Mødedato: 26.06.2001, kl. 15:00

Redegørelse for Kommunens økonomiske situation 2001 - 2005 på baggrund af resultatet af forhandlingerne med regeringen og korrektioner til udvalgenes rammer til budgetbidrag 2002 (eftersendes)

Redegørelse for Kommunens økonomiske situation 2001 - 2005 på baggrund af resultatet af forhandlingerne med regeringen og korrektioner til udvalgenes rammer til budgetbidrag 2002 (eftersendes)

for mødet «MDAT» kl

Økonomiudvalget

BESLUTNINGSPROTOKOL

fra ordinært møde tirsdag den 26. juni 2001


J.nr. ØU 202/2001

4. Redegørelse for Kommunens økonomiske situation 2001 - 2005 på baggrund af resultatet af forhandlingerne med regeringen og korrektioner til udvalgenes rammer til budgetbidrag 2002 (eftersendes)

INDSTILLING OG BESLUTNING

Økonomiforvaltningen indstiller, at økonomiudvalget :

generelt

  • tager redegørelsen om kommunens økonomiske situation til efterretning
  • tiltræder, at de indberettede budgetbidrag fra udvalgene indgår i det videre arbejde med udarbejdelsen af et samlet budgetforslag for Københavns Kommune for 2002
  • tilkendegiver at ville tilbageføre udskudte anlæg til udvalgene for i alt 81 mill. kr. ved 1. behandlingen af budget 2002 i Økonomiudvalget, såfremt den endelige udmelding af tilskud og udligning ikke medfører væsentlige ændringer i kommunens økonomi. De tilbageførte midler anvendes til engangsinvesteringer.
  • tiltræder at satsen for forvaltningernes betaling til kommunens interne forsikringsordning hæves fra 0,35 til 0,45 promille i præmie af bygnings- og løsøreværdien
  • bemyndiger Økonomiforvaltningen til – i samarbejde med forvaltningerne - at udarbejde et teknisk ændringsforslag til udvalgenes budgetter i 2002 som følge af ændrede lønfremskrivningsforudsætninger. Forslaget forelægges Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen ved 2. behandlingen af budgetforslaget.
  • bemyndiger Økonomiforvaltningen til, efter drøftelse med forvaltningerne, at indarbejde udestående DUT-sager i det endelige budgetforslag for 2002
  • bemyndiger Økonomiforvaltningen til i dialog med fagforvaltningerne at tilrette udvalgenes budgetbemærkninger således, at de er i overensstemmelse med de af Økonomiudvalget den 23. januar 2001 besluttede retningslinjer for budgetbemærkningerne
  • tager redegørelsen vedrørende serviceundersøgelser til efterretning, jf. bilag 5

specifikt beslutter

  • at reducere Revisionens budgetramme med 20 t.kr.
  • at reducere Økonomiudvalgets budgetramme med 387.380 t.kr.
  • at forhøje Kultur- og Fritidsudvalgets budgetramme med 833 t.kr.
  • at forhøje Uddannelses- og Ungdomsudvalgets budgetramme med 101.064 t.kr.
  • at forhøje Sundheds- og Omsorgsudvalgets budgetramme med 21.391 t.kr.
  • at forhøje Familie- og Arbejdsmarkedsudvalgets budgetramme med 299.736 t.kr.
  • at forhøje Bygge- og Teknikudvalgets budgetramme med 3.273 t.kr.
  • at Bygge- og Teknikudvalget anmodes om at udarbejde et budgetbidrag som er 700 t.kr mindre end indberettede
  • at forhøje Miljø- og Forsyningsudvalgets budgetramme med 43.607 t.kr.
  • at Miljø og Forsyningsudvalget udarbejder et budgetbidrag, som er i overensstemmelse med den af Økonomiudvalget udmeldte ramme for 2002

Det skal bemærkes, at de udskudte anlægsmidler ikke er indarbejdet i udvalgenes rammer, men optræder i kommunens balance som en pulje.

Økonomiudvalgets beslutning: Sagerne ØU 202/2001 og ØU 143/2001 blev behandlet under ét.

Økonomiudvalget besluttede, at forudsætningen for at godkende 3. bullit (i sagen ØU 202/2001) om at tilbageføre udskudte anlæg for i alt 81 mill. kr. er, at udvalgene fremkommer med en redegørelse til Økonomiudvalget for den påtænkte udmøntning af pengene.

F stillede ændringsforslag om, at Miljø- og Forsyningsudvalget tilføres 21,4 mill. kr. på rammen, således at der ikke foretages en negativ rammekorrektion i forlængelse af rammekorrektionen fra 2001, som var en følge af ekstraordinære indtægter på spildevandsområdet (ØU 202/2001, p. 11).

For ændringsforslaget stemte 5 medlemmer: V, Ø, F og L.

Imod stemte 5 medlemmer: A og B.

Forslaget var dermed bortfaldet som følge af stemmelighed.

Ø stillede ændringsforslag om at bidraget til den interne forsikringsordning fastholdes på 0,35 promille (ØU 202/2001, 4. bullit). Finansiering af resten op til 0,45 promille foretages i 2002 over den uudmøntede pulje.

For ændringsforslaget stemte 6 medlemmer: V, F, Ø, L og B

4 medlemmer undlod at stemme: A.

Ændringsforslaget var dermed vedtaget.

Ø stillede ændringsforslag om at der foretages servicenivellering, som udjævner forskellene i serviceniveauet 100% (ØU 143/2001, p. 6).

For ændringsforslaget stemte 3 medlemmer: B, L og Ø.

Imod stemte 5 medlemmer: A og V.

2 medlemmer undlod at stemme: F

Forslaget var dermed forkastet.

V stillede ændringsforslag om at Bygge- og Teknikudvalgets ramme tilføres 18,4 mill. kr. til byfornyelse (ydelsesstøtten) (ØU 202/2001, p. 12) .

For ændringsforslaget stemte 5 medlemmer: F, Ø, L og V.

Imod stemte 5 medlemmer: A og B.

Forslaget var dermed bortfaldet som følge af stemmelighed.

V stillede ændringsforslag om at hæve Bygge- og Teknikudvalgets ramme med 0,7 mill. kr. til konceptet "dialog med borgerne om byens fysiske udvikling" (ØU 202/2001, p. 10).

For ændringsforslaget stemte 6 medlemmer: V, L, Ø, F og B.

4 medlemmer undlod at stemme: A.

Ændringsforslaget var dermed vedtaget

Ø stillede ændringsforslag om at hæve Uddannelses- og Ungdomsudvalgets ramme med 5,0 mill. kr. til folkeskoleområdet som følge af udgiftsløft i bydelene, som ikke er omfattet af servicenivellering på grund af skæringsdatoen .

For stemte: 5 medlemmer: L, V, Ø og F.

Imod stemte 3 medlemmer: A undtagen Jens Kramer Mikkelsen.

2 medlemmer undlod at stemme: B og Jens Kramer Mikkelsen.

Ændringsforslaget var dermed godkendt.

B ønskede følgende tilført protokollen:

"Det Radikale Venstre undlod at stemme for et rammeløft til Uddannelses- og Ungdomsudvalget, idet vi mener, at det er afpresning fra de bydelsforvaltninger, der har øget bevillingerne udover det aftalte".

Begge indstillinger med de tiltrådte ændringsforslag blev derefter sat under samlet afstemning.

For indstillingerne stemte 5 medlemmer: A og L.

Imod stemte 3 medlemmer: V og F.

2 medlemmer undlod: Ø og B.

Indstillingerne var dermed godkendt med de vedtagne ændringsforslag.

B ønskede følgende tilført beslutningsprotokollen:

"Det Radikale Venstre undlod at stemme for indstillingen i sin helhed, idet der ikke skabes ens serviceniveau i København."

 

Behandling: Iværksættes.

RESUME

Økonomiforvaltningen har revurderet kommunens samlede økonomiske situation i 2002 og overslagsårene 2003-2005 på baggrund af

  • udvalgenes indberetning af budgetbidrag
  • de tilrettede budgetrammer
  • de lovbundne udgifter og
  • den seneste opgørelse af kommunens finansposter, inkl. resultatet af forhandlingerne med regeringen om kommunens økonomi for 2002, jf. bilag 1.

På denne baggrund vurderer Økonomiforvaltningen, at budgettet i 2002 balancerer med en uudmøntet pulje på 288 mill. kr., såfremt de udskudte anlæg tilbageføres vil puljen udgøre 207 mill. kr.

Kommunens samlede økonomi og ændringer hertil i bl.a. udvalgenes rammer er uddybende beskrevet i bilag 1.

Nedenfor gennemgås de væsentligste ændringer i økonomien.

 

Forudsætninger

Vurderingen af kommunens økonomi er baseret på valg af det statsgaranterede udskrivningsgrundlag, som også har ligget til grund for forhandlingerne med regeringen. Økonomiforvaltningen vil til september fremlægge et skøn over effekten af at vælge statsgaranti hhv. selvbudgettering.

Ved valg af statsgaranti er kommunen sikret et fast provenu på indtægterne fra person- og ejendomsskatter. Overstiger det realiserede skatteprovenu statsgarantien skal kommunen aflevere merindtægten - omvendt godtgøres kommunen en eventuel realiseret mindreindtægt ved tilskud fra staten. Ved selvbudgettering lægges kommunens eget skøn for skatteindtægterne til grund for budgetteringen og kommunen bærer selv risikoen/gevinsten ved eventuelle afvigelser.

Vurderingen af den økonomiske situation er baseret på:

  • Uændret udskrivningsprocent på 32,3 pct. i hele perioden
  • Effektivisering af driften på 210 mill. kr. i 2002 og overslagsår (jf. ØU d.12. december 2000)
  • De af Økonomiudvalget besluttede økonomiske rammer for 2002 (jf. ØU d. 23. januar 2001 og d. 27. marts 2001) samt virkninger af bl.a. korrektioner som følge af DUT-sager foreslået i denne indstilling
  • Videreførelse af gældsafviklingen på 200 mill. kr. årligt
  • Prisfremskrivning på 1,9 pct. og lønfremskrivning på 2,5 pct. som forudsat i Økonomiministeriets skøn fra maj 2001.
  • Et statsgaranteret udskrivningsgrundlag på baggrund af de seneste skøn for konjunkturudviklingen
  • Et statsgaranteret provenu fra ejendomsværdiskatter på baggrund af de seneste ejendomsvurderinger
  • En opgørelse af indtægter fra grundskyld
  • En konkret opgørelse af kommunens andel af selskabs- og fondskatter
  • Tilskud og udligning opgjort efter forhandlingsresultaterne mellem regeringen og de kommunale parter. Det bemærkes, at den endelige stillingtagen til kommunens forhandlingsresultat med regeringen om økonomien i 2002 sker i forbindelse med den endelige vedtagelse af kommunens budget d. 11. oktober 2001.

Det skal bemærkes, at indtægter fra udligning, tilskud og skatter bygger på foreløbige skøn, da Indenrigsministeriet endnu ikke har beregnet det endelige tilskud fra udligningsordningerne og det endelige statsgaranterede udskrivningsgrundlag.

Der kan således stadigvæk komme ændringer til de forudsatte indtægter på f.eks. personskatter, ejendomsværdiskatter og udligningsordningerne. Hertil kommer eventuelle ændringer som følge af nye konkrete ændringer på f.eks. renteskøn.

De endelige beløb vedrørende udligning og skatter mv. forventes at foreligge medio juli, hvorefter Økonomiudvalget vil blive orienteret om eventuelle væsentlige ændringer.

 

Realvækst i 2002

I de årlige forhandlinger med Regeringen er forudsat, at kommunerne har adgang til en realvækst på 1 pct.

En realvækst på 1 pct. svarer til 215 mill. kr. for Københavns Kommune. Med de i budgetbidragene forudsatte udgifter er der en realvækst på 0,5 pct. fra 2001 til 2002 opgjort på baggrund af Indenrigsministeriets definition af serviceudgifterne.

Foruden den realvækst, som allerede er indarbejdet i udvalgenes budgetbidrag, vil den uudmøntede pulje også bidrage til realvæksten i kommunens økonomi.

Den uudmøntede pulje - efter tilbageførsel af udskudte anlæg - giver mulighed for en yderligere realvækst på 1,0 pct., hvorefter kommunens samlede økonomiske råderum bliver på 1,5 pct. Hvis anlægsmidlerne ikke tilbageføres rummer puljen mulighed for en samlet realvækst på 1,8 pct.

I rammerne for 2002 er indarbejdet merudgifter til demografi, rammeforhøjelse til Sundheds- og Omsorgsudvalget, rammeforhøjelse til H:S mv. Herudover er indarbejdet den foretagne effektivisering på 210 mill. kr.

 

Nye lønskøn

De anvendte forudsætninger for lønstigninger i budgettet for 2002 tager udgangspunkt i Økonomiministeriets majvurdering 2001.

I lønskønnet for 2002 er indarbejdet, at lønstigningerne i 2001 er blevet større end oprindelig forudsat. Omvendt er det oprindelig anvendte lønskøn på 3,5 pct. i 2002 nu nedjusteret til 2,5 på baggrund af Økonomiministeriets majvurdering 2001.

Økonomiforvaltningen søger på baggrund heraf bemyndigelse til – i samarbejde med forvaltningerne - at forelægge et teknisk ændringsforslag til budget 2002, hvor de ændrede lønskøn indarbejdes i udvalgenes budgetter. Forslaget forelægges Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen ved 2. behandlingen af budgetforslaget for 2002.

Økonomiforvaltningen vil herudover indstille til Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen i august, at udvalgenes 2001-budgetrammer reguleres som følge af, at lønstigningerne i 2001 er større end forudsat i budgettet for 2001. Tilførslen i 2001 udgør ca. 36 mill. kr.

Lønreguleringen i 2002 er indarbejdet kommunens balance. Reguleringen betyder, at udvalgenes rammer nedskrives med i alt ca. 58 mill. kr.

Tilbageførsel af udskudte anlægsudgifter

Økonomiudvalget besluttede den 23. januar 2001 at tilvejebringe 81 mill. kr. til den uudmøntede pulje gennem en udskydelse af udvalgenes anlægsudgifter. De tilvejebragte midler blev anvendt til at sikre kommunens balance.

Set i lyset af den uudmøntede puljes størrelse og en større sikkerhed om en række poster i skønnet over balancen, heriblandt demografikorrektionen, skattegrundlaget, og resultatet af regeringsforhandlingerne indstiller Økonomiforvaltningen, at Økonomiudvalget tilkendegiver overfor udvalgene at ville tilbageføre udskydelsen af anlægsudgifterne i august, såfremt den endelige udmelding af tilskud og udligning ikke medfører væsentlige ændringer i kommunens økonomi.

De tilbageførte midler anvendes til engangsinvesteringer. Baggrunden herfor er bl.a. primært, at en del af den samlede bloktilskudsforhøjelse i 2002 er 1-årig. Såfremt de tilbageførte midler anvendes til varig drift vil dette indskrænke kommunens økonomiske råderum i årene efter 2002.

Fordelingen af en tilbageførsel på i alt 81 mill. kr. til udvalgene fremgår af nedenstående tabel og svarer til udskydelsen fra januar måned.

Tabel 1: Tilbageførsel af anlægsudskydelse

Udvalg

1.000 kr.

Økonomiudvalget

2.157

Kultur- og Fritidsudvalget

1.751

Uddannelse- og Ungdomsudvalget

39.042

Sundheds- og Omsorgsudvalget

3.930

Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget

13.975

Bygge- og Teknikudvalget

15.955

Miljø- og Forsyningsudvalget

4.442

I alt

81.252

Økonomiforvaltningen vil i samarbejde med forvaltningerne sikre, at udvalgene har mulighed for at fremsende et teknisk ændringsforslag til budget 2002 til Økonomiforvaltningen, således at et eventuelt forslag om tilbageførsel af anlægsudskydelser kan indgå i 2. behandlingen af budgettet.

Det er Økonomiforvaltningens vurdering, at udvalgene ikke har mulighed for at nå at behandle indarbejdelsen af de tilbageførte anlægsmidler inden sommerferien. Ændringen vil derfor skulle indgå i forslagene til ændring af det samlede budgetforslag for 2002.

Servicenivellering

Økonomiudvalget drøftede på mødet den 27. marts 2001 forslag til principper for nivellering af serviceforskelle (ØU 72/2001) og Økonomiudvalget besluttede, at sende forslaget til høring i de stående udvalg med svarfrist 1. maj 2001.

Økonomiforvaltningen vurderer, at de indkomne høringssvar ikke giver anledning til at justere den anvendte metode til beregning af serviceforskelle.

Valby Bydelsråd og Indre Østerbro bydelsråd har udmøntet midler af bydelenes centrale puljer efter den 2. maj 2001. På Indre Østerbro er der givet 0,9 mill. kr. til pladsgaranti på fritidshjem. I Valby er der givet 4,2 mill. kr. til skoleområdet, 9,4 mill. kr. til daginstitutionsområdet, 0,1 mill. kr. til sundhedspleje, skolelæge og tandpleje og 0,7 mill. kr. til ældreområdet.

I overensstemmelse med forudsætningerne i indstillingen til Økonomiudvalget om servicenivellering, maj 2001 (ØU 143/2001), fastholdes skæringsdatoen for beregningen, 2. maj 2001. Det er Økonomiforvaltningens vurdering, at beregningsgrundlaget fra 2. maj 2001 bør fastholdes, da budgetgrundlaget herved har været kendt tilstrækkeligt tidligt.

Resultatet af servicenivelleringen betyder, at 47 pct. af forskellene i serviceniveau udlignes. (jf. bilag 1 del 3). Såfremt der skal gennemføres en 100 pct. udligning af serviceforskelle vil det medføre en merudgift på i alt ca. 46 mill. kr.. Merudgiften indeholder - udover mergiften ved 100 pct. servicenivellering - kompensation til Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen for de udmøntninger, som er sket i bydelene frem til 18. juni – og som ikke omfattes af servicenivellering.

Merudgiften vil reducere den uudmøntede pulje med et tilsvarende beløb på ca. 46 mill. kr. Det er Økonomiforvaltningens vurdering, at beslutningen om 100 pct. servicenivellering og kompensation bør i sammenhæng med den samlede prioritering af kommunens økonomi ved budgetvedtagelsen.

Udvalgenes indberettede budgetbidrag

Udvalgenes indberettede budgetbidrag fremgår af tabel 2 og er uddybende beskrevet i bilag 1.

Der fremsættes i indstillingen en række korrektioner til udvalgenes budgetbidrag bl.a. afvigelser i det indberettede, bydelsafviklingen og servicenivellering. Korrektionerne er uddybende beskrevet i bilag 1.

 

 

 

Tabel 2: Rammeafvigelsen har følgende fordeling på udvalg:

1.000 kr.

Udmeldt ramme

Indberettet

Afvigelse

Revisionen

19.344

19.344

0

Økonomiudvalget

1.173.506

1.173.506

0

Kultur- og Fritidsudvalget

685.556

685.556

0

Uddannelses- og Ungdomsudvalget

3.446.591

3.446.591

0

Sundheds- og Omsorgsudvalget

3.435.345

3.435.345

0

Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget

5.464.197

5.453.131

-11.066

Bygge- og Teknikudvalget

1.460.438

1.461.138

700

Miljø- og Forsyningsudvalget

-109.538

-44.656

64.882

I alt

15.575.438

15.629.955

54.517

De indberettede rammeafvigelser er kort beskrevet nedenfor og uddybes i bilag 1.

Rammeafvigelsen på Familie- og Arbejdsmarkedsudvalgets område på 11 mill. kr. kan henføres til en omplacering mellem det rammebelagte og det lovbundne område vedrørende integrationsopgaven. Økonomiforvaltningen indstiller, at rammekorrektionen imødekommes.

Bygge- og Teknikudvalgets rammeafvigelse på 0,7 mill. kr. skyldes, at Bygge- og Teknikudvalget er af den opfattelse, at Borgerrepræsentationen har besluttet en rammeforhøjelse på 1,7 mill. kr. Borgerrepræsentationen godkendte den 29. marts 2001 koncept for dialog med borgerne om byens fysiske udvikling (BR111/2001). Borgerrepræsentationen besluttede herudover, at: "Der ydes i forbindelse med vedtagelsen om borgermøder en tillægsbevilling til udførelse på kr. 1 mill. i 2001 på kontoen for uforudsete udgifter og efterfølgende år et rammeløft på Bygge- og Teknikudvalgets driftsramme på kr. 1 mill." Som følge heraf forhøjes Bygge- og Teknikudvalgets ramme med 1,0 mill. kr. i 2002. Økonomiforvaltningen indstiller derfor, at Bygge- og Teknikudvalgets ønske om en rammekorrektion på 0,7 mill. kr. ikke imødekommes.

Miljø- og Forsyningsudvalget har indberettet en afvigelse på 65 mill. kr. Afvigelsen skyldes tre forhold;

  • ændring af den interne rente
  • omplacering af udgifter fra det rammebelagte til finansposterne
  • og ønske om en rammekorrektion.

Økonomiforvaltningen foreslår i denne indstilling at hæve Miljø- og Forsyningsudvalgets ramme med 48 mill. kr. vedrørende ændringen af den interne rente og omplaceringen af udgifter til pensioner. Den resterende afvigelse vedrørende ønske om rammekorrektion indstilles afholdt indenfor rammen.

Foklaringerne til de enkelte poster fremgår nedenfor:

  • Merudgifter på 8,9 mill. kr. som følge af stigningen i den interne rentefod fra 7 pct. til 7,5 pct. var forudsat i Økonomiudvalgets udmelding af 23. januar 2001. Her blev Miljø- og Forsyningsudvalget pålagt at indarbejde konsekvenserne af rentestigningen i det udarbejdede budgetbidrag. Merudgifterne modsvares af merindtægter på finansposterne og er således udgiftsneutrale for kommunens samlede økonomi.

  • Der er i budgetbidraget foretaget en teknisk omplacering af indbetalingerne vedr. fremadrettede pensionsbidrag fra Københavns Energi. Budgetposten flyttes i budget 2002 fra Miljø- og Forsyningsudvalgets rammebelagte budgetposter til finansposterne. Miljø- og Forsyningsudvalgets budgetramme hæves som følge heraf med 34,6 mill. kr. i 2002. Merudgifterne modsvares af merindtægter på finansposterne. Merindtægten på finansposterne som følge af indbetaling til fremadrettede pensioner udgør i 2002 49,2 mill. kr., hvilket giver kommunen en nettomerindtægt på 14,6 mill. kr. Nettomerindtægten foreslås anvendt til gældsafdrag under hensyn til, at indtægterne således ville frigøre et råderum til dækning af de fremtidige pensionsudbetalinger.

  • Miljø- og Forsyningsudvalget har i deres budgetbidrag indregnet en rammekorrektion på 21,4 mill. kr. Baggrunden er, at udvalgets ramme i 2001 blev forbedret med et tilsvarende beløb som følge af ekstraordinære indtægter på spildevandsområdet - ekstraordinære indtægter der ikke førte til en reduktion af spildevandstaksten. Den negative rammekorrektion i 2001 på 21,4 mill. kr. ses i sammenhæng med den rammeforhøjelse på 128,5 mill. kr. der fulgte udskillelsen af KE. Økonomiforvaltningen har henledt opmærksomheden på, at forsyningsvirksomhedernes rammer skal betragtes under eet, og at eventuelle merudgifter på et område skal modsvares af tilsvarende besparelser eller merindtægter indenfor den samlede ramme.

Samlet indstiller Økonomiforvaltningen at Økonomiudvalget anmoder Miljø- og Forsyningsudvalget om at udarbejde nyt budgetbidrag som overholder den af Økonomiudvalget besluttede udgiftsramme for 2002.

 

Bygge- og Teknikudvalget er fremkommet med to ønsker om rammekorrektioner:

  • At der indføres en model, der per automatik regulerer udvalgets rammer som følge af overtagelse af nye arealer, bl.a. arealer fra Ørestaden. Udvalget forventer at skulle overtage betydelige arealer de kommende år. Modellen skulle således svare til demografikorrektionerne på børnepasnings-, skole- og ældreområdet. Økonomiforvaltningen vurderer, at opgaver i forbindelse med overtagelse af arealer ikke bør reguleres automatisk i forhold til budgetrammen på linie med ændringer i befolkningssammensætningen. Økonomiforvaltningen indstiller, at et evt. behov for rammeforøgelse må vurderes i forbindelse med de konkrete sager med arealovertagelser og besluttes i forbindelse med en samlet prioritering af kommunens udgifter.

  • Bygge- og Teknikudvalget ønsker endvidere en forøgelse af udvalgets budgetramme på 18,4 mill. kr. til budgettet for ydelsesstøtten til byfornyelse, idet Bygge- og Teknikudvalget vurderer, at budgettet for ydelsesstøtten til byfornyelse ligger væsentligt under de faktiske udgifter. Udgiften afholdes under det rammebelagte område, og budgetafvigelser skal således som udgangspunkt imødegås indenfor udvalgets budgetramme. Det bemærkes endvidere, at Borgerrepræsentationen i forbindelse med vedtagelsen af budget 2000 besluttede at hæve Bygge- og Teknikudvalgets budgetramme til byfornyelse med 15 mill. kr i 2001, 35 mill. kr i 2002 og 55 mill. kr i 2003 for at sikre et uændret aktivitetsniveau i byfornyelsen. Det indstilles, at Bygge- og Teknikudvalgets forslag henvises til den samlede prioriteringsdiskussion af kommunens udgifter.

Anbringelser i bydelene

I forbindelse med forelæggelsen af regnskabsprognosen af 27. april for Økonomiudvalget redegjorde Økonomiforvaltningen for de forventede afvigelser på anbringelsesområdet i forsøgsbydelene.

Tabel 3. Forbrug vedrørende foranstaltninger for børn og unge ultimo april 2001.

Mill. kr.

Afvigelse i

regnskab 2000

Afvigelse i forventet regnskab 2001

Bydelene

   

Indre Østerbro

5,3

4,0

Indre Nørrebro

9,9

5,5

Kongens Enghave

-0,1

0,0

Valby

4,5

12,9

Bydele i alt

19,6

22,9

På baggrund af de tre bydeles merforbrug i 2000, samt forventninger til regnskab 2001 og udviklingen i april måned indstillede Økonomiforvaltningen, at mulige tiltag til styring af anbringelsesområdet blev analyseret i en arbejdsgruppe med repræsentanter for Indre Østerbro, Indre Nørrebro, Kongens Enghave, Valby, Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen og Økonomiforvaltningen.

Arbejdsgruppen har også til opgave at fremkomme med forslag til håndtering af overskridelserne. Arbejdsgruppen vil endvidere vurdere om det forudsatte aktivitetsniveau i budget 2002 overskrides.

Økonomiforvaltningen vil – på baggrund af arbejdsgruppens rapport – komme med en vurdering til Økonomiudvalget af eventuelle konsekvenser for budget 2002 i august måned.

I bilag 5 er redegjort for udvalgenes initiativer for at sikre en høj brugertilfredshed. Økonomiudvalget besluttede d. 20. juni 2000 (ØU 198/2000), at gennemføre en undersøgelse af borgernes tilfredshed med kommunens service. Undersøgelsen blev gennemført i sommeren og efteråret, og blev offentliggjort d. 7. november. Overborgmesteren anmodede i forlængelse af undersøgelsen udvalgene om at udarbejde en redegørelse om mulige initiativer på deres område i forlængelse af undersøgelsen.

Økonomiudvalget anmodede på mødet d. 12. juni om en kort redegørelse for overdragelsen af bydelenes budgetter til udvalgene, herunder håndteringen af bydelenes gæld. Redegørelsen er vedlagt i bilag 6.

 

Til top