Rammeplan for gymnasiet og hf-kursus 2000 (Uddannelses- og Ungdomsudvalget)

DAGSORDEN

for ordinært møde tirsdag den 26. juni 2001

Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen indstiller til Uddannelses- og Ungdomsudvalget, at udvalget overfor Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen indstiller,

Udvalget tiltrådte forvaltningens indstillinger.

Uddannelses- og Ungdomsudvalget traf på mødet den 9. maj 2001 en række beslutninger vedrørende Rammeplan for gymnasiet og hf-kursus 2000. I alt blev fem "at-punkter" tiltrådt, hvoraf de to skal forelægges Borgerrepræsentationen (de oprindelige fem indstillingspunkter er vedlagt som bilag 1).

Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen har på denne baggrund udarbejdet nærværende reviderede indstilling, der tekstmæssigt er tilpasset i forhold til de punkter, der skal behandles i Borgerrepræsentationen.

at Økonomiudvalget oversender sagen til Borgerrepræsentationen med følgende erklæring:

"Økonomiudvalget har ingen invendinger mod, at nærværende forslag søges gennemført.

Det bemærkes, at der på "ønskelisten" i Uddannelses- og Ungdomsudvalgets budgetforslag for 2002 indgår et beløb på 10 mio. kr. til "gennemførelse af moderniseringer, kapacitetsudvidelse samt afholdelse af projektkonkurrence for nyt gymnasiebyggeri"."

Med udarbejdelse af Rammeplan for gymnasiet og hf-kursus 2000 er der tilvejebragt et grundlag for den videre planlægning på området. På baggrund af udviklingen i ungdomsårgangene viser planen, at der over de kommende år må forventes en voldsom stigning i tilgangen til gymnasiale uddannelser som følge af den demografiske udvikling. Planen indeholder forslag om de rammer, under hvilke den fremtidige gymnasiale struktur i Københavns Kommune kan udformes. Samtidig indeholder planen principforslag om moderniseringer af de gymnasiale bygninger, således at de fysiske rammer vil kunne svare til både de faglige krav og de forventninger, der er knyttet til et fremtidigt attraktivt gymnasialt uddannelsesmiljø.

Rammeplanen har været ude i en 8 ugers høringsrunde hos gymnasier/-hf-bestyrelserne og i Gymnasie-/HF-rådet. En sammenfatning af høringssvarene og Uddannelses- og Ungdomsforvaltningens bemærkninger hertil vedlægges.

I en længere årrække har ungdomsårgangene været faldende, men fra 2001 og fremefter vil der blive tale om en markant stigning på op mod ca. 60%, svarende til den udvikling, der har været i gang længe inden for folkeskoleområdet. Det er denne voldsomme stigning, som planen tager afsæt i.

Planen beskriver det tab af "markedsandele", som Københavns Kommune har kunnet registrere i årene 1999-2000. De seneste søgetal for gymnasie- og hf-søgningen for 2001, der er fremkommet, mens planen har været i høring, tyder imidlertid på en mindre ændring i udviklingen.

Gymnasiesøgefrekvensen for unge bosiddende i Københavns Kommune er faldet fra 42,5% i 2000 til 40,1% i 2001. Omvendt er hf-frekvensen steget fra 14,8% til 16,0%. Erfaringsmæssigt er der en omvendt sammenhæng mellem gymnasie- og hf-frekvensen sådan, at når gymnasiefrekvensen stiger, så falder hf-frekvensen og omvendt. De er derfor ikke grund til at antage, at disse mindre ændringer i søgetallene set under ét vil have væsentlig indflydelse på de opstillede behov i Rammeplanen.

Mere interessant er det derimod, at flere københavnere er begyndt at søge københavnske gymnasier. Antallet af københavnere, der søger københavnske gymnasier er steget fra 569 i år 2000 til 617 i 2001, og dette selvom det samlede antal ansøgere til de københavnske gymnasier har været den samme i begge år, omkring 1210-1220. Fortsætter københavnerne med at vende tilbage til de københavnske gymnasier betyder det, at de behov, der er oplistet i Rammeplanen, vil melde sig hurtigere, end hidtil antaget. Antallet af københavnere, der søger københavnske hf-kurser er derimod stort set uændret, 163 i år 2000 og 170 i år 2001.

I rammeplanen er der vist to forskellige udviklingsforløb - ét hvor udvikling i søgemønsteret frem til 2000 er lagt til grund, og ét forløb, der tager udgangspunkt i, at Københavns Kommune skal være "selvforsynende", dvs. skal tilvejebringe en kapacitet, der svarer til antallet af københavnere, der søger gymnasiet. Med udgangspunkt i den nuværende gymnasiefrekvens viser de to udviklingsforløb et behov for kapacitetsudvidelse på henholdsvis 9 spor og 22 spor, svarende til henholdsvis 1 og 2 nye 10 sporede gymnasiale enheder. Såfremt gymnasiefrekvensen over de kommende år stiger fra de nuværende 42-43% til 50%, vil kapacitetsbehovet indebære, at der skal tilvejebringes 2 henholdsvis 3 nye 10 sporede gymnasiale enheder. Det skal bemærkes, at med dette kapacitetsbehov er der taget højde for udnyttelse af allerede eksisterende ledig kapacitet.

I takt med væksten i ungdomsårgangene i hele hovedstadsområdet må det antages, at det kan blive stedse vanskeligere at imødekomme københavnske ansøgeres 1. ønske til gymnasier uden for Københavns Kommune. Det må derfor forudses, at Københavns Kommune vil blive mere "selvforsynende". Det betyder, at der i den videre planlægning må tages udgangspunkt i etablering af mindst 2 nye større gymnasiale enheder.

Sideordnet med tilvejebringelsen af den nødvendige kapacitet vil der tillige være behov for renovering af faglokaler i eksisterende enheder. Desuden vil der være behov for at skabe studiemiljøer, som dels modsvarer de faglige krav, og dels kan opleves som attraktive uddannelsessteder for ungdomsårgangene.

Både moderniseringsplaner og forslag om tilvejebringelse af den fornødne bygningskapacitet må udformes i tæt samarbejde med forældre, elever, lærere og ledere på gymnasier/hf-kurser. Rammeplanen indeholder derfor forslag om iværksættelse af en planlægningsproces i 2001, hvor alle gymnasier/hf-kurser er inddraget.

De afgivne høringssvar udtrykker generel tilfredshed med og tilslutning til planen. Der er opbakning til, at udvidelse af kapaciteten på området sættes på dagsordenen, nu hvor elevtallet står foran en større stigning. Der er tilfredshed med, at planen både omfatter renovering af eksisterende gymnasier/hf-kurser samt etablering af nye enheder.

Flere høringssvar nævner, at planens behandling af hf-området er præget af usikkerhed om den fremtidige hf-struktur, og at der kunne være kommet mere konkrete bud på udbygningen af hf-kapaciteten.

Der er opbakning til den tidsfølgeplan, der opstilles for det videre arbejde. Det hilses velkommen, at der lægges op til en dialog om faglige og pædagogiske forhold, og der en generel velvilje til at gå ind i dette arbejde.

Flere høringssvar nævner, at Københavns Kommune bør kunne varetage undervisning af egne elever, og ikke "eksportere" elever over amtsgrænsen. Flere udtrykker desuden tvivl om, hvorvidt de omliggende amter vil fortsætte med at opsuge et stigende antal københavnske elever samtidig med at deres eget elevtal stiger.

Enkelte bestyrelser påpeger behovet for afhjælpning af lokale forhold, og specielt nærer bestyrelsen ved HF-Centret Efterslægten stor betænkelighed ved den i planen nævnte overvejelse om et magelæg mellem Metropolitanskolen og HF-Centret Efterslægten.

Det indstilles, at høringssvarene tages til efterretning og indgår i den videre planlægning på området.

I Rammeplanen er opstillet en konkrete handleplan for 2001 og 2002 omfatter følgende:

• som optakt til såvel etablering af et nyt gymnasium som renovering af de eksisterende gymnasier/hf-kurser arrangeres en fælles konference om visionerne for fremtidens gymnasium og hf-kursus
• der nedsættes en arbejdsgruppe omhandlende de overordnede fysiske/funktionelle krav til modernisering af de eksisterende gymnasier/hf-kurser og til nye gymnasier (med repræsentanter for rektorer, lærere, elever/kursister, forældre og organisationsrepræsentanter)
• der iværksættes et arbejde med udarbejdelse af programskitser for alternative muligheder for den fysiske og funktionelle organisering af et nyt gymnasium (med repræsentanter for rektorer, lærere, elever/kursister, forældre, organisationsrepræsentanter). Skitsen danner grundlag for en projektkonkurrence
• muligheder og vilkår for lokalisering af nyt gymnasiebyggeri konkretiseres og afklares

• der iværksættes konkrete planer for renovering af faglokaler på Vestre Borgerdyd Gymnasium og HF, Christianshavns Gymnasium og Rysensteen Gymnasium
• der udarbejdes overordnede analyser af mulighederne for udbygning af Sankt Annæ Gymnasium, Nørre Gymnasium og Vestre Borgerdyd Gymnasium og HF
• der foretages en analyse af mulighederne for at gennemføre et magelæg mellem Metropolitanskolen og HF-Centeret Efterslægten, herunder vurdering af muligheder for udbygning af sidstnævnte

• på baggrund af programskitsen afholdes der en projektkonkurrence m.v. med henblik på at opføre et nyt gymnasium med ibrugtagning i 2005/06
• der gennemføres renovering af gymnasiale enheder, herunder søges påbegyndt en renovering af og udvidelse med et spor på Rysensteen Gymnasium

På baggrund af udviklingen inden for området er det påkrævet, at det videre planlægningsarbejde iværksættes i umiddelbar forlængelse af den endelige politiske behandling af planen. Der er således et grundlæggende behov for at udmønte rammeplanen i konkrete forslag vedrørende både den fremtidige struktur og tilvejebringelsen af den nødvendige kapacitet. Først på baggrund af konkrete forslag vil der kunne gennemføres strukturændringer, mens tilvejebringelsen af yderligere kapacitet må forudses at strække sig over en længere årrække. Det må i den forbindelse bemærkes, at Københavns Kommune har relativt mange mindre gymnasieenheder, som pædagogisk begrænser fagtilbudet både indholds- og antalsmæssig og økonomisk giver en mindre hensigtsmæssig drift.

For så vidt angår de strukturelle forhold opereres der i Rammeplanen med en undersøgelse af mulighederne for at gennemføre et magelæg mellem Metropolitan-skolen og HF-Centret Efterslægten. Denne mulighed er alene begrundet i behovet for at tilvejebringe den nødvendige kapacitet på gymnasieområdet, idet forvaltningen umiddelbart vurderer, at der er en fysisk og arealmæssig mulighed for at udvide bygningskomplekset på HF-Centret Efterslægten. Størrelsen af flere af de eksisterende gymnasieenheder taler endvidere for at undersøge mulighederne for at sammenlægge mindre enheder, eller lade mindre enheder indgå i nyopførte gymnasier. Forvaltningen vurderer således, at f.eks. Østre Borgerdyd Gymnasium kan indgå i en ny enhed på Øster Gasværksgrunden.

Det åbenlyse behov for at tilvejebringe yderligere kapacitet indebærer, at der snarest må ske en afklaring af muligheder og vilkår for lokalisering af nye gymnasiale enheder, således at der kan forelægges konkrete forslag til politisk beslutning. I den forbindelse skal det bemærkes, at de i planen nævnte lokaliseringsmuligheder forudsætter, at der indledes drøftelser med planmyndigheder m.fl.. Det skal videre bemærkes, at eventuel beslutning om opførelse af nye gymnasier må forudsættes at strække sig over 4-5 år – fra tilvejebringelse af et planlægningsgrundlag, skitseprojekt m.v. selve byggeprocessen og frem til ibrugtagningstidspunktet.

Det skal understreges, at der med beslutning om iværksættelse af planlægningsarbejdet, ikke samtidig er truffet beslutning om strukturændring og om opførelse af nye gymnasier, men alene iværksættes et arbejde med henblik på udarbejdelse af et konkret beslutningsforslag.

I forbindelse med det videre planlægningsarbejde er det endvidere intentionen at arbejde med flere felter. Først og fremmest omhandler det en udmøntning af elementer i den fastsatte Målsætninger og indsatsområder for københavnske gymnasier og hf-kurser, herunder afklaring af krav til de fremtidige læringsmiljøer i ungdomsuddannelserne. Dette arbejde skal samtidig ses i sammenhæng med en forventet reform af uddannelserne. Endvidere er det hensigten, at afdække muligheder og vilkår for etablering af tætte samarbejdsrelationer til andre institutioner og virksomheder – ikke mindst i forbindelse med etablering af nye gymnasieenheder. I sidstnævnte sammenhæng vil der endvidere blive søgt en afklaring af muligheder og vilkår for samarbejdsmodeller ved opførelse og anvendelse af nybyggeri.

Et sådant udredningsarbejde vil kunne iværksættes i 2001, idet udgifterne kan afholdes inden for det afsatte beløb i 2001 til bygningsmæssige scanninger m.v. Arbejdet forventes afsluttet i 2002, hvor udgiften skønnes at andrage ca. ½ mio. kr. Herved vil der kunne tilvejebringes et kvalificeret grundlag for, at Uddannelses- og Ungdomsudvalget om ca. 1 år kan få forelagt en plan for den fremtidige struktur og kapacitetsudvidelse på gymnasie- og hf-området. En midtvejsrapport foreslås forelagt Uddannelses- og Ungdomsudvalget i december måned.

Dele af arbejdet omkring Rammeplanen er iværksat med baggrund i det i budgettet for 2001 afsatte beløb til renovering af faglokaler på gymnasierne. I marts måned 2001 har der således været afholdt møder med bestyrelserne på Christianshavns Gymnasium, Rysenstens Gymnasium og Vestre Borgerdyd Gymnasium og HF.

På denne baggrund indstilles, at den i planen opstillede tidsfølgeplan iværksættes fra sommeren 2001.

Rammeplanen indeholder forslag om følgende økonomiske rammebeløb:

• inden for det vedtagne vedligeholdelsesbudget for 2001 er der afsat midler til renovering af faglokaler m.m. på tre gymnasier
• på Uddannelses- og Ungdomsudvalgets ønskeliste til forslag til budget for 2002 er optaget en samlet bevilling på i alt 10,0 mio. kr. til gennemførelse af moderniseringer, kapacitetsudvidelse samt afholdes af projektkonkurrence for nyt gymnasiebyggeri

De forventede anlægsudgifter på længere sigt vil afhænge af en nærmere afklaring og beslutning om den fremtidige struktur inden for gymnasie/hf-området.

Er afsluttet

Andre konsekvenser

Ingen bemærkninger

• Bilag 1: Indkomne høringssvar (ikke vedlagt - materialet ligger til gennemsyn i Uddannelses- og Ungdomsforvaltningens Direktionssekretariatet)
• Bilag 2: Rammeplan 2000 – for gymnasier og hf-kursus
• Bilag 3: Resumé af afgivne høringssvar for Rammeplan for gymnasiet og hf-kursus, april 2001
• Bilag 4: De oprindelige fem indstillingspunkter tiltrådt på Uddannelses- og Ungdomsudvalgets møde den 9. maj 2001