Forelæggelse af Personalepolitisk Regnskab 2001 med supplerende redegørelser vedrørende arbejdsmiljø og etnisk ligestilling

DAGSORDEN

for ordinært møde tirsdag den 26. juni 2001

Økonomiudvalget tager Personalepolitisk Regnskab 2001 med supplerende redegørelser vedrørende arbejdsmiljø og etnisk ligestilling til efterretning.

I forbindelse med kommunens første personalepolitiske regnskab, som udkom i juli 1997, blev det tilkendegivet, at regnskabet ville blive gentaget med passende mellemrum. I forbindelse med budgetvedtagelsen for 1999 blev det besluttet, at der i tilknytning til det personalepolitiske regnskab skulle udarbejdes dels en redegørelse om arbejdet med arbejdsmiljø, og dels en redegørelse for arbejdet med etnisk ligestilling i personalepolitikken.

Nu foreligger resultaterne fra det nye personalepolitiske regnskab. Når regnskabet for 2001 sammenlignes med resultaterne fra 1999 er hovedlinierne, at de ansatte generelt vurderer, at deres ledere er blevet bedre til at indgå i dialog om mål og krav til arbejdet, at lederne løser samarbejdsproblemer bedre, og medarbejderne føler sig generelt også mere værdsatte end i 1999. Men der er fortsat en tredjedel af medarbejderne, der ikke giver udtryk for, at stemningen på deres arbejdsplads er præget af arbejdsglæde. Medarbejdere i alle forvaltninger giver også fortsat udtryk for, at de er meget belastede af arbejdsmængde og arbejdstempo, og flere steder nævnes manglende muligheder for at udføre arbejdet tilfredsstillende som en psykisk belastning. Medarbejderne oplever ikke, at mulighederne for efteruddannelse er gode, og 57 pct. blev ikke tilbudt en medarbejderudviklingssamtale i år 2000.

Københavns Kommunes tredje personalepolitiske regnskab er en undersøgelse af medarbejdernes oplevelse af kommunen som arbejdsplads. Regnskabet bygger på 3.000 spørgeskemaer udsendt til tilfældigt udvalgte medarbejdere. Besvarelsesprocenten er ca. 70, hvilket giver et statistisk sikkert grundlag for at vurdere tallene.

Når regnskabet for 2001 sammenlignes med resultaterne fra 1999 er hovedlinierne, at de ansatte generelt vurderer, at deres ledere er blevet bedre til at indgå i dialog om mål og krav til arbejdet, at lederne løser samarbejdsproblemer bedre, og medarbejderne føler sig generelt også mere værdsatte end i 1999. Men der er fortsat en tredjedel af medarbejderne, der ikke giver udtryk for, at stemningen på deres arbejdsplads er præget af arbejdsglæde.

Medarbejdere i alle forvaltninger giver også fortsat udtryk for, at de er meget belastede af arbejdsmængde og arbejdstempo, og flere steder nævnes manglende muligheder for at udføre arbejdet tilfredsstillende som en psykisk belastning. Medarbejderne oplever ikke, at mulighederne for efteruddannelse er gode, og 57 pct. blev ikke tilbudt en medarbejderudviklingssamtale i år 2000.

Regnskabet giver nogle overordnede pejlinger, men er ingen facitliste. Der er behov for, at den enkelte forvaltning og den enkelte arbejdsplads arbejder videre med at afdække problemer, årsagssammenhænge og muligheder. Økonomiforvaltningen har til dette formål udviklet et spørgeskema, der kan bruges lokalt, samt et program til bearbejdning af de indsamlede data.

Økonomiforvaltningen udspecificerer de indkomne data fra det personalepolitiske regnskab, så de største faggrupper kan analyseres nærmere i hver enkelt forvaltning med henblik på at iværksætte målrettede aktiviteter. Økonomiforvaltningen følger også op på regnskabet med et temanummer i det elektroniske magasin Ledersupporten i efteråret 2001.

Af den supplerende redegørelse om arbejdsmiljø fremgår det, at medarbejderne i Københavns Kommune fortsat peger på en række arbejdsmiljømæssige problemer. I næsten alle forvaltninger og bydele udpeger mere end 33 pct. af de ansatte arbejdsmængde og arbejdstempo som psykisk belastende, og flere steder er det langt over halvdelen af de ansatte, der belastes af arbejdsmængden.

Mht. arbejdsskader er Økonomiforvaltningen i gang med at udarbejde en plan for forebyggelse med henblik på nedbringelse af antallet af arbejdsskader.

Af den supplerende redegørelse om etnisk ligestilling i kommunen fremgår, at det generelle hovedindtryk er, at forvaltninger og bydele arbejder med ligestilling i bred forstand. Ligestillingsproblematikkerne integreres i de lokale personalepolitikkers målsætninger om mangfoldighed.

På baggrund af de tilbagemeldinger der er kommet fra forvaltninger og bydele i forbindelse med redegørelsen, er det imidlertid også Økonomiforvaltningens opfattelse, at der er behov for en revision af handlingsplanen med henblik på at intensivere arbejdet med etnisk ligestilling i personalpolitikken. Økonomiforvaltningen vil derfor i efteråret 2001 nedsætte en arbejdsgruppe på tværs af forvaltningerne, som vil udarbejde et forslag til en ny handlingsplan. Den kommende statistik over medarbejdernes fordeling efter etnisk baggrund vil indgå i arbejdet hermed.

-

-

• Personalepolitisk Regnskab 2001
• Supplerende redegørelse om arbejdsmiljø
• Supplerende redegørelse om etnisk ligestilling

Erik Jacobsen

/ Hans Simmelkjær