Redegørelse om forberedelse af arbejdet med lokalplan samt tillæg til Kommuneplan 2001 for området mellem Vesterbrogade, H.C. Andersens Boulevard, Tietgensgade og Bernstorffsgade ("Tivoli") - (Bygge- og Teknikudvalget og Økonomiudvalget)
Redegørelse om forberedelse af arbejdet med lokalplan samt tillæg til Kommuneplan 2001 for området mellem Vesterbrogade, H.C. Andersens Boulevard, Tietgensgade og Bernstorffsgade ("Tivoli") - (Bygge- og Teknikudvalget og Økonomiudvalget)
Økonomiudvalget
DAGSORDEN
for ordinært møde tirsdag den 26. april 2005
J.nr. ØU 164/2005
10. Redegørelse om forberedelse af arbejdet med lokalplan samt tillæg til Kommuneplan 2001 for området mellem Vesterbrogade, H.C. Andersens Boulevard, Tietgensgade og Bernstorffsgade ("Tivoli") - (Bygge- og Teknikudvalget og Økonomiudvalget)
INDSTILLING
Nærværende redegørelse fremsendes til Bygge- og Teknikudvalgets og Økonomiudvalgets drøftelse med henblik på iværksættelse af et forberedende arbejde med forslag til lokalplan med tilhørende kommuneplantillæg, som fastlægger de fremtidige udviklingsmuligheder for arealet afgrænset af Vesterbrogade, H.C. Andersens Boulevard, Tietgensgade og Bernstorffsgade ("Tivoli").
Bygge- og Teknikudvalgets beslutning i mødet den 9. marts 2005
Sagen blev udsat.
Bygge- og
Teknikudvalgets beslutning i mødet den 6. april 2005
Sagen blev udsat
Bygge- og
Teknikudvalgets beslutning i mødet den 20. april 2005
Sagen blev udsat
RESUME
Tivoli har som
internationalt kendt forlystelseshave overordentlig stor betydning for
Københavns renommé som metropol, og opretholdelse af Tivoli's kvaliteter og særpræg
er derfor meget vigtig.
Efter opførelsen af
Tivoli's seneste store forlystelsesanlæg, rutchebanen "Dæmonen", nær
Tietgensgade har forvaltningen anset det for hensigtsmæssigt, at der gennem
lokalplanudarbejdelse bliver skabt nogle retningslinier for placering,
dimensionering
og udformning af såvel fremtidige forlystelser som kommende bygningsanlæg i
øvrigt. Behovet for i et lokalplanarbejde at skabe et overblik over muligheder
og begrænsninger i Tivoli's fremtidige udvikling aktualiseres af, at Tivoli for
tiden arbejder med at skabe en langsigtet strategi for sin udvikling. Oplægget
hertil forventes at foreligge i april eller maj 2005. Indholdet heraf kendes
ikke, men Tivoli har tidligere fremsat ønske dels om etablering af hotel –
eventuelt i form af et højhus – i haven, dels om en bygningsmæssig
intensivering af randzonen langs Bernstorffsgade og måske langs den strækning
af Tietgensgade, der ligger mellem Bernstorffsgade og Tivoli's koncertsal.
Foruden Tivoli's
arbejde med udviklingsplan, arbejdes der i Dansk Industri, der ejer Industriens
Hus ved hjørnet af Vesterbrogade og H.C. Andersens Boulevard, med udbygningsplaner.
Også her vil der altså være behov for at overveje om – og i givet fald
hvorledes – bygningsændringer bør finde sted. Der foreligger heller ikke fra
Dansk Industri endnu konkrete oplæg til udbygningsønsker.
Lokalplanarbejdet
skal give mulighed for at vurdere hvilke bygnings- og anvendelsesmæssige
ændringer, der under hensyntagen til bygnings- og beplantningsbevaring bør
muliggøres indenfor dette vigtige område. Det foreslås, at der arbejdes videre
ud fra en opdeling af området i to hovedafsnit: Der er først og fremmest den
egentlige Tivoli-have, hvor parkpræget er meget væsentligt, hvorfor der i
lokalplanen må udformes bestemmelser, der regulerer en rimelig balance mellem
nødvendig udvikling af forlystelsesanlæggene og bevaring af beplantningen og
havens historiske kvaliteter. Det andet hovedområde, hvor der tænkes beskrevet
forskellige bygnings- og anvendelsesmæssige ændringer i forhold til i dag,
består af en smal randzone langs Bernstorffsgade og et område, der udgøres af
Dansk Industri's ejendom og Tivoli's ejendom med "Slottet". Der regnes ikke med
nogen nævneværdig ændring af Tivoli's nuværende profil, hvor havens grønne rum
er dominerende, og hvor store, opragende bygninger ligger på en vis afstand af
Tivoli.
De byrums-,
bygnings- og beplantnings-/parkmæssige undersøgelser, der kræves for at have et
grundlag for at udforme en sådan lokalplans bestemmelser, er omfattende. Derfor
foreslår forvaltningerne, at der på baggrund af nærværende redegørelse
iværksættes de nødvendige analyser og undersøgelser samt drøftelser med Tivoli
og Dansk Industri, hvorefter forvaltningerne vil vende tilbage til udvalgene
med en redegørelse om igangsætning af det egentlige lokalplanarbejde.
SAGSBESKRIVELSE
Tivoli har med sin unikke karakter medvirket til at gøre
såvel Danmark som København internationalt kendt. Som følge heraf og i kraft af
områdets centrale bymæssige placering mellem den historiske by, et moderne
cityområde og traditionelle karrémæssige bebyggelser er det af stor betydning
for byen, at den videre udvikling af Tivoli og udformningen af
forlystelseshavens overgang mod omgivelserne, herunder Rådhuspladsen, følges
med særlig interesse. Opretholdelsen af Tivoli's kvaliteter og særpræg har
simpelthen væsentlig betydning for Københavns renommé som metropol.
I 2003 godkendte forvaltningen Tivoli's seneste store
nyskabelse indenfor forlystelserne, rutchebanen "Dæmonen", nær Tietgensgade. I
den forbindelse vurderedes det, at opstilling af rutchebanen i sig selv ikke
var lokalplanpligtigt, da den erstattede forlystelser, der ligeledes bevægede
sig i højden, og da den nye bane opførtes som en integreret del af de øvrige
bygnings- og haveanlæg i denne del af området. Det konkluderedes imidlertid i
forvaltningen, at der med den igangværende udvikling på forlystelsesområdet
måtte forventes at være behov for retningslinier for placering, dimensionering
og udformning af både nye forlystelser og nye "almindelige" bygningsanlæg i
haven, og at dette bedst kunne ske gennem udarbejdelse af en lokalplan. Samtidig
påbegyndte Tivoli arbejdet med at formulere visioner og ønsker for fremtidige
anlæg og bebyggelser inden for sit område. Dette arbejde er endnu ikke
afsluttet, men Tivoli's overvejelser omfatter såvel et hotelbyggeri i haven som
andre nye mere erhvervsprægede funktioner, jf. nedenfor.
Dansk Industri har på det seneste oplyst at have planer om
en udvidelse af Industriens Hus på hjørnet af Vesterbrogade og H.C. Andersens
Boulevard.
Såvel de overvejelser om nybyggeri og nye anvendelser, som
Tivoli har udmeldt, som en eventuel udvidelse af Industriens Hus vil forudsætte
udarbejdelse af lokalplan og vil - bl.a. på grund af ønsket om en bredere
anvendelse i Tivoli og et forøget bygningsomfang i Industriens Hus – tillige
forudsætte et tillæg til kommuneplanen.
Da Industriens Hus både udgør karreens front mod
Rådhuspladsen og har bagfacade mod Tivoli, foreslår forvaltningerne, at
planområdet omfatter hele karreen mellem H.C. Andersens Boulevard,
Tietgensgade, Bernstorffsgade og Vesterbrogade. Det foreslås endvidere, at
igangsættelse af den endelige udformning af planforslagene afventer en nærmere
afklaring af de igangværende overvejelser vedrørende omdannelses- og
udvidelsesønsker.
Områdets udvikling
I 1843 anlagdes Tivoli umiddelbart uden for voldgraven ved
Vesterports ravelin. Siden sin start har Tivoli's område med hensyn til både
bygninger, forlystelser og afgrænsning/størrelse undergået mange forandringer.
Forandret er i høj grad også Tivoli's omgivelser, idet den første
forlystelseshave lå helt frit uden nogen form for bebyggelse i sin nærhed. I
1870 – 72 opførtes Industriforeningens Bygning ved hjørnet af nuværende
Vesterbrogade og H.C. Andersens Boulevard, og den blev i 1980 afløst af det
nuværende Industriens Hus. Ved siden af dette, ind mod Tivoli, opførtes i 1892
det nuværende "Slottet" som kunstindustrimuseum. Sidstnævnte bygning ligger på
ejendommen H.C. Andersens Boulevard 20 – 24 (matr. nr. 241 Vestervold Kvarter,
København), der ejes af Tivoli, hvis hovedparcel – det egentlige Tivoli-område
(matr. nr. 183 Vestervold Kvarter, København) – frem til 1992 ejedes af
Københavns kommune, som dette år solgte området til Tivoli. Industriens Hus
(matr. nr. 79 Vestervold Kvarter, København) ejes af Dansk Industri. Hele lokalplanområdet
dækker et område på ca. 92.000 m², hvoraf Tivoli's to ejendomme optager de ca.
83.000 m².
Aktuelle projekter
Planer for Tivoli
Tivoli har umiddelbaret efter årsskiftet igangsat en større
renovering af koncertsalen, som i mange år har lidt under dårlige faciliteter
for såvel de ansatte og orkestret som for publikum. Et af problemerne har været
manglen af en egentlig øvesal for orkestret, som gennem mange år har været et
stort ønske. Endvidere har adgangsforholdene for publikum såvel i
vinterhalvåret fra Tietgensgade som i s
ommertiden inde fra Tivoli været uhensigtsmæssige.
Endelig er der tale om nogle tiltrængte forbedringer af akustikken i
koncertsalen.
Projektet har til formål at løse disse forhold. Dette sker
ved at udvide bygningen ud i gadelinie mod Tietgensgade og placere en ny
kantine for personalet på 1. salen og i stueetagen en restaurant, der vil få
adgang også fra gadeside. Bag personalekantinen placeres en tilbageliggende
øvesal for orkestret. Adgangen til koncertsalen bliver fremover udelukkende
inde fra Tivoli. I den forbindelse tilføjes en fritstående sidebygning med
adgang til en udvidet kælderetage, hvilket alt i alt betyder væsentligt forbedrede faciliteter for publikum.
Selve koncertsalen undergår en grundig restaurering, som i
betydelig grad respekterer den oprindelige koncertsal, der blev taget i brug i
1956, og er tegnet af arkitekterne Fritz Schlegel og Hans Hansen.
Bygge- og Teknikforvaltningen har vurderet, at ombygningen
af koncertsalen ikke i sig selv er lokalplanpligtig, og der er derfor givet
byggetilladelse hertil.
Tivoli har gennem flere år haft ønsker om at opføre et hotel
inde i haven. Der har været offentliggjort flere forslag, som alle har været
placeret på det areal, der i dag rummer "Slottet", og både den
Rosenborglignende forbygning og den sidefløj, der bagtil skyder sig ind mellem
Industriens Hus og Tivoli, er forudsat nedrevet. Et af forslagene omfattede et
højhus på stedet i ca. 70 m højde, men bebyggelse i lavere skala har ligeledes
været skitseret. Der foreligger ikke på nuværende tidspunkt fremsendt projekt
til et hotel, men Tivoli har tilkendegivet, at uanset udviklingsovervejelserne
er sat i bero, er hotelønsket ikke opgivet.
I forbindelse med Tivoli's mere strategiske
langtidsovervejelser er indgået ønske om at tilføre Tivoli en række supplerende
funktioner af mere erhvervspræget art; aktiviteter som kunne have gavn af
beliggenheden ved Tivoli og samtidig tilføre Tivoli særlige kvaliteter. Som
inspiration til sådanne aktiviteter har været nævnt SONY-center i Berlin og
NIKE-Tower i New York. Udvikling af et sådant koncept har fra Tivoli's side
været tænkt i kombination med en stærkt tiltrængt opgradering af facaden mod
Bernstorffsgade. Tivoli har offentligt meddelt, at det amerikanske arkitektfirma
Diller & Scofidio er bedt om at komme med forslag til en løsning heraf. Et
udspil hertil foreligger ikke på nuværende tidspunkt, men forventes efter
oplysning fra Tivoli til april-maj dette år.
Lokalplanområdet og
omgivelserne
Lokalplanområdet, jf.
bilag 1 og 2 (luftfoto og oversigtsplan)
Tivolis landskab er bygget på de ydre dele af
fæstningsterrænet fra 1607. Selve fæstningsterrænet kan stadig fornemmes, men
det er dog alene søen, der som rest af voldgraven er tilbage nogenlunde i sin
oprindelige form, mens selve jordvoldene stort set er forsvundet. Voldenes
oprindelige toppunkt følger omtrent den nuværende hovedpromenade, som zigzagger
sig ned gennem haven, og som udgangspunkt er det først og fremmest arealerne
mellem hovedpromenaden og H.C. Andersens Boulevard, der har bevaret deres
kuperede form.
I den lejekontrakt, Tivoli i sin tid indgik med Københavns
Kommune, var det en forudsætning, at der ikke måtte foretages ændringer i
terrænet, samt at karakteren af park skulle bevares, hvorfor træer og buske
ikke måtte fjernes eller beskadiges. Det var de samme forudsætninger, som lå til
grund for G.N. Brandts og Poul Henningsens udviklingsplan fra 1945. Deres
ideelle krav på dette tidspunkt var at bevare og forstærke parkkarakteren ud
mod H.C. Andersens Boulevard, bevare og udvikle publikumsarealet langs
promenaden og rationalisere det bebyggede areal ud mod Bernstorffsgade. Et
princip der stort set er fulgt op til i dag, dog med den videreudvikling, at de
kørende og "dristige" forlystelser er blevet koncentreret i området ud mod
Tietgensgade og hjørnet af H.C. Andersens Boulevard.
Parken og især haven som omkranser søen er karakteriseret
ved Tivolis mange smukke træer, blomstrende buske og blomsterarrangementer.
Noget der for mange sammen med den velgennemtænkte lyssætning er Tivolis
eventyrsjæl.
Parken som sådan er karakteriseret ved sit terræn, søen,
stierne og træerne som sammenbinder fornøjelserne og de lette bygninger i
Tivolis landskab ud mod den åbne smedejernsindhegning langs H.C. Andersens
Boulevard. Dette element modsvares af de mere tunge og tætte strukturer ud mod
Bernstorffsgade og Vesterbrogade, hvor det bebyggede populærtivoli tager over.
I stærk modsætning til dette har Tietgensgade-siden udviklet sig til Tivolis
bagindgang, et forhold, der bør arbejdes for at forbedre.
Terrænets nuværende form og søen er væsentlige for oplevelsen,
og som udgangspunkt må man også kunne forvente, at Tivolis hovedstier og
promenader og samlingspladser fastholdes.
Tivolis træer er ligeledes en væsentlig del af oplevelsen.
Omkring 1945 var der ca. 100 træer og trægrupper, der var registreret som
værdifulde. Heraf var ca. 1/3 elmetræer, hvilket elmesygen for nogle år siden
medførte en voldsom reduktion af. Tivolis træbestand plejes og genplantes
løbende, og efter en stor indsats efter elmesygen er der i dag samme antal
træer som tidligere.
Den arkitektoniske og kulturhistoriske værdi af Tivolis mere
havekunstneriske anlæg og mindre forlystelser, som parterrehaven, springvandet,
den lille veteranbilbane, eller det lille fine anlæg ved H.C. Andersen-slottet,
forudsættes i det kommende forløb nærmere vurderet med hensyn til
bevaringsværdighed.
Gennem de senere år er der i Tivoli sket en tilpasning til
ændrede krav fra publikum og en udvidelse af aktiviteterne, dels ved nye og
større morskabsanlæg, dels ved udvidede åbningstider, bl.a. det gennem det i de
senere år etablerede julemarked m.v.
Lokalplanområdet i forhold til omgivelserne
På principskitsen bilag
3 er angivet lokalplanområdets nuværende strukturelle træk i forhold til de
umiddelbare omgivelser.
Tivoli's afgrænsning mod H.C. Andersens Boulevard er præget
af smedejernsgitteret og den markante træbeplantning. Denne strækning, som både
danner væg mod gade og samtidig tillader indkig i haven på en blød og
transparent måde, har meget fine kvaliteter. Denne strækning forudsættes
opretholdt.
Langs Tietgensgade er Tivoli's facade af en mere lukket
karakter og fremtræder på en noget forsømt og "rodet" måde. Gennem årene har
der været tanker om at udvikle Tivoli mod sydøst hen over Tietgensgade. Der har
været tanker om vintertivoli, ny koncertsal m.v. på Rudolph Berghs Hospitals
grund. Sådanne tanker har været i tråd med tidligere fremsatte forslag om en
"kulturakse" fra Christiansborg og Nationalmuseet via kulturinstitutionerne
langs Tietgensgade (Glyptoteket og en udvidet koncertsal) til Brune Kødby.
Langs Bernstorffsgade har Tivoli i dag en meget lukket
facade, som kun afbrydes af den smalle indgang over for Hovedbanegården.
Facaden forekommer meget afvisende, men rummer dog værdifulde arkitektoniske
bygninger fra begyndelsen af 1900-tallet, bl.a. Nimb og den af arkitekten Anton
Rosen tegnede bindingsværksbygning. Forbindelsen til Hovedbanegården på tværs
af Bernstorffsgade er præget af et kompliceret trafikbillede
i gaden og er ikke
specielt attraktiv.
Mod Vesterbrogade ligger Tivoli's hovedindgang. Der har
gennem tiderne været fremsat flere forslag til udvidelser af Tivoli med
forlystelsesfunktioner i området omkring Axeltorv (vintertivoli), uden at dette
har været nærmere konkretiseret. I den forbindelse danner Vesterbrogade med de
relativt vanskelige passageforhold en barriere mellem Tivoli og Axeltorvområdet.
Dansk Industri's bygning har butikker i hele stueetagen
langs Vesterbrogade og den første del af Rådhuspladsen, men mod Rådhuspladsen
danner bygningen sammen med Tivoli's administrationsbygning det trekantede
pladsrum, der bl.a. præges af nedkørselsrampen til det underjordiske
parkeringsanlæg, og som i dag ikke fremtræder særligt attraktivt.
Trafik og parkering
Langs
lokalplanområdets nordside ligger H.C. Andersens Boulevard, som indgår i kommunens
regionale vejnet og har en hverdagsdøgntrafik på 59.000 biler og 31.000 cykler.
Endvidere omkranses området af fordelingsgaderne Vesterbrogade (13.000 biler og
10.000 cykler), Bernstorffsgade (27.000 biler og 4.000 cykler), samt
Tietgensgade (14.000 biler og 10.000 cykler). Der er således en god tilgængelighed
til det overordnede vejnet. Med sin placering i centrum er der tillige gode muligheder
for at cykle til og fra lokalplanområdet, og mange mål ligger i cykelafstand herfra.
Den kollektive
trafikbetjening af Tivoli er nærmest optimal. Fra Hovedindgangen er der 200
meter til Vesterport Station og til Rådhuspladsen, som er knudepunkt for både
dag- og natbusser. Sideindgangen mod Bernstorffsgade ligger lige overfor Hovedbanegården,
hvorfra man kan køre med samtlige S-togslinier bortset fra Ringbanen, med
Øresundstog til bl.a. Helsingør, Malmö, Helsingborg, Lund, Göteborg, Kalmar og
Kristianstad, med regionaltog til det meste af Sjælland og Nykøbing Falster,
med Intercity og lyntog til Fyn og Jylland og med internationale tog til Stockholm
og Hamborg. Hovedbanegården er også knudepunkt for et stort antal buslinier.
Den planlagte Metroring vil have stoppested både ved Hovedbanegården og på Rådhuspladsen.
Adgangen til
Tivoli sker ad tre indgange: Hovedindgangen ved Vesterbrogade, samt indgangene
fra Bernstorffsgade (Hovedbaneindgangen) og på hjørnet af H.C. Andersens
Boulevard og Tietgensgade (Glyptoteksindgangen). Alle indgange har god
tilgængelighed for fodgængere, men i "travle" perioder kan der på alle
tre steder opstå problemer med trængsel på fortovene foran indgangene: På dage
med stor søgning til Tivoli (herunder særligt i forbindelse med visse
Fredagsrockarrangementer) opstår der en temmelig voldsom trængsel foran særligt
Hovedindgangen og i mindre omfang Hovedbaneindgangen. Dette skyldes dels kø ved
billetsalgslugerne, men særligt ved Hovedindgangen er der også mange grupper af
gæster, som står og venter på hinanden før eller efter besøget i Tivoli. Denne
trængsel er ofte så voldsom, at almindelig færdsel på fortovet foran
Hovedindgangen vanskeliggøres.
Bilende gæster til
Tivoli kan i dag parkere på de omkringliggende gader (særligt på vejene sydøst
for Tietgensgade) samt eventuelt i parkeringsanlægget under Industriens Hus.
Når det planlagte parkeringsanlæg under Vesterbrogade ud for Tivoli til sin tid
er i brug, vil gæster til Tivoli også kunne benytte dette. Derudover planlægges
der ikke forbedringer hvad angår parkering. For handicappede er der indrettet
tre parkeringspladser ved Hovedindgangen.
Ved Hovedindgangen
er der mulighed for af- og påsætning af passagerer i personbiler og taxi. Efter
etablering af parkeringsanlæg under Vesterbrogade vil gaden blive ombygget.
Mulighederne for taxi og øvrig af- og påsætning vil indgå i denne ombygning.
Ombygningen forventes at indeholde et bredt fodgængerfelt mellem Axeltorv og
Hovedindgangen, mens mulighederne for at skabe mere rum til ventende tivoligæster
umiddelbart ikke er mulig inden for det udlagte vejareal. Der forventes således
ikke at blive plads til bredere fortov, med mindre der sker en ændring i bygningsmassen
og hegnet ind mod Tivoli.
Turistbusser kan
sætte passagerer af og på i en del af lokalgaden på H. C. Andersens Boulevard
ud for Tivoli. Busserne må kun standse for af- og påsætning, mens parkering må
finde sted andetsteds i byen. På den øvrige del af lokalgaden er der indrettet
skråparkering for personbiler. Efter etablering af parkeringsanlæg under
Vesterbrogade forventes disse parkeringspladser nedlagt. Hermed bliver der mulighed
for at ændre indretningen af H. C. Andersens Boulevard, så denne i større
omfang kan tilgodese cyklister og gående. Der er blandt andet et stort ønske om
egentlige cykelstier. I dag kører cyklisterne i lokalgaden sammen med den
parkeringssøgende trafik. Forbedrede muligheder for af- og påsætning fra
Turistbusser må også indgå i denne ombygning.
Varetilkørsel til
Tivoli foregår via en port mod Tietgensgade. Af- og pålæsning af varer foregår
på Tivolis grund. Af hensyn til Tivolis varekørsel og dennes påvirkning af
selve haveanlægget er det ønskeligt at få undersøgt mulighederne for tidsbegrænset
vareaflæsning i Bernstorffsgade og Vesterbrogade.
Tietgensgade er
for nogle år siden ombygget med cykelstier og parkering imellem en række gadetræer.
Der er opsat et
antal cykelstativer ved Glyptoteksindgangen samt på Vesterbrogade.
Cykelparkeringsmulighederne er imidlertid ikke fuldt tilstrækkelige, og i
lokalplanarbejdet bør mulighederne for indretning af cykelstald på Tivolis
grund undersøges.
En udbygning af
Industriens Hus forventes at føre til en øget trafik, som dog vil være
begrænset i forhold til den eksisterende trafik i området. Tilkørslen til
parkeringsanlægget i Industriens Hus foregår fra H.C. Andersens Boulevard uden
at skabe de store problemer for trafikafviklingen. Et eventuelt hotel i Tivoli
vil ikke kunne forvente bedre muligheder for parkering, af- og påsætning osv.
end der gælder for haven som sådan.
Planlægning
Kommuneplanlægning
Tivoli (matr. nr. 183 Vestervold Kvarter, København,)
omfattes i Kommuneplan 2001 af en O1-ramme. Områderne O1 anvendes til parker,
herunder forlystelsesparker, legepladser, kirkegårde og andre grønne anlæg,
sportsanlæg, kolonihaver samt tilhørende miljømæssige og publikumsorienterede
servicefunktioner. Ved lokalplanlægning fastsættes i fornødent omfang
bestemmelser om bebyggelsesstruktur og bebyggelsesprocent, idet det i
kommuneplanens generelle rammebestemmelser anføres, at der i O1-områder kun må
opføres de for arealets anvendelse fornødne bygninger og anlæg.
Den øvrige del af lokalplanområdet – d.v.s. Industriens Hus
(matr. nr. 79 Vestervold Kvarter, København) og "Slottets" ejendom (matr. nr.
241 Vestervold Kvarter, København) – er i kommuneplanen fastlagt som S2-område.
S-områderne anvendes til serviceerhverv såsom administration, liberale erhverv,
butikker, hoteller og erhvervs- og fritidsundervisning, grundskoleundervisning
samt håndværk og andre virksomheder, der naturligt kan indpasses i området. I
Indre By kan dog indtil 25 pct. af etagearealet anvendes til boliger,
fortrinsvis placeret i bebyggelsens øverste etager. S2-områder har maksimal
bebyggelsesprocent 150, maksimalt etageantal (ekskl. tagetage) på 6 og
friarealprocent for boliger og erhverv på henholdsvis 40 og 10 pct.
Industriens hus indgår endvidere i det i
kommuneplanlægningen afgrænsede regionale centerområde for detailhandel – City
– i Indre By.
Bevaringsværdige
bygninger
I
bygningsregistreringen SAVE fra begyndelsen af 1990erne er gennemført en kortlægning af bevaringsværdier for
bygninger fra før 1960. Resultatet for lokalplanområdet ses på bilag 4. Pantomineteatret er som den
eneste af Tivoli's bygninger fredet i henhold til bygningsfredningsloven.
Hovedparten af de øvrige bygninger er
vurderet som bevaringsværdige, herunder bygninger i kategori 4, som i Københavns
Kommune efter sædvanlig praksis indgår som bevaringsværdige. Til bedømmelse af
bevaringsværdien indgår en vurdering af både arkitekturen og den kulturhistorie,
der knytter sig til den bedømte bygning. For lokalplanområdets bygninger ligger
vurderingen af de to nævnte forhold som hovedregel på samme niveau. Industriens
Hus og bl.a. den nyere bebyggelse på begge sider af Tivoli's bevaringsværdige
hovedindgang ved Vesterbrogade er ikke medtaget i registreringen, da de er opført
efter 1960. Ingen af disse bebyggelser forventes i en kommende lokalplanlægning
fastlagt som bevaringsværdige.
Skødebestemmelser
vedrørende Tivoli's hovedparcel, matr. nr. 183 Vestervold Kvarter, København
Ovennævnte ejendom, der udgør størstedelen af Tivoli, er i 1992
af Københavns Kommune solgt til A/S Kjøbenhavns Sommer-Tivoli. Det endelige
skøde, der er tinglyst den 22. juni 1992, indeholder bl.a. en række
bestemmelser med hensyn til anvendelse og byggemuligheder på ejendommen (hhv §
8 og 7):
"Grunden kan alene anvendes til forlystelsespark. Tivolisøen
skal opretholdes. Den til enhver tid værende grundejer er forpligtet til
fortsat at drive Tivoli som en forlystelsespark beregnet på det store
almindelige publikum, og til at forandringer og tilpasninger af underholdningsbegrebet,
som fremtiden vil byde på, sker med passende hensyntagen til Tivoli's fortid og
hidtidige udvikling, således at havens sjældne kombination af kulturformidling
og bred folkelig underholdningstradition på kommercielt grundlag, der har givet
Kjøbenhavns Sommer-Tivoli internationalt renommé som forlystelsesvirksomhed,
fastholdes."
"Ved beregningen af de fremtidige byggemuligheder på grunden
tages udgangspunkt i, at den på grunden nu opførte bebyggelse ved en sådan
beregning andrager 22.900 m² bebygget areal. Herudover kan yderligere opføres
indtil 7.100 m² bebygget areal. Til dette areal henregnes ikke overdækkede
udendørs arealer, f.eks. baldakiner, udendørs serveringsarealer, overdækning
til beskyttelse mod vejrlig samt boder eller lignende, men alene lukket
bebyggelse bestemt til varig forbliven på stedet."
Strøggadelokalplan
Lokalplan nr. 178, "Vesterbrogade", fastlægger den del af
stueetagen i Industriens Hus (matr. nr. 79 Vestervold kvarter, København), der
ligger inden for en afstand af 15 meter fra Vesterbrogade til
publikumsorienterede serviceerhverv, såsom butikker, restauranter og lignende.
Den nævnte del af stueetagen må ikke anvendes til liberale erhverv, såsom
pengeinstitutter, advokat- og ejendomsmæglervirksomhed, forsikringskontorer,
klinikker og lignende.
Desuden rummer lokalplanen bestemmelser om, at bygningens
facade mod Vesterbrogade i enhver henseende skal være samstemmende med
omgivelserne og områdets karakter og ikke må ændres uden Magistratens (nu:
Bygge- og Teknikforvaltningens) tilladelse. Sidstnævnte tilladelse kræves
ligeledes til enhver form for skiltning, reklamering og lignende.
Naturfredning i Tivoli
Tivolisøen er som fredet fortidsminde omfattet af
Naturbeskyttelseslovens § 12 og 13, mens de nærmere omgivelser til søen er
omfattet af Naturbeskyttelseslovens § 18. For det øvrige voldterræn, der
betragtes som et jorddækket fortidsminde, skal der inden der iværksættes grave-
eller anlægsarbejder træffes aftale om arkæologisk tilsyn.
Der er i 1959 rejst fredningssag for københavnske parker
m.v., herunder Tivoli. På den baggrund kan der principielt ikke bygges eller
foretages væsentlige ændringer i Tivoli uden en forudgående dispensation fra
Fredningsnævnet. Med den sidste ændring af Naturbeskyttelsesloven bortfalder
denne rejsning ved udgangen af 2005, og der skal derfor tages stilling til, om
Københavns Kommune ønsker at gennemføre fredningen inden da. Den
fredningsdeklaration, der efter 1959-fredningssagen skulle u
darbejdes for
Tivoli, kan også tænkes udformet som en pleje-/driftsplan for Tivoli's
ubebyggede parkarealer. Bestemmelserne i en sådan pleje-/driftsplan vil kunne
tage udgangspunkt i og sammenknyttes med planforslagenes bestemmelser om
Tivoli's ubebyggede arealer.
Overordnet vurdering
På principskitsen, bilag
5, er angivet Tivoli's fremtidige relation til omgivelserne efter
gennemførelse af de påtænkte bygge- og anlægsaktiviteter indenfor og i tilknytning
til lokalplanområdet.
Overordnet vil der med de foreliggende planer ske en
styrkelse af Tivolis relation til Bernstorffsgade og Vesterbrogade. Det
medfører generelt muligheder for en bedre tilknytning til Hovedbanegården og
til et styrket Axeltorvområde.
Den påtænkte, ovenfor beskrevne udvikling af området langs
Bernstorffsgade kan højne facadestrækningens arkitektoniske udtryk mod
omgivelserne, og den bør udformes med en større åbenhed, udvidelser af
fortovet, større indkig i Tivoli og forbedrede indgangsforhold.
Med en fremtidig omlægning af Vesterbrogade, herunder med
forbedrede passagemuligheder for fodgængere ud for Tivoli's hovedindgang, samt
en udvikling af de kulturelle og forlystelsesmæssige funktioner i
Axeltorvområdet, bl.a. nye aktiviteter i en udvidet Scala-bygning og eventuelt
et Byens Hus på Vandværksgrunden, vil denne del af Tivoli få en forstærket
kontakt til den cityprægede del af byen, herunder Rådhuspladsen og de
historiske bydele. Dette vil yderligere kunne forstærkes af en udvidelse af
Industriens Hus i sammenhæng med den påtænkte udbygning af Tivoli's ejendom med
hotelfunktioner m.v. Planerne om et større underjordisk parkeringsanlæg med op
mod 1.000 pladser under denne del af Vesterbrogade og Metro-udbygning med en
station på Rådhuspladsen vil forøge tilgængeligheden til disse områder af byen,
herunder Tivoli.
Med denne udvikling vil de tidligere tanker om udvidelse af
Tivoli i retning af Glyptotekskvarteret og udvikling af en kulturakse i
Tietgensgadelinien være væsentligt svækket. Dette understreges yderligere med
den igangværende ombygning af koncertsalen med permanent publikumsadgang fra
haven, hvorved Tivoli's åbenhed mod Tietgensgade yderligere mindskes. Da man
endnu ikke kender den fremtidige anvendelse af området med det tidligere
Rudolph Berghs Hospital, bør det dog overvejes i den fremtidige disponering af
Tivoli, at muligheden for at opnå en nærmere tilknytning til Tietgensgade og
området syd herfor ikke forskertses.
Lokalplanområdets
overordnede disponering
På baggrund af ovenstående foreslås lokalplanområdet
overordnet disponeret som vist på principskitsen, bilag 6. Området er heri opdelt i to hovedområder: Den egentlige
"Tivoli"-have, som er opdelt i en række underområder med hvert sit generelle
præg, samt de dele af området, hvor der vil kunne ske omdannelser og nybyggerier.
Det væsentligste udgangspunkt for vurderingen af de
fremtidige udviklingsmuligheder er ønsket om at bevare Tivoli's have- og
beplantningsmæssige samt rumlige kvaliteter. Indefra forekommer Tivoli meget
grøn, og større opragende bygninger ligger alle i den omgivende by på den anden
side af de omkransende relativt brede gader og dermed i afstand af Tivoli.
Tivoli's særlige profil og havens værdifulde grønne rum giver den besøgende en
oplevelse af at være i en oase, hvor den massive by holder sig på afstand.
Denne grundlæggende kvalitet er et af de helt specielle træk ved Tivoli, men er
samtidig et sårbart forhold, som ved forkert placeret og dimensioneret
bebyggelse vil kunne ødelægges og være til stor skade for haven. Eventuel
ændring af Tivoli's profil bør derfor kun ske i meget begrænset omfang og med
stor respekt for de nuværende kvaliteter. Nærmere stillingtagen til formen og omfanget
af nybyggeri vil derfor forudsætte grundige studier af eventuelle nybyggeriers
indflydelse på havens proportioner og rumlige indramning.
Tivoli
Haven skal først og fremmest fungere som en
forlystelsespark, der viderefører de traditioner og kvaliteter, som har været
det bærende grundlag i havens 160-årige historie.
Samtidig skal haven kunne udvikle sig i takt med
befolkningens ændrede opfattelser af forlystelse og underholdning samt de
markedsvilkår, som til enhver tid er gældende.
Havens funktioner, æstetik, rumlige kvaliteter og
traditioner skal fortsat have en bred appel og henvende sig til den brede
befolkning. Det er endvidere vigtigt, at Tivoli fortsat udgør et markant fokuspunkt
i Københavns identitet.
Anvendelse. Hovedanvendelsen
vil være rekreative formål, såsom forlystelsespark.
Inden for denne bestemmelse defineres nærmere hvordan og i
hvilket omfang, der kan indrettes de for denne funktion nødvendige supplerende
anvendelser, som overvejende vil være serviceerhverv. Der tænkes her på
restauranter, mindre butikker, kiosker m.v., kulturelle aktiviteter samt
administration, billetsalg o.lign., som er helt integrerede dele af havens
funktion. I planforslagene vil disse funktioner og deres arealmæssige omfang,
herunder butiksstørrelser, blive nærmere defineret.
På baggrund af Tivoli's nuværende, historisk betingede
disponering og de fra Tivoli udmeldte strategier kan haven generelt opdeles i 4
områder med hvert deres præg.
Område
I er indgangsområdet. Her forventes
ikke væsentlige ændringer, men der kan ske tilpasninger til ændrede,
funktionsbestemte ønsker. Åbenheden og oversigtligheden samt karakteren af et
venligt, imødekommende ankomstareal, der forbinder haven til Axeltorvområdet
via en forbedret Vesterbrogade, er en vigtig funktion i dette område.
Område II omfatter
Plænen afgrænset af tribunen og Tivolis koncertsal. Dette er det centrale,
traditionsrige område, som ikke bør ændres.
Område III
omfatter den gamle "Tivolihave" med Søen, blomsterhaven, restauranterne,
Glassalen m.v. Også dette område repræsenterer i væsentlig grad
"Tivoli"-atmosfæren, som ikke må svækkes. Eventuelle ændringer må derfor ske
under stor respekt for de oprindelige kvaliteter.
Område IV omfatter
de mest forlystelsesprægede områder i Tivoli. Der må her være et vist spillerum
for fornyelser til tidssvarende forlystelser, som også er en del af Tivoli's
attraktion.
Områder
for omdannelse og nybyggeri
Inden for lokalplanområdet er på principskitsen udpeget tre
underområder, som vil kunne undergå ændret arealanvendelse og/eller nybyggeri.
Område A vil
fremover kunne indeholde funktioner, som udover de egentlige "Tivoli"-funktioner
vil kunne være sådanne serviceerhverv, som i særlig grad kan indgå i et samspil
med Tivoli. Umiddelbart
tænkes på sådanne erhverv, som har en høj grad af udadvendthed, dvs. kunne
bidrage til "Tivoli"-oplevelsen med emner af en bred interesse, noget
spektakulært og med en høj grad af underholdningspræg. Der bør være en tydelig
gensidighed og synergi i påvirkningen mellem Tivoli og erhvervene. I
planforslagene vil sådanne funktioner blive særligt fastlagt, og der blive
fastsat arealmæssige rammer, idet der vil være tale om et begrænset indslag af
sådanne funktioner.
De bevaringsværdige bygninger bør principielt bibeholdes, og
nybyggeri må med hensyn til højde ikke overstige de nuværende generelle
bygningshøjder, det vil sige op til 3½ etage. Det kan dog overvejes, om der i
hjørnet ved henholdsvis Vesterbrogade og Tietgensgade kan opføres en mere
markant bygningsform. En væsentlig forbedring af indgangsforholdene må
indarbejdes, ligesom forbindelsen mellem Tivoli og Hovedbanegården må søges
væsentligt forbedret. Langs gaden må tilføjes enkelte åbninger, der giver
indkik til haven og eventuelt trækker grønne trækroner ud i gaden. Fortovet bør
tilføjes udvidelser som åbninger i bebyggelsen, åbne arkader o.lign., således
at fodgængerpassage langs gaden gøres væsentligt mere attraktivt.
Område B. Der
foreligger endnu ikke konkretisering af Dansk Industri's byggeønsker.
Industriens Hus er i dag ind mod Tivoli udformet med en bygningshøjde og en terrassering,
som gør, at bebyggelsen i sommertiden kun i meget begrænset omfang ses fra
Tivoli. Dette princip forekommer byarkitektonisk rigtigt på dette sted, idet
bebyggelsen ikke svækker Tivoli's profil. En vis forhøjelse af bebyggelsen mod
Vesterbrogade skønnes imidlertid, såfremt den trækkes tilbage fra facaden mod
Tivoli, at kunne accepteres. Den fløj af bebyggelsen, der ligger mod
Rådhuspladsen, har lidt lavere gesimshøjde end Rådhuset og svarer til
gesimshøjderne på den øvrige bebyggelse omkring Rådhuspladsen. Denne balance i
pladsens rumlige afgrænsning, hvor Rådhuset som den mest betydningsfulde
bygning fremtræder mest markant, vurderes at være af væsentlig betydning for
hele pladsrummets idé. En eventuel forøgelse af gesimshøjden på denne del af
Industriens Hus forekommer således ikke ønskelig.
Område C. Ønsket
om at etablere hotelfunktion på dette sted vil give gode muligheder for at
skabe en ny bebyggelse med kvaliteter, der er stedet værdigt. En hotelfunktion
vil endvidere medvirke til at åbne denne del af Tivoli mere mod Rådhuspladsen
med udadvendte funktioner, såsom restaurant, lobby m.v. samt en eventuel ny
indgang til Tivoli. De hidtidige fra Tivoli fremsatte tanker om at opføre hotel
som et højhus i op til 70 m må derimod med baggrund i de tidligere anførte
betragtninger anses for betænkelige, dels i relation til Tivoli, dels i
relation til Rådhuset. Bygningshøjden af et nybyggeri på dette areal vurderes
således ikke umiddelbart ind mod Tivoli væsentligt at burde overskride højderne
på de nuværende bygninger.
Område B og C. De
to områder udgør en byarkitektonisk helhed og må i forbindelse med en eventuel
fremtidig omdannelse vurderes under ét. Den i 1965 afholdte arkitektkonkurrence,
som gik forud for opførelsen af Industriens Hus, omfattede begge grunde. Det
vil være afgørende, at der her stilles helt særlige arkitektoniske og byarkitektoniske
krav til et kommende nybyggeri.
Ved at betragte områderne under ét - også arealmæssigt - vil
mulighederne for at tilføre Industriens Hus mere etageareal eventuelt kunne
opnås både på byarkitektonisk forsvarlig vis og på en måde, som respekterer
Tivoli's rumlige indramning.
En eventuel udvidelse af Industriens Hus med facade helt ud
til H.C. Andersens Boulevard kan i denne sammenhæng overvejes, men må særligt
vurderes i forhold til Rådhuspladsens rumlige afgrænsning. Endvidere må dette
vurderes i lyset af de æstetiske og funktionelle muligheder, der ligger i en
opgradering af det lille areal, som med en eventuel ny hotelfacade mod pladsen
og ny indgang til Tivoli fra dette sted vil kunne gives en helt ny betydning i
bybilledet. Det kan ikke afvises, at der her kan skabes en fin plads, der på en
særlig måde optager knækket i vejforløbet og samtidig muliggør en ny og
forbedret sammenhæng mellem Tivoli og Rådhuspladsen.
Den videre proces
De
kommende drøftelser med henholdsvis Tivoli og Dansk Industri vil ske på grundlag
af ovenstående vurderinger om områdets fremtidige udvikling.
Den
nærmere udformning af bestemmelserne i forslag til en kommende lokalplan og et
kommuneplantillæg vil ske på baggrund af denne proces, herunder en eventuel
arkitektkonkurrence om udformning af fremtidig bebyggelse i områderne B og C.
Når der foreligger en yderligere afklaring af visionerne for Tivoli's
fremtidige udvikling og mere konkrete skitseforslag til nybyggerier/omdannelser
fra såvel Tivoli som Industriens Hus, vil forvaltningerne fremkomme med en ny
redegørelse over for udvalgene med henblik på egentlig igangsætning af
planarbejdet.
-
Lov om miljøvurdering af planer og programmer
Den 21. juli 2004 er Lov
om miljøvurdering af planer og programmer (Lov nr. 316 af 5. maj 2004) trådt i
kraft.
Borgerrepræsentationen
tiltrådte i mødet den 9. december 2004 Bygge- og Teknikudvalgets og
Økonomiudvalgets anbefaling om, at kompetencen til screening i henhold til
nævnte lov delegeres til forvaltningerne inden for deres respektive ressortområder.
Med henvisning hertil har
forvaltningerne på det nuværende, foreløbige grundlag vurderet nærværende sag
efter reglerne i lov om miljøvurdering af planer og programmer, idet der som
omtalt indledningsvis bør tages forbehold overfor den endelige afklaring af
grundejerønskerne.
"Tivoli"
Planforslagene vurderes
ikke på det foreliggende grundlag at medføre, at der skal foretages
miljøvurdering.
Baggrunden herfor er, at
planforslagene ikke muliggør anlægsarbejder, der er optaget i lovens bilag,
eller projekter, der i størrelse og omfang samt i forhold til lokalområdets
nuværende udformning og karakter vurderes at få en væsentlig indvirkning herpå.
Planforslagene
opretholder den hidtidige anvendelse af Tivoli til forlystelsespark af en
særlig karakter, og åbner inde i Tivoli kun i begrænset omfang og med respekt
for områdets særlige karakter mulighed for nyanlæg og udskiftning af
eksisterende bygninger mv., hvilket ikke vurderes at have væsentlig indflydelse
på omgivelserne.
Mod Bernstorffsgade og på
den af Tivoli ejede ejendom H.C. Andersens Boulevard 20-24 muliggøres et vist
nybyggeri til supplement/erstatning af eksisterende bebyggelse. Disse byggerier
vil ske med respekt af omgivende bebyggelse og af placeringen i Tivoli, og de
vurderes derfor ikke at have væsentlig indflydelse på omgivelserne.
Planforslagene åbner
endvidere mulighed for udvidelse af Industriens Hus på hjørnet af Vesterbrogade
og H.C. Andersens Boulevard gennem tilbygning til og påbygning på den
eksisterende kontorbygning. Dette vurderes ligeledes ikke at have væsentlig
indflydelse på omgivelserne, hverken mod nævnte gader eller ind mod Tivoli.
Bygge- og Teknikforvaltningens og Økonomiforvaltningens positivlister
til miljøvurdering.
Indstillingen er ikke
omfattet af Bygge- og Teknikforvaltningens eller Økonomiforvaltningens
positivlister over sager, der skal miljøvurderes.
Høring
Plan & Arkitektur har den 25. januar 2005 hørt
Kulturarvsstyrelsen, Kulturmiljørådet for Københavns og Frederiksberg Kommuner
samt Fredningsnævnet for København i spørgsmålet om eventuel miljøvurdering af
planerne.
Kulturarvsstyrelsen og Kulturmiljørådet har i e-mails af
henholdsvis 17. februar 2005 og 21. februar 2005 meddelt at være enig i, at
miljøvurdering er ufornøden. Fredningsnævnet har ikke udtalt sig i sagen.
BILAG VEDLAGT
1. Luftfoto
2. Oversigtsplan, Tivoli
3. Principskitse, nuværende situation
4. Bevaringsværdige bygninger
5. Principskitse, fremtidig udvikling
6. Lokalplanområdets underområder
Erik Jacobsen Mette
Lis Andersen