Mødedato: 26.05.2020, kl. 15:30
Mødested: Rådhuset, Udvalgsværelse F på 2. sal

Revisionsrapport - Opgørelse af udgifter til eksterne konsulenter og advokater i Københavns Kommune

Se alle bilag
Københavns Kommunes interne revision har, med udgangspunkt i økonomiaftalen for 2020 mellem KL og regeringen, hvoraf det fremgår, at der skal kunne følges op på anvendelse af eksterne konsulenter, gennemført en særlig undersøgelse af forvaltningernes køb af eksterne konsulent- og advokatydelser. Udgifterne er opgjort til 179 mio. kr. i 2018 og 184 mio. kr. i 2019 og revisionen vurderer, at dette kan anvendes som baseline for fremtidige udgiftsopgørelser. Når regnskab 2020 foreligger, vil Økonomiforvaltningen udarbejde en opgørelse af udgifterne til eksterne konsulenter og advokater i 2020. Når anbefalingerne fra arbejdsgruppen for nedbringelse af konsulentforbruget i den offentlige sektor med deltagelse af Finansministeriet, KL og Danske Regioner foreligger, vil Økonomiforvaltningen i dialog med Intern Revision og de øvrige forvaltninger tage stilling til, hvordan anbefalingerne herfra vil kunne implementeres i Københavns Kommune.

Indstilling

Økonomiforvaltningen indstiller over for Økonomiudvalget,

  1. at ”Revisionsrapport – Opgørelse af udgifter til eksterne konsulent- og advokatydelser i Københavns Kommune”, jf. bilag 1, tages til efterretning.

Problemstilling

Intern Revision har gennemført en særlig undersøgelse af kommunens udgifter til, og praksis vedrørende eksterne konsulent- og advokatydelser. Man har her endvidere manuelt opgjort udgifterne til disse ydelser i 2018 og 2019. Undersøgelsen tager bl.a. afsæt i, at det af økonomiaftalen for 2020 mellem KL og regeringen fremgår, at der skal kunne følges op på anvendelse af eksterne konsulenter.

Intern Revision konkluderer, at der ikke findes en generel anerkendt definition og afgrænsning af begrebet "konsulenter" for kommunerne og at Københavns Kommune ligelededs ikke har defineret begrebet entydigt, ligesom der ikke findes en konteringsinstruks for udgifter til konsulenter.

Intern Revision har manuelt opgjort udgifterne til management- og it-konsulenter samt advokater til 179 mio. kr. i 2018 og 184 mio. kr. i 2019. Opgørelsesmetoden er drøftet med forvaltningerne, som er enige. Intern Revision anbefaler, at opgørelsen anvendes som baseline for fremtidige opgørelser.

Løsning

Alle forvaltninger er enige i opgørelsen af udgifterne til konsulenter og advokater, som Intern Revision har lavet. Økonomiforvaltningen vil efter regnskabet for 2020 er afsluttet, lave en tilsvarende opgørelse med henblik på opfølgning på udgifterne.

Intern Revision peger i rapporten på, at kommunen bør udarbejde en fælles regnskabspraksis for kontering af konsulentydelser eller finde en anden metode, som gør det muligt at opgøre udgifterne til management- og it-konsulentydelser samt advokater. Dette kan enten ske i forlængelse af anbefalingerne fra arbejdsgruppen for nedbringelse af konsulentforbruget i den offentlige sektor med deltagelse af Finansministeriet, KL og Danske Regioner, eller med udgangspunkt i Intern Revisions afgrænsning.

Nedenstående tabel viser Intern Revisions opgørelse af udgifterne til konsulenter i 2018 og 2019.

Tabel 1 - Udgifter til ekstern konsulent- og advokatbistand i 2018 og 2019

Mio. kr.

i årets priser

BIF

BUF

KFF

SOF

SUF

TMF

ØKF

I alt

Konsulenter

5,7 

13,0

2,7

 6,2

14,2

36,0

65,6

143,5

Advokater drift 

2,5

2,5

1,5

3,6

0,0

10,9

5,4

26,5

Advokater anlæg

0,0

0,0

0,2

0,0

0,2

3,8

4,6

8,8

2018 i alt

8,3

15,5

4,4

9,8

14,4

50,7

75,6

178,8

Konsulenter 

 7,2

15,6

6,9

8,4

14,7

27,1

68,5

148,4

Advokater drift

2,3

1,5

1,1

0,8

0,9

10,6

10,1

27,2

Advokater anlæg

0,0

0,0

0,2

0,2

0,0

3,7

4,6

8,8

2019 i alt

9,4

17,1

8,2

9,4

15,6

41,4

83,2

184,4

*BIF= Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen, BUF=Børne- og Ungdomsforvaltningen, KFF=Kultur- og Fritidsforvaltningen, SOF=Socialforvaltningen, SUF=Sundheds- og Omsorgsforvaltningen, TMF=Teknik- og Miljøforvaltningen, ØKF=Økonomiforvaltningen.

Økonomiforvaltningen vil, efter regnskabet for 2020 er afsluttet, lave en opgørelse med henblik på opfølgning på udgifterne. 

Når anbefalingerne fra arbejdsgruppen for nedbringelse af konsulentforbruget i den offentlige sektor foreligger, vil Økonomiforvaltningen i dialog med Intern Revision og de øvrige forvaltninger tage stilling til, hvordan anbefalingerne herfra vil kunne implementeres i Københavns Kommune. Dette kan eksempelvis ske ved at oprette en artskonto til formålet, eller ved at se på de øvrige rapporteringsmuligheder i fx kommunens indkøbssystem. Arbejdsgruppen  forventes ifølge kommissoriet at afrapportere i første halvdel af 2020.

Herudover bemærkes, at Økonomiforvaltningen som opfølgning på Økonomiudvalgets drøftelse af revisionsrapport om indkøb af eksterne konsulent- og advokatydelser i Københavns Kommune den 18. februar 2020, udarbejder fælles retningslinjer for Københavns Kommunes brug af konsulent- og advokatydelser, der har til formål at understøtte en korrekt anvendelse af eksterne konsulenter og advokater, og som kan supplere de eksisterende regler og retningslinjer på området.

Retningslinjerne udarbejdes med udgangspunkt i bl.a. den model for offentlige myndigheders køb af konsulentydelser, som anbefales i Rigsrevisionens beretning om regionernes brug af konsulentydelser fra 2016. I udarbejdelsen af retningslinjerne vil der ligeledes blive taget bestik af konklusionerne fra arbejdsgruppen for nedbringelse af konsulentforbruget i den offentlige sektor. De fælles retningslinjer forventes således at kunne forelægges for Økonomiudvalget efter sommerferien 2020.

Det bemærkes endvidere, at Økonomiforvaltningen i forlængelse af Økonomiudvalgets drøftelse den 18. februar 2020 har gennemført en kortlægning af forvaltningernes praksis for brug af rekrutteringskonsulenter. Den nuværende praksis drøftes i Kredsen af administrerende direktører, og overvejelser om fælles retningslinjer forelægges for Økonomiudvalget sammen med implementeringen af anbefalingerne fra arbejdsgruppen om nedbringelse af konsulentforbruget i den offentlige sektor.

Økonomi

Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser.

Videre proces

Når anbefalingerne fra arbejdsgruppen for nedbringelse af konsulentforbruget i den offentlige sektor foreligger, vil Økonomiforvaltningen i dialog med Intern Revision og de øvrige forvaltninger tage stilling til, hvordan anbefalingerne herfra vil kunne implementeres i Københavns Kommune.

Som opfølgning på revisionsrapport om indkøb af eksterne konsulent- og advokatydelser i Københavns Kommune, drøftet i Økonomiudvalget den 18. februar 2020, vil Økonomiudvalget efter sommerferien blive præsenteret for fælles retningslinjer for korrekt brug af konsulent- og advokatbistand.

Søren Hartmann Hede / Mads Grønvall

Beslutning

Dagsordenspunkt 7: Revisionsrapport - Opgørelse af udgifter til eksterne konsulenter og advokater i Københavns Kommune (2020-0108474)

Økonomiudvalgets beslutning i mødet den 26. maj 2020

Indstillingen blev taget til efterretning uden afstemning.

 

Venstre, Radikale Venstre og SF afgav følgende protokolbemærkning:

”Venstre og SF tager sagen til efterretning, men afventer endelig stillingtagen til den endelige rapport om indkøb af konsulent- og advokatydelser foreligger senere på året. Vi genkender ikke billedet af, at der politisk skulle være blevet bestilt fælles retningslinjer for forvaltningernes praksis for brug af rekrutteringskonsulenter.”

 

Det Konservative Folkeparti afgav følgende protokolbemærkning:

”Frem mod forhandlingerne om budget 2021 ønsker vi et datagrundlag, så vi kan se, om der er grundlag for en effektivisering eller besparelse på linje med regeringens initiativer i finansloven for 2020.”

Til top