Mødedato: 26.10.2004, kl. 15:00

Kollegielignende botilbud til unge psykisk syge/unge med psykosociale problemstillinger (Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget)

Kollegielignende botilbud til unge psykisk syge/unge med psykosociale problemstillinger (Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget)

Økonomiudvalget

 

BESLUTNINGSPROTOKOL

fra ordinært møde tirsdag den 26. oktober 2004

 

 


J.nr. ØU 344/2004

 

10. Kollegielignende botilbud til unge psykisk syge/unge med psykosociale problemstillinger (Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget)

 

INDSTILLING OG BESLUTNING

Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen indstiller, at Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget overfor Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen anbefaler,

 

at der gives en kapitalbevilling på 6,0 mill. kr. i 2004 til etablering af et kollegielignende botilbud til ca. 20 unge psykisk syge/unge med psykosociale problemstillinger i en etage i det tidligere ortopædiske hospital/plejehjem i Borgervænget.

 

 

Familie- og Arbejdsmarkedsudvalgets beslutning i mødet den 22. september 2004

Indstillingen blev tiltrådt.

 

 

 

Økonomiforvaltningen indstiller,

 

at Økonomiudvalget oversender sagen til Borgerrepræsentationen med følgende erklæring:

 

"Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen anfører, at anlægsudgifterne på 6,0 mill. kr. finansieres af tilskud fra Socialministeriet. Tilskuddet udløses efter Borgerrepræsentationens tiltrædelse af nærværende indstilling.

Økonomiudvalget indstiller derfor til Borgerrepræsentationen, at Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget får henholdsvis en udgiftsbevilling og en indtægtsbevilling på 6,0 mill. kr. til budget 2004, bevillingen Voksne med særlige behov, funktion 5.52.3.

Derudover har Økonomiudvalget ingen bemærkninger til, at nærværende indstilling søges gennemført, idet det forudsættes, at afledte udgifter forbundet med indstillingen afholdes inden for Familie- og Arbejdsmarkedsudvalgets ramme"

 

 

 

Økonomiudvalgets beslutning i mødet den 26. oktober 2004

Anbefalet.

 

 

Behandling: Borgerrepræsentationen.

 

 

RESUME

Et projekt om etablering af 20 kollegielignende boliger til unge psykisk syge/unge med psykosociale problemstillinger har opnået tilskud fra satspuljen til indsats overfor socialt udsatte. Tilskuddet omfatter hele udgiften til både etablering og drift. Driftstilskuddet overføres gradvist til Københavns Kommunes bloktilskud. Aftalen mellem Københavns Kommune og Socialministeriet om tilskud til indsats overfor socialt udsatte (satspuljen) er tiltrådt af Borgerrepræsentationen under forudsætning af, at Borgerrepræsentationen godkender, at der løbende i takt med satspuljetilskuddenes udløb og overførsel til Københavns Kommunes bloktilskud sker en tilsvarende forhøjelse af Familie- og Arbejdsmarkedsudvalgets budgetramme, som muliggør aktiviteternes forankring og videreførelse under Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget.

 

Botilbuddet indrettes i en etage i Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningens lejemål i Borgervænget. Botilbuddet etableres som kollegielignende boliger primært til unge med varige psykosociale problemstillinger. Botilbuddet forankres i voksenteamet, Lokalcenter Ryvang. Personalestøtten ydes af et bostøtteteam.

 

Udgiften til etablering/indretning og montering af de kollegielignende boliger til unge psykisk syge/unge med psykosociale problemstillinger udgør 6,0 mill. kr. i 2004-2005.

Udgiften til drift udgør 5,020 mill. kr. og finansieres af Socialministeriets satspulje.

 < /p>

Med udgangspunkt i 20 pladser vil udgiften pr. plads årligt udgøre 0,251 mill. kr., mens anlægsudgiften pr. plads udgør 0,3 mill. kr.


 


Til top