Lokalplan "Nørre Sideallé" med kommuneplantillæg (Bygge- og Teknikudvalget og Økonomiudvalget)
Lokalplan "Nørre Sideallé" med kommuneplantillæg (Bygge- og Teknikudvalget og Økonomiudvalget)
Økonomiudvalget
BESLUTNINGSPROTOKOL
fra ordinært møde tirsdag den 25. november 2003
J.nr. ØU 372/2003
17. Lokalplan "Nørre Sideallé" med kommuneplantillæg (Bygge- og Teknikudvalget og Økonomiudvalget)
INDSTILLING OG BESLUTNING
Bygge- og Teknikforvaltningen indstiller, at
at lokalplan "Nørre Sideallé" vedtages endeligt.
Økonomiforvaltningen indstiller, at Økonomiudvalget overfor
Borgerrepræsentationen anbefaler,
at det til lokalplan "Nørre Sideallé" hørende
tillæg til Kommuneplan 2001 vedtages endeligt.
Bygge- og
Teknikudvalgets beslutning i mødet den 12. november 2003
Anbefalet.
Økonomiudvalgets beslutning i mødet den 25. november 2003
Anbefalet.
Behandling: Borgerrepræsentationen
RESUME
Det offentliggjorte lokalplanforslag er foranlediget af et samtidigt vedtaget og offentliggjort byfornyelsesforslag for området. Lokalplanen tilvejebringer den planmæssige forudsætning for gennemførelsen af den samtidig fremlagte indstilling om endelig vedtagelse af byfornyelsesbeslutningen. Forslaget til kommuneplantillægget, der blev offentliggjort samtidig, er foranlediget af en henstilling til Økonomiudvalget fra Bygge- og Teknikudvalget om muliggørelse af en 2-etagers påbygning på forhuset Møllegade 26 (Det Frie Gymnasium).
I forbindelse med den offentlige høring vedrørende forslagene til henholdsvis lokalplan og kommuneplantillæg er der modtaget ni henvendelser, hvoraf fire er fra offentlige myndigheder. Københavns Bymuseum oplyser, at der bør foretages en større arkæologisk forundersøgelse i forbindelse med kommende byggeri. Skatte- og registerforvaltningen foreslår, at lokalplanens § 5, stk. 1, om maksimal bebyggelsesprocent på 150 udgår og erstattes af profilbestemmelser. Københavns Stiftøvrighed og Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen har ingen bemærkninger.
De øvrige fem henvendelser er fra ejere og beboere i området. To af henvendelserne er bilagt underskriftsindsamlinger med tilsammen 112 underskrifter. Henvendelserne omfatter tre hovedemner vedrørende forhøjelsen af Møllegade 26, der kommenteres emnevis:
A. Forhøjelsen medfører øget bebyggelsesprocent og giver forringet lys og luft i denne del af karreen. - Solskyggediagrammer udarbejdet af forvaltningen viser, at forhøjelsen blot berører enkelte lejligheder inden for meget begrænsede tidsrum af dagen.
B. Der forudsiges kommende krav om erstatning for værdiforringelse. - Kommunen kan i henhold til planloven regulere bebyggelsens omfang og anvendelse, og en sådan regulering er erstatningsfri.
C. Det hævdes, at Møllegade 26 er uegnet til boligindretning. - Forvaltningen er af den opfattelse, at forhuset med en acceptabel husdybde, rummelige etagerhøjder, store vinduer i begge facader og en konstruktion, der giver optimale indretningsmuligheder, er egnet for en ombygning til boliger.
Henvendelserne giver ikke forvaltningen anledning til at foreslå ændringer i planforslagene.