Visioner for Det rådgivende Integrationsudvalgs arbejde 2002-2005 (Det rådgivende Integrationsudvalg)
Visioner for Det rådgivende Integrationsudvalgs arbejde 2002-2005 (Det rådgivende Integrationsudvalg)
Økonomiudvalget
BESLUTNINGSPROTOKOL
fra ordinært møde tirsdag den 26. februar 2002
J.nr. ØU 41/2002
10. Visioner for Det rådgivende Integrationsudvalgs arbejde 2002-2005 (Det rådgivende Integrationsudvalg)
INDSTILLING OG BESLUTNING
Økonomiforvaltningen indstiller til Det rådgivende Integrationsudvalg,
at den under sagsfremstillingen foreslåede hensigtserklæring tiltrædes.
at det anbefales Økonomiudvalget, at den af Integrationsudvalget vedtagne hensigtserklæring danner grundlag for Integrationsudvalgets fremtidige arbejde.
at det anbefales Økonomiudvalget at bemyndige Integrationsudvalgets formand til at udsende hensigtserklæringen til Integrationsrådet, samtlige stående udvalg og følgegruppen med bemærkning om, at hensigtserklæringen vil være omdrejningspunktet for Integrationsudvalgets fremtidige arbejde.
Det rådgivende Integrationsudvalgs beslutning i mødet den 1. februar 2002
Godkendt.
Økonomiudvalgets beslutning: Udsat.
Behandling: Behandles sammen med øvrige integrationssager i en samlet helhed.
RESUME
Økonomiforvaltningen anbefaler, at Integrationsudvalget vedtager en hensigtserklæring for det fremtidige arbejde i udvalgets regi.
Da Integrationsudvalget formelt er nedsat som et såkaldt § 17, stk. 4- udvalg under Økonomiudvalget foreslår Økonomiforvaltningen, at vedtagelsen af hensigtserklæringen og offentliggørelsen heraf forelægges Økonomiudvalget til godkendelse.