Mødedato: 26.04.2022, kl. 15:30
Mødested: Rådhuset, Udvalgsværelse F på 2. sal

Godkendelse af dagsorden

Beslutning

Dagsordenspunkt 1: Godkendelse af dagsorden

Økonomiudvalgets beslutning i mødet den 26. april 2022

 

Mødet startede kl. 15.30 og sluttede kl. 17.45. Efter Økonomiudvalgsmødet blev der i tidsrummet 17:45 til 18:30 afholdt et temamøde om den faseopdelte budgetlægning med deltagelse af cheføkonom i KL, Morten Mandøe.

 

 

I mødet deltog:

Overborgmester Sophie Hæstorp Andersen (A)

Lars Weiss (A)

Jonas Bjørn Jensen (A)

Teknik- og Miljøborgmester Line Barfod (Ø)

Socialborgmester Karina Vestergård Madsen (Ø)

Sinem Demir (Ø)

Stine Finné Toft (Ø)

Børne- og Ungdomsborgmester Jakob Næsager (C)

Kultur- og Fritidsborgmester Mia Nyegaard (B)

Beskæftigelses- og Integrationsborgmester Jens-Kristian Lütken (V)

Ole Birk Olesen (I)

 

Fraværende med afbud:

Sundheds- og Omsorgsborgmester Sisse Marie Welling (F), sygdom.

Christopher Røhl (B), andet arbejde.

Beskæftigelses- og Integrationsborgmester Jens-Kristian Lütken (V) forlod mødet under behandling af dagsordenspunkt 6 om ”Økonomiudvalgets effektiviseringer og budgetbidrag til Budget 2023”.

Kulturborgmester Mia Nyegaard (B) forlod mødet under behandling af dagsordenspunkt 9 om ”Drøftelse af fortsat kommunalt ejerskab af kødbyen” og kom retur under behandling af dagsordenspunkt 16 om ”Kompensationsniveauer og scenarier for privat indkvartering for fordrevne Ukrainere”.

 

Dagsorden:

Der blev torsdag den 21. april 2022 udsendt en tillægsdagsorden indeholdende indstillingen: ”Fordeling af fordrevne fra Ukraine, april 2022”

Økonomiudvalget besluttede at behandle indstillingen som nyt dagsordenpunkt 18. Det oprindelige dagsordenpunkt 18 om ” Meddelelser fra overborgmesteren” blev herefter dagsordenpunkt 19, osv.

 

Dagsordenspunkt 11 om ”Godkendelse af samarbejdsaftale med Movia om drift og vedligehold af busterminal samt godkendelse af areallejekontrakt med Vejdirektoratet” blev taget af dagsordenen ved mødets start efter anmodning fra Økonomiforvaltningen.

 

Dagsordenen blev herefter godkendt.

Til top