Implementering af reform af førtidspensions- og fleksjobreformen (fællesindstilling)

Den 1. januar 2013 trådte reformen af førtidspension og fleksjobområdet i kraft. Med reformen etableres et nyt og omfattende tværfagligt samarbejde mellem Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen, Socialforvaltningen, Sundheds- og Omsorgsforvaltningen samt Børne- og Ungdomsforvaltningen. 

Beskæftigelses- og Integrationsudvalget, Socialudvalget, Sundheds- og Omsorgsudvalget samt Børne- og Ungdomsudvalget har

1. at taget orienteringen om førtidspensionsreformen og om processen for implementering af denne til efterretning.

Beskæftigelses- og Integrationsudvalget og Socialudvalget har

1. at taget orienteringen om håndtering af processen for behandling af sager vedr. førtidspension og fleksjob inden 1. januar 2013 til efterretning.

Beskæftigelses- og Integrationsudvalget, Socialudvalget, Sundheds- og Omsorgsudvalget samt Børne- og Ungdomsudvalget anbefaler over for Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen,

1. at merudgifterne forbundet med reformen på servicerammen på i alt 12 mio. kr. i 2013 dækkes af puljen til uforudsete udgifter (Fælles servicepulje, 6.45.51.1) under Økonomiudvalget og fordeles på udvalgene i henhold til tabel 3.

Økonomiforvaltningen indstiller, at Økonomiudvalget oversender sagen til Borgerrepræsentationen med følgende erklæring:

Økonomiudvalget forudsætter, at eventuelle merudgifter som følge af sagen afholdes inden for Beskæftigelses- og Integrationsudvalgets, Socialudvalgets, Sundheds- og Omsorgsudvalgets og Børne- og Ungdomsudvalgets budgetrammer.

Regeringen, Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti indgik den 30. juni 2012 en aftale om reform af førtidspension og fleksjob. Hovedelementerne i reformen er, at unge som udgangspunkt får ressourceforløb i stedet for førtidspension, at der oprettes rehabiliteringsteams i alle kommuner, og at fleksjobordningen fremadrettet også vil omfatte borgere med meget begrænset arbejdsevne. 

Reformen betyder, at borgere under 40 år fra 1. januar 2013 som udgangspunkt ikke skal bevilges førtidspension, men i stedet skal have en sammenhængende og tværfaglig indsats i form af et individuelt tilrettelagt ressourceforløb. Ressourceforløbene kan både indeholde jobrettede tiltag, men også sociale og sundhedsfremmende tiltag. Der kan dog tildeles førtidspension til borgere under 40 år, hvis det er åbenlyst, at den enkelte ikke kommer i arbejde. Borgere over 40 år skal som udgangspunkt også have et ressourceforløb, inden de eventuelt tilkendes førtidspension.

Det tværfaglige samarbejde med og om borgeren bliver med reformen forankret i rehabiliteringsteams, som alle kommuner skal etablere. Rehabiliteringsteamenes opgave bliver at behandle sager om ressourceforløb, fleksjob og førtidspension. Rehabiliteringsteamene skal sikre en bedre sammentænkning af indsatsen på tværs af forvaltningsområder og sektorer.

Rehabiliteringsteams skal sammensættes af repræsentanter fra relevante kommunale forvaltningsområder, herunder beskæftigelsesområdet, sundhedsområdet, socialområdet og undervisningsområdet, samt en repræsentant fra Region Hovedstaden. Det skønnes, at der i 2013 vil være i størrelsesordenen ca. 2.000 forelæggelser for rehabiliteringsteams i Københavns Kommune.

Det er forvaltningernes vurdering, at forslaget samtidig vil medføre betydelige udfordringer af administrativ art, jf. de nye fastlagte procedurer i rehabiliteringsteamene og de nye krav om ressourceforløb. Der vil derfor skulle afsættes betydelige administrative ressourcer til at løfte disse nye opgaver, som ligeledes forudsætter særlige kvalifikationer og kompetencer.

Særligt vedr. sager vedr. afklaring af arbejdsevne påbegyndt i 2012

Det skal bemærkes, at sager vedr. førtidspension og fleksjob fra og med den 1. januar 2013 ikke kan afgøres efter de hidtil gældende regler.

Lovforslaget indeholder en enkelt overgangsbestemmelse, som vedrører dette. Borgere, hvor der inden 1. januar 2013 er truffet afgørelse i Socialforvaltningen om påbegyndelse af sag om førtidspension, eller om at deres sag ikke kan overgå til behandling efter reglerne om førtidspension, vil kunne få deres sag behandlet og en afgørelse efter de nugældende regler.

Alle andre borgere, som har sager om afklaring af arbejdsevnen, der er påbegyndt før 1. januar 2013 vil – uanset hvor langt sagen er i sagsbehandlingen - blive omfattet af de nye regler fra 1. januar 2013, hvorefter der ikke kan træffes afgørelse om at tilkende eller afslå førtidspension og fleksjob efter de nugældende regler. Dvs. sager som ikke er afklaret pr. 31.12. 2012. Det medfører, at sagsbehandlingen skal ske på et nyt lovgrundlag og ændrede regler for sagsbehandlingen.

Det vil i givet fald dels have den konsekvens, at sagsbehandlingstiden forlænges, dels at det bliver vanskeligere at opnå førtidspension.

Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen, Socialforvaltningen, Sundheds- og Omsorgsforvaltningen samt Børne- og Ungdomsforvaltningen har nedsat en styregruppe, som er ansvarlig for, at implementeringen af rehabiliteringsteams samt ressourceforløb i Københavns Kommune forløber planmæssigt. Der er ligeledes ved at blive etableret en projektorganisering på tværs af forvaltningerne, som skal understøtte og facilitere processen, herunder udarbejde retningslinjer for rehabiliteringsteamenes arbejde

Den politiske aftale om førtidspensionsreformen sigter på ”at nytænke førtidspensions- og fleksjobområdet, så flere får mulighed for at realisere deres potentiale i et aktivt arbejdsliv og være en del af fællesskabet”. Med reformens beskæftigelsesrettede sigte er det naturligt, at rehabiliteringsteams forankres i Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen, og at forvaltningerne afklarer den nærmere organisering, således at de berørte borgere får den nødvendige tværfaglige indsats.

Bemanding af rehabiliteringsteams

Fokus for rehabiliteringsteams arbejde er en målrettet tværfaglig indsats med fokus på at styrke borgernes arbejds- og uddannelsesmæssige muligheder frem mod det endelige mål om selvforsørgelse gennem beskæftigelse for en så stor del af gruppen som muligt.

Medlemmerne af rehabiliteringsteams forventes at have en omfattende viden og indsigt i egen forvaltnings arbejdsområder, tilbud og rammerne for bevilling af tilbud. Rehabiliteringsteams medlemmer skal således både havde indsigt i reglerne for ressourceforløb og fleksjob og samtidig kunne komme med realistiske anbefalinger af beskæftigelsesfaglig, socialfaglig, uddannelses- og helbredsmæssig karakter. Det forudsættes, at der oprettes et særligt rehabiliteringsteam til behandling af førtidspensionssager.

Antallet af personer i rehabiliteringsteams afhænger af hvor mange sager, der skal behandles. Med udgangspunkt i, at der skal ske ca. 2.000 forelæggelser pr. år, hvor borgere og sagsbehandlere skal deltage, vil der være behov for omfattende mødeafholdelse. Under forudsætning af, at der kan afholdes møder i 40 uger om året, vil det betyde, at der skal ske ca. 50 forelæggelser for rehabiliteringsteams om ugen.

Der vil derudover være en betydelig opgave i forberedelse, efterbehandling og implementering af rehabiliteringsteamenes arbejde og anbefalinger.

Virkningsfulde ressourceforløb 

Det er afgørende, at de nye ressourceforløb bidrager virkningsfuldt til, at borgerne opnår en forbedret arbejdsevne og mulighed for et aktivt arbejdsliv. Et uddybende notat om arbejdet med virkningsfulde ressourceforløb vil være tilgængeligt på udvalgsmøderne.

Kommunen har en række brugbare erfaringer at trække på i den forbindelse

Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen, Socialforvaltningen og Sundheds- og Omsorgsforvaltningen har igennem de senere år i stigende grad haft et samarbejde om fælles målgrupper. Rammen om samarbejdet er den fælles strategi for udsatte og syge borgere i København. Med dette samarbejde kan Københavns Kommune siges at være på forkant med intentionerne i reformen.

Under den fælles strategiske ramme har Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen, Socialforvaltningen, Børne- og Ungdomsforvaltningen og Sundheds- og Omsorgsforvaltningen i efteråret 2012 indledt et samarbejde om hjerneskaderamte borgere, som skal sikre kontinuitet og koordinering i borgernes sagsforløb. Afsættet for samarbejdet er Hjerneskadesamrådet, som består af repræsentanter fra de forvaltninger og centre, som den enkelte borgere er i kontakt med undervejs i sit rehabiliteringsforløb.

Københavns Kommune deltager endvidere i projekt Brug for alle, som forløber frem til august 2013.. Brug for alle har en række fællestræk i forhold til rehabiliteringsteams og ressourceforløb. Den tværsektorielle indsats for kontanthjælpsmodtagere i matchkategori 3 under Brug for alle – mellem Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen, Socialforvaltningen og Sundheds- og Omsorgsforvaltningen – kan således tjene som inspiration og erfaring. De løbende erfaringer fra Brug for alle vil være en vigtig platform for udvikling og kvalificering af rehabiliteringsteams.

Endelig har Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen i perioden 2010-2012 deltaget i Tilbage Til Arbejdet (TTA) projektet, hvor målet er at sikre en tidlig koordineret indsats. Projektet er metodisk bygget op omkring en TTA-koordinator, som har ansvaret for at inddrage relevante aktører i sagsforløbet samt et TTA-team, som består af 2 TTA-koordinatorer, en psykolog og en ergoterapeut, som udreder behov og iværksætter indsats i de mere komplicerede sager. Der er dokumentation for, at borgerne omfattet af TTA-indsatsen bliver hurtigere afklaret og hurtigere udgår af sygedagpengesystemet, end det er tilfældet for andre borgere.

Særligt vedr. sager vedr. afklaring af arbejdsevne påbegyndt i 2012

Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen og Socialforvaltningen har sammen planlagt en proces, hvor borgernes retssikkerhed i forhold til gældende lovgivning sikres bedst muligt. Forvaltningerne har således stort fokus på og arbejder målrettet for, at igangværende sager om afklaring vedr. førtidspension eller fleksjob afsluttes inden årsskiftet. Et uddybende notat herom vil være tilgængeligt på udvalgsmøderne.

Det vil dog være vanskeligt helt at undgå, at der er borgere, der ønsker en afklaring efter de nu gældende regler, hvor denne afklaring ikke er mulig at afslutte, inden de nye regler træder i kraft.

Forvaltningerne har rettet henvendelse til Borgerrådgiveren for at underrette om reformens mulige konsekvenser for borgerne, de tiltag, forvaltningerne har taget for at sikre borgernes retssikkerhed bedst muligt, og de klagesager, der eventuelt kan følge, jf. bilag 2 og 3.

Revision af fællesstrategien for BIF/SOF fællesborgere i Københavns Kommune

Implementering af reformen vil have stor bevågenhed og medføre et betydeligt ressourcetræk i forvaltningerne i de kommende måneder. Af samme grund har Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen og Socialforvaltningen besluttet, at den forestående revision af fællesstrategien udsættes til medio 2013, hvor den vil blive forelagt Beskæftigelses- og Integrationsudvalget, og Socialudvalget.

I det fremsatte lovforslag forudsættes reformen at være udgiftsneutral i forhold til kommunernes serviceudgifter, idet udgifterne til etablering og drift af rehabiliteringsteams forudsættes at kunne dækkes af de midler, kommunerne allerede i dag anvender på området. Der er forudsat en statslig kompensation for indsatsudgifter i forbindelse med ressourceforløb, som dog modgås af forventede mindreudgifter som følge af en lavere tilgang til både førtidspension og fleksjob.

Samtidig er der som led i Folketingets udmøntning af satspuljen for 2013 afsat midler til kommunernes opstartsudgifter, herunder serviceudgifter, i forbindelse med reformen. Endelig har Beskæftigelsesregion Hovedstaden udmeldt, at Københavns Kommune kan ansøge forebyggelsesfonden om dækning for opstartsudgifter forbundet med rehabiliteringsteamet i perioden oktober 2012 til juni 2013. Københavns Kommunes andel af midlerne udgør 2,2 mio. kr.

Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen, Socialforvaltningen, Sundheds- og Omsorgsforvaltningen samt Børne- og Ungdomsforvaltningen har i fællesskab kortlagt de forventede udgifter ved reformen sammenholdt med de udgifter i forvaltningerne, der må forventes at falde bort med reformen, jf. bilag 1. Kortlægningen er sket på grundlag det fremsatte lovforslag. Der kan ske ændringer under lovbehandlingen. Efterfølgende er der i loven forudsat, at der udstedes bekendtgørelser. Bekendtgørelserne kan rykke væsentlig ved de aktivitetsmæssige forudsætninger for kortlægningen af de forventede udgifter.

Kortlægningen viser, at der må forventes merudgifter i Københavns Kommune udover den statslige kompensation på ca. 26 mio. kr. i 2013 efter regulering via budgetgarantien.

Alle 4 udvalg vil således få merudgifter på driftsrammen. Der er således samlet et finansieringsbehov på i alt 12 mio. kr. i 2013, jf. tabel 1.

Tabel 1. Merudgifter på driftsrammen, 2013

*Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningens udgifter på 11,1 mio. kr. indeholder udover lønudgifter også udgifter til opstart af rehabiliteringsteam (2,3 mio. kr.) udgifter til husleje (1,5 mio. kr.)

Merudgifterne på driftsrammen (serviceudgifter) har bl.a. sammenhæng med, at borgere i ressourceforløb efter reformen skal tilbydes 6 samtaler pr. år, mens ledige under afklaring til førtidspension eller fleksjob i dag tilbydes 4 samtaler pr. år. Hertil kommer, at flere forvaltninger involveres i sagsbehandling omkring afklaring af borgeres arbejdsevne, som i dag varetages af Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen alene.

Udover merudgifter på driftsrammen vil reformen også indebære merudgifter for Københavns Kommune på rammen for efterspørgselsstyrede overførsler under ét på i alt 14 mio. kr. i 2013 efter regulering via budgetgarantien, jf. tabel 2.

Tabel 2. Merudgifter på rammen for efterspørgselsstyrede overførsler, 2013

Merudgifterne på overførselsbudgettet skyldes, at Københavns Kommunes besparelser på førtidspension, som følge af reformen, er lavere end den forventede regulering af bloktilskuddet, jf. at kommunen i forvejen har et relativt lavt antal førtidspensionister.

Det vurderes at være nødvendigt, at forvaltningerne kompenseres for merudgifterne i forbindelse med reformen, idet det ellers ikke vil være muligt at rekruttere og afsætte de fornødne ressourcer til at implementere reformen.

De fire forvaltninger i samråd med Økonomiforvaltningen finder, at nedenstående kan være en samlet løsning på det finansieringsmæssige udestående i 2013:

Merudgifter - Service

Merudgifterne i 2013 finansieres af puljen til uforudsete udgifter. Hvis halvårsregnskabet for 2013 vedrørende løntilskudsmidler til dagpengemodtagere udviser et mindreforbrug, tilføres dette – dog max svarende til merudgifterne - puljen til uforudsete udgifter.

Merudgifter – overførsler

I forbindelse med overførselssagen reserveres der midler til de forventede merudgifter i 2013 på de efterspørgselsstyrede overførsler.

Denne løsningsmodel er drøftet i forligskredsen vedr. Budget 2013 (Socialdemokraterne, SF, Enhedslisten, Det Radikale Venstre og Liberal Alliance).

Nedenstående tabel 3 indeholder en fordeling af udgifterne til de fire udvalg på servicerammen.

Tabel 3: Merudgifter på servicerammen som følge af reformen fordelt på udvalg (mio. kr.)

* Forskellen ift. tabel 1, hvor beløbet til BIU udgør 7,7 mio. kr., skyldes at udgifterne til regionen, samt kompensationen fra staten er placeret under Beskæftigelses- og Integrationsudvalget.

De samlede merudgifter for Københavns Kommune forventes at stige i årene efter 2013. Forvaltningerne finder, at det er vanskeligt at opgøre det langsigtede kompensationsbehov uden at afvente dels de erfaringer, kommunen drager i opstartsfasen, dels udfaldet af DUT-forhandlingerne. Udgifterne i overslagsårene foreslås derfor håndteret som led i budgetprocessen vedr. Budget 2014.

Lovforslaget har været i høring i perioden den 4. september til 24. september 2012, og Københavns Kommune har via KL været inddraget i høringsprocessen. Lovforslaget er fremsat d. 2. november 2012 med ikrafttræden pr. 1. januar 2013.

Beskæftigelses- og Integrationsudvalget, Socialudvalget, Sundheds- og Omsorgsudvalget og Børne- og Ungdomsudvalget vil få en fornyet status på implementering af reformen, herunder de økonomiske konsekvenser i forbindelse med overførselssagen. 

Beskæftigelses- og Integrationsudvalget samt Socialudvalget vil snarest efter årsskiftet få en status vedr. borgere med en sag vedr. afklaring til førtidspension eller fleksjob, der er påbegyndt, men ikke afsluttet i 2012.

 


         Anette Laigaard                               Else Sommer

         Morten Binder                                 Anne Skovbro

Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen, Socialforvaltningen, Sundheds- og Omsorgsforvaltningen samt Børne- og Ungdomsforvaltningen indstiller:

1.      at Beskæftigelses- og Integrationsudvalget, Socialudvalget, Sundheds- og Omsorgsudvalget samt Børne- og Ungdomsudvalget tager orienteringen om førtidspensionsreformen og om processen for implementering af denne til efterretning.

Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen, Socialforvaltningen, Sundheds- og Omsorgsforvaltningen samt Børne- og Ungdomsforvaltningen indstiller, at Beskæftigelses- og Integrationsudvalget, Socialudvalget, Sundheds- og Omsorgsudvalget samt Børne- og Ungdomsudvalget overfor Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen anbefaler,

2.      at merudgifterne forbundet med reformen på servicerammen på i alt 12 mio. kr. i 2013 dækkes af puljen til uforudsete udgifter (Fælles servicepulje, 6.45.51.1) under Økonomiudvalget og fordeles på udvalgene i henhold til tabel 3.

Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen og Socialforvaltningen indstiller:

3.      at Beskæftigelses- og Integrationsudvalget og Socialudvalget tager orienteringen om håndtering af processen for behandling af sager vedr. førtidspension og fleksjob inden 1. januar 2013 til efterretning.

Børne- og Ungdomsudvalget beslutning i mødet den 5. december 2012

Indstillingen blev godkendt.

Socialudvalgets beslutning i mødet den 5. december 2012

Kontorchef Gitte Bylov Larsen og chefjurist Henrik Høgh overværede punktets behandling.

Indstillingen blev godkendt.

Beskæftigelses- og Integrationsudvalgets beslutning i mødet den 10. december 2012

1. at blev taget til efterretning.

2. at blev godkendt.

3. at blev taget til efterretning.

Sundheds- og Omsorgsudvalgets beslutning i mødet den 13. december 2012

Indstillingen blev godkendt.

Økonomiudvalgets beslutning i mødet den 26. februar 2013

Indstillingen blev anbefalet uden afstemning.