Fonden Team Copenhagen - støtte til enkeltpersoner (Økonomiudvalget og Kultur- og Fritidsudvalget)
Fonden Team Copenhagen - støtte til enkeltpersoner (Økonomiudvalget og Kultur- og Fritidsudvalget)
Økonomiudvalget
BESLUTNINGSPROTOKOL
fra ordinært møde tirsdag den 26. oktober 2004
J.nr. ØU 343/2004
9. Fonden Team Copenhagen - støtte til enkeltpersoner (Økonomiudvalget og Kultur- og Fritidsudvalget)
INDSTILLING OG BESLUTNING
Økonomiforvaltningen og Kultur- og Fritidsforvaltningen foreslår, at Kultur- og Fritidsudvalget og Økonomiudvalget indstiller til Borgerrepræsentationen:
at Borgerrepræsentationen tiltræder, at forudsætningerne for tildeling af midler til Fonden Team Copenhagen ændres, således at fonden også kan udbetale kommunale midler til støtte til individuelle eliteidrætsudøvere.
Kultur- og Fritidsudvalgets beslutning i
mødet den 21. oktober 2004
Indstillingen blev
tiltrådt.
Hellen Hedemann og
Jens Kjær Christensen tog forbehold.
Økonomiudvalgets beslutning i mødet den 26. oktober 2004
Anbefalet.
F og Ø videreførte deres forbehold fra Kultur- og Fritidsudvalgets møde den 21. oktober 2004.
Behandling: Borgerrepræsentationen.
RESUME
En ny lov om eliteidræt giver nu kommuner hjemmel til at udbetale individuel støtte til eliteidrætsudøvere. Det indstilles, at Borgerrepræsentationens tiltræder, at forudsætningerne for tildeling af midler til Fonden Team Copenhagen ændres, således at fonden kan udbetale kommunale midler til støtte til eliteidrætsudøvere og ændre fondens vedtægter og forretningsorden i overensstemmelse hermed.