen i november 2001 besluttet, at forbindelsen på tværs af havneløbet skal anlægges som en tunnel for fodgængere og cyklister. Adgang til tunnelen skal foregå via elevatorer og trappeanlæg. Forvaltningen har vurderet anlægsudgiften til en tunnel til 200-240 mio. kr. Tidligere har forvaltningen vurderet udgiften til en gang- og cykelbro mellem de to havnefronter til 50-70 mio. kr.

På denne baggrund foreslås det videre arbejde med en forbindelse på tværs af havneløbet foruden tunnelløsningen suppleret med en vurdering af konsekvenserne, herunder byrumsmæssigt, af en broforbindelse.

Kulturministeriet har til etablering af skuespilhuset købt Kvæsthusbroen med et samlet areal på 19.150 m² af Københavns Havn A/S. Arealet skal ifølge aftalen overtages når DFDS' administration og færger flytter til de nordlige havneområder. Kulturministeriet forventer at overtage ejendommene den 1. juli 2004.

Opførelsen af vinderprojektet vil kræve udarbejdelse af en lokalplan for området, og da skuespilhuset og parkeringskælderen mv. samlet har en karakter, der gør det ønskeligt, at der udarbejdes en VVM-redegørelse, skal der udarbejdes et tillæg til Regionplan 2001 og et tillæg til Kommuneplan 2001 med tilsvarende retningslinier.

Med baggrund i ovenstående anbefaler forvaltningen, at der udarbejdes en lokalplan for området vist på bilag 1, idet det samtidig er besluttet, at der som en del af planopgaven arbejdes videre med en byskabsanalyse for et større område på begge sider af Inderhavnen, hvori skuespilhuset sammen med områdets eksisterende og planlagte bebyggelse indgår.

Sagen var på dagsordenen for Bygge- og Teknikudvalgets møde den 6. november 2002, hvor den blev udsat.


 


 [s1]00108059DOC

 [s2]00109096DOC

 [s3]00109095DOC

 [s4]00108057DOC

Til top