Tekniske ændringsforslag til budgetforslag 2018 (TÆF)
Indstilling
Økonomiforvaltningen indstiller, at Økonomiudvalget over for Borgerrepræsentationen anbefaler,
- at de tekniske ændringsforslag til budgetforslag 2018 godkendes (jf. bilag 1).
Problemstilling
Siden Borgerrepræsentationens(BR) 1. behandling af budgetforslag 2018 den 31. august 2017 er der sket ændringer i udvalgenes økonomiske rammer som følge af beslutninger i Borgerrepræsentationen, udmøntning af afsatte puljer i budgetforslag 2018, ændrede budgetteringsforudsætninger og lignende. Disse tekniske ændringer indarbejdes i budgetforslag 2018 med denne indstilling.
Økonomiforvaltningen har opgjort:
- De tekniske ændringsforslag (TÆF) til budgetforslag 2018.
- Effekten af de tekniske ændringsforslag for kommunens servicemåltal samt for den udisponerede finansiering.
Denne indstilling omhandler ikke ændringer som følge af budgetaftalen for budget 2018.
Løsning
For at Københavns Kommunes budget 2018 bliver så korrekt som muligt, indarbejdes de tekniske ændringer i budgetforslaget for 2018.
Størstedelen af ændringsforslagene er udgiftsneutrale for kommunen og vedrører for eksempel den ændrede anlægsperiodisering, der forelægges på Økonomiudvalgets (ØU) møde den 26. september 2017 og Borgerrepræsentationens møde den 5. oktober 2017. Der tages forbehold for behandlingen af sager på møde i Borgerrepræsentationen den 21. september 2017. Ved evt. ændringer som følge af behandlingen udarbejdes rettelsesblad til sagen.
Der er dog en række ændringsforslag, som samlet set indebærer mer- eller mindreudgifter og dermed påvirker servicemåltal og finansieringsbidrag, jf. tabel 1.
Tabel 1. Konsekvenser af TÆF
(mio.kr. – 2018 p/l ) |
2018 |
2019 |
2020 |
2021 |
Ændring i servicemåltal |
-8,6 |
-5,8 |
-1,8 |
-1,8 |
Ændring i finansiering |
-2,8 |
-2,7 |
-2,5 |
-2,4 |
Servicemåltallet er ændret med -8,6 mio. kr. i 2018, -5,8 mio. kr. i 2019, -1,8 mio. kr. i 2020 og -1,8 mio. kr. i 2021. Samtidigt er der reduceret finansiering på –2,8 mio. kr. i 2018, -2,7 mio. kr. i 2019, -2,5 mio. kr. i 2020 og -2,4 mio. kr. i 2021.
De væsentligste ændringer beskrives kort nedenfor.
Opdateret tidsplan for overdragelse af IT-systemer til boligstøtte
KOMBIT og ATP har den 23. august 2017 offentliggjort, at IT-systemer til boligstøtte først forventes overdraget fra kommunerne til Udbetaling Danmark med udgangen af 1. kvartal 2018 mod tidligere antaget udgangen af 4. kvartal 2017. Det betyder, at Kultur- og Fritidsudvalgets (KFU) budget til IT-systemer med augustindstillingen til budget 2018 blev sænket med 3,9 mio. kr. for meget som følge af udskudt opgavebortfald. Med TÆF opjusteres Kultur- og Fritidsudvalgets budgetramme derfor, hvilket påvirker servicemåltal og finansiering med -3,9 mio. kr., jf. tabel 2.
Nedrivning af Artillerivej 126 – annullering af Københavns Ejendomme og Indkøbs indtægtskrav
Ejendommen på Artillerivej 126 skal nedrives. Som følge heraf reduceres Københavns Ejendomme og Indkøbs huslejeindtægtskrav, jf. BR's behandling den 31. august 2017 af dagsordenspunkt 4, hvilket påvirker servicemåltal og finansiering med -2,0 mio. kr., jf. tabel 2.
Skærmbesøg: Omlægning fra anlæg til service
Under Sundheds- og Omsorgsudvalget (SOU) konverteres midler vedr. skærmbesøg fra styringsområde anlæg til service, idet skærmene ikke indkøbes, men leases. Dette påvirker servicemåltallet med -4,0 mio. kr. i 2018, jf. tabel 3.
Optagelse af internt lån til finansiering af forventet merforbrug i 2017
Fra 2018 tilbagebetales et internt lån på 10 mio. kr. under Socialudvalget (SUD) til finansiering af et forventet merforbrug på service i 2017, jf. BRs behandling den 21. september 2017. Det påvirker servicemåltallet med 1,7 mio. kr., jf. tabel 3.
Nedjustering af skønnet for efterspørgselsstyrede overførsler pba. nyt ledighedsskøn
På baggrund af Finansministeriets Økonomiske Redegørelse fra august 2017 har Beskæftigelses- og Integrationsudvalget (BIU) bl.a. justeret skønnene for antallet af ydelsesmodtagere i 2018 og frem, hvilket samlet set medfører en nedjustering af udgiftsskønnet med 3,9 mio. kr. i 2018. Det påvirker finansieringen med 3,9 mio. kr., jf. tabel 4.
Tabel 2. Korrektioner, der påvirker både servicemåltal og finansiering i budget 2018 og frem
Sagsbeskrivelse (mio. kr. – 2018 p/l ) |
Udvalg |
2018 |
2019 |
2020 |
2021 |
Ændret tidsplan for overgang af IT-systemer til Udbetaling Danmark |
KFU |
-3,9 |
|
|
|
Nedrivning af Artillerivej 126 - annullering af KEID indtægtskrav |
ØU |
-2,0 |
-2,0 |
-2,0 |
-2,0 |
Salg af Vesterfælledvej - annullering af KEID indtægtskrav |
ØU |
-0,7 |
-0,7 |
-0,7 |
-0,7 |
I alt |
|
-6,6 |
-2,7 |
-2,7 |
-2,7 |
Note: Negative tal indikerer reduceret servicemåltal og finansiering og positive tal indikerer øget servicemåltal og finansiering.
Tabel 3. Korrektioner, der påvirker servicemåltal, men ikke finansiering i 2018 og frem
Sagsbeskrivelse (mio. kr. – 2018 p/l ) |
Udvalg |
2018 |
2019 |
2020 |
2021 |
Skærmbesøg – omlægning fra anlæg til service |
SOU |
-4,0 |
-4,0 |
0 |
0 |
Tilbagebetaling af internt lån |
SUD |
1,7 |
1,7 |
1,7 |
1,7 |
2. sag om Bevillingsmæssige ændringer – flytning mellem styringsområder |
SOU, ØU |
-0,6 |
-0,9 |
-0,9 |
-0,9 |
Fondsmoms – flytning fra service til finansposter |
SUD, KFU |
0,8 |
0,0 |
0,0 |
0,0 |
Opstribning af skråparkeringspladser |
TMU |
0,1 |
0,1 |
0,1 |
0,1 |
I alt |
|
-2,0 |
-3,1 |
0,9 |
0,9 |
Note: Negative tal indikerer reduceret servicemåltal og positive tal indikerer øget servicemåltal. TMU er Teknik- og Miljøudvalget.
Tabel 4. Korrektioner, der påvirker finansieringen, men ikke servicemåltal i 2018 og frem
Sagsbeskrivelse (mio. kr. – 2018 p/l ) |
Udvalg |
2018 |
2019 |
2020 |
2021 |
Nyt overførselsskøn |
BIU |
3,9 |
0,0 |
0,0 |
0,0 |
PL-residualer |
ØU |
-0,1 |
0,0 |
0,2 |
0,3 |
I alt |
|
3,9 |
0,0 |
0,2 |
0,3 |
Note: Negative tal indikerer reduceret finansiering og positive tal indikerer øget finansiering.
I augustindstillingen, som blev forelagt Borgerrepræsentationen i forbindelse med 1. behandlingen af budgetforslag 2018 den 31. august 2017, nævnes, at en række puljer vil blive udmøntet i forbindelse med TÆF. Udover ovennævnte korrektioner udmøntes alle de nævnte puljer med nærværende indstilling.
Bilag 1 indeholder de korrektioner til udvalgenes budgetrammer, som Borgerrepræsentationen beslutter med denne indstilling. Bilag 2 indeholder de korrektioner, som allerede er besluttet med tidligere indstillinger.
Økonomi
Se ovenfor.
Videre proces
De tekniske ændringsforslag vil blive indarbejdet i kommunens vedtagne budget 2018 sammen med de øvrige ændringer, der besluttes ved budgetvedtagelsen.
Peter Stensgaard Mørch/
Mads Grønvall
Beslutning
Dagsordenspunkt 4: Tekniske ændringsforslag til budgetforslag 2018 (TÆF) (2017-0301994)
Økonomiudvalgets beslutning i mødet den 26. september 2017
Indstillingen blev anbefalet over for Borgerrepræsentationen uden afstemning.