Grønne investeringer i Københavns Kommunes investeringsforening
Borgerrepræsentationen har henvist medlemsforslag om grønne investeringer til behandling i Økonomiudvalget.
Økonomiforvaltningen har undersøgt muligheder for at implementere forslaget og indstiller, at der pr. ultimo 2022 er investeret 15 % af investeringsforeningens værdi i grønne obligationer.
Økonomiforvaltningen vil fremover rapportere på status på grønne investeringer og klimaaftryk, og vil forud for næste tilbudsindhentning vedr. kommunens investeringsforening fremlægge muligheder for Økonomiudvalget for, hvordan der kan investeres mere grønt / bæredygtigt.
Indstilling
Økonomiforvaltningen indstiller over for Økonomiudvalget,
- at det godkendes, at der for Københavns Kommunes investeringsforening fastsættes krav om, at der skal investeres minimum 15 % i grønne obligationer, der indfases ved, at andelen minimum skal udgøre 10 % pr. 31. marts 2022 og 15 % pr. ultimo 2022,
- at det godkendes, at Økonomiforvaltningen fremover vil rapportere på status vedr. grønne investeringer og for klimaaftrykket i Københavns Kommunes investeringsforening i den finansielle risikopolitik, der fremlægges en gang årligt for Økonomiudvalget,
- at det godkendes, at Økonomiforvaltningen forud for næste tilbudsindhentning vedr. Københavns Kommunes investeringsforening fremlægger muligheder for Økonomiudvalget for, hvordan der kan investeres mere grønt / bæredygtigt,
- at det godkendes, at medlemsforslaget stillet af SF på Borgerrepræsentationens møde den 24. juni 2021, dagsordenspunkt 38, jf. bilag 1, hermed er håndteret.
Problemstilling
Borgerrepræsentationen vedtog på møde den 24. juni 2021 at udvalgshenvise pkt. 38. ”Medlemsforslag om grønne investeringer” til behandling i Økonomiudvalget, jf. bilag 1.
Økonomiforvaltningen har derfor undersøgt mulighederne for at investere mere grønt i kommunens investeringsforening.
Der er ikke på nuværende tidspunkt en entydig definition af ”grønne” investeringer, og der er heller ikke almengyldige metoder til klart at måle, om investeringer er ”grønne”.
Kommunen og andre investorer skal derfor selv vurdere og definere, hvad der i den konkrete kontekst kan klassificeres som en grøn investering.
Økonomiforvaltningen har haft drøftelser med administrator og de fire forvaltere (Nordea, Danske Bank, Jyske Bank og Nykredit) i kommunens investeringsforening om grønne investeringer. Desuden har Økonomiforvaltningen undersøgt, hvordan andre investorer, herunder pensionskasser, forholder sig til grønne investeringer, og har i den forbindelse haft drøftelser med ATP og Sampension. Desuden har Økonomiforvaltningen orienteret sig om bl.a. EU-initiativer på området.
Det bemærkes, at pensionsbranchen har sat nogle langsigtede, ambitiøse, mål, hvor der f.eks. skal investeres grønt for 350 mia. kr. i år 2030. Der angives dog ikke endnu en særligt konkret vej til at nå målene.
ATP har på kort sigt valgt at investere 29 mia. kr. i grønne obligationer, hvilket svarer til ca. 3 % af formuen.
Muligheder for at vælge bæredygtige investeringer
Der er etableret standarder for ”grønne obligationer”, som svarer til almindelige obligationer ift. de finansielle forhold, men yderligere binder udsteder til at anvende provenuet på de aftalte, grønne, formål f.eks. tiltag vedr. energibesparende foranstaltninger eller andre forbedringer ift. bæredygtigheden. Dette gør, at investor kan være sikker på, at investering i grønne erhvervsobligationer går til at finansiere grønne projekter.
Der er to EU-initiativer vedr. bæredygtige investeringer i bred forstand, hvor ikke kun klima og CO2-reduktion indgår, men også f.eks. rent vand og biodiversitet.
Det ene initiativ er Disclosure-forordningen, hvor finansielle virksomheder skal klassificere deres produkter, herunder investeringsforeninger, ud fra bæredygtighed.
Det andet initiativ er EU's taksonomi, som er et klassificeringssystem for hvilke økonomiske aktiviteter, der kvalificerer sig som klima- og miljømæssigt bæredygtige.
Disclosure-forordningen er stadig i en tidlig fase, og EU's taksonomi forventes først endeligt implementeret i 2024.
Der er også i stigende grad mulighed for at vurdere en investerings klimaaftryk.
En uddybning af mulighederne fremgår af bilag 2, ”Hvad er en grøn investering”.
Rammer for kommunens investeringer
En kommune har overordnet set altid pligt til at handle økonomisk forsvarligt. En kommunes anbringelse af midler reguleres nærmere af § 44 i Styrelsesloven, der henviser til Anbringelsesbekendtgørelsen.
Københavns Kommunes investeringsforening er en traditionel investeringsforening, hvor investeringerne som udgangspunkt skal være i børsnoterede værdipapirer. Det er således ikke tilladt at investere i f.eks. vindmølleparker eller infrastrukturprojekter, medmindre de er børsnoteret.
Der er som udgangspunkt ikke noget til hinder for, at der foretages investeringer i f.eks. grønne obligationer eller i grønne virksomheder / investeringsforeninger, så længe det er økonomisk forsvarligt og holder sig indenfor reglerne for en investeringsforening.
Bilag 3 uddyber, hvad kommunens investeringsforening må investere i. Bilaget var også vedlagt medlemsforslaget om grønne investeringer på Borgerrepræsentationens møde d. 24. juni 2021.
Kommunens investeringer
Investeringerne i kommunens investeringsforening er overvejende i realkreditobligationer (ca. 75 %). Erhvervsobligationer må højst udgøre 20 % og aktier højst 16 %.
Københavns Kommune har i sin politik for ansvarlige investeringer blandt andet fravalgt investeringer i kul- og olieselskaber m.v., hvorfor kommunens investeringer ikke er ”sorte”.
Løsning
På kort sigt vurderes det at være en hensigtsmæssig løsning, i lighed med ATP, at investere i grønne obligationer. Udstedelserne af grønne obligationer skal leve op til standardiserede krav for at kunne karakteriseres som grønne. Det betyder bl.a., at provenuet kun må anvendes på grønne projekter, og anvendelse, udvælgelse og kontroller skal være veldokumenteret. I de fleste tilfælde vil der også være en ekstern, uafhængig vurdering.
Grønne obligationer er et marked i vækst. Omfanget af udstedelser af grønne erhvervsobligationer er allerede på nuværende tidspunkt forholdsvist stort. Indtil videre er omfanget mere begrænset indenfor almindelige realkreditobligationer, hvor grønne obligationer kun udgør ca. 1 % af det danske marked. Udstedelser af både erhvervs- og realkreditobligationer og udstedelser af statslige / overnationale (EU m.v.) obligationer forventes at stige betydeligt i de kommende år.
Det foreslås, at der investeres i grønne erhvervsobligationer, således at andelen udgør minimum 15 % af værdien af kommunens investeringsforening. Det indstilles, at der sker en indfasning i løbet af 2022: Pr. 31. marts 2022 skal der være investeret minimum 10 %, og d. 31. december 2022 skal andelen af grønne obligationer udgøre minimum 15 %. En andel på 15 % svarer med den nuværende værdi i investeringsforeningen på ca. 16 mia. kr. til ca. 2,4 mia.kr. i investering i grønne obligationer.
Der vurderes generelt ikke at være forskel i kreditrisiko eller rentefølsomhed mellem sammenlignelige almindelige obligationer og grønne obligationer.
Afkast på grønne obligationer må dog forventes at være lavere end for almindelige obligationer. Forskel i afkast har tidligere været større, men er blevet indsnævret. Skønsmæssigt er afkastet p.t. 0,02 %-point lavere, hvilket svarer til et afkast, der er ca. 0,5 mio. kr. lavere pr. år ved en investering på 2,4 mia. kr. i grønne obligationer.
Der vil også være handelsomkostninger forbundet med at udskifte almindelige obligationer med grønne obligationer som skønnes at udgøre 5-8 mio. kr. Ved en indfasning af andelen af grønne obligationer over et års tid, vurderes det, at omkostningerne vil være i den lave ende af spændet.
Kravet om minimum 15 % investeret grønne obligationer kan holdes indenfor de nuværende rammer for investeringsforeningen.
Rapportering på status vedr. grønne investeringer og klimaaftryk.
Økonomiforvaltningen vil i ”Københavns Kommunes finansielle risikopolitik og politik for ansvarlige investeringer”, der fremlægges en gang årligt for Økonomiudvalget, fremover rapportere på status vedr. grønne investeringer og for klimaaftrykket i kommunens investeringsforening. Næste gang medio 2022.
Mulighed for at investere mere grønt ved næste tilbudsindhentning.
Økonomiforvaltningen vil forud for næste tilbudsindhentning vedr. kommunens investeringsforening, forventet medio 2023, fremlægge muligheder for Økonomiudvalget for, hvordan der ved tilbudsindhentningen kan stilles krav vedr. grønne / bæredygtige investeringer.
Økonomi
Investering i grønne obligationer for 2,4 mia. kr. skønnes at give et afkast, der er ca. 0,5 mio. kr. lavere pr. år.
Handelsomkostninger ved ændring fra investering i almindelige obligationer til grønne obligationer skønnes at udgøre 5-8 mio. kr. som en éngangsomkostning i 2022. Omkostningerne afholdes indenfor investeringsforeningen, og vil dermed påvirke det samlede afkast for investeringsforeningen.
Videre proces
Såfremt indstilling om investering på minimum 15 % investeringsforeningens værdi i grønne obligationer vedtages, vil den kunne implementeres med en indfasning, således der som minimum skal være investeret 10 % pr. 31. marts 2022 og minimum 15 % pr. d. 31. december 2022 og fremefter.
Økonomiforvaltningen vil i den næste indstilling om risikopolitikken medio 2022 rapportere på status vedr. grønne investeringer og for klimaaftrykket i kommunens investeringsforening.
Økonomiforvaltningen vil forud for næste tilbudsindhentning vedr. kommunens investeringsforening (valg af forvaltere og administrator) forventet medio 2023 fremlægge muligheder for Økonomiudvalget for, hvordan der kan investeres mere grønt / bæredygtigt.
Søren Hartmann Hede /Mads Grønvall
Beslutning
Dagsordenspunkt 4: Grønne investeringer i Københavns Kommunes investeringsforening (2021-0293491)
Økonomiudvalgets beslutning i mødet den 26. oktober 2021
Økonomiudvalget besluttede at sende sagen tilbage til forvaltningen med henblik på yderligere sagsoplysning.
Det Konservative Folkeparti afgav følgende protokolbemærkning:
”Da der ikke på nuværende tidspunkt er en entydig definition af ”grønne” investeringer, og der er heller ikke almengyldige metoder til klart at måle, om investeringer er ”grønne”, kan vi ikke på nuværende tidspunkt støtte indstillingen.”