Indstilling om demografikorrektion af budgetforslag 2006
Indstilling om demografikorrektion af budgetforslag 2006
Økonomiudvalget
BESLUTNINGSPROTOKOL
fra ordinært møde tirsdag den 26. april 2005
J.nr. ØU 173/2005
2. Indstilling om demografikorrektion af budgetforslag 2006
INDSTILLING OG BESLUTNING
Økonomiforvaltningen indstiller
at Økonomiudvalget tager redegørelsen om demografikorrektion af budgetforslag 2006 samt budget-overslagsårene 2007-2009 som følge af kvalitetssikring og ny befolkningsprognose til efterretning. Som følge heraf korrigeres udvalgenes budgetrammer for 2006 med følgende:
Korrektion i 2006,
2005-P/L |
Mill.
kr. |
Uddannelses- og
ungdomsudvalget |
-12,765 |
Familie- og
arbejdsmarkedsudvalget |
6,915 |
Sundheds- og
omsorgsudvalget |
-11,821 |
Note: + =
budgetramme forøges.
at denne redegørelse sendes i høring i de berørte fagudvalg med svarfrist den 23. maj 2005. Det giver mulighed for, at såfremt fagudvalgene har væsentlige bemærkninger til justeringen af budgetrammerne, vil Økonomiudvalget kunne få forelagt en indstilling herom i juni 2005.
Økonomiudvalgets beslutning i mødet den 26. april 2005
1. at blev taget til efterretning, og 2. at blev godkendt.
Behandling: Iværksættes.
RESUME
Økonomiudvalget godkendte den 25. januar 2005 udvalgenes budgetrammer for 2006 (Indkaldelsescirkulæret, jf. ØU32/2005, 25. januar 2005). Samtidig bemyndigede Økonomiudvalget Økonomiforvaltningen til at udmelde justeringer af de udmeldte rammer, når der forelå en ny befolkningsprognose for 2006. Det fremgik endvidere af Indkaldelsescirkulæret, at der skulle ske en kvalitetssikring af beregningerne.
Forskel på hidtidig og ny
befolkningsprognose
Aldersgruppe |
Hidtidig prognose: Forventet befolkning medio 2005 |
Hidtidig prognose: Forventet befolkning medio 2006 |
Ny prognose: Forventet befolkning medio
2005 |
Ny prognose: Forventet befolkning medio
2006 |
0-5 år |
37.839 |
38.228 |
37.382 |
37.951 |
6-16 år |
45.785 |
46.813 |
45.556 |
46.589 |
17-64 år |
362.762 |
363.947 |
363.518 |
365.151 |
65-84 år |
46.396 |
45.772 |
46.240 |
45.641 |
85+ |
10.858 |
10.715 |
10.831 |
10.649 |
I alt |
503.639 |
505.475 |
503.526 |
505.981 |
Befolkningstallet medio året beregnet på baggrund af den nye befolkningsprognose viser en lavere børne- og ældre-befolkning end tilsvarende tal beregnet på baggrund af den hidtidige prognose, jf. tabellen ovenfor. Faldet i befolkningstallets niveau indebærer, at der ventes færre modtagere af de efterspørgselsstyrede serviceydelser.
Med denne redegørelse udmelder Økonomiforvaltningen justeringer af budgetrammerne for 2006 på baggrund af kvalitetssikringen og den nye befolkningsprognose. Det er alene budgetrammerne for de efterspørgselsstyrede serviceområder, som er omfattet af denne redegørelse (eksempelvis ældreområdet og folkeskoleområdet).
Økonomiforvaltningen vil indarbejde budgetkorrektionerne som følge af denne indstilling i den indstilling om udvalgenes budgetbidrag, som forelægges for Økonomiudvalget den 24. maj 2005.
Økonomiforvaltningen foreslår at denne redegørelse sendes i høring i de berørte fagudvalg med svarfrist den 23. maj 2005. Det giver mulighed for, at såfremt fagudvalgene har væsentlige bemærkninger til justeringen af budgetrammerne, vil Økonomiudvalget kunne få forelagt en indstilling herom i juni 2005.