Nørrebro Cykelrute fra Jagtvej til Ågade, herunder krydsning af Ågade (Bygge- og Teknikudvalget)
Nørrebro Cykelrute fra Jagtvej til Ågade, herunder krydsning af Ågade (Bygge- og Teknikudvalget)
Økonomiudvalget
DAGSORDEN
for ordinært møde tirsdag den 26. oktober 2004
J.nr. ØU 347/2004
13. Nørrebro Cykelrute fra Jagtvej til Ågade, herunder krydsning af Ågade (Bygge- og Teknikudvalget)
INDSTILLING
Bygge- og Teknikforvaltningen indstiller, at Bygge- og Teknikudvalget overfor Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen anbefaler
at Dispositionsforslag for etablering af Nørrebro Cykelrute mellem Jagtvej og Ågade, forslag 2 danner grundlag for den videre projektudvikling af området,
at der etableres en ny stibro for gående og cyklister over Ågade,
at Vej & Park bemyndiges til at udbyde brorådgiveropgaven i et begrænset udbud
at der gives en anlægsbevilling på 500.000 kr. til projektudvikling af cykelruten, herunder jordbundsanalyser og til udbud af brorådgiveropgaven med kassemæssig dækning på Vej & Parks anlægsramme, konto 2.22.3, Vejanlæg.
Bygge- og Teknikudvalgets beslutning i mødet den 6. oktober 2004
Anbefalet.
Ole Hentzen (C) tog forbehold.
Økonomiforvaltningen indstiller,
at Økonomiudvalget oversender sagen til Borgerrepræsentationen
med følgende erklæring:
"Økonomiudvalget har ingen
bemærkninger til, at nærværende sag søges gennemført i den foreliggende form,
idet det dog forudsættes, at alle anlægs- og driftsudgifter som følge af sagen
finansieres indenfor Bygge- og Teknikudvalgets egen ramme."
RESUME
Den 19. maj 2004
blev det vedtaget, at projekt Nørrebro Cykelrute, Jagtvej - Ågade skal udvikles
med en brokrydsning over Ågade (BTU 259/2004). Ved samme lejlighed blev det
besluttet, at Nørrebro Cykelrute, Jagtvej – Ågade projektudvikles.
Strækningen er en vital del af Nørrebro Cykelrute, der
sammenbinder cykelforbindelsen i Frederiksberg og Københavns kommuner. Forvaltningen vurderer, at der er risiko for
en række uheld med alvorlige kvæstelser og dødsulykker til følge, hvis cykelruten
føres over Ågade i niveau. Forvaltningen kan derfor ikke tage det sikkerhedsmæssige
ansvar for en signalreguleret stikrydsning over Ågade.
Projekt Nørrebro Cykelrute er udviklet frem til dispositionsforslag og har været et af eksempelprojekterne i processen med udvikling af en byrumshandlingsplan for København. Forløbet har været utraditionelt, idet dispositionsforslag og program er udviklet sideløbende i et tæt samarbejde mellem Schønherr Landskab og forvaltningen.
Program og forslag foreligger nu med 3 forskellige principløsninger til håndteringen af arealet. De 3 løsninger har en samlet økonomiramme henholdsvis på 25 mio. kr., 20 mio. kr. og 15 mio. kr. Et af programmets hovedmålsætninger er, at undersøge low-cost begrebet for at belyse, hvilken anlægskvalitet der kan opnås med forskellige økonomiske ressourcer.
Overordnet set, er den foreslåede disponering ens for de tre principløsninger. Disponeringsforslagets over ordnede vision for Nørrebro cykelruten er at skabe et markant grønt strøg gennem byen i forslaget kaldet "den grønne flod". Visionen for det lokale miljø er blandt andet at tilføre området frodighed og enkelhed med et stærkt beplantningsudtryk og at skabe fleksible anvendelsesmuligheder.
Forvaltningen anbefaler, at dispositionsforslagets forslag 2 viderebearbejdes frem til projektforslagsniveau, hvorefter der ansøges om endelig anlægsbevilling til projektets gennemførelse. Forslaget bygger på metoden tildækning af den forurenede jord, som medfører en hævet flade på cirka ½ meter med græs og træer i forhold til det omkringliggende terræn. Stibroens rampeanlæg er indarbejdet i disponeringen og foreslås udført som en jordvold, eventuelt kombineret med en stålkonstruktion. Forslaget inklusive brorampen vurderes at kunne etableres for 20 mio. kr.
Det visuelle miljø påvirkes, når der etableres en bro over Ågade. Stedet bliver dagligt set af minimum 55.000 personer og er derfor meget eksponeret og kan betegnes som en af byportene ind til København. Det er derfor væsentligt, at dette sted tilføres en arkitektonisk kvalitet.
På baggrund af en
indledende økonomiberegning foretaget af rådgivende ingeniører Gimsing &
Madsen anbefaler forvaltningen, at der etableres en ny stibro med en bredde på
5 meter og med en skrå linieføring. Broen tilpasses standardkrav for tilgængelighed
og tilslutningerne indgår i projekterne i henholdsvis Frederiksberg og
Københavns kommuner.
En ny bro udført i
en standardkvalitet og eksklusive ramper vurderes at kunne etableres for 11
mio. kr. Det forudsættes, at der stilles tilsvarende kravsspecifikationer til
funktionalitet, drift og design som ved projektkonkurrence for en ny Langeliniebro.
Den nye bro foreslås
projekteret af et rådgiverteam bestående af arkitekter og ingeniører.
Totalrådgiveren vælges i begrænset udbud i henhold til Tjeneste Ydelses Direktivet,
hvorefter rådgiverteamet projektudvikler broen.
De samlede omkostninger for at etablere cykelruten inklusive stibro over Ågade er beregnet til 31,5 mio. kr. heraf 0,5 mio. kr. til projektudvikling.
Der er på Vej & Parks anlægsramme 2005 reserveret 18,3 mio. kr. til det samlede projekt. Der er således en ufinansieret del på ca. 13,2 mio. kr. Årsagen til denne forskel er, at de reserverede midler (18,3 mio. kr.) var baseret på en niveau krydsning af Ågade. Forvaltningen anser projektet for så væsentligt, at de resterende midler (13,1 mio. kr.) foreslås reserveret på anlægsrammen for 2006.
Forvaltningen vurderer, at det er muligt at udskyde projekter fra 2006 til senere således, at de nødvendige midler kan reserveres, dette kunne f.eks. være Nørreport (20 mio. kr.) eller andre cykelprojekter (7 mio. kr.). Midlerne deles over to år i det forvaltningen ikke forventer at det samlede anlægsprojekt kan gennemføres på et år.
Det skal understreges, at overslagsberegningerne er behæftet med en betydelig usikkerhed, da projekterne endnu er på et meget tidligt stadie. Når der foreligger et projektforslag kan usikkerheder reduceres betydeligt, og når der foreligger et licitationsresultat er økonomien endnu mere indkredset.
SAGSBESKRIVELSE
I 1996 vedtog Borgerrepræsentationen, at der skal etableres
en grøn cykelrute og tilhørende parkbælte gennem Nørrebro og Valby jf. BR
333/96. Samtidig blev det vedtaget, at Københavns Kommune fik tilladelse til at
købe de tidligere banearealer fra DSB under forudsætning af, at strækningen
anvendes til cykelrute og grønt parkbælte. I Københavns Kommune er der i
perioden 1997 – 2003 anlagt strækningerne Jagtvej – Hillerødgade, Hillerødgade
– Nørrebrogade, Tagensvej – Lyngbyvej, Nørrebrogade – Mimersgade og Mimersgade
– Jagtvej.
I Frederiksberg Kommune er der anlagt delstrækninger fra Rolighedsvej
til og med et stykke langs Solbjergvej i Frederiksberg Nye Bymidte samt et
længere forløb fra Nordre Fasanvej ved Howitzvej til Roskildevej ved Dalgas
Boulevard. Delstrækningerne Ågade - Rolighedsvej og Roskildevej -
kommunegrænsen forventes udført i 2004 - 2005.
Ruten vil i sin
færdige form give beboere på Nørrebro og Frederiksberg bedre adgang til
rekreative områder samt til en række trafikale mål, bl.a. mange undervisningsinstitutioner,
herunder Handelshøjskolen, Landbohøjskolen samt flere skoler og
børneinstitutioner på Nørrebro. Det forventes, at den største belastning
af cyklister vil blive ved Landbohøjskolen og på de centrale dele af Nørrebro,
altså i projektområdet.
I forbindelse med den politiske behandling af indstillingen
om cykelruten den 19. maj 2004 (BTU 259/2004) bad Udvalget om trafiktal for
benyttelsen af Nørrebro cykelrute i dag. Herunder følger forventningerne i
planlægningsfasen og de seneste trafiktal.
Forventninger
I forbindelse med planlægningen af ruten er det forventede trafiktal
blevet vurderet til at ligge på 8-9.000 cykler/døgn (sum af begge retninger) på
de dele af ruten, der forløber i den centrale del af Nørrebro. Tallet svarer
til cykeltrafikbelastningen på én af de større radialveje som fx den midterste
del af Nørrebrogade.
I de mindre befærdede dele af ruten (typisk i rutens 'ender') ligger
det forventede trafiktal ifølge prognosen på 1.500-2.000 cykler/døgn. Den
største trafikbelastning forventedes at blive ved Landbohøjskolen på
Frederiksberg.
Frederiksberg Kommune har vurderet, at antallet af cykler på ruten i
krydsningen med Falkoner Allé (ved Frederiksberg Centret) vil ligge på ca.
5.000 cykler/døgn, når ruten er udbygget.
Det må forventes, at sæsonvariationen i trafikmængden på de grønne
cykelruter vil være større end på cykelstier langs vej, idet en større del af
trafikken vil have rekreative formål.
Tællinger
I 1998 i forbindelse med etablering af de første delstrækninger, blev
der gennemført en mindre tælling, der viste et trafiktal på ca. 500 cykler i
døgnet. Resultatet er dog behæftet med en vis usikkerhed, da tællingen var
meget kortvarig.
I efteråret 2003 blev der gennemført nye tællinger på den del af ruten,
der forløber mellem Hillerødgade og Nørrebrogade. Summen af begge retninger var
godt 2.500 cykler pr. døgn. Tællingerne blev foretaget før indvielse af
strækningen mellem Mimersgade og Tagensvej. Fodgængere indgår ikke i
tællingerne, men tydeligvis benyttes ruten, især omkring Nørrebrogade, i vid
udstrækning af fodgængere.
Ifølge de nyeste tællinger foretaget den 10. juni 2004 er summen af
cyklister i begge retninger 3.100. Disse tællinger vil blive suppleret med
interviews med trafikanterne på ruten for at klarlægge deres ærinder og
rejsemål.
Udvikling
Det er forvaltningens vurdering, at med den aktuelle tælling på 3.100
cyklister på ruten i juni 2004, kan antallet sagtens blive mindst det dobbelte,
når ruten er fuldt udbygget til et sammenhængende forløb og der er skabt
forbindelse mellem rutens dele på Nørrebro og Frederiksberg.
Krydsning i niveau med Ågade
Ifølge BTU 259/2004 vedtaget den 19. maj 2004 anbefalede Bygge- og
Teknikforvaltningen, at projektet udvikles med en brokrydsning over Ågade. Ved
behandlingen af indstillingen blev der stillet spørgsmål til muligheden for at
krydse Ågade i niveau.
Forvaltningen har derfor undersøgt, om cykelruten kan krydse Ågade i
niveau ved et signalanlæg, men finder at en sådan løsning vil være
sikkerhedsmæssigt uforsvarlig.
Forvaltningen
vurderer, at der er risiko for en række uheld med alvorlige kvæstelser og
dødsulykker til følge, hvis cykelruten føres over Ågade i niveau.
Der findes ikke
tilsvarende signalkrydsning hvor en dobbeltrettet cykelrute krydser en så
trafikeret vej. Derfor er forvaltningens vurderinger baseret på erfaringsviden
om uheld og trafikal adfærd.
Strækningen der
består af Åboulevard, Gyldenløvesgade og H.C. Andersens Boulevard er med 70.000
biler i døgnet en af Københavns mest trafikerede og uheldsbelastede strækninger.
5 af byens 10 mest uheldsbelastede kryds ligger således på denne strækning. I
hvert af disse kryds sker i gennemsnit 3-4 personskadeuheld pr. år. For
samtlige af disse 5 kryds er projekt til ændring under udarbejdelse eller
overvejelse, med henblik på at nedbringe uheldstallet.
Trafiksikkerhedsplan
for København, september 2000 angiver som et delmål en 40 % reduktion for
alvorligt tilskadekommende. (inkl. dræbte) cyklister inden udgangen af 2012. Ud
fra erfaringen fra de øvrige kryds på strækningen kan det antages, at der i en
evt. signalregulering ved stikrydsningen vil være 3 alvorligt tilskadekomne
cyklister årligt. Dette svarer til, at 5% af den påregnede sikkerhedseffekt,
ved arbejdet med at sikre cyklister i hele byen, sættes over styr alene i dette
kryds.
Problemet er, at trafikken næsten er lige stor i begge retninger i
Ågade selv i myldretiderne. Man er derfor nødsaget til at tage hensyn til begge
retninger, hvis et eventuelt nyt signal ved stikrydsningen skal lægges ind i
signalsamordningen (den grønne bølge). Ovenstående taget i betragtning, samt
afstanden til signalanlæggene ved Jagtvej og Bülowsvej gør, at det er umuligt
at lave en blot nogenlunde god samordning (grøn bølge) i begge retninger. Dette
medfører et større antal start og stop for biler end normalt, hvilket øger
risikoen for uheld væsentligt.
Afstanden mellem et evt. nyt signalanlæg ved stikrydsningen og Bülowsvej
er ikke stor nok til at rumme det antal biler, der er i ét signalomløb (fra
grønt i én retning til grønt i samme retning igen). Dette vil medføre
kødannelse der vil tilbageblokere i krydset ved Bülowsvej og ved en evt. ny
stikrydsning. Dette øger ikke blot risikoen for uheld, men forringer samtidig
trafikafviklingen i de to kryds. Med 70.000 køretøjer i døgnet vil en evt.
signalreguleret stikrydsning medføre at ca. 20.000 biler og busser i døgnet
skal standse og sætte i gang igen. Dette vil medføre betydelige forsinkelser på
Ågade.
Der vil i de trafiksvage perioder af døgnet ofte være 'for lidt' - dvs.
for få cyklister og fodgængere - at stoppe for ved en stikrydsning af Ågade.
Erfaringen er, at dette kan nedsætte bilernes respekt for det røde lys, hvilket
vil øge risikoen for uheld.
Selv en trykknap-løsning, hvor cyklister ad cykelruten skal trykke på
en knap for at få grønt, vil ikke være mindre farlig. En trykknap-løsning med
midterhelle vil gøre placeringen af et evt, stikrydsningssignal i samordningen
(den grønne bølge) mindre ringe, da Ågade vil kunne krydses i to tempi. Dette
giver dog samtidig meget lange ventetider for cyklisterne, både dem på
midterhellen og dem "på land". Ventetiderne vil virke urimelig lange og
erfaringsmæssigt giver det anledning til at der køres over for rødt. Og netop
dette sted vil der være stor risiko for, at en cyklist der kører over for rødt,
vil komme alvorligt til skade eller ende i et dødsuheld.
Forvaltningen tør derfor ikke tage det sikkerhedsmæssige ansvar for en
signalreguleret stikrydsning over Ågade.
Bro over Ågade
Forvaltningen forventer, at en bro over Ågade i stort omfang vil blive
benyttet af cyklister. Broen vil tilbyde en sikker og ubrudt krydsning af en
meget trafikeret vej, og den vil desuden forbinde nogle centrale byområder med
vigtige trafikale mål, som f.eks. Landbohøjskolen. Det kan ikke afvises, at
visse cyklister vil vælge at benytte Jagtvej/Falkoner Allé på stykket mellem
Hørsholmgade og f.eks. Frederiksberg Centret. Det vurderes imidlertid som
sandsynligt, at cykelruten vil være så attraktivt et alternativ, at de fleste
vil fortsætte ad ruten fra Jagtvej over Ågadebroen.
Cykelruten
Strækningen Jagtvej og Ågade er en vital del af Nørrebro
Cykelrute og udgør den etape 4 og etape 8 i Handlingsplan for udbygning af
cykelrute fra Valby til Lyngbyvej (Nørrebro cykelrute), jf. BR 412/98.
Projektet er udviklet frem til niveauet dispositionsforslag og har været et af
eksempelprojekterne i udviklingen af en byrumshandlingsplan for København.
I denne sammenhæng er programmet forsøgsvist udviklet
sideløbende med dispositionsforslaget i et tæt samarbejde mellem Schønherr
Landskab og forvaltningen. Programmet fastlægger en række forudsætninger for
den kommende projektudvikling og en tjeckliste for vurderingen af det færdige
anlæg. Programmet kan ses som projektgruppens programmering af et byrum, der
aktuelt står overfor at skulle nyfortolkes både funktionelt og designmæssigt.
Programmet sætter
fokus på low-cost begrebet og forståelsen af ressourceanvendelse og
bæredygtighed i forbindelse med omlægningen af byrum. Udfordringen er at skabe
synlige succeser og kreative fortolkninger af nye byrum samtidig med en nødvendig
fokusering på hvordan ressourcerne udnyttes klogt – også på længere sigt.
Opgavens hovedformål er at etablere næstsidste del af
Nørrebro Cykelrute i Københavns Kommune og kommunens vision i den forbindelse
er, at skabe et moderne bevægelsesrum, der samtidig udgør et markant
landskabstræk gennem byen. Cykelrutens langsgående bevægelse og parkbåndet skal
forbinde forskellige dele af byen og derved sammenkoble bydele. På sigt skal
det grønne bånd forstærkes i bybilledet, der i dag er præget af motoriseret
trafik.
Et andet mål med opgaven er at afdække kvalitet i forhold
til forskellige økonomirammer på henholdsvis 25, 20 og 15 mio. kr.
Dispositionsforslagets low-cost principper skal viderebearbejdes i
projektudviklingsfasen. Indenfor samme disponering arbejdes der med 3
forskellige løsninger på håndteringen af jordforureningen.
Dispositionsforslagets
forslag 1 har en samlet økonomisk ramme på 25 mio. kr. Forslaget bygger på
metoden afgravning og bortkørsel af den forurenede jord, hvorefter der tilføres
ren muld til niveau. Løsningen betyder at forureningen renses endegyldigt
andetsteds og at udgangspunktet for det nye anlæg er det nuværende niveau. Der
vil skulle anvendes mange økonomiske ressourcer på bortkørsel og jordrensning.
Økonomibehovet hertil kendes først endeligt, når der foreligger jordbundsanalyser
af området.
Dispositionsforslagets
forslag 2 har en samlet økonomisk ramme på 20 mio. kr. Forslaget bygger på
metoden tildækning af den forurenede jord, som medfører en hævet flade på cirka
½ meter med græs og træer i forhold til det omkringliggende terræn. Det
besparende element ligger i, at der ikke skal fjernes forurenet jord fra
området og, at betonkanten, der optager terrænspringet til en vis grad kan
bruges som siddemøbel. En fordel er desuden, at det fysiske miljø spares for
påvirkning af transport til bortkørsel af forurenet jord.
Dispositionsforslagets
forslag 3 har en samlet økonomisk ramme på 15 mio. kr. Forslaget bygger på
metoden tilplantning, hvor ideen er, at planter ad åre vil kunne mindske
forureningen og genskabe et levende jordmiljø. Fordelen er, at der søges
anvendt en metode, der uden transport og medfølgende forurening genopretter de
skader, forureningen har påført jorden i området. Tilplantning betyder dog, at
området i en længere årrække, hvor rensningen står på vil ligge hen uden at
være tilgængeligt eller brugbart for offentligheden. Set i lyset af det store
behov for grønne friarealer på Nørrebro vil metoden ikke være acceptabel.
På baggrund af ovenstående vurderinger anbefaler
forvaltningen, at løsning 2 danner grundlag for den videre projektudvikling af
området. Når projektet er udviklet til projektforslag forelægges det de politiske
udvalg, og der ansøges samtidig om midler til anlæggets realisering.
Ny stibro
Den 19. maj 2004
blev det vedtaget, at projektet udvikles med en brokrydsning over Ågade (BTU
259/2004). Stibroens tilslutningsanlæg
på begge sider indgår i projekterne i henholdsvis Frederiksberg og Københavners
kommune. I dispositionsforslaget udarbejdet af Schønherr Landskab
foreslås rampeanlæggene udført som et slynget stiforløb på en jordvold
eventuelt kombineret med en stålkonstruktion.
Der er foretaget en
indledende økonomiberegning på etableringen af en ny stibro med en bredde på 5
meter og en skæv skæring af Ågade tilpasset dispositionsforslaget. Denne
placering medfører, at den samlede brolængde bliver cirka 70 meter, at broens
rampe i Frederiksberg kommune lander på en jordvold i skellet mellem
Landbohøjskolens have og Statens Veterinære Serumlaboratorium. Broen overholder
standardkravene for tilgængelighed, hvor rampen i Københavns kommune foreslås
etableret med et slynget stiforløb, der kan føre cyklister og fodgængere ned
gennem en træplantning og derved give en oplevelse med på vejen.
På grund af den
eksponerede placering i bybilledet forudsættes det, at broen udgør et smukt
bygningsværk i bybilledet svarende til de krav der er stillet æstetisk, funktionelt
og med hensyn til drift og levetid i konkurrence om ny Langeliniebro.
Det er forudsat, at
broen bygges uden væsentlige gener for trafikken på Ågade, eksempelvis ved
udbredt anvendelse af præfabrikerede dele eller alternativt ved indskubning af
broens overbygning.
Tilslutningerne
indgår i projekterne i henholdsvis Frederiksberg og Københavners kommune.
Broens rampeanlæg kan principielt udføres på 3 måder oplistet efter prisniveau,
henholdsvis:
1.
jorddæmning
(Samlet udgift på 3,4 mio. kr.)
2.
;
kombineret
stålrampe og jorddæmning (Samlet udgift på 4,3 mio. kr.)
3.
stålløsning
(Samlet udgift på 6,5 mio. kr.)
Det anbefales, at
der arbejdes videre med jordramperne eventuelt kombineret med en
stålkonstruktion. De anbefalede normer for tilgængelighed skal overholdes.
En ny bro eksklusive
rampeanlæg og med krav som beskrevet herover vurderes at kunne etableres for 11
mio. kr.
Vurdering af en ny bro
·
Broen
over Ågade er visuelt eksponeret og
vil fungere som en byport til København.
Der er gode muligheder for at en ny bro vil kunne tilføre stedet en
arkitektonisk kvalitet
·
Der er
gode muligheder for at en ny bro med tilslutninger kan tilpasses udramatisk på
begge sider. Rampeanlægget i Københavns Kommune indarbejdes som en
terrænformation, der tilplantes med træer og hvor stiforløbet slynger sig
gennem lundplantningen
·
En ny
bro er en eliminerer faren for alvorlige uheld ved cyklister og gåendes
krydsning af Ågade
·
En ny
bro skal etableres med minimum 5 meters bredde for at sikre tilstrækkelig plads
for cyklister og gående i begge retninger, når ruten er færdig
·
Standardkrav
for tilgængelighed skal overholdes
·
I
projekteringen af den nye bro kan der i broens udformning tages højde for den
vanskelige driftssituation. Eksempelvis kan det i udbudsbetingelserne
forudsættes"at eftersyn og vedligeholdelse
kan udføres uden væsentlige driftsgener for både trafikken på vejen og på
broen". Det vil sige, at den nye bro kan konstrueres så den er så
vedligeholdelsesvenlig som muligt på dette sted
·
levetiden for en ny bro er op til 100 år, hvor der indenfor de første 25 år ikke
skal foretages væsentlige reparationsarbejder
Forvaltningen
indstiller derfor, at der etableres en ny 5 meter bred stibro over Ågade
forudsat et teknisk og æstetisk niveau svarende til konkurrenceforslag
vedrørende en ny Langeliniebro.
Udbud
Broen foreslås
projekteret at et rådgiverteam bestående af arkitekter og ingeniører.
Totalrådgiveren vælges i begrænset udbud i henhold til Tjeneste Ydelses Direktivet,
hvor kommunen ved en udbudsbekendtgørelse i EF-Tidende opfordrer interesserede
rådgivningsfirmaer til at anmode om at blive prækvalificeret til at afgive bud.
Efter prækvalifikation kan de rådgivere (minimum 5), der modtager
udbudsmateriale fra kommunen, afgive bud. Ved begrænset udbud vælges én
totalrådgiver, som derefter udvikler projektet.
Udvælgelsen af
totalrådgiveren i begrænset udbud varer 5-6 måneder. Den efterfølgende
projektudvikling vurderes til at vare 6-8 måneder bygherre og rådgiver broprojektet
sammen frem til valg af entreprenør.
Denne proces
anbefales for at styrke kommunens indflydelse på de arkitektoniske aspekter og
bygherrens styring af rådgiveren gennem hele opgaveforløbet styrkes.
Anbefalingen er, at realisere dispositionsforslagets forslag
2 for cykelruten mellem Jagtvej og Ågade og at etablere en standardløsning for
en ny bro over Ågade.
De samlede udgifter til realisering af disse to projekter beløber
sig til:
* samlede udgifter – dispositionsforslagets løsnin
g 2 20,0 mio. kr.
* samlede udgifter – ny stibro over Ågade ex ramper 11,0 mio. kr.
* projektudvikling af cykelruten og udbud af broopgaven 00,5 mio. kr.
I alt 31,5
mio. kr.
Der er på Vej & Parks anlægsramme 2005 reserveret 18,3
mio. kr. til det samlede projekt. Der er således en ufinansieret del på ca.
13,1 mio. kr. Årsagen til denne forskel er at de reserveret var baseret på én
niveau krydsning af Ågade. Forvaltningen anser projektet for så væsentligt, at
det foreslås at de resterende midler reserveres på anlægsrammen for 2006.
Forvaltningen vurderer, at det er muligt at udskyde andre projekter
fra 2006 til senere således at de nødvendige midler kan reserveres. Dette kunne
f.eks. være Nørreport (20 mio. kr.) eller andre cykelprojekter (7 mio. kr.).
Midlerne deles over to år i det forvaltningen ikke forventer at anlægsprojektet
kan gennemføres på et år.
Med denne indstilling ansøges om en anlægsbevilling på
500.000 kr. til projektudvikling af cykelruten, herunder gennemførelse af
jordbundsanalyser, et begrænset udbud af brorådgiveropgaven og betaling af
rådgiverhonorar vedrørende cykelruten med kassemæssig dækning på Vej &
Parks anlægsramme, konto 2.22.3, Vejanlæg.
Der er ifølge udtalelse
fra Miljøkontrollen begrundede formodninger om jordforurening på de tidligere
banearealer. Det er afgørende for opgaven med cykelruteprojektet, at der
udføres nøjagtige jordbundsanalyser og for broopgaven, at der udføres geotekniske
analyser. Udgifterne til eventuel bortkørsel og håndtering af forurenet jord afhænger
i væsentlig grad af forureningsgraden og –typen. Dette er baggrunden for, at
forvaltningen planlægger udført jordbundsanalyser og geotekniske analyser
allerede i projektudviklingsfasen.
Det visuelle miljø
påvirkes, når der etableres en bro over Ågade. Stedet bliver dagligt set af
minimum 55.000 personer og er derfor meget eksponeret og kan betegnes som en af
byportene ind til København. Det er derfor væsentligt, at dette sted tilføres
en arkitektonisk kvalitet.
Høring
Der er nedsat en følgegruppe primært af beboere i området i
forbindelse med udviklingen af dispositionsforslaget. Det er hensigten, at
denne gruppe fortsætter med at deltage i arbejdet.
Et givent udbudsmateriale for en ny stibro forventes at
blive sendt i høring blandt relevante myndigheder som Vejdirektoratet og blandt
interessenter i lokalområdet.
BILAG VEDLAGT
1. Dispositionsforslag
– etablering af Nørrebro Cykelruten mellem Ågade og Jagtvej, Schønherr
Landskab, september 2004
2. Notat
af Gimsing & Madsen dateret 10. september 2004 – Ny bro over Ågade –
Ågadebroen
3. Principiel
placering af en ny bro over Ågade
BILAG VEDLAGT TIL GENNEMSYN I
BORGMESTERENS FORKONTOR, RÅDHUSET, 1. SAL VÆRELSE 36
Program – Nørrebro
Cykelrute, Ågade – Jagtvej, Københavns Kommune, Vej & Park, september 2004
Ole Bach