20 anlægsregnskaber for 24 bevillinger omhandlende gårdhaver
Før Borgerrepræsentationen kan tage stilling til en indstilling, skal Økonomiudvalgets erklæring om enhver sag, der vedrører kommunens planlægningsopgaver, økonomiske forhold eller almindelige administrative forhold, indhentes, jf. Københavns Kommunes styrelsesvedtægt § 12, stk. 5.
I nærværende indstilling, skal Økonomiudvalget således alene tage stilling til den foreslåede erklæring i afsnittet "Indstilling".
Borgerrepræsentationen skal tage stilling til 20 anlægsregnskaber for 24 anlægsbevillinger, herunder de bevillingsmæssige konsekvenser.
Tidligere beslutninger
Teknik- og Miljøudvalget anbefaler overfor Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen,
- at 20 anlægsregnskaber for 24 anlægsbevillinger omhandlende ”Gårdhaver” godkendes, jf. bilag 5,
- at de bevillingsmæssige konsekvenser godkendes, jf. bilag 6.
Indstilling
Økonomiforvaltningen indstiller, at Økonomiudvalget oversender sagen til Borgerrepræsentationen med følgende erklæring:
Økonomiudvalget forudsætter, at eventuelle merudgifter, som følge af sagen, afholdes inden for Teknik- og Miljøudvalgets budgetramme.
Problemstilling
Af Københavns Kommunes Kasse- og Regnskabsregulativ fremgår det, at regnskaber for afsluttede anlægsprojekter skal forelægges fagudvalgene. I overensstemmelse hermed forelægger Teknik- og Miljøforvaltningen 20 anlægsregnskaber for 24 anlægsbevillinger omhandlende ”Gårdhaver” for Teknik- og Miljøudvalget. Herefter forelægges anlægsregnskaberne Økonomiudvalget og efterfølgende Borgerrepræsentationen til godkendelse, jf. ny forretningsgang for aflæggelse af anlægsregnskaber.
Forvaltningen arbejder på at nedbringe et større efterslæb på aflæggelse af anlægsregnskaber for allerede afsluttede anlægsprojekter. De 20 anlægsregnskaber er en del af nedbringelsen af dette efterslæb.
Forklaringer på ord og begreber i anlægsregnskaberne fremgår af bilag 2, retningslinjer for mer- og mindreforbrug fremgår af bilag 3 og et overblik over rådighedsbeløb, forbrug og afvigelse i anlægsregnskaberne fremgår af bilag 4.
Løsning
Forvaltningen har udarbejdet 20 anlægsregnskaber for samlet 24 bevillinger, da flere bevillinger regnskabsaflægges samlet. De 20 anlægsregnskaber omfatter 20 afsluttede gårdhaveprojekter og ligger på hovedbevillingen Byfornyelse anlæg. Anlægsprojekterne er alle ibrugtaget i perioden fra 2011 til 2019.
Anlægsregnskaberne har en samlet udgiftsbevilling på108,5 mio. kr. og en samlet indtægtsbevilling på -51,8 mio. kr. i statsrefusion, dvs. en samlet nettobevilling på 56,7 mio. kr. De 24 bevillinger udviser et samlet mindreforbrug på 6,3 mio. kr., som tilgår Byfornyelsesrammen jf. tabel 1.
Tabel1. Byfornyelsesrammen, afvigelse (1.000 kr.)
Anlægsprojekt |
Afvigelse, udgifter* |
Afvigelse, indtægter** |
Afvigelse, netto |
Afvigelse Overføres til/ tages fra |
20 anlægsregnskaber (24 bevillinger) |
28.298 |
-22.046 |
6.252 |
Byfornyelsesrammen |
I alt |
28.298 |
-22.046 |
6.252 |
Byfornyelsesrammen |
* Udgifter: Intet fortegn angiver færre udgifter end bevillingen, negativt fortegn flere udgifter.
** Indtægter: Intet fortegn angiver flere indtægter end bevillingen, negativt fortegn færre indtægter.
De 20 anlægsregnskaber udviser samlet mindreudgifter for 28,3 mio. kr. og mindreindtæger for 22,0 mio. kr., da der, som følge af færre udgifter, er modtaget mindre i statsrefusion jf. tabel 1.
De konkrete anlægsregnskaber fremgår af bilag 5.
Økonomi
De 20 anlægsregnskaber har en samlet nettobevilling på 56,7 mio. kr. (løbende priser) og viser et samlet mindreforbrug på 6,3 mio. kr., som tilgår Byfornyelsesrammen.
Forvaltningen redegør årligt for midler på Byfornyelsesrammen over for Teknik- og Miljøudvalget og Borgerrepræsentationen jf. byfornyelsesredegørelsen. Af byfornyelsesredegørelsen redegøres for de samlede disponeringer for det kommende år, herunder medfinansiering fra staten.
De bevillingsmæssige konsekvenser fremgår af bilag 6.
Videre proces
Når Borgerrepræsentationen har godkendt indstillingen, vil de regnskabsaflagte anlægsprojekter blive taget ud af Teknik- og Miljøudvalgets samlede anlægsportefølje.
Forvaltningen arbejder på at nedbringe et efterslæb på aflæggelse af anlægsregnskaber og forventer at forelægge yderligere anlægsregnskaber for Teknik- og Miljøudvalget i løbet af 2022.
Søren Wille
/Thomas Højlt
Oversigt over politisk behandling
Teknik- og Miljøforvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget overfor Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen anbefaler,
- at 20 anlægsregnskaber for 24 anlægsbevillinger omhandlende ”Gårdhaver” godkendes, jf. bilag 5,
- at de bevillingsmæssige konsekvenser godkendes, jf. bilag 6.
Teknik- og Miljøudvalgets beslutning i mødet den 6. december 2021
Indstillingen blev anbefalet over for Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen uden afstemning.
Beslutning
Dagsordenspunkt 27: 20 anlægsregnskaber for 24 bevillinger omhandlende gårdhaver (2021-0359888)
Økonomiudvalgets beslutning i mødet den 26. januar 2022
Økonomiudvalget besluttede at oversende indstillingen med udvalgets erklæring til behandling i Borgerrepræsentationen uden afstemning.