Mødedato: 26.02.2002, kl. 15:00

Ændring af vederlagsbekendtgørelsen

Ændring af vederlagsbekendtgørelsen

for mødet «MDAT» kl

Økonomiudvalget

DAGSORDEN

for ordinært møde tirsdag den 26. februar 2002

 

 

J.nr. ØU 37/2002

 

7. Ændring af vederlagsbekendtgørelsen

 

INDSTILLING

Økonomiforvaltningen indstiller, at Økonomiudvalget tiltræder, at det meddeles Indenrigs- og Sundhedsministeriet, at Københavns Kommune ikke har bemærkninger til udkast til ændret bekendtgørelse om vederlag, diæter, pension m.v. for varetagelsen af kommunale hverv.

RESUME

Indenrigs- og Sundhedsministeriet anmoder om at modtage Københavns Kommunes bemærkninger til udkast til bekendtgørelse og vejledning om vederlag, diæter, pension m.v. for varetagelsen af kommunale hverv.

Udkastet til vederlagsbekendtgørelse er en sammenskrivning af de gældende regler, ligesom udkastet indeholder en præcisering af visse bestemmelser i overensstemmelse med ministeriets hidtidige praksis. Herudover indeholder udkastet følgende mindre ændringer:

  • En nyvalgt kommunalbestyrelse vil fremover have mulighed for at træffe beslutning om fordelingen af udvalgsvederlag i det første kvartal af funktionsperioden,
  • Der er indsat regler for tidspunktet for udbetaling af ægtefællepension i tilfælde, hvor der ikke er udbetalt efterindtægt, og
  • Overgangsregler i fortsættelse af tidligere overgangsregler vedr. pension til borgmestre.

Økonomiforvaltningen indstiller, at Økonomiudvalget tiltræder, at det meddeles ministeriet, at Københavns Kommune ikke har bemærkninger hertil.

SAGSBESKRIVELSE

Indenrigs- og Sundhedsministeriet anmoder ved skrivelse af 31. januar 2002 om – inden den 1. marts 2002 – at modtage Københavns Kommunes bemærkninger til udkast til bekendtgørelse og vejledning om vederlag, diæter, pension m.v. for varetagelsen af kommunale hverv.

Udkastet til vederlagsbekendtgørelse er en sammenskrivning af de gældende regler, ligesom bekendtgørelsen indeholder en præcisering af visse bestemmelser i overensstemmelse med ministeriets hidtidige praksis. Herudover indeholder udkastet følgende mindre ændringer:

  • En nyvalgt kommunalbestyrelse vil fremover have mulighed for at træffe beslutning om fordelingen af udvalgsvederlag i det første kvartal af funktionsperioden,
  • Der er indsat regler for tidspunktet for udbetaling af ægtefællepension i tilfælde, hvor der ikke er udbetalt efterindtægt, og
  • Overgangsregler i fortsættelse af tidligere overgangsregler vedr. pension til borgmestre.

Til orientering vedlægges en oversigt over den gældende bekendtgørelses regler om vederlag, diæter, pension mv. sammenholdt med de foreslåede, samt Økonomiforvaltningens bemærkninger hertil.

Vedr. fordelingen af udvalgsvederlag.

I henhold til § 7 i vederlagsbekendtgørelsen træffer kommunalbestyrelsen (BR) inden for nærmere fastlagte rammer beslutning om fordeling af udvalgsvederlag mellem økonomiudvalg, stående udvalg samt børn og unge-udvalget.

Fordelingen skal i henhold til den gældende bekendtgørelse foretages "forud for og med virkning for mindst ét regnskabsår ad gangen". Fordelingen kan dog ændres i løbet af regnskabsåret, hvis der foretages ændringer i udvalgsstrukturen.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet har hidtil fastholdt den opfattelse, at fordelingen skulle ske forud for et regnskabsår. Der var efter ministeriets opfattelse ikke hjemmel til, at eksempelvis en nyvalgt Borgerrepræsentation kunne træffe beslutning om fordelingen efter årsskiftet.

En ændring som nu foreslået af Indenrigs- og Sundhedsministeriet vil betyde, at en nyvalgt Borgerrepræsentation fremover vil have mulighed for at træffe beslutning om fordelingen af udvalgsvederlag i det første kvartal af funktionsperioden.

Vedr. tidspunktet for udbetaling af ægtefællepension i tilfælde, hvor der ikke er udbetalt efterindtægt.

Det er ikke hidtil fremgået af bekendtgørelsen, hvornår udbetaling af ægtefællepension til en ægtefælle efter en afdød borgmester kunne finde sted i de tilfælde, hvor ægtefællen ikke er berettiget til efterindtægt. Tidspunktet fastsættes til den 1. i måneden efter borgmesterens død.

Vedr. ændring af overgangsreglerne for pension til borgmestre.

Der er tale om overgangsregler i fortsættelse af tidligere overgangsregler vedr. pension til borgmestre.

De foreslåede ændringer indebærer handlepligt for de borgmestre, der i forbindelse med en tidligere funktionsperiode valgte en "gammel" ordning vedr. pension (reglerne fra før 1. januar 1994), og som i forbindelse med en ny periode som borgmester fortsat ønsker at være omfattet af ordningen.

 

ØKONOMI

-

MILJØVURDERING

-

ANDRE KONSEKVENSER

-

HØRING

-

 

BILAG

  • Økonomiforvaltningens oversigt over gældende og foreslåede regler med bemærkninger.

 

Erik Jacobsen

/Hans Simmelkjær

Til top