Funktionsbeskrivelse for Intern Revision og Databeskyttelsesrådgiveren
Før Borgerrepræsentationen kan tage stilling til en indstilling, skal Økonomiudvalgets erklæring om enhver sag, der vedrører kommunens planlægningsopgaver, økonomiske forhold eller almindelige administrative forhold, indhentes, jf. Københavns Kommunes styrelsesvedtægt § 12, stk. 5.
I nærværende indstilling, skal Økonomiudvalget således alene tage stilling til den foreslåede erklæring i afsnittet "Indstilling".
I overensstemmelse med bestemmelserne i Funktionsbeskrivelsen for Intern Revision skal Revisionsudvalget godkende ændringer til funktionsbeskrivelsen.Tidligere beslutninger
Revisionsudvalget anbefaler over for Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen,
- at godkende den opdaterede Funktionsbeskrivelse for Intern Revision.
Indstilling
Økonomiforvaltningen indstiller, at Økonomiudvalget oversender sagen til Borgerrepræsentationen med følgende erklæring:
Økonomiudvalget forudsætter, at eventuelle merudgifter, som følge af sagen, afholdes inden for Revisionsudvalgets budgetramme.
Problemstilling
Som en del af praksis i forbindelse med Intern Revision fornyede dispensation hver 4. år, opdateres Funktionsbeskrivelsen for Intern Revision og Databeskyttelsesrådgiveren, således at denne svarer til funktionsområdernes ansvar og kompetence.
Funktionsbeskrivelsen er oprindeligt udformet i 2008 før Intern Revision blev etableret. Funktionsbeskrivelsen er gennemskrevet/moderniseret således at den afspejler de aktuelle forhold. Der er ingen ændringer i forhold til nuværende praksis i Intern Revisions arbejde. Ændringerne er drøftet med Økonomiforvaltningen som enig heri.
Løsning
Revisionsudvalget godkender Funktionsbeskrivelse for Intern Revision og Databeskyttelsesrådgiver, med henblik godkendelse i Borgerrepræsentationen efter forud indhentet erklæring fra Økonomiudvalget.
Økonomi
Der er ingen økonomi forbundet med indstillingen.
Videre proces
Efter Revisionsudvalgets godkendelse af Funktionsbeskrivelsen oversender Intern Revision denne og den godkendte indstilling til Økonomiudvalget.
Økonomiudvalget oversender Funktionsbeskrivelsen til Borgerrepræsentationen sammen med udvalgets erklæring.
Borgerrepræsentationen behandler Funktionsbeskrivelsen for Intern Revision og Databeskyttelsesrådgiveren.
/ Jesper Andersen
Oversigt over politisk behandling
Intern Revision indstiller til Revisionsudvalget
- at Revisionsudvalget efter forudgående erklæring fra Økonomiudvalget indstiller over for Borgerrepræsentationen, at den opdaterede Funktionsbeskrivelse for Intern Revision godkendes af Borgerrepræsentationen.
Revisionsudvalgets beslutning i mødet den 11. marts 2022
Indstillingen blev godkendt.
Protokolbemærkninger:
Ingen.
Beslutning
Dagsordenspunkt 21: Funktionsbeskrivelse for Intern Revision og Databeskyttelsesrådgiveren (2022-0108849)
Økonomiudvalgets beslutning i mødet den 26. april 2022
Økonomiudvalget besluttede at oversende indstillingen med udvalgets erklæring til behandling i Borgerrepræsentationen uden afstemning.