Mødedato: 26.02.2002, kl. 15:00

Dialogstrategi for vedtagelse af det fremtidige værdigrundlag for Københavns Kommune

Dialogstrategi for vedtagelse af det fremtidige værdigrundlag for Københavns Kommune

for mødet «MDAT» kl

Økonomiudvalget

DAGSORDEN

for ordinært møde tirsdag den 26. februar 2002

 

 

J.nr. ØU 36/2002

 

6. Dialogstrategi for vedtagelse af det fremtidige værdigrundlag for Københavns Kommune

 

INDSTILLING

  • Økonomiforvaltningen indstiller, at Økonomiudvalget tiltræder den foreslåede dialogstrategi for vedtagelse af Københavns Kommunes fremtidige værdigrundlag.

RESUME

Formålet med dialogstrategien er at gennemføre en proces, der munder ud i, at Økonomiudvalget kan forelægge et forslag til det fremtidige værdigrundlag for Borgerrepræsentationen.

Processen opdeles i to runder, en iderunde og en høringsrunde.

Iderunde

Iderunden har til formål at afdække, hvilke synspunkter og holdninger der eksisterer i forhold til det nuværende værdigrundlag samt indsamle forslag til ændringer – fra brede kredse i kommunen. Iderunden løber i månederne marts, april, maj 2002 med deadline for synspunkter og forslag den 3. juni 2002.

Iderunden afsluttes med en indstilling til Økonomiudvalget, som forudsættes behandlet på Økonomiudvalgets møde den 27. august. Indstillingen består af en formulering af forslag til det fremtidige værdigrundlag samt en hvidbog, som indeholder de synspunkter og forslag, som er fremsat i iderunden.

Høringsrunde

Høringsrunden har til formål at foretage en offentlig høring af det foreslåede fremtidige værdigrundlag. Efter høringen forelægger Økonomiudvalget en indstilling med det evt. ændrede høringsforslag – tilrettet på grundlag af resultatet af høringsrunden – for Borgerrepræsentationen m.h.p. endelig vedtagelse af det fremtidige værdigrundlag. Forslaget til det fremtidige værdigrundlag forventes behandlet på Økonomiudvalgets møde den 19. november og i Borgerrepræsentationen den 5. december 2002.

SAGSBESKRIVELSE

BAGGRUND

Borgerrepræsentationen vedtog i forbindelse med behandlingen af budgetforslaget for 2002, at det nuværende værdigrundlag skulle sendes i offentlig høring med henblik på, at Økonomiudvalget kunne forelægge Borgerrepræsentationen et forslag til et nyt værdigrundlag i 2002.

Værdigrundlaget udgør et vigtigt fundament for kommunens ansatte i arbejdet med at servicere kommunens borgere og virksomheder samt andre brugere af kommunens faciliteter. For at holde et værdigrundlag i live er det nødvendigt løbende at debattere dets indhold og drøfte den måde det anvendes på i det daglige. En høringsproces er en god lejlighed til både at debattere indhold og anvendelse blandt alle kommunens interessenter.

Iderunden

Iderunden har til formål at afdække, hvilke synspunkter og holdninger der eksisterer i forhold til det nuværende værdigrundlag samt indsamle forslag til ændringer. I iderunden skal det sikres, at brede kredse i kommunen får lejlighed til at komme til orde med deres synspunkter og forslag.

Følgende grupper kan nævnes:

  • Brugere (bestyrelser, ældreråd etc.)
  • De politiske partier
  • Interesseorganisationer (herunder Erhvervsrådet, Integrationsrådet etc.)
  • Direktionerne
  • Lederne
  • Hovedsamarbejdsudvalg og afdelingssamarbejdsudvalg
  • Medarbejderne
  • Medarbejderorganisationerne
  • Netværk i kommunen

For at nå disse målgrupper er der behov for en alsidig informationsvirksomhed og for at benytte forskellige metoder til at indsamle synspunkter.

Et omdrejningspunkt for dialogen vil være en hjemmeside, som åbnes på internettet under www.CopenhagenCity.dk. Her vil der bl.a. være en beskrivelse af værdigrundlagets historie og opbygning.

I bilag 1 er beskrevet hvilke informationsmedier og dialogmetoder, der retter sig til de forskellige målgrupper.

I bilag 2 er skitseret udkast til indhold og opbygning af hjemmesiden.

 

Milepæle for iderunden (2002):

26. februar

Økonomiudvalget behandler dialogstrategi

18. marts

Indkaldelsesbrev udsendes

18. marts

til

31. maj

Informationsvirksomhed og ideindsamling gennemføres

3. juni

Deadline for ideer og synspunkter

3. juni

til

15. august

Formulering af indstilling til Økonomiudvalget med høringsforslag til det fremtidige værdigrundlag samt hvidbog med fremsendte ideer og synspunkter

27. august

Økonomiudvalget behandler indstilling

 

Høringsrunden

Høringsrunden har til formål at foretage en offentlig høring af det foreslåede fremtidige værdigrundlag. Grundlaget for denne høringsrunde vil være det forslag til et fremtidigt værdigrundlag, som Økonomiudvalget har besluttet, samt hvidbogen.

Milepæle for høringsrunde:

  • Høringsskrivelse udsendes
  • Deadline for høringsrunde
  • Indstilling til Økonomiudvalget om det fremtidige værdigrundlag
  • Det fremtidige værdigrundlag behandles i Borgerrepræsentationen

Tilrettelæggelsen af denne runde kan først fastlægges præcist, når iderunden er gennemført.

ØKONOMI

Dialogprocessen koster kr. 350.000 at gennemføre.

Når det fremtidige værdigrundlag er besluttet kan det afstedkomme en række følgeomkostninger i form af annoncering af det vedtagne værdigrundlag og revision og genoptryk af diverse publikationer, der indeholder kommunens værdigrundlag. Disse følgeomkostninger er ikke estimeret.

MILJØVURDERING

-

ANDRE KONSEKVENSER

-

HØRING

-

BILAG

  1. Informationsmedier og dialogmetoder vedr. Københavns Kommunes fremtidige værdigrundlag
  2. Skitse til indhold og udformning af hjemmeside for dialogprocessen

 

Erik Jacobsen

/ Hans Simmelkjær

Til top