Årsresultat for sygefravær i Københavns Kommune 2021

Økonomiudvalget (ØU) tager med denne sag årsresultat for sygefravær i Københavns Kommune 2021 til efterretning. Sygefraværet er det højeste, som er set i perioden 2012-2021, idet ingen forvaltninger nåede deres måltal. Resultatet skal dog ses i lyset af covid-19 relateret fravær. Derudover godkendes den fremadrettede håndtering af sygefravær blandt erhvervsuddannelseselever i kommunen.

Økonomiforvaltningen indstiller over for Økonomiudvalget,

Sygefraværet blandt medarbejderne i Københavns Kommune (KK) var på 13,5 fraværsdagsværk i gennemsnit pr. medarbejder i 2021 (se tabel 1 nedenfor). Det er det højeste, som er set for KK i perioden 2012-2021 (se bilag 1, figur 1). Fraværet i 2021 var 1,6 fraværsdagsværk højere end i 2020 og en overskridelse af kommunens samlede måltal med 2,4 fraværsdagsværk (se bilag 1, tabel 2). Resultatet skal dog ses i lyset af covid-19 relateret fravær på 1,1 fraværsdagsværk.

 

Tabel 1. Udvikling i sygefraværet 2020-2021 og måltalsopfyldelse 2021

.

* Sygefravær er inkl. covid-19 relateret fravær.

Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen = BIF
Børne- og Ungdomsforvaltningen = BUF
Kultur- og Fritidsforvaltningen = KFF
Socialforvaltningen = SOF
Sundheds- og Omsorgsforvaltningen = SUF
Teknik- og Miljøforvaltningen = TMF
Økonomiforvaltningen = ØKF

Som det fremgår af tabel 1, nåede ingen forvaltninger deres måltal i 2021. Den største måltalsoverskridelse havde Børne- og Ungdomsforvaltningen (BUF) og Sundheds- og Omsorgsforvaltningen (SUF) med en overskridelse af måltallet på henholdsvis 2,9 og 2,7. Laveste måltalsoverskridelse havde Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen (BIF) og Økonomiforvaltningen (ØKF) med overskridelser på henholdsvis 0,2 og 0,4 fraværsdagsværk.

 

Alle forvaltninger havde en stigning i sygefraværet fra 2020 til 2021 (se bilag 1, figur 2). Det gælder både ordinært sygefravær og covid-19 relateret fravær. Stigningen i ordinært sygefravær var den største. Tilsvarende ses en stigning både i korttids- og langtidsfraværet i alle syv forvaltninger (se bilag 1, figur 3).

Covid-19 relateret fravær

I 2020 og 2021 har der været forskel i måden, som covid-19 relateret fravær er registreret på i KMD's fraværssystem, der anvendes i KK. Derfor er covid-19 relateret fravær heller ikke direkte sammenligneligt. Forskellene bunder i en midlertidig udvidet ret for arbejdsgiver til dagpengerefusion fra første sygedag i de perioder, hvor covid-19 blev defineret som en samfundskritisk sygdom. I perioden 1. marts 2020 – 31. august 2021 blev egen sygdom som følge af covid-19 registreret separat. I perioden 1. september – 22. november indgik covid-19 relateret fravær i den ordinære sygefraværsregistrering. Og den 23. november 2021 blev registrering af covid-19 relateret fravær genindført, men med en udvidet definition, der ud over sygdom som følge af covid-19 indeholdt hjemsendt og karantæne som fraværsårsager (se bilag 1, tabel 1 for en oversigt over, hvordan covid-19 relateret fravær er registreret som en del af sygefraværet).

 

I 2021 udgjorde covid-19 relateret fravær 1,1 fraværsdagsværk i gennemsnit pr. medarbejder i KK. Velfærdsforvaltningerne BUF og SUF havde det højeste covid-19 relaterede fravær – begge med 1,3 fraværsdagsværk i gennemsnit pr. medarbejder. BIF og Teknik- og Miljøforvaltningen (TMF) havde det laveste covid-19 relaterede fravær med 0,6 fraværsdagsværk henholdsvis (se bilag 1, figur 2).

 

Sygefravær fordelt på faggrupper – stigning for 14 ud af 15 faggrupper

Sygefraværet steg for 14 ud af de 15 faggrupper i KK, der har mere end 500 medarbejdere (se bilag 1, figur 4). Stigningen var højest for faggrupper med borgerkontakt, fx inden for teknisk service, pædagogmedhjælpere/pædagogiske assistenter og vedledere/undervisere inden for beskæftigelsesområdet. Specialarbejdere var den eneste faggruppe, hvor sygefraværet blev reduceret.  

 

Kortidsfraværet steg for samtlige faggrupper, mens langtidsfraværet steg for 12 ud af 15 faggrupper (se bilag 1, figur 5).

 

Erhvervsuddannelseselevers sygefravær

Sygefraværet blandt erhvervsuddannelseselever (EUD-elever) var 19,0 fraværsdagsværk i gennemsnit i 2021 – en stigning på 4,8 fraværsdagsværk i forhold til 2020 (se bilag 1, figur 8).

 

KK har relativt lavt sygefravær sammenlignet med kommunerne i Østdanmark

KK endte på en 46. plads på listen over kommuner med lavest sygefravær i 2021 – et fald fra en 36. plads i 2020 (se bilag 1, figur 9). Hermed er KK 22 pladser fra målet om at ligge i den bedste fjerdedel på landsplan. Dog ses den generelle stigning i sygefraværet fra 2020 til 2021 også på landsplan (se bilag 1, tabel 3).

Generelt ligger sygefraværet højere i det østlige Danmark end i Jylland og på Fyn (se bilag 1, figur 10). KK har relativt lavt sygefravær sammenlignet med kommuner i Østdanmark. I 2021 havde KK det tredje laveste sygefravær i forhold til de syv omegnskommuner (se bilag 1, figur 11). I forhold til de 29 kommuner i Region Hovedstaden havde KK det ottende laveste sygefravær i 2021 (se bilag 1, figur 12). Sammenlignet med 6-byerne havde København næst højest sygefravær i 2021 (se bilag 1, figur 13).

Tæt opfølgning på udviklingen i sygefraværet i 2022

Som det fremgår, er fravær relateret til covid-19 en væsentlig del af forklaringen på det høje sygefravær i 2021. Derudover har covid-19 relateret fravær periodevis indgået i den ordinære sygefraværsregistrering i 2021.

Arbejdspladserne i KK har haft en meget begrænset indflydelse på covid-19 relateret fravær ud over almindelig opfølgning i form af blandt andet sygefraværssamtaler. Generelt er der et stort ledelsesfokus på sygefravær i alle forvaltninger. Derudover følger ØKF tæt op på udviklingen i sygefraværet på tværs af forvaltningerne i løbet af 2022, hvor fraværssituationen gradvist forventes normaliseret.

 

På nuværende tidspunkt vurderes det ikke relevant at igangsætte yderligere initiativer på tværs af forvaltningerne, men hvis ikke sygefraværet gradvist normaliseres i løbet af 2022, vil det være relevant at overveje nye tiltag – afhængig af eventuelle nye bølger af covid-19.

 

Håndtering af EUD-elevers sygefravær fremadrettet

I forbindelse med behandling af halvårsstatus på sygefravær besluttede Økonomiudvalget (ØU) den 22. september 2020, at en arbejdsgruppe bestående af repræsentanter fra Uddannelse København i SUF og Koncernservice i ØKF skulle afdække sammenligningsgrundlaget for erhvervsuddannelseselevers (EUD-elevers) sygefravær på tværs af kommuner.

 

Arbejdsgruppen konkluderer, at der er forskellige opgørelsesmetoder i kommunerne, og at der derfor ikke kan foretages valide sammenligninger af elevfravær på tværs med afsæt i det fælleskommunale system ’KRL-Lokale Løndata’, som er det system, der anvendes ifm. sygefraværsopgørelser.

 

I forbindelse med forslag til KKs måltal for sygefravær for perioden 2023-2025, som ØU forelægges i efteråret 2022, vil der indgå et oplæg til nyt måltal for EUD-elevers fravær, hvor der tages højde for kommunernes forskellige opgørelsesmetoder.

 

Uddannelse København har i 2021 endvidere undersøgt effekten af at lave en klar inddeling mellem elevfravær i skole og elevfravær i praktik. En stikprøve af SOSU-elevers fravær viser dog kun mindre forskelle mellem skole- og praktikfravær. Da ændringer i fraværsregistreringen vil være omfattende og komplekse at gennemføre, vurderes det derfor, at der ikke er behov for at arbejde videre med sådanne ændringer. Uddannelse København arbejder videre med udvikling af mere detaljerede fraværs- og frafaldsdata, så data kan anvendes i arbejdet med forebyggelse af fravær og nedbringelse af fravær og frafald i tæt samarbejde med eleverne, praktiksteder og social- og sundhedsskolen.

Sagen har ingen direkte økonomiske konsekvenser.

Økonomiudvalget får forelagt halvårsstatus på sygefravær i Københavns Kommune 2022 i september 2022.

Økonomiudvalget får forelagt forslag til måltal for sygefravær for måltalsperioden 2023-25 i 4. kvartal 2022.

 

 

Søren Hartmann Hede / Mads Grønvall

Dagsordenspunkt 7: Årsresultat for sygefravær i Københavns Kommune 2021 (2022-0075774)

Økonomiudvalgets beslutning i mødet den 26. april 2022

Indstillingens 1. at-punkt blev taget til efterretning uden afstemning.

Indstillingens 2. at-punkt blev godkendt uden afstemning.