Nørrebro Cykelrute fra Jagtvej til Ågade, herunder krydsning af Ågade (Bygge- og Teknikudvalget)
Nørrebro Cykelrute fra Jagtvej til Ågade, herunder krydsning af Ågade (Bygge- og Teknikudvalget)
Økonomiudvalget
BESLUTNINGSPROTOKOL
fra ordinært møde tirsdag den 26. oktober 2004
J.nr. ØU 347/2004
13. Nørrebro Cykelrute fra Jagtvej til Ågade, herunder krydsning af Ågade (Bygge- og Teknikudvalget)
INDSTILLING OG BESLUTNING
Bygge- og Teknikforvaltningen indstiller, at Bygge- og Teknikudvalget overfor Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen anbefaler
at Dispositionsforslag for etablering af Nørrebro Cykelrute mellem Jagtvej og Ågade, forslag 2 danner grundlag for den videre projektudvikling af området,
at der etableres en ny stibro for gående og cyklister over Ågade,
at Vej & Park bemyndiges til at udbyde brorådgiveropgaven i et begrænset udbud
at der gives en anlægsbevilling på 500.000 kr. til projektudvikling af cykelruten, herunder jordbundsanalyser og til udbud af brorådgiveropgaven med kassemæssig dækning på Vej & Parks anlægsramme, konto 2.22.3, Vejanlæg.
Bygge- og Teknikudvalgets beslutning i mødet den 6. oktober 2004
Anbefalet.
Ole Hentzen (C) tog forbehold.
Økonomiforvaltningen indstiller,
at Økonomiudvalget oversender sagen til Borgerrepræsentationen
med følgende erklæring:
"Økonomiudvalget har ingen
bemærkninger til, at nærværende sag søges gennemført i den foreliggende form,
idet det dog forudsættes, at alle anlægs- og driftsudgifter som følge af sagen
finansieres indenfor Bygge- og Teknikudvalgets egen ramme."
Økonomiudvalgets beslutning i mødet den 26. oktober 2004
Anbefalet.
C videreførte sit forbehold fra Bygge- og Teknikudvalgets møde den 6. oktober 2004.
Behandling: Borgerrepræsentationen.
RESUME
Den 19. maj 2004
blev det vedtaget, at projekt Nørrebro Cykelrute, Jagtvej - Ågade skal udvikles
med en brokrydsning over Ågade (BTU 259/2004). Ved samme lejlighed blev det
besluttet, at Nørrebro Cykelrute, Jagtvej – Ågade projektudvikles.
Strækningen er en vital del af Nørrebro Cykelrute, der
sammenbinder cykelforbindelsen i Frederiksberg og Københavns kommuner. Forvaltningen vurderer, at der er risiko for
en række uheld med alvorlige kvæstelser og dødsulykker til følge, hvis cykelruten
føres over Ågade i niveau. Forvaltningen kan derfor ikke tage det sikkerhedsmæssige
ansvar for en signalreguleret stikrydsning over Ågade.
Projekt Nørrebro Cykelrute er udviklet frem til dispositionsforslag og har været et af eksempelprojekterne i processen med udvikling af en byrumshandlingsplan for København. Forløbet har været utraditionelt, idet dispositionsforslag og program er udviklet sideløbende i et tæt samarbejde mellem Schønherr Landskab og forvaltningen.
Program og forslag foreligger nu med 3 forskellige principløsninger til håndteringen af arealet. De 3 løsninger har en samlet økonomiramme henholdsvis på 25 mio. kr., 20 mio. kr. og 15 mio. kr. Et af programmets hovedmålsætninger er, at undersøge low-cost begrebet for at belyse, hvilken anlægskvalitet der kan opnås med forskellige økonomiske ressourcer.
Overordnet set, er den foreslåede disponering ens for de tre principløsninger. Disponeringsforslagets overordnede vision for Nørrebro cykelruten er at skabe et markant grønt strøg gennem byen i forslaget kaldet "den grønne flod". Visionen for det lokale miljø er blandt andet at tilføre området frodighed og enkelhed med et stærkt beplantningsudtryk og at skabe fleksible anvendelsesmuligheder.
Forvaltningen anbefaler, at dispositionsforslagets forslag 2 viderebearbejdes frem til projektforslagsniveau, hvorefter der ansøges om endelig anlægsb evilling til projektets gennemførelse. Forslaget bygger på metoden tildækning af den forurenede jord, som medfører en hævet flade på cirka ½ meter med græs og træer i forhold til det omkringliggende terræn. Stibroens rampeanlæg er indarbejdet i disponeringen og foreslås udført som en jordvold, eventuelt kombineret med en stålkonstruktion. Forslaget inklusive brorampen vurderes at kunne etableres for 20 mio. kr.
Det visuelle miljø påvirkes, når der etableres en bro over Ågade. Stedet bliver dagligt set af minimum 55.000 personer og er derfor meget eksponeret og kan betegnes som en af byportene ind til København. Det er derfor væsentligt, at dette sted tilføres en arkitektonisk kvalitet.
På baggrund af en
indledende økonomiberegning foretaget af rådgivende ingeniører Gimsing &
Madsen anbefaler forvaltningen, at der etableres en ny stibro med en bredde på
5 meter og med en skrå linieføring. Broen tilpasses standardkrav for tilgængelighed
og tilslutningerne indgår i projekterne i henholdsvis Frederiksberg og
Københavns kommuner.
En ny bro udført i
en standardkvalitet og eksklusive ramper vurderes at kunne etableres for 11
mio. kr. Det forudsættes, at der stilles tilsvarende kravsspecifikationer til
funktionalitet, drift og design som ved projektkonkurrence for en ny Langeliniebro.
Den nye bro foreslås
projekteret af et rådgiverteam bestående af arkitekter og ingeniører.
Totalrådgiveren vælges i begrænset udbud i henhold til Tjeneste Ydelses Direktivet,
hvorefter rådgiverteamet projektudvikler broen.
De samlede omkostninger for at etablere cykelruten inklusive stibro over Ågade er beregnet til 31,5 mio. kr. heraf 0,5 mio. kr. til projektudvikling.
Der er på Vej & Parks anlægsramme 2005 reserveret 18,3 mio. kr. til det samlede projekt. Der er således en ufinansieret del på ca. 13,2 mio. kr. Årsagen til denne forskel er, at de reserverede midler (18,3 mio. kr.) var baseret på en niveau krydsning af Ågade. Forvaltningen anser projektet for så væsentligt, at de resterende midler (13,1 mio. kr.) foreslås reserveret på anlægsrammen for 2006.
Forvaltningen vurderer, at det er muligt at udskyde projekter fra 2006 til senere således, at de nødvendige midler kan reserveres, dette kunne f.eks. være Nørreport (20 mio. kr.) eller andre cykelprojekter (7 mio. kr.). Midlerne deles over to år i det forvaltningen ikke forventer at det samlede anlægsprojekt kan gennemføres på et år.
Det skal understreges, at overslagsberegningerne er behæftet med en betydelig usikkerhed, da projekterne endnu er på et meget tidligt stadie. Når der foreligger et projektforslag kan usikkerheder reduceres betydeligt, og når der foreligger et licitationsresultat er økonomien endnu mere indkredset.